Homonoveller
Login

Brev 13

Oleole13 · ⭐ -
Breve fra en landflygtig 13. Brev Bissens bande, 1. del Personer: John, lĂŠrer. Brian, bissen fra 8.klasse og hans tre venner, Mik, som var rent dansk, Ali, som var mellemĂžstlig, arabisk og sĂ„ Omar, der var helt sort og fra Somalia. Det ringede. Jeg gik ud for at lukke op, jeg troede, at det nok var Martin. Han havde besĂžgt mig et par gange siden den aften efter sidste skoledag, og vi havde pĂ„ hans opfordring elsket, sĂ„dan at vi begge havde afleveret vores gave inde i hinanden. Jeg var blevet klar over, at min stilling nu var blevet helt uholdbar. Der var alt for mange, der var involveret, og sĂ„ det med Bissen. AltsĂ„ var jeg begyndt at forberede min forsvinden, som skulle finde sted, sĂ„ snart skolen var slut, og jeg havde fĂ„et afleveret min 10. klasse. Jeg havde ikke rigtigt pakket noget ned endnu, kun havde jeg fĂ„et solgt mine fĂ„ vĂŠrdifulde ting. Resten skulle ogsĂ„ sĂŠlges, men endnu stod langt det meste tilbage. Men det var ikke Martin. Hej sagde Brian, mens han uden videre skubbede mig vĂŠk og gik forbi mig og ind i entreen. Jeg syntes, at du ogsĂ„ lige skulle hilse pĂ„ mine venner, sĂ„dan at du kender dem, og de kender dig, hvis de nu skulle mĂžde dig ude i byen, grinede han ildevarslende. Og i hĂŠlene pĂ„ ham kom sĂ„ hans tremandsbande marcherende ind i min lejlighed. Den ene kul sort, den anden mĂžrkebrun, nok af arabisk herkomst, og den sidste helt tydeligt en normal hvid dansker, skĂžnt normale var der ingen af dem, der var. Jo, du kan nok forstĂ„, sagde Brian, som nu havde sat sig i den samme lĂŠnestol, som han sad i den aften, hvor jeg havde mĂ„ttet sutte ham af. Jo, altsĂ„, det er meget godt med de billeder og den film, jeg har fĂ„et af Jonas, og de skal nok hjĂŠlpe til at holde dig pĂ„ plads pĂ„ skolen, men livet er jo ikke kun skolen, grinede han. Mine gode venner her - de havde nu ogsĂ„ sat sig, den ene i stolen ved siden af Brian, de to andre i sofaen – kunne jo ogsĂ„ fĂ„ lyst til at opdrage lidt pĂ„ sĂ„dan en bĂžsserĂžv, forklare ham lidt om, hvor hans plads er, og hvordan han skal opfĂžre sig og ikke mindst stĂ„ til rĂ„dighed, nĂ„r det er slĂžjt med rigtig fisse, og sĂ„ skraldgrinede de alle fire. Eller mĂ„ske trĂŠnger de bare til at komme af med noget energi ved at sparke en eller anden bĂžsse i rĂžven eller nosserne, og sĂ„ skraldgrinede de igen. Du kan nok huske, hvad jeg fortalte om ham Anders, hvordan han fik lĂŠrt sin lektie sĂ„dan bare pĂ„ en aften, og mine venner her mener, at det nok vil vĂŠre en god idĂ© at demonstrere, hvad der kan ske, hvis man ikke makker ret, og sĂ„ grinede de igen ildevarslende, og jeg stod der helt stum og dum. NĂ„, stĂ„ nu ikke der uden at foretage dig noget. Begynd med at smide tĂžjet. Nu var jeg ved at fĂ„ taget mig sammen, sĂ„ jeg sagde med nogenlunde fast rĂžst: Brian, nu stopper du med den dumme snak, og sĂ„ mĂ„ I hellere se at komme af sted, der er ingen, der har inviteret jer. Nej se, nej se, han bider fra sig, sagde den danske af drengene. Du hĂžrte, hvad Brian sagde, smid det kluns, og det skal vĂŠre nu. Du fĂ„r ti sekunder til at gĂžre det, og sĂ„ koster det ti slag med bĂŠltet, fordi du ikke rettede dig efter ordren med det samme. Jeg tĂŠller til ti, og sĂ„ er det bedst for dig, hvis du har smidt klunset. Og sĂ„ begyndte han, en, to tre, og sĂ„ begyndte jeg febrilsk at flĂ„ tĂžjet af. Ikke at jeg havde sĂ„ meget pĂ„, det var