Breve fra en landflygtig
9. brev
Sperm i mĂŠlkekartonen
Personer: John, lĂŠrer.
Jonas: elev i Johns 10. klasse.
Martin og Mikkel, Jonases kammerater, samt Kim og Niels, og senere alle drenge fra klassen: Tim, Ahmed, Morten, Anders og Kasper.
Jeg har besluttet at skrive til dig for at fortÊlle, hvordan det startede og udviklede sig, sÄ kan du selv dÞmme. Jeg gÞr det sÄ nÞjagtigt, som jeg kan huske det, og mens jeg skriver, kommer det tydeligere og tydeligere frem.
LÊs fÞrst de foregÄende breve.
VĂŠrsâgoâ havde Jonas sagt, da han kom ind i klassen lidt efter det havde ringet ind til klassens allersidste time, inden de nĂŠste dag havde den lĂŠnge ventede sidste skoledag. Samtidig havde han stillet en af de sĂŠdvanlige skolemĂŠlkekartoner pĂ„ katederet foran John og lagt han et foldet ark A4 pĂ„ katederet.
Der stod, luk op og lĂŠs.
Tror du virkelig, han gĂžr det?
Hvordan vil du fÄ ham til det?
Det var Mikkel og Martin, der var noget skeptiske da Jonas havde fÄet dem med ind pÄ et af toiletterne i det store frikvarter.
Ja, hvad tror I selv, efter det, vi fik ham til ude i anlÊgget forleden dag? svarede Jonas. SelvfÞlgelig gÞr han det. Se bare at fÄ dem ud og kom i gang.
Det havde ikke vÊret svÊrt at fÄ de to med pÄ ideen og aflevere deres portion, og det var heller ikke svÊrt, da han lidt senere i samme frikvarter havde fanget Niels og Kim ind pÄ samme toilet- Noget vanskeligere havde det vÊret at overtale nogle af de andre drenge.
Er du gal, havde Tim sagt, da han stod pÄ toilettet sammen med Ahmed og Morten. Vil du have, at vi skal stÄ her og spille den af, mens du ser pÄ?
Og hvad sÄ, hvad skulle der ske ved det? Tager du mÄske skade af, at vi andre ser, hvordan du gÞr det? Det er nok ikke sÄ anderledes, end det vi andre gÞr, og sÄ er det da en fin joke, synes du ikke?
Du vil altsÄ have, at vi skal hakke den af alle sammen og sperme ned i den mÊlkekarton, og sÄ vil du fÄ John til at drikke det?
Lige netop, det skal vÊre en helt speciel afskedsgave fra alle drengene. Og sÄ skal det ogsÄ vÊre fra alle drengene uden undtagelse.
Hvem har gjort det indtil nu, ville Ahmed vide.
Det har sĂ„mĂŠnd Mikkel og Martin âŠ.
Ja, det tĂŠnkte jeg nok, afbrĂžd Tim ham.
og sÄ Niels og kim, gik Jonas videre.
Hvad med dig selv, spurgte Ahmed, skal du ikke ogsÄ sperme i den?
Det kan du bare vĂŠre sikker pĂ„, svarede Jonas, men jeg venter til sidste omgang sammen med Anders og Kasper. Og sĂ„ har John allerede smagt min sperm, endda flere gange â og direkte fra hanen, grinede han.
à rh, hold op mand, det er bare pral. SÄdan noget gÞr John da ikke, sagde Tim lidt forarget pÄ Johns vegne.
GÞr han ikke! Sagde Jonas, sÄ ser bare her, og sÄ hev han et foto op af baglommen. Se lige her. Er det der ansigt ikke Johns og med sperm ud over det hele. Og sÄ er det min pik, men det er mÄske ikke sÄ let at se, hvis man ikke kender den sÄ godt, som John gÞr, grinede han.
Tim, Ahmed og Morten nĂŠrmest sloges om billedet.
Er det? Sagde Morten. Ja, sÄ gu er det. Det er Johns hoved det der.
Jeg er nu ikke sÄ sikker, sagde Ahmed, det kunne nÊrmest vÊre hvem som helst, men fedt er det nu, sagde han og gned pÄ den bule, han havde fÄet i bukserne.
Ja, hvis I ikke tror det, sÄ se lige pÄ det her, grinede Jonas, sÄ tror jeg, I er overbevist. Og sÄ halede han endnu et billede frem. Det viste John i hel og umiskendelig figur pÄ knÊ foran en stiv pik, nej ikke bare foran, men med pikhovedet i munden og taget oppefra og ned.
Ja, det er sgu John, udbrĂžd Morten. Fanâme er det John. Har han suttet din pik, og mens der blev taget billeder?
Ja, billederne har jeg taget, sagde Jonas stolt, med Johns eget digital. Det er fra den fĂžrste gang.
Den fĂžrste gang, sagde Tim, har han..?
