Homonoveller
Login

Brev 9

Oleole13 · ⭐ -
Breve fra en landflygtig 9. brev Sperm i mĂŠlkekartonen Personer: John, lĂŠrer. Jonas: elev i Johns 10. klasse. Martin og Mikkel, Jonases kammerater, samt Kim og Niels, og senere alle drenge fra klassen: Tim, Ahmed, Morten, Anders og Kasper. Jeg har besluttet at skrive til dig for at fortĂŠlle, hvordan det startede og udviklede sig, sĂ„ kan du selv dĂžmme. Jeg gĂžr det sĂ„ nĂžjagtigt, som jeg kan huske det, og mens jeg skriver, kommer det tydeligere og tydeligere frem. LĂŠs fĂžrst de foregĂ„ende breve. VĂŠrs’go’ havde Jonas sagt, da han kom ind i klassen lidt efter det havde ringet ind til klassens allersidste time, inden de nĂŠste dag havde den lĂŠnge ventede sidste skoledag. Samtidig havde han stillet en af de sĂŠdvanlige skolemĂŠlkekartoner pĂ„ katederet foran John og lagt han et foldet ark A4 pĂ„ katederet. Der stod, luk op og lĂŠs. Tror du virkelig, han gĂžr det? Hvordan vil du fĂ„ ham til det? Det var Mikkel og Martin, der var noget skeptiske da Jonas havde fĂ„et dem med ind pĂ„ et af toiletterne i det store frikvarter. Ja, hvad tror I selv, efter det, vi fik ham til ude i anlĂŠgget forleden dag? svarede Jonas. SelvfĂžlgelig gĂžr han det. Se bare at fĂ„ dem ud og kom i gang. Det havde ikke vĂŠret svĂŠrt at fĂ„ de to med pĂ„ ideen og aflevere deres portion, og det var heller ikke svĂŠrt, da han lidt senere i samme frikvarter havde fanget Niels og Kim ind pĂ„ samme toilet- Noget vanskeligere havde det vĂŠret at overtale nogle af de andre drenge. Er du gal, havde Tim sagt, da han stod pĂ„ toilettet sammen med Ahmed og Morten. Vil du have, at vi skal stĂ„ her og spille den af, mens du ser pĂ„? Og hvad sĂ„, hvad skulle der ske ved det? Tager du mĂ„ske skade af, at vi andre ser, hvordan du gĂžr det? Det er nok ikke sĂ„ anderledes, end det vi andre gĂžr, og sĂ„ er det da en fin joke, synes du ikke? Du vil altsĂ„ have, at vi skal hakke den af alle sammen og sperme ned i den mĂŠlkekarton, og sĂ„ vil du fĂ„ John til at drikke det? Lige netop, det skal vĂŠre en helt speciel afskedsgave fra alle drengene. Og sĂ„ skal det ogsĂ„ vĂŠre fra alle drengene uden undtagelse. Hvem har gjort det indtil nu, ville Ahmed vide. Det har sĂ„mĂŠnd Mikkel og Martin 
. Ja, det tĂŠnkte jeg nok, afbrĂžd Tim ham. og sĂ„ Niels og kim, gik Jonas videre. Hvad med dig selv, spurgte Ahmed, skal du ikke ogsĂ„ sperme i den? Det kan du bare vĂŠre sikker pĂ„, svarede Jonas, men jeg venter til sidste omgang sammen med Anders og Kasper. Og sĂ„ har John allerede smagt min sperm, endda flere gange – og direkte fra hanen, grinede han. Årh, hold op mand, det er bare pral. SĂ„dan noget gĂžr John da ikke, sagde Tim lidt forarget pĂ„ Johns vegne. GĂžr han ikke! Sagde Jonas, sĂ„ ser bare her, og sĂ„ hev han et foto op af baglommen. Se lige her. Er det der ansigt ikke Johns og med sperm ud over det hele. Og sĂ„ er det