Brev 13
Oleole13 · â -
Breve fra en landflygtig
13. Brev
Bissens bande, 1. del
Personer: John, lÊrer. Brian, bissen fra 8.klasse og hans tre venner, Mik, som var rent dansk, Ali, som var mellemÞstlig, arabisk og sÄ Omar, der var helt sort og fra Somalia.
Det ringede. Jeg gik ud for at lukke op, jeg troede, at det nok var Martin. Han havde besÞgt mig et par gange siden den aften efter sidste skoledag, og vi havde pÄ hans opfordring elsket, sÄdan at vi begge havde afleveret vores gave inde i hinanden.
Jeg var blevet klar over, at min stilling nu var blevet helt uholdbar. Der var alt for mange, der var involveret, og sÄ det med Bissen. AltsÄ var jeg begyndt at forberede min forsvinden, som skulle finde sted, sÄ snart skolen var slut, og jeg havde fÄet afleveret min 10. klasse. Jeg havde ikke rigtigt pakket noget ned endnu, kun havde jeg fÄet solgt mine fÄ vÊrdifulde ting. Resten skulle ogsÄ sÊlges, men endnu stod langt det meste tilbage.
Men det var ikke Martin.
Hej sagde Brian, mens han uden videre skubbede mig vÊk og gik forbi mig og ind i entreen. Jeg syntes, at du ogsÄ lige skulle hilse pÄ mine venner, sÄdan at du kender dem, og de kender dig, hvis de nu skulle mÞde dig ude i byen, grinede han ildevarslende. Og i hÊlene pÄ ham kom sÄ hans tremandsbande marcherende ind i min lejlighed. Den ene kul sort, den anden mÞrkebrun, nok af arabisk herkomst, og den sidste helt tydeligt en normal hvid dansker, skÞnt normale var der ingen af dem, der var.
Jo, du kan nok forstÄ, sagde Brian, som nu havde sat sig i den samme lÊnestol, som han sad i den aften, hvor jeg havde mÄttet sutte ham af. Jo, altsÄ, det er meget godt med de billeder og den film, jeg har fÄet af Jonas, og de skal nok hjÊlpe til at holde dig pÄ plads pÄ skolen, men livet er jo ikke kun skolen, grinede han.
Mine gode venner her - de havde nu ogsĂ„ sat sig, den ene i stolen ved siden af Brian, de to andre i sofaen â kunne jo ogsĂ„ fĂ„ lyst til at opdrage lidt pĂ„ sĂ„dan en bĂžsserĂžv, forklare ham lidt om, hvor hans plads er, og hvordan han skal opfĂžre sig og ikke mindst stĂ„ til rĂ„dighed, nĂ„r det er slĂžjt med rigtig fisse, og sĂ„ skraldgrinede de alle fire. Eller mĂ„ske trĂŠnger de bare til at komme af med noget energi ved at sparke en eller anden bĂžsse i rĂžven eller nosserne, og sĂ„ skraldgrinede de igen.
Du kan nok huske, hvad jeg fortalte om ham Anders, hvordan han fik lÊrt sin lektie sÄdan bare pÄ en aften, og mine venner her mener, at det nok vil vÊre en god idé at demonstrere, hvad der kan ske, hvis man ikke makker ret, og sÄ grinede de igen ildevarslende, og jeg stod der helt stum og dum.
NÄ, stÄ nu ikke der uden at foretage dig noget. Begynd med at smide tÞjet.
Nu var jeg ved at fÄ taget mig sammen, sÄ jeg sagde med nogenlunde fast rÞst: Brian, nu stopper du med den dumme snak, og sÄ mÄ I hellere se at komme af sted, der er ingen, der har inviteret jer.
Nej se, nej se, han bider fra sig, sagde den danske af drengene. Du hÞrte, hvad Brian sagde, smid det kluns, og det skal vÊre nu. Du fÄr ti sekunder til at gÞre det, og sÄ koster det ti slag med bÊltet, fordi du ikke rettede dig efter ordren med det samme. Jeg tÊller til ti, og sÄ er det bedst for dig, hvis du har smidt klunset.
Og sÄ begyndte han, en, to tre, og sÄ begyndte jeg febrilsk at flÄ tÞjet af. Ikke at jeg havde sÄ meget pÄ, det var jo sommer, en t-shirt, jeans og bokser, og sÄ et par fordÞmte sokker. Hvorfor fordÞmte, jo fordi da han kom til ti, havde jeg smidt alt det andet, lige undtagen sokkerne.