jo sommer, en t-shirt, jeans og bokser, og sĂ„ et par fordĂžmte sokker. Hvorfor fordĂžmte, jo fordi da han kom til ti, havde jeg smidt alt det andet, lige undtagen sokkerne. Ja, det var jo ikke sĂ„ godt, sagde han, altsĂ„ for dig, det med sokkerne. Nej, sagde han, da jeg ville tage dem af, behold dem bare pĂ„ nu, men det koster ti slag for hver sok. Lad os se, hvor er det bedst? Hvad med, at han bĂžjer sig her over ryglĂŠnet, sagde den sorte, og rejste sig fra sofaen. Du hĂžrte, hvad Omar sagde, sagde danskeren, hen bag sofaen og lĂŠn dig godt frem. Imens jeg gik derhen, sĂ„ jeg, at han spĂŠndte sit bĂŠlte op og trak det ud af bukserne. Det var et af de brede, kraftige, nĂ„ede jeg at konstatere, inden jeg havde hovedet nede pĂ„ sĂŠdet og rĂžven i vejret. Hmm, hmm, sagde han, mens han lod den ene hĂ„nd glide op og ned af fĂžrst den ene balle, sĂ„ den anden, Gode faste, hvide baller. NĂ„hh, grinede han, da jeg ikke kunne lade vĂŠre med skiftevis at stramme og slappe dem, nĂ„h, det ser ud til, at de er med pĂ„ spĂžgen. SĂ„dan en god rĂžvfuld med et godt lĂŠderbĂŠlte. Har de her baller prĂžvet det fĂžr? Har de prĂžvet det fĂžr? spurgte jeg, sagde han. da jeg ikke havde svaret, jeg troede, han nĂŠrmest snakkede til sig selv eller til mine rĂžvballer, men han havde grebet fat om pungen og klemte til. Jeg skreg. Ja, det er bedst at svare med det samme, nĂ„r man bliver spurgt om noget, sagde han og klemte endnu et skrig ud af mig. NĂ„, hvad siger du sĂ„? Har de smagt en god omgang lĂŠderbĂŠlte? Jeg skulle ikke nyde mere af hans behandling af mine testikler, sĂ„ jeg fik hurtigt svaret: Nej, aldrig. NĂ„, det var godt, du kom til fornuft, sagde han, og herligt, at det her bliver fĂžrste gang for dig, men jeg kan love dig, at vi skal gĂžre, hvad vi kan for at holde den rĂžv godt varm her efterdags. Og sĂ„ faldt det fĂžrste slag. Og det andet, og ved det tredje kunne jeg ikke lĂŠngere holde munden lukket, men stĂžnnede og peb ved hvert slag. Efter ti slag stoppede han, og lod igen hĂ„nden glide hen over ballerne, som stadig strammedes og slappedes helt ude af min kontrol. Jah, det her ĂŠndrede jo lidt pĂ„ farven, og varmere er de ogsĂ„ blevet, men nu trĂŠnger jeg til noget at drikke. Hvad med at du lige tog en hurtig tur ud i kĂžkkenet og hentede os en gang kolde? Jeg var helt klar over, at det ikke var ment som et spĂžrgsmĂ„l, men som en ordre, sĂ„ jeg fik mig hurtigt manĂžvreret ned af sofaryggen og ud tik kĂžleskabet, hvor der heldigvis var en god forsyning. Da de hver var blevet forsynet, blev jeg beordret ned pĂ„ alle fire foran dem, med rĂžven i vejret og hovedet i gulvet, sĂ„ de rigtigt kunne studere resultatet af de fĂžrste 10 slag og leende diskutere planlĂŠgningen af de nĂŠste ti. En af dem holdt den kolde flaske hen mod den ene balle, hvilket fik ballen til igen af strammes og mig til at komme med et lille overrasket udbrud. NĂ„h, mon ikke han ogsĂ„ trĂŠnger til en forfriskning, sagde Brian, som havde trukket sin pik ud og sad og legede med den, bl.a. ved at kĂžre den kolde flaske op og ned ad undersiden af skaftet og ind imellem presse bunden mod nosserne. Og jeg trĂŠnger til at fĂ„ den her fyr ind i en varm og fugtig mund og komme af med en ordentlig ladning. Kom her hen pikslikker, og gĂžr dig lidt nyttig her i pausen. Havde jeg noget valg? Nej vel? SĂ„ jeg kravlede hurtigt hen mellem Jonases ben, og havde igen hans ikke ringe tilbehĂžr lige foran Ăžjnene. Du kende jo rutinen, og du kender pikken, sĂ„ kom bare i gang, sagde han. Begynd med nosserne og slik sĂ„ opad til du nĂ„r pikhovedet. SĂ„ skal jeg nok overtage styringen. Og det gjorde han. FĂžrst hev han mit hoved frem og tilbage. SĂ„ rejste han sig, og med et fast greb om mit hoved og et kraftigt stĂžd fremad med underlivet, trĂŠngte hans pikhoved gennem svĂŠlget og ned i halsen. Jeg fik selvfĂžlgelig de sĂŠdvanlige gylpe og opkastningsfornemmelser, men klarede heldigvis at holde maveindholdet nede. Brian kĂžrte nu hĂ„rdt og brutalt frem og tilbage og ind og ud gennem svĂŠlget og ned i halsen. Heldigvis varede det ikke sĂ„ lĂŠnge, fĂžr han kom. Han pressede sig hĂ„rdere ind fĂžr mod mit hoved og endnu bybere ned i halsen. Pikken voksede og dunkede i smĂ„ ryk, og sĂ„ kom det ene sprĂžjt efter det andet. De fĂžrste lige ned i halsen, men som Jonas ogsĂ„ plejede at gĂžre det, sĂ„ trak han sig fĂžrst lidt tilbage, sĂ„ et par ladningen fyldte munden og de sidste sprĂžjt afleverede han direkte i ansigtet. Åh, det lettede stĂžnnede han. SĂ„ er det din tur, Ali. Jeg var ikke i tvivl om, at Ali mĂ„tte vĂŠre ham den brune faktisk ret kĂžnne fyr men en kĂŠmpe manke af sort hĂ„r, sĂ„ jeg kravlede hen til ham. Han sad ogsĂ„ med spredte ben, men havde ikke lukket pikken ud, dog sĂ„ man tydeligt, at den var stiv. Du finder den selv frem, sagde han, og jeg begyndte at spĂŠnde hans bĂŠlte op , knappe den Ăžverste knap op, trĂŠkke lynlĂ„sen ned, og der var den. Ingen underbukser. Den var lige sĂ„ brun som renten af personen, nok lidt lĂŠngere end Bissens, men knap sĂ„ tyk, og sĂ„ havde den en lille krumning mod hans venstre side. Som med Brian begyndte jeg med nosserne, hvad han helt tydeligt kunne lide. SĂ„ slikkede jeg op ad skaftet, og da tungen fik kontakt med pikhovedet, udstĂždte han et dybt suk. Ja, slik lidt rundt om det, godt ned om kraven, sagde han, og det var ikke vanskeligt, da han naturligvis var omskĂ„ret, sĂ„ der var ikke nogen hud, der kom i vejen. Straks jeg tog den i munden, greb han med begge hĂŠnder fat om mit baghoved og stĂždte den lige ned i halsen. Igen gylpede jeg, men ikke sĂ„ slemt som fĂžr, da den var det tyndere, til gengĂŠld mĂŠrkede jeg den lĂŠngere nede i halsen end nogen overhovedet fĂžr den, og sĂ„ den lille krumning, som betĂžd, at hovedet gnubbede kraftigt mod den hĂžjre side af halsen, mens skaftet fĂžr bĂžjningen til gengĂŠld grubbede mod den venstre side. Han havde Ă„benbart ikke sparet op sĂ„ lĂŠnge som Brian, sĂ„ det varede noget lĂŠngere med ham, jeg gĂŠttede pĂ„ ikke under et kvarter, og min mund og ikke mindst svĂŠlget begyndte at blive ret Ăžmt. Hvem er det sĂ„, spurgte Brian, Omar eller Mik? De kiggede pĂ„ hinanden, og Omar gav tegn til Mik, at han kunne fĂ„ turen. OK, sagde Mik, sĂ„ er det mig, men jeg kunne nu tĂŠnke mig fĂžrst at give ham de nĂŠste ti slag, bare sĂ„ han ikke glemmer, hvordan det fĂžles. Op pĂ„ sofaryggen igen. Han brugte det samme bĂŠlte som Brian, og inden han var fĂŠrdig peb og stĂžnnede jeg og tĂ„rerne lĂžb ned ad kinderne. Hvordan skulle jeg nogensinde klare ti mere? Da han var fĂŠrdig og yderligere havde bidraget til at smĂžre mit ansigt ind i sperm, var det sĂ„ Omars tur. Jeg tror nu, jeg vil vente med at vise ham min pĂŠl, til vi kommer til rĂžven, sĂ„ er det en stĂžrre overraskelse, grinede han. Men de ti slag, kan jeg nok have lyst til. Jeg var allerede pĂ„ vej hen til sofaryggen, da jeg blev beordret ud efter mere Ăžl. Da de havde fĂ„et hver sin, blev jeg sĂ„ beordret over sofaryggen. Omar stillede sig bag med mig og betragtede rĂžvballerne og resultatet af de fĂžrste tyve slag. Han lod nogle fingre glide hen over dem og mĂŠrkede hvordan striberne bulnede lidt frem, og imens gispede jeg, hver gang hans fingre ramte en ny stribe. SĂ„ lod han sine fingre glide ned i revnen, kĂžrte dem op og ned nogle gange og efterhĂ„nden ogsĂ„ hen over mit rĂžvhul. Hver gang hans fingre ramte det, gav jeg et dybet suk. NĂ„, det er noget, han kan lide, sĂ„dan at fĂ„ gnedet rĂžvhullet, grinede Omar og gned hĂ„rdere omkring rĂžvlĂŠberne. SĂ„ skilte han med begge hĂŠnder ballerne endnu mere, sĂ„ hullet og revnen i det hele taget trĂ„dte tydeligere frem. PrĂžv lige at se her, sagde han, ballerne udenom er helt rĂžde og blĂ„, men her i revnen er han stadig helt hvid, altsĂ„ lige bortset fra rĂžvhullet. Skulle vi ikke gĂžre noget ved det? Det var de andre helt klart med pĂ„, og han fik Brian og Mik til at holde hver sin rĂžvballe godt ud til siden, sĂ„ det var let at komme til revnen. Efter det fĂžrste slag, smed han bĂŠltet. Det duer ikke, sagde han, det er for bredt, se bare, det ramte mere pĂ„ siderne end ned i revnen. Hvem har et smallere bĂŠlte? Det viste sig, at hans eget var det smalleste, sĂ„ det trak han ud og lagde det prĂžvende i revnen. Ja, det gĂ„r, det her. SĂ„ lĂžftede han bĂŠltet og det nĂŠste slag faldt. Det var noget, han havde styr pĂ„, det at slĂ„ med et bĂŠlte og ramme, hvor han ville, sĂ„ det lĂ„ lige i revnen og hen over rĂžvhullet. Åh, Uh, sukkede jeg, for det sved. Det var sĂ„ det fĂžrste, annoncerede han, det med det tykke tĂŠller ikke. Det ramte jo ikke ned i revnen og da slet ikke rĂžvhullet. SĂ„ faldt det nĂŠste og det nĂŠste slag, og mine udbrud blev hĂžjere og hĂžjere. Se lige pĂ„ det her, sagde Omar, holdt en pause og gned nogle fingre hen over rĂžvhullet. Se, hvor det snakker med, Ă„bner og lukker sig, og se de her rĂžvlĂŠber, hvor de svulmer op og bliver rĂžde. Jeg garanterer, de er godt Ăžmme, nĂ„r jeg er fĂŠrdig og vi er klar til at kneppe hullet. Det bliver en kneppetur, han sent vil glemme. Og se sĂ„ lige her, sagde han og tog fat om min pik. En stivpik, hvis ikke jeg tager fejl. Jeg tror fa’me han kan lide det. SĂ„ faldt de nĂŠste to slag. Ryk lige lidt lĂŠngere frem, sĂ„ rĂžven kommer endnu hĂžjere op, sagde han. Jeg var ikke helt med pĂ„, hvad han mente, og var nok ogsĂ„ ret omtĂ„get at smerterne, sĂ„ Ali hev i min krop og de to andre lĂžftede op, sĂ„ jeg kom lĂŠngere frem, og nu kunne jeg forstĂ„, at rĂžvhullet var det, der var helt pĂ„ toppen og et fremragende mĂ„l for Omars bĂŠlte. Inden de nĂŠste slag holdt han dog igen en pause, hvor han med fingrene inspicerede hullet og rĂžvlĂŠberne: De sitrede og spasmede ved hans berĂžring, sĂ„ de alle stak i et skrald grin. Hold kĂŠft, hvor jeg glĂŠder mig til at kĂžre pikken ud og ind mellem de rĂžvlĂŠber, grinede Mik. Klar igen, sagde Omar, fat i ballerne. Og sĂ„ faldt de sidste fem slag, og de ramte alle fem over rĂžvhullet og en del af mellemkĂždet mellem rĂžvhul og nosser. Se sĂ„, det var det, sagde Omar og grinede, sĂ„ er det hul vist kneppeklart. SĂ„ var det lige det med nosserne, sagde Omar. Hvis det skulle ske, at du har vĂŠret ulydig, eller du mĂ„ske bare trĂŠnger, eller det er os, der trĂŠnger, grinede Mik, ja, eller vi bare har lyst faldt Ali ind. Ja, lige meget hvad, sagde Omar, hvis vi mĂžder dig og siger ”NED”, sĂ„ gĂ„r du med det samme ned pĂ„ hug. HĂžrte du det ikke? ”NED”. En eller anden tog mig bagfra om skuldrene, skubbede mig med knĂŠene i knĂŠhaserne og pressede samtidig kraftigt ned pĂ„ mine skuldre, sĂ„ jeg pĂ„ et Ăžjeblik sad pĂ„ gulvet. Op pĂ„ hug for satan mand, snerrede Omar, er du helt dum. Ja, sĂ„dan, og sĂ„ stĂžtter du lige bagud med hĂŠnderne, sĂ„ klunkerne kommer godt frem. Ja, sĂ„dan sagde han, og fĂžrte den ene fod med trĂŠningssko op mod mit skrĂŠv, hvor han gned den lidt kraftigt op og ned over mine nosser, sĂ„ jeg stĂžnnede hĂžjt, med det skulle blive meget vĂŠrre. Kan du forestille dig, hvad der sĂ„ sker, nĂ„r du ligger sĂ„dan pĂ„ hug foran en af os? sagde Omar, med et smĂžrret grin, og kan du forestille dig, hvad der sker her lige om et lille Ăžjeblik? grinede han videre, og gav mig nu nogle smĂ„ drillende spark i nosserne. Åh, nej, ikke det, gĂžr det ikke, det har allerede vĂŠret alt for meget, stĂžnnede jeg. Nej, nej da, det er ikke spor for meget, det gĂžr vi da gerne for at more dig, det er slet ingen ulejlighed, sagde han, og de skraldgrinede alle sammen. Jo, tĂŠnk nu godt over det, og forbered dig pĂ„ et rigtigt spark, for det kommer lige nu om et Ăžjeblik, men det bedste for dig er nĂŠsten lige de fĂ„ sekunder, inden det sker, hvor du ved, hvad der skal ske. Kan du forestille dig, hvordan det vil fĂžles, sĂ„dan at fĂ„ en fod med fuld kraft ind i de nosser, der ligge sĂ„ smukt parat til et spark, sĂ„ der ikke er nogen mulighed for at ramme forkert? Og sĂ„ kom sparket. Der gik som et lyn af smerte fra nosserne op gennem rygmarven til hjernen, og jeg rullede om pĂ„ gulvet, skreg og vred mig i smerte. Og de fire bare skralde grinede. Nej, sagde sĂ„ Ali. Det der gĂ„r ikke, det er meningen, at du skal blive pĂŠnt siddende pĂ„ hug. Det vil ogsĂ„ se lidt mĂŠrkeligt ud, hvis du sĂ„dan ligger og ruller rundt pĂ„ fortovet, eller hvor det nu er. Op pĂ„ plads igen, og det i en fart. Jeg fik mig samlet sammen igen og kom noget vaklende op pĂ„ hug igen. Ali havde taget sine sko af, sĂ„ han stod nu og nulrede mine mere end Ăžmme nosser med en storetĂ„. Det bliver spĂŠndende at se, hvor lĂŠnge de her kan holde til mosten, sagde han. Nej nu skal I bare se her, sagde han og pirkede nu til min pik med tĂ„en. Den stĂ„r sku igen, mon han ligefrem kan lide behandlingen, og sĂ„ slog de igen en hĂžj latter op, Det skal vi snart fĂ„ at se, sagde han, og sĂ„ sendte han det andet spark lige ind i mine super Ăžmme nosser. Jeg skreg igen, og mistede balancen, men nok mere pĂ„ grund af selve sparket end pĂ„ grund af smerten, og jeg var hurtig oppe pĂ„ plads igen, inden de fik sagt noget. Jeg hĂ„bede pĂ„ den mĂ„de, at forkorte trĂŠningen, som de kaldte det. Jamen, det var da lidt bedre, grinede Mik, som nu havde rejst sig og indtaget Alis plads foran mig. Jeg har selvfĂžlgelig ikke prĂžvet det, men det siges, at det mest spĂŠndende ved det her er, at du ved, at sparket kommer, men ikke hvornĂ„r, og sĂ„ fingerede han et spark, som fik mig til at skrige og nĂŠsten til at miste balancen. Det fik naturligvis alle fire til igen at skraldgrine. Til mit store held sagde Brian nu, at det kunne vĂŠre nok for denne gang, nu havde jeg vist lĂŠrt, hvad det ville sige, nĂ„r jeg mĂždte dem, og en af dem sagde ”NED”! Og det var ikke et mĂžde, jeg havde lyst til at se frem til. FortsĂŠttes