min pik, men det er mĂ„ske ikke sĂ„ let at se, hvis man ikke kender den sĂ„ godt, som John gĂžr, grinede han. Tim, Ahmed og Morten nĂŠrmest sloges om billedet. Er det? Sagde Morten. Ja, sĂ„ gu er det. Det er Johns hoved det der. Jeg er nu ikke sĂ„ sikker, sagde Ahmed, det kunne nĂŠrmest vĂŠre hvem som helst, men fedt er det nu, sagde han og gned pĂ„ den bule, han havde fĂ„et i bukserne. Ja, hvis I ikke tror det, sĂ„ se lige pĂ„ det her, grinede Jonas, sĂ„ tror jeg, I er overbevist. Og sĂ„ halede han endnu et billede frem. Det viste John i hel og umiskendelig figur pĂ„ knĂŠ foran en stiv pik, nej ikke bare foran, men med pikhovedet i munden og taget oppefra og ned. Ja, det er sgu John, udbrĂžd Morten. Fan’me er det John. Har han suttet din pik, og mens der blev taget billeder? Ja, billederne har jeg taget, sagde Jonas stolt, med Johns eget digital. Det er fra den fĂžrste gang. Den fĂžrste gang, sagde Tim, har han..? Ja, det har han, grinede Jonas. En del gange her den sidste mĂ„neds tid, bĂ„de her pĂ„ skolen og andre steder, og jeg har en masse billeder af det pĂ„ computeren, og ogsĂ„ nogle film. Har han, stammede Morten af ophidselse, mens han var ved at lyne ned for den stiverik, han nu havde i bukserne, har han ogsĂ„ suttet andre af? Jo, da, grinede Jonas, Martin og Mikkel, og hvis du ogsĂ„ har lyst til at prĂžve det, sĂ„ har vi nogle hotte planer for i morgen aften, nĂ„r alle vi drenge mĂždes hjemme hos John, som I ved. Hiv dog bukserne ned over den stive stang, grinede Tim, ellers fĂ„r du den aldrig frem, og samtidig viste han, hvad han mente, og ogsĂ„ der kom der en fin stiv drengepik ud i det sparsomme lys pĂ„ toilettet. De begyndte begge to med det samme at gnide jernene, mens Ahmed stadig tĂžvede. Kom nu Ahmed, lokkede Jonas, du kan ikke vĂŠre bekendt bare at stĂ„ og kigge pĂ„, at dine kammerater hakker den af. Vi ved godt, hvordan din ser ud, i hvert fald nĂ„r den ikke er stiv. Kom sĂ„, frem med den. Og sĂ„ kom ogsĂ„ Ahmeds omskĂ„rne pik frem. Da han ikke havde noget forhud, som kunne gnide op og ned ad skaftet og ud over pikhovedet, spyttede han i hĂ„nden, for pĂ„ den mĂ„de at fĂ„ noget smĂžrelse, sĂ„ hĂ„nden kunne gnide op og ned. Han fulgte med lige sĂ„ stor interesse, hvordan hans uomskĂ„rne kammerater kunne gĂžre det, som de fulgte med i, hvilken teknik en muslimsk indvandredreng mĂ„tte bruge Slutresultatet var dog det samme. Hver pikspalte sendte sprĂžjt efter sprĂžjt ned i den mĂŠlkekarton, som Jonas lod gĂ„ pĂ„ omgang, og sĂ„ heldigt var det, at de pĂŠnt og ordentligt spermede pĂ„ skift, Morten fĂžrst og Ahmed til sidst, og da de var fĂŠrdige og havde gnedet de sidste drĂ„ber ud, var kartonen allerede mere end godt halv fuld, men der manglede nu ogsĂ„ kun to ladninger foruden Jonases egen, og var der plads tilbage, ville han fylde den op med komĂŠlk og sĂ„ ryste det godt sammen. Åh, det var godt, sukkede Tim, mens han tĂžrrede pikken i noget toiletpapir og stoppede den tilbage i bukserne. Men hvorfor, hvorfor 