Ja, det var jo ikke sÄ godt, sagde han, altsÄ for dig, det med sokkerne. Nej, sagde han, da jeg ville tage dem af, behold dem bare pÄ nu, men det koster ti slag for hver sok. Lad os se, hvor er det bedst?
Hvad med, at han bĂžjer sig her over ryglĂŠnet, sagde den sorte, og rejste sig fra sofaen.
Du hĂžrte, hvad Omar sagde, sagde danskeren, hen bag sofaen og lĂŠn dig godt frem.
Imens jeg gik derhen, sÄ jeg, at han spÊndte sit bÊlte op og trak det ud af bukserne. Det var et af de brede, kraftige, nÄede jeg at konstatere, inden jeg havde hovedet nede pÄ sÊdet og rÞven i vejret.
Hmm, hmm, sagde han, mens han lod den ene hÄnd glide op og ned af fÞrst den ene balle, sÄ den anden, Gode faste, hvide baller. NÄhh, grinede han, da jeg ikke kunne lade vÊre med skiftevis at stramme og slappe dem, nÄh, det ser ud til, at de er med pÄ spÞgen. SÄdan en god rÞvfuld med et godt lÊderbÊlte. Har de her baller prÞvet det fÞr?
Har de prĂžvet det fĂžr? spurgte jeg, sagde han. da jeg ikke havde svaret, jeg troede, han nĂŠrmest snakkede til sig selv eller til mine rĂžvballer, men han havde grebet fat om pungen og klemte til. Jeg skreg.
Ja, det er bedst at svare med det samme, nÄr man bliver spurgt om noget, sagde han og klemte endnu et skrig ud af mig. NÄ, hvad siger du sÄ? Har de smagt en god omgang lÊderbÊlte?
Jeg skulle ikke nyde mere af hans behandling af mine testikler, sÄ jeg fik hurtigt svaret: Nej, aldrig.
NĂ„, det var godt, du kom til fornuft, sagde han, og herligt, at det her bliver fĂžrste gang for dig, men jeg kan love dig, at vi skal gĂžre, hvad vi kan for at holde den rĂžv godt varm her efterdags.
Og sÄ faldt det fÞrste slag. Og det andet, og ved det tredje kunne jeg ikke lÊngere holde munden lukket, men stÞnnede og peb ved hvert slag. Efter ti slag stoppede han, og lod igen hÄnden glide hen over ballerne, som stadig strammedes og slappedes helt ude af min kontrol. Jah, det her Êndrede jo lidt pÄ farven, og varmere er de ogsÄ blevet, men nu trÊnger jeg til noget at drikke. Hvad med at du lige tog en hurtig tur ud i kÞkkenet og hentede os en gang kolde?
Jeg var helt klar over, at det ikke var ment som et spÞrgsmÄl, men som en ordre, sÄ jeg fik mig hurtigt manÞvreret ned af sofaryggen og ud tik kÞleskabet, hvor der heldigvis var en god forsyning.
Da de hver var blevet forsynet, blev jeg beordret ned pÄ alle fire foran dem, med rÞven i vejret og hovedet i gulvet, sÄ de rigtigt kunne studere resultatet af de fÞrste 10 slag og leende diskutere planlÊgningen af de nÊste ti. En af dem holdt den kolde flaske hen mod den ene balle, hvilket fik ballen til igen af strammes og mig til at komme med et lille overrasket udbrud.
NÄh, mon ikke han ogsÄ trÊnger til en forfriskning, sagde Brian, som havde trukket sin pik ud og sad og legede med den, bl.a. ved at kÞre den kolde flaske op og ned ad undersiden af skaftet og ind imellem presse bunden mod nosserne. Og jeg trÊnger til at fÄ den her fyr ind i en varm og fugtig mund og komme af med en ordentlig ladning.
Kom her hen pikslikker, og gĂžr dig lidt nyttig her i pausen.
Havde jeg noget valg? Nej vel? SĂ„ jeg kravlede hurtigt hen mellem Jonases ben, og havde igen hans ikke ringe tilbehĂžr lige foran Ăžjnene.
Du kende jo rutinen, og du kender pikken, sÄ kom bare i gang, sagde han. Begynd med nosserne og slik sÄ opad til du nÄr pikhovedet. SÄ skal jeg nok overtage styringen.