Ja, det har han, grinede Jonas. En del gange her den sidste mÄneds tid, bÄde her pÄ skolen og andre steder, og jeg har en masse billeder af det pÄ computeren, og ogsÄ nogle film.
Har han, stammede Morten af ophidselse, mens han var ved at lyne ned for den stiverik, han nu havde i bukserne, har han ogsÄ suttet andre af?
Jo, da, grinede Jonas, Martin og Mikkel, og hvis du ogsÄ har lyst til at prÞve det, sÄ har vi nogle hotte planer for i morgen aften, nÄr alle vi drenge mÞdes hjemme hos John, som I ved.
Hiv dog bukserne ned over den stive stang, grinede Tim, ellers fÄr du den aldrig frem, og samtidig viste han, hvad han mente, og ogsÄ der kom der en fin stiv drengepik ud i det sparsomme lys pÄ toilettet.
De begyndte begge to med det samme at gnide jernene, mens Ahmed stadig tĂžvede.
Kom nu Ahmed, lokkede Jonas, du kan ikke vÊre bekendt bare at stÄ og kigge pÄ, at dine kammerater hakker den af. Vi ved godt, hvordan din ser ud, i hvert fald nÄr den ikke er stiv. Kom sÄ, frem med den.
Og sÄ kom ogsÄ Ahmeds omskÄrne pik frem. Da han ikke havde noget forhud, som kunne gnide op og ned ad skaftet og ud over pikhovedet, spyttede han i hÄnden, for pÄ den mÄde at fÄ noget smÞrelse, sÄ hÄnden kunne gnide op og ned. Han fulgte med lige sÄ stor interesse, hvordan hans uomskÄrne kammerater kunne gÞre det, som de fulgte med i, hvilken teknik en muslimsk indvandredreng mÄtte bruge
Slutresultatet var dog det samme. Hver pikspalte sendte sprÞjt efter sprÞjt ned i den mÊlkekarton, som Jonas lod gÄ pÄ omgang, og sÄ heldigt var det, at de pÊnt og ordentligt spermede pÄ skift, Morten fÞrst og Ahmed til sidst, og da de var fÊrdige og havde gnedet de sidste drÄber ud, var kartonen allerede mere end godt halv fuld, men der manglede nu ogsÄ kun to ladninger foruden Jonases egen, og var der plads tilbage, ville han fylde den op med komÊlk og sÄ ryste det godt sammen.
à h, det var godt, sukkede Tim, mens han tÞrrede pikken i noget toiletpapir og stoppede den tilbage i bukserne. Men hvorfor, hvorfor �
Du mener nok hvorfor han gÞr det. Og hvorfor jeg ogsÄ kan fÄ ham til at drikke det her uden vrÞvl, og mens vil alle sammen kigger pÄ ham, ikke? afbrÞd Jonas ham.
Ja, det var faktisk det, jeg ville sige, sagde Tim.
Forestil dig lige, hvad der ville ske, hvis fx politiet sÄ de her billeder. Det ville ikke vÊre sÄ godt for John, vel?
Jamen du er jo 16, ikke, og lovlig, hvad sÄ?
Ja, det er rigtig nok, men John er ikke lovlig, Jeg mener, det er ikke lovligt for ham at have seks med sine elever, ogsÄ selv om de er over 15.
NÄh, sÄdan, ja det tÊnkte jeg ikke pÄ, sagde Tim og lynede op. Men det kunne du da ikke finde pÄ.
Nej selvfÞlgelig ikke, sagde Jonas, aldrig i livet, men bare det, at jeg kan true ham med det. Det er nok til at fÄ ham til at gÞre, alt, hvad jeg siger. For eksempel ogsÄ det, at han ikke mÄ gÄ med underbukser, og skal bruge de der tynde sommerbukser. Har I slet ikke lagt mÊrke til, hvor tydeligt, man kan se hans pik, og hvor tit der er en vÄd plet lige ved pikhovedet.
NĂŠh, det havde de ikke.
NÄ, men sÄ lÊg mÊrke til det i dag. Jeg er helt sikker pÄ, at der vil vÊre en god, stor vÄd plet, efter han har drukket vores sperm, grinede Jonas. Og en anden ting er, at jeg faktisk tror, han er ved at kunne lide det.
Lide hvad, ville Morten vide.
Lide bÄde at sutte vores pikke og det at blive domineret. Han har svÊrt ved ikke at fÄ stivpik, bare jeg er i nÊrheden, grinede Jonas.
Som Jonas havde ventet, havde han stÞrst besvÊr med at overtalt Anders og Kasper til at vÊre med. Det var derfor, han havde ventet med selv at sperme i kartonen, til han havde dem med pÄ toilettet, men efter at han selv havde trukket fÞrst cowboybukserne og derefter trusserne ned under nosserne og var begyndt at gnide ganske langsomt, sÄ havde det syn tÊndt de to andre sÄ meget, at de ogsÄ havde trukket blank, og da de fÞrst var kommet i gang, var der ingen grÊnser for deres hysteriske fnisen og frÊkke kommentarer om hinandens teknik, pikke og presperm, og de ladninger, de sluttede med at aflevere, var pÄ ingen mÄde ringere end gennemsnittet. Kun Jonas, som kom til allersidst afleverede den stÞrste portion af dem alle, men han havde ogsÄ bygget sin orgasme op gennem alle frikvartererne, for ikke at snakke om timerne, hvor bare tanken om hvad der skulle ske i den sidste time, hvor han skulle aflevere den fyldte karton til John, gjorde ham varm og hÄrd, sÄ prespermen sivede.
Ti par drengeÞjne fulgte hver af deres klasselÊrers bevÊgelser, og ogsÄ pigerne, som ikke var indviet i planen, fornemmede, at der var noget sÊrligt pÄ fÊrden.
VĂŠrâsgoâ, stod der, det er en mĂŠlk fra alle drengene.
Det er en helt sÊrlig afskedsgave, NÄr du har drukket den, vil du for altid have lidt af alle dine dejlige drenge i kroppen.
Drik den nu! Ryst den fÞrst og drik sÄ ud i en kÞre, uden at tage den fra munden, fÞr den er helt tom!
Og det er NU!
Med kÊrlig hilsen og tak for 10 gode Är fra Jonas og alle de andre drenge.
John kiggede forundret, fÞrst pÄ mÊlkekartonen, sÄ igen pÄ brevet, sÄ rundt i klassen, hvor han sÄ de mange stirrende og spÊndte Þjne. SÄ pÄ Jonas, som nikkede bydende til ham. Han havde en mÊrkelig fornemmelse af, hvad der kunne vÊre i den karton, men det kunne da ikke vÊre rigtigt. Han kiggede igen pÄ Jonas, som pÄ en gang smilede og sÄ vred ud og rejste sig halvt op. SÄ tog han kartonen. Vejede den i hÄnden, rystede den let. SÄ holdt han fast sammen om Äbningen og rystede den kraftigt, pressede pÄ siden, sÄ den Äbnede sig, og straks kunne han lugte, at det, han ikke havde turdet tÊnke, var den skinbarlige sandhed: Kartonen var fuld af drengesÊd, ja mÄske blandet med en smule almindelig mÊlk.
SÄ blev han trodsig. De forbandede og herlige knÊgte skulle ikke tro, de kunne ryste ham pÄ den mÄde. De troede garanteret at han ikke ville eller kunne, han skulle vise dem, skulle han.
SÄ fÞrte han kartonen til munden, tippede den, og sÊd og mÊlk begyndte at lÞbe ned i hans mund. Der gik et gisp fra alle drengene igennem klassen, og mens lÊreren, John, gylpede den ene slurk ned efter den anden af den kolde, slimede vÊske, hÞrte man smÄ udbrud:
Han gĂžr det!
Han drikker det sĂžrme!
Ad, for fanden!
Sejt, mand!
Og Jonas og Mikkel gjorde sejrstegn til hinanden, mens Martin som sĂŠdvanlig var mere tvivlende pĂ„, hvad han skulle mene, om den mĂ„de, de â og isĂŠr Jonas â behandlede deres lĂŠrer pĂ„.
Hvad sker der egentlig?
Kan nogen ikke vÊre sÄ venlig at forklare?
Spurgte nu flere af pigerne.
John var nu ved at have tÞmt kartonen. Han lÞftede den fra munden, sÄ alle, der kiggede pÄ ham, og det gjorde de fleste, kunne se, hvordan den slimede sÊd i tunge drÄber dryppede ned i hans mund. Det mÄtte kunne gÞre det tydeligt ogsÄ for pigerne, hvad det skete, og nu var han ligeglad med, om ogsÄ de vidste, hvad han havde gjort.
Drengene klappede og hujede.
Sejt, John! Godt gÄet! Og mere af samme slags.
Tak skal I have drenge, sagde han, det er vidst den mest specielle og personlige gave, nogen lÊrer nogensinde har fÄet. Og for ligesom at gÞre det helt tydeligt for de af pigerne, der endnu ikke havde fattet, fortsatte han: Nu ligger alle de millioner af jeres sÊdceller og jagter rundt i min mavesÊk. Der bliver nok ikke noget barn ud af den omgang, men jeg er sikker pÄ, at det meste af den nÊring, der er i sÄdan ti portioner ung sÊd, nok skal blive opsuget i kroppen, sÄ jeg pÄ den mÄde, som der stÄr i brevet, for altid vil have en lille del af hver eneste af jer med i hver eneste celle.
FortsĂŠttes: 10. brev: âSidste skoledag. Del 1â