? Du mener nok hvorfor han gĂžr det. Og hvorfor jeg ogsĂ„ kan fĂ„ ham til at drikke det her uden vrĂžvl, og mens vil alle sammen kigger pĂ„ ham, ikke? afbrĂžd Jonas ham. Ja, det var faktisk det, jeg ville sige, sagde Tim. Forestil dig lige, hvad der ville ske, hvis fx politiet sĂ„ de her billeder. Det ville ikke vĂŠre sĂ„ godt for John, vel? Jamen du er jo 16, ikke, og lovlig, hvad sĂ„? Ja, det er rigtig nok, men John er ikke lovlig, Jeg mener, det er ikke lovligt for ham at have seks med sine elever, ogsĂ„ selv om de er over 15. NĂ„h, sĂ„dan, ja det tĂŠnkte jeg ikke pĂ„, sagde Tim og lynede op. Men det kunne du da ikke finde pĂ„. Nej selvfĂžlgelig ikke, sagde Jonas, aldrig i livet, men bare det, at jeg kan true ham med det. Det er nok til at fĂ„ ham til at gĂžre, alt, hvad jeg siger. For eksempel ogsĂ„ det, at han ikke mĂ„ gĂ„ med underbukser, og skal bruge de der tynde sommerbukser. Har I slet ikke lagt mĂŠrke til, hvor tydeligt, man kan se hans pik, og hvor tit der er en vĂ„d plet lige ved pikhovedet. NĂŠh, det havde de ikke. NĂ„, men sĂ„ lĂŠg mĂŠrke til det i dag. Jeg er helt sikker pĂ„, at der vil vĂŠre en god, stor vĂ„d plet, efter han har drukket vores sperm, grinede Jonas. Og en anden ting er, at jeg faktisk tror, han er ved at kunne lide det. Lide hvad, ville Morten vide. Lide bĂ„de at sutte vores pikke og det at blive domineret. Han har svĂŠrt ved ikke at fĂ„ stivpik, bare jeg er i nĂŠrheden, grinede Jonas. Som Jonas havde ventet, havde han stĂžrst besvĂŠr med at overtalt Anders og Kasper til at vĂŠre med. Det var derfor, han havde ventet med selv at sperme i kartonen, til han havde dem med pĂ„ toilettet, men efter at han selv havde trukket fĂžrst cowboybukserne og derefter trusserne ned under nosserne og var begyndt at gnide ganske langsomt, sĂ„ havde det syn tĂŠndt de to andre sĂ„ meget, at de ogsĂ„ havde trukket blank, og da de fĂžrst var kommet i gang, var der ingen grĂŠnser for deres hysteriske fnisen og frĂŠkke kommentarer om hinandens teknik, pikke og presperm, og de ladninger, de sluttede med at aflevere, var pĂ„ ingen mĂ„de ringere end gennemsnittet. Kun Jonas, som kom til allersidst afleverede den stĂžrste portion af dem alle, men han havde ogsĂ„ bygget sin orgasme op gennem alle frikvartererne, for ikke at snakke om timerne, hvor bare tanken om hvad der skulle ske i den sidste time, hvor han skulle aflevere den fyldte karton til John, gjorde ham varm og hĂ„rd, sĂ„ prespermen sivede. Ti par drengeĂžjne fulgte hver af deres klasselĂŠrers bevĂŠgelser, og ogsĂ„ pigerne, som ikke var indviet i planen, fornemmede, at der var noget sĂŠrligt pĂ„ fĂŠrden. VĂŠr’sgo’, stod der, det er en mĂŠlk fra alle drengene. Det er en helt sĂŠrlig afskedsgave, NĂ„r du har drukket den, vil du for altid