Og det gjorde han. FĂžrst hev han mit hoved frem og tilbage. SĂ„ rejste han sig, og med et fast greb om mit hoved og et kraftigt stĂžd fremad med underlivet, trĂŠngte hans pikhoved gennem svĂŠlget og ned i halsen. Jeg fik selvfĂžlgelig de sĂŠdvanlige gylpe og opkastningsfornemmelser, men klarede heldigvis at holde maveindholdet nede.
Brian kĂžrte nu hĂ„rdt og brutalt frem og tilbage og ind og ud gennem svĂŠlget og ned i halsen. Heldigvis varede det ikke sĂ„ lĂŠnge, fĂžr han kom. Han pressede sig hĂ„rdere ind fĂžr mod mit hoved og endnu bybere ned i halsen. Pikken voksede og dunkede i smĂ„ ryk, og sĂ„ kom det ene sprĂžjt efter det andet. De fĂžrste lige ned i halsen, men som Jonas ogsĂ„ plejede at gĂžre det, sĂ„ trak han sig fĂžrst lidt tilbage, sĂ„ et par ladningen fyldte munden og de sidste sprĂžjt afleverede han direkte i ansigtet. Ă
h, det lettede stĂžnnede han. SĂ„ er det din tur, Ali.
Jeg var ikke i tvivl om, at Ali mÄtte vÊre ham den brune faktisk ret kÞnne fyr men en kÊmpe manke af sort hÄr, sÄ jeg kravlede hen til ham. Han sad ogsÄ med spredte ben, men havde ikke lukket pikken ud, dog sÄ man tydeligt, at den var stiv.
Du finder den selv frem, sagde han, og jeg begyndte at spÊnde hans bÊlte op , knappe den Þverste knap op, trÊkke lynlÄsen ned, og der var den. Ingen underbukser. Den var lige sÄ brun som renten af personen, nok lidt lÊngere end Bissens, men knap sÄ tyk, og sÄ havde den en lille krumning mod hans venstre side.
Som med Brian begyndte jeg med nosserne, hvad han helt tydeligt kunne lide. SĂ„ slikkede jeg op ad skaftet, og da tungen fik kontakt med pikhovedet, udstĂždte han et dybt suk.
Ja, slik lidt rundt om det, godt ned om kraven, sagde han, og det var ikke vanskeligt, da han naturligvis var omskÄret, sÄ der var ikke nogen hud, der kom i vejen. Straks jeg tog den i munden, greb han med begge hÊnder fat om mit baghoved og stÞdte den lige ned i halsen. Igen gylpede jeg, men ikke sÄ slemt som fÞr, da den var det tyndere, til gengÊld mÊrkede jeg den lÊngere nede i halsen end nogen overhovedet fÞr den, og sÄ den lille krumning, som betÞd, at hovedet gnubbede kraftigt mod den hÞjre side af halsen, mens skaftet fÞr bÞjningen til gengÊld grubbede mod den venstre side. Han havde Äbenbart ikke sparet op sÄ lÊnge som Brian, sÄ det varede noget lÊngere med ham, jeg gÊttede pÄ ikke under et kvarter, og min mund og ikke mindst svÊlget begyndte at blive ret Þmt.
Hvem er det sÄ, spurgte Brian, Omar eller Mik?
De kiggede pÄ hinanden, og Omar gav tegn til Mik, at han kunne fÄ turen.
OK, sagde Mik, sÄ er det mig, men jeg kunne nu tÊnke mig fÞrst at give ham de nÊste ti slag, bare sÄ han ikke glemmer, hvordan det fÞles. Op pÄ sofaryggen igen.
Han brugte det samme bÊlte som Brian, og inden han var fÊrdig peb og stÞnnede jeg og tÄrerne lÞb ned ad kinderne. Hvordan skulle jeg nogensinde klare ti mere?
Da han var fÊrdig og yderligere havde bidraget til at smÞre mit ansigt ind i sperm, var det sÄ Omars tur.
Jeg tror nu, jeg vil vente med at vise ham min pÊl, til vi kommer til rÞven, sÄ er det en stÞrre overraskelse, grinede han. Men de ti slag, kan jeg nok have lyst til.
