4. brev
Sperm i klassen
Personer: John, lĂŠrer.
Jonas: elev i Johns 10. klasse.
Martin og Mikkel, Jonases kammerater samt Niels og Kim, elever i klassen.
Jeg har besluttet at skrive til dig for at fortÊlle, hvordan det startede og udviklede sig, sÄ kan du selv dÞmme. Jeg gÞr det sÄ nÞjagtigt, som jeg kan huske det, og mens jeg skriver, kommer det tydeligere og tydeligere frem.
LĂŠs fĂžrst de tidligere breve âDet skulle jeg aldrig haâ sagtâ, âBlackmailâ og âBlowjob efter idrĂŠtstimenâ inden du lĂŠser dette.
Det blev mandag. Jeg kan godt sige dig, jeg var nervÞs, da jeg stod op, ja, havde vÊret det hele natten, ved tanken om, at nu havde Martin og Mikkel set alle billederne. Intet var nu mere skjult. Men pÄ en mÊrkelig mÄde, havde det ogsÄ betydet, at jeg havde stÄpik hele natten, ogsÄ selv om jeg to gange havde vÊret ude pÄ toilettet og gnedet den til en hurtig udlÞsning, og natbukserne var gennemvÄde.
Nu var jeg sĂ„ pĂ„ vej, som sĂŠdvanlig pĂ„ cykel, og i dag med de forĂ„rsbukser, Jonas havde forlangt, lyse kakibukser, som sad noget strammere, end de sĂŠdvanlige, det var nogle gamle og egentlig aflagte bukser, men de eneste, der nogenlunde passede til Jonases krav. Det fĂžltes lidt underligt at cykle i dem, de snĂŠrede omkring nosserne, og jeg kunne tydeligt mĂŠrke den halvfyldte pik presse mod stoffet. Hvad var det med mig? Var jeg ved at gĂ„ helt fra forstanden? Domineret af en af mine elever, ja faktisk i lommen pĂ„ ham â jah, faktisk mere i gylpen pĂ„ ham, kan jeg huske, at jeg kom til at smile af. Var det sĂ„dan med mig, at jeg faktisk nĂžd det. NĂžd ikke blot at sutte hans unge pik og sluge hans sperm, men ogsĂ„ det, at han kunne kommandere rundt med mig? Kunne jeg have nĂŠgtet? Ville han mon virkelig sĂ„ have sendt de mails?
FĂžrste lektion gik som sĂŠdvanligt. Vi havde samling i klasselokalet, inden grupperne gik videre med deres selvstĂŠndige arbejde.
I anden lektion gik jeg sÄ rundt til grupperne i de forskellige lokaler, hvor de arbejdede, nogle pÄ biblioteket, nogle i billedkunstlokalet og nogle Þvede et skuespil, som de ville bruge til fremlÊggelsen i gymnastiksalen.
Og sÄ var det computerlokalet.
Der sad to grupper i hver sin ende, Jonases i den ene, den fjerneste, og en anden drengegruppe med kun to medlemmer, Niels og Kim, nĂŠrmest dĂžren.
Jeg kiggede fÞrst pÄ denne gruppes arbejde og diskuterede nogle detaljer, sÄ hÞrte jeg Jonas sige:
Kontrol.
Jeg kiggede ned pÄ gruppen, og rystede lidt vredt pÄ hovedet, det kunne han ikke gÞre, nÄr der var andre til stede, mente jeg.
Kontrol, lĂžd det igen, denne gang lidt hĂžjere.
For at det ikke skulle blive alt for pinligt, sÄ Niels og Kim blev opmÊrksom pÄ det sÊrlige i situationen, forlod jeg dem og gik ned til Jonases gruppe. Martin og Mikkel kiggede begge pÄ mig med nysgerrige Þjne, som jeg tydelig fÞlte fortrinsvis var rettet mod mit skridt, hvilket fik blodet til at dunke og pikken til at vokse, uden at jeg kunne gÞre noget ved det.
Jonas vinkede mig hen. For at det for andre skulle se naturligt ud, stillede jeg mig ved siden af ham, lÊnede mig lidt frem, som for at se pÄ hans arbejde eller pÄ skÊrmen. SkÊrmen var ikke til at undgÄ, og det billede der strÄlede fra den i det Þjeblik, var billedet af mit ansigt, med Jonases sperm drivende ned over det. Jeg rÞdmede kraftigt, og Martin og Mikkel mÄtte begge holde hÄnden for munden for at undertrykke en fnisen.
Det var du lidt for lÊnge om, sagde Jonas i en saglig tone, men du har fundet de helt rigtige bukser, roste han, her kan man helt tydeligt se skaftet, nÄr det er ved at blive stift, som nu, grinede han, og man kan ogsÄ meget tydeligere mÊrke det, sagde han, idet han begyndte at stryge op og ned ad den tydelige aftegning, som vi nu alle fire stirrede pÄ. De synes, du er en rigtig flot pornomodel, sagde han og nikkede hen mod Martin og Mikkel for at vise, hvem han talte om.
Kontrol, sagde Mikkel, som sad yderst til den anden side, idet han rykkede sin stol lidt, sÄ der blev en plads mellem ham og Martin.
Jeg stod stille og stirrede vantro, fÞrst pÄ Mikkel, sÄ pÄ Jonas, det kunne da ikke vÊre meningen?
Du hĂžrte, hvad Mikkel sagde, du vil vel ikke have to mails sendt med det sammen, sagde Jonas?
Nej, Jonas, gĂžr det ikke, hviskede jeg, og skyndte mig at stille mig der, hvor Mikkel havde gjort plads.