have lidt af alle dine dejlige drenge i kroppen. Drik den nu! Ryst den fĂžrst og drik sĂ„ ud i en kĂžre, uden at tage den fra munden, fĂžr den er helt tom! Og det er NU! Med kĂŠrlig hilsen og tak for 10 gode Ă„r fra Jonas og alle de andre drenge. John kiggede forundret, fĂžrst pĂ„ mĂŠlkekartonen, sĂ„ igen pĂ„ brevet, sĂ„ rundt i klassen, hvor han sĂ„ de mange stirrende og spĂŠndte Ăžjne. SĂ„ pĂ„ Jonas, som nikkede bydende til ham. Han havde en mĂŠrkelig fornemmelse af, hvad der kunne vĂŠre i den karton, men det kunne da ikke vĂŠre rigtigt. Han kiggede igen pĂ„ Jonas, som pĂ„ en gang smilede og sĂ„ vred ud og rejste sig halvt op. SĂ„ tog han kartonen. Vejede den i hĂ„nden, rystede den let. SĂ„ holdt han fast sammen om Ă„bningen og rystede den kraftigt, pressede pĂ„ siden, sĂ„ den Ă„bnede sig, og straks kunne han lugte, at det, han ikke havde turdet tĂŠnke, var den skinbarlige sandhed: Kartonen var fuld af drengesĂŠd, ja mĂ„ske blandet med en smule almindelig mĂŠlk. SĂ„ blev han trodsig. De forbandede og herlige knĂŠgte skulle ikke tro, de kunne ryste ham pĂ„ den mĂ„de. De troede garanteret at han ikke ville eller kunne, han skulle vise dem, skulle han. SĂ„ fĂžrte han kartonen til munden, tippede den, og sĂŠd og mĂŠlk begyndte at lĂžbe ned i hans mund. Der gik et gisp fra alle drengene igennem klassen, og mens lĂŠreren, John, gylpede den ene slurk ned efter den anden af den kolde, slimede vĂŠske, hĂžrte man smĂ„ udbrud: Han gĂžr det! Han drikker det sĂžrme! Ad, for fanden! Sejt, mand! Og Jonas og Mikkel gjorde sejrstegn til hinanden, mens Martin som sĂŠdvanlig var mere tvivlende pĂ„, hvad han skulle mene, om den mĂ„de, de – og isĂŠr Jonas – behandlede deres lĂŠrer pĂ„. Hvad sker der egentlig? Kan nogen ikke vĂŠre sĂ„ venlig at forklare? Spurgte nu flere af pigerne. John var nu ved at have tĂžmt kartonen. Han lĂžftede den fra munden, sĂ„ alle, der kiggede pĂ„ ham, og det gjorde de fleste, kunne se, hvordan den slimede sĂŠd i tunge drĂ„ber dryppede ned i hans mund. Det mĂ„tte kunne gĂžre det tydeligt ogsĂ„ for pigerne, hvad det skete, og nu var han ligeglad med, om ogsĂ„ de vidste, hvad han havde gjort. Drengene klappede og hujede. Sejt, John! Godt gĂ„et! Og mere af samme slags. Tak skal I have drenge, sagde han, det er vidst den mest specielle og personlige gave, nogen lĂŠrer nogensinde har fĂ„et. Og for ligesom at gĂžre det helt tydeligt for de af pigerne, der endnu ikke havde fattet, fortsatte han: Nu ligger alle de millioner af jeres sĂŠdceller og jagter rundt i min mavesĂŠk. Der bliver nok ikke noget barn ud af den omgang, men jeg er sikker pĂ„, at det meste af den nĂŠring, der er i sĂ„dan ti portioner ung sĂŠd, nok skal blive opsuget i kroppen, sĂ„ jeg pĂ„ den mĂ„de, som der stĂ„r i brevet, for altid vil have en lille del af hver eneste af jer med i hver eneste celle. FortsĂŠttes: 10. brev: ”Sidste skoledag. Del 1”