Jeg var allerede pÄ vej hen til sofaryggen, da jeg blev beordret ud efter mere Þl. Da de havde fÄet hver sin, blev jeg sÄ beordret over sofaryggen.
Omar stillede sig bag med mig og betragtede rÞvballerne og resultatet af de fÞrste tyve slag. Han lod nogle fingre glide hen over dem og mÊrkede hvordan striberne bulnede lidt frem, og imens gispede jeg, hver gang hans fingre ramte en ny stribe. SÄ lod han sine fingre glide ned i revnen, kÞrte dem op og ned nogle gange og efterhÄnden ogsÄ hen over mit rÞvhul. Hver gang hans fingre ramte det, gav jeg et dybet suk.
NÄ, det er noget, han kan lide, sÄdan at fÄ gnedet rÞvhullet, grinede Omar og gned hÄrdere omkring rÞvlÊberne. SÄ skilte han med begge hÊnder ballerne endnu mere, sÄ hullet og revnen i det hele taget trÄdte tydeligere frem.
PrÞv lige at se her, sagde han, ballerne udenom er helt rÞde og blÄ, men her i revnen er han stadig helt hvid, altsÄ lige bortset fra rÞvhullet. Skulle vi ikke gÞre noget ved det? Det var de andre helt klart med pÄ, og han fik Brian og Mik til at holde hver sin rÞvballe godt ud til siden, sÄ det var let at komme til revnen. Efter det fÞrste slag, smed han bÊltet. Det duer ikke, sagde han, det er for bredt, se bare, det ramte mere pÄ siderne end ned i revnen. Hvem har et smallere bÊlte? Det viste sig, at hans eget var det smalleste, sÄ det trak han ud og lagde det prÞvende i revnen. Ja, det gÄr, det her. SÄ lÞftede han bÊltet og det nÊste slag faldt. Det var noget, han havde styr pÄ, det at slÄ med et bÊlte og ramme, hvor han ville, sÄ det lÄ lige i revnen og hen over rÞvhullet.
Ă
h, Uh, sukkede jeg, for det sved.
Det var sÄ det fÞrste, annoncerede han, det med det tykke tÊller ikke. Det ramte jo ikke ned i revnen og da slet ikke rÞvhullet.
SĂ„ faldt det nĂŠste og det nĂŠste slag, og mine udbrud blev hĂžjere og hĂžjere.
Se lige pĂ„ det her, sagde Omar, holdt en pause og gned nogle fingre hen over rĂžvhullet. Se, hvor det snakker med, Ă„bner og lukker sig, og se de her rĂžvlĂŠber, hvor de svulmer op og bliver rĂžde. Jeg garanterer, de er godt Ăžmme, nĂ„r jeg er fĂŠrdig og vi er klar til at kneppe hullet. Det bliver en kneppetur, han sent vil glemme. Og se sĂ„ lige her, sagde han og tog fat om min pik. En stivpik, hvis ikke jeg tager fejl. Jeg tror faâme han kan lide det.
SÄ faldt de nÊste to slag. Ryk lige lidt lÊngere frem, sÄ rÞven kommer endnu hÞjere op, sagde han. Jeg var ikke helt med pÄ, hvad han mente, og var nok ogsÄ ret omtÄget at smerterne, sÄ Ali hev i min krop og de to andre lÞftede op, sÄ jeg kom lÊngere frem, og nu kunne jeg forstÄ, at rÞvhullet var det, der var helt pÄ toppen og et fremragende mÄl for Omars bÊlte.
Inden de nÊste slag holdt han dog igen en pause, hvor han med fingrene inspicerede hullet og rÞvlÊberne: De sitrede og spasmede ved hans berÞring, sÄ de alle stak i et skrald grin.
Hold kĂŠft, hvor jeg glĂŠder mig til at kĂžre pikken ud og ind mellem de rĂžvlĂŠber, grinede Mik.
Klar igen, sagde Omar, fat i ballerne.
Og sÄ faldt de sidste fem slag, og de ramte alle fem over rÞvhullet og en del af mellemkÞdet mellem rÞvhul og nosser.
Se sÄ, det var det, sagde Omar og grinede, sÄ er det hul vist kneppeklart.
SĂ„ var det lige det med nosserne, sagde Omar. Hvis det skulle ske, at du har vĂŠret ulydig, eller du mĂ„ske bare trĂŠnger, eller det er os, der trĂŠnger, grinede Mik, ja, eller vi bare har lyst faldt Ali ind. Ja, lige meget hvad, sagde Omar, hvis vi mĂžder dig og siger âNEDâ, sĂ„ gĂ„r du med det samme ned pĂ„ hug. HĂžrte du det ikke? âNEDâ.
En eller anden tog mig bagfra om skuldrene, skubbede mig med knÊene i knÊhaserne og pressede samtidig kraftigt ned pÄ mine skuldre, sÄ jeg pÄ et Þjeblik sad pÄ gulvet.
Op pÄ hug for satan mand, snerrede Omar, er du helt dum. Ja, sÄdan, og sÄ stÞtter du lige bagud med hÊnderne, sÄ klunkerne kommer godt frem. Ja, sÄdan sagde han, og fÞrte den ene fod med trÊningssko op mod mit skrÊv, hvor han gned den lidt kraftigt op og ned over mine nosser, sÄ jeg stÞnnede hÞjt, med det skulle blive meget vÊrre.
Kan du forestille dig, hvad der sÄ sker, nÄr du ligger sÄdan pÄ hug foran en af os? sagde Omar, med et smÞrret grin, og kan du forestille dig, hvad der sker her lige om et lille Þjeblik? grinede han videre, og gav mig nu nogle smÄ drillende spark i nosserne.
Ă
h, nej, ikke det, gĂžr det ikke, det har allerede vĂŠret alt for meget, stĂžnnede jeg.
Nej, nej da, det er ikke spor for meget, det gĂžr vi da gerne for at more dig, det er slet ingen ulejlighed, sagde han, og de skraldgrinede alle sammen.
Jo, tÊnk nu godt over det, og forbered dig pÄ et rigtigt spark, for det kommer lige nu om et Þjeblik, men det bedste for dig er nÊsten lige de fÄ sekunder, inden det sker, hvor du ved, hvad der skal ske. Kan du forestille dig, hvordan det vil fÞles, sÄdan at fÄ en fod med fuld kraft ind i de nosser, der ligge sÄ smukt parat til et spark, sÄ der ikke er nogen mulighed for at ramme forkert?
Og sÄ kom sparket. Der gik som et lyn af smerte fra nosserne op gennem rygmarven til hjernen, og jeg rullede om pÄ gulvet, skreg og vred mig i smerte. Og de fire bare skralde grinede.
Nej, sagde sÄ Ali. Det der gÄr ikke, det er meningen, at du skal blive pÊnt siddende pÄ hug. Det vil ogsÄ se lidt mÊrkeligt ud, hvis du sÄdan ligger og ruller rundt pÄ fortovet, eller hvor det nu er. Op pÄ plads igen, og det i en fart.
Jeg fik mig samlet sammen igen og kom noget vaklende op pÄ hug igen. Ali havde taget sine sko af, sÄ han stod nu og nulrede mine mere end Þmme nosser med en storetÄ. Det bliver spÊndende at se, hvor lÊnge de her kan holde til mosten, sagde han. Nej nu skal I bare se her, sagde han og pirkede nu til min pik med tÄen. Den stÄr sku igen, mon han ligefrem kan lide behandlingen, og sÄ slog de igen en hÞj latter op, Det skal vi snart fÄ at se, sagde han, og sÄ sendte han det andet spark lige ind i mine super Þmme nosser. Jeg skreg igen, og mistede balancen, men nok mere pÄ grund af selve sparket end pÄ grund af smerten, og jeg var hurtig oppe pÄ plads igen, inden de fik sagt noget. Jeg hÄbede pÄ den mÄde, at forkorte trÊningen, som de kaldte det.
Jamen, det var da lidt bedre, grinede Mik, som nu havde rejst sig og indtaget Alis plads foran mig. Jeg har selvfÞlgelig ikke prÞvet det, men det siges, at det mest spÊndende ved det her er, at du ved, at sparket kommer, men ikke hvornÄr, og sÄ fingerede han et spark, som fik mig til at skrige og nÊsten til at miste balancen.
Det fik naturligvis alle fire til igen at skraldgrine. Til mit store held sagde Brian nu, at det kunne vĂŠre nok for denne gang, nu havde jeg vist lĂŠrt, hvad det ville sige, nĂ„r jeg mĂždte dem, og en af dem sagde âNEDâ! Og det var ikke et mĂžde, jeg havde lyst til at se frem til.
FortsĂŠttes