Homonoveller
Login

Brev 2

Oleole13 · ⭐ -
2. Brev Blackmailed Personer: John, lĂŠrer. Jonas: elev i Johns 10. klasse. Martin og Mikkel, Jonases kammerater fra klassen. LĂŠs fĂžrste brev: ”Det skulle jeg aldrig ha’ sagt” inden du lĂŠser dette. Jeg mĂ„ sige, jeg var noget mere lettet, da jeg nĂŠste dag cyklede hjem fra skole, end jeg havde vĂŠret, da jeg om morgenen tog den samme vej. Da havde jeg vĂŠret rystende nervĂžs for, hvordan Jonas ville reagere pĂ„ gĂ„rsdagens begivenheder. Som jeg fortalte, man kunne aldrig pĂ„ forhĂ„nd regne ud, hvordan han ville optrĂŠde. Han havde nĂŠrmest vĂŠret en ren engel, ikke den mindste antydning, ingen bemĂŠrkninger, ikke sĂ„ meget som et sigende og frĂŠkt smil, nĂŠrmest meget lettere at have med at gĂžre, end normalt, hvis jeg skal sige noget. Det var nu heller ikke helt normalt. Klassen arbejdede med en stor opgave, ret selvstĂŠndigt og enten enkeltvis eller i mindre grupper. De havde valgt underemner under en fĂŠllestitel: minoriteter. GĂŠt, hvad Jonas og hans uadskillelige kammerater, Martin og Mikkel, havde valgt. Ja rigtigt, seksuelle minoriteter. Det gav dem alle tiders mulighed for legalt at surfe pĂ„ sexsider i skoletiden. Noget sĂ„dant var ellers forbudt, ikke at vi lĂŠrere derfor var naive nok til at tro, at det ikke skete i ubevogtede Ăžjeblikke, men alligevel holdt det trafikken noget nede. Men nu for de tre, og det skal siges, at de benyttede sig af muligheden, og forstand pĂ„ maskineriet, det havde de, og ikke mindst Jonas. Jeg frygtede i mit stille sind, hvordan deres fremlĂŠggelse ville blive, garanteret noget med et prĂŠsentationsprogram, hvor de ikke ville holde sig tilbage for at benytte saftige billeder. Men nĂ„r emnet var blevet godkendt, var der ikke rigtig nogen vej tilbage. Det blev fredag og det blev mandag. Det havde vĂŠret en rigtig fin weekend. ForĂ„ret var ved for alvor at fĂ„ fat, og jeg havde nydt mine sĂŠdvanlige lĂžbeture i den lille skov. Jonas sad alene ved computeren i det lille arbejdsrum, da jeg kom derind. SkĂŠrmen vendte vĂŠk fra indgangen, sĂ„ jeg kunne ikke se, hvad han var i gang med. Kom lige og se, hvad jeg har fundet, John, sagde han, da han kiggede op. Jeg forventede selvfĂžlgelig, at det var nogle sexbilleder, og alene tanken og hvad der tidligere var sket, fik det til at snurre lidt i skridtet. Se her, sagde Jonas, er de ikke flotte? Og sĂ„ begyndte han at klikke gennem en rĂŠkke sexbilleder, begyndende med nogle, hvor man sĂ„ en hĂ„nd, der gned en stivert. Pludselig stivnede ogsĂ„ jeg. Det nĂŠste billede viste personen i fuld figur. Det var mig! Hvad fanden, Jonas, hvad er det? Ka’ du ikke se det, det er et flot billede af dig, og sĂ„ mĂ„ du da vist ikke bande, det lyder ikke pĂŠnt, grinede han. Jamen, hvor, hvordan, det 