Mikkel og Martin kiggede fÞrst pÄ min pikbule, sÄ pÄ hinanden, og grinede. SÄ tog Mikkel mod til sig og fÞlte forsigtigt pÄ min pik gennem det tynde stof, sÄ slap han og grinede igen til Martin og Jonas, nej, det er da lÞgn, det her! Jonas nikkede til Martin. SÄ tog han fat, lidt mere dristigt, end Mikkel, klemte om den, og gned lidt op og ned.
Det dunker i den, grinede han.
Bare bliv ved, sÄ ser vi, hvad der sker, hviskede Jonas.
Nu ville Mikkel vÊre med igen, sÄ mens Martin nu klemte og gned over pikhovedet, lod Mikkel hÄnden glide ned ad skaftet mod roden, og videre ned til nosserne, som han fÞrst strÞg blidt og derefter klemte lidt hÄrde om, sÄ jeg gav et lille gisp fra mig.
Imens havde Jonas vĂŠret optaget af computeren, pludselig sagde han hĂžjt:
Niels og Kim, prĂžv lige at tjekke jeres mail.
Nej, stammede jeg, hvad har du gjort?
Du var for lĂŠnge om at reagere, endda to gange, sagde Jonas, men forelĂžbig har jeg kun sendt det fĂžrste brev, det andet afhĂŠnger af, hvordan du opfĂžrer dig resten af timen.
Det var et flot pikbillede, grinede nu Niels, og en ganske flot stiverik. Og et par rigtig gode nosser, supplerede Kim, ukendt med at Jonas prĂŠsenterede pornobilleder for dem, var de ikke, og havde de noget imod det? Langt fra.
Ja, grinede Martin, som fortsatte med at koncentrere sig om mit pikhoved, og det er en pik, der sovser godt, tilfÞjede han. Og ganske rigtigt, der var en voksende vÄd plet hvor spidsen befandt sig. Og et par rigtig gode klunker, supplerede Mikkel, og klemte igen om fÞrst den ene, sÄ den anden. Og se sÄ pikhovedet, sagde Martin, se, hvor tydeligt, det kan ses. Kim og Niels troede heldigvis, han mente pÄ billedet, men de tre andre kiggede pÄ den vÄde plet, hvor man nu tydeligt kunne fornemme pikhovedetes form og den svulmende nakke.
Nu mÄ I stoppe, hviskede jeg, ellers ender det med, at jeg kommer.
Hvad mener du med, at du kommer, grinede Jonas, du er her jo. Bliv endelig ved, grinede han til de to sammensvorne, lad os se, hvor lĂŠnge, han kan holde sig.
Og nu tog de rigtigt fat. Skiftedes til at gnide op og ned ad skaftet, som nu spÊndte hÄrdt mod buksestoffet, nulre nosserne og isÊr gnide pikhovedet og omkring den tydelige nakkevulst.
Jeg fĂžlte, hvordan det nĂŠrmede sig. KrĂžb op ad rygmarven, op i baghovedet. Jeg forsĂžgte i sidste Ăžjeblik at trĂŠkke mig vĂŠk, men Jons hviskede, at jeg bare skulle prĂžve pĂ„ at bevĂŠge mig, sĂ„ âŠ
Og sÄ kom det. Brusede med den kildende fornemmelse op gennem pikskaftet og ud gennem det nu ultra fÞlsomme pikhoved. KnÊene rystede, sÄ jeg havde svÊrt ved at holde mig oprejst. Spermen skÞd og skÞd, jeg tror, jeg aldrig havde produceret sÄ meget i en udlÞsning, og sÄ netop i denne situation. Det sivede ned ad lÄret og gennem buksestoffet.
Ad, udbrÞd Martin, og fjernede hÄnden, hvor der glinsede en del sperm pÄ to af fingrene, det gik lige igennem.
Nej, lad John slikke det af, afbrÞd Jonas ham, da han skulle til at tÞrre det af pÄ mine bukser.
Sikken en plet, grinede Mikkel, og vi kiggede alle fire pÄ den stadig voksende vÄde plet pÄ buksebenet.
Det kan vist blive bedre, sagde Jonas, rakte ind over Martin og gned ned ad buksebenet og lÄret, hvor spermen sivede, og det resulterede i en endnu meget stÞrre vÄd og mÞrk plet.
Klokken ringede til spisefrikvarter.
Jonas rejste sig. GÄr vi i kantinen eller til kÞbmanden, og sÄ gjorde han tegn til de to andre om at fÞlge med.
Jeg sank ned pÄ en af de nu tomme stole, helt udmattet og med snurrende hoved. Sansede fÞrst i sidste Þjeblik, at Kim var pÄ vej ned til mig.
Nej, vent til nÊste time, fik jeg fremstammet, med nÊsten naturlig stemme, sÄ skal jeg komme og se pÄ det igen.
Til mit held vendte han om med OK og komme du med Niels?
Jeg kiggede ned ad mig. Det venstre bukseben var ikke blot vÄdt, men ogsÄ klÊbrigt af den sÊd, der var sivet igennem. Pletten strakte sig langs hele indersiden nÊsten fra skridtet og til knÊet, og en hel del ogsÄ pÄ forsiden.
Jeg tror, jeg fik sneget mig ud til min cykel, uden at nogen opdagede min tilstand, jeg holdt min vindjakke foran mig, sÄ godt jeg kunne, uden at det skulle se alt for akavet ud, og pÄ vejen hjem for at skifte, lod jeg den hvile nok temmelig underligt hen over det venstre ben.
FortsĂŠttes: 5. brev: âI baderummetâ