 stammede jeg, de ligger jo bare pĂ„ min computer. NĂŠh, det gĂžr de altsĂ„ ikke, kan du se, grinede Jonas, og hvordan? Det er da nemt nok, mens du talte i telefonen overfĂžrte jeg lige billederne til mig selv, du har jo sĂ„dan en dejlig hurtig forbindelse. Jamen Jonas, altsĂ„, dem kommer du til at slette, hvad kunne der ikke ske, hvis andre kom til at se dem. Lige netop, der ramte du plet i fĂžrste forsĂžg, grinede Jonas, hvad kunne der ikke ske med lille John. Godt nok er jeg 16 og lovlig, men jeg har hĂžrt, at det ikke gĂŠlder, nĂ„r det er en lĂŠrer og en elev. Jeg mĂŠrkede sveden bĂ„de pĂ„ panden og under armene. AltsĂ„ Jonas, hold nu op med det pjat, du ville da vel ikke .., det kunne jo betyde 
 Slap nu lige lidt af og se her, sagde Jonas. Jeg har arrangeret billederne i fire grupper. Se her. FĂžrste gruppe, og sĂ„ bladede han gennem de billeder, som kun viste min hĂ„nd og pik, og hvordan den sprĂžjtede ud i hĂ„nden, men ikke hvem, der, om jeg sĂ„ mĂ„ sige, var ejer af disse legemsdele. Anden gruppe viste mig til gengĂŠld i fuld figur eller bare – hvis man kan sige bare i den forbindelse – ansigt og hĂ„nd, hvor jeg suttede spermen af hĂ„nden. Jeg var som paralyseret, kunne hverken bevĂŠge mig eller sige noget. Tredje gruppe, fortsatte Jonas, viste billederne, som jeg havde taget af ham, dvs. hans pik og nosser. Fjerde gruppe var den vĂŠrste, den indeholdt de billeder, hvor det ganske tydeligt var mig, der suttede hans pik og fik spermen splattet ud over hele ansigtet. Jonas, altsĂ„, Jonas, det her gĂ„r ikke. Du mĂ„ da 
 TĂžv nu lige lidt, jeg blev ikke fĂŠrdig, svarede Jonas. Se nu bare her, hvordan jeg har arrangeret det. Jeg har gjort nogle mails parate, sĂ„ de kan sendes med et enkelt tryk. FĂžrst har jeg lavet nogle til Martin og Mikkel, sĂ„dan, at de ved det fĂžrste klik fĂ„r den fĂžrste gruppe billeder, ved det nĂŠste, den anden gruppe, og sĂ„ kan du selv regne resten ud. SĂ„ kommer der en gruppe mails, som vil afgĂ„ til resten af drengene i klassen, ordnet i samme rĂŠkkefĂžlge, og endelig en gruppe, som vil blive sendt til skolen. Se bare her, den fĂžrste mail ligger lige her, jeg skal bare trykke send, sĂ„ har Martin og Mikkel de fĂžrste billeder. Og sĂ„ fĂžrte han mussepilen hen til sendknappen. Nej Jonas, det kan du ikke, og jeg greb ham om hĂ„nden og kĂžrte musen vĂŠk. Hvorfor? Hvad har jeg gjort dig, ja, altsĂ„ bortset fra det den anden dag, og det fortryder jeg meget. Kan jeg ikke bare sige undskyld, undskyld, undskyld? NĂŠh, nĂŠh, sĂ„ let gĂ„r det ikke, grinede Jonas. Jeg har meget bedre ideer. Jeg har lĂŠst nogle fede historier pĂ„ nettet, om hvordan nogle elever blackmailer deres lĂŠrer, og fĂ„r ham til at gĂžre mange morsomme ting. Og det har jeg faktisk tĂŠnkt mig at prĂžve. Er det ikke en god idĂ©? MĂ„ske kan noget af det endda bruges i vores emne, sĂ„dan at det ikke kun bliver noget, vi lĂŠser om. Men, mennn, hvad mener du egentlig med det? Hvad gĂ„r det ud pĂ„? Stammede jeg. Hvis du ikke har forstĂ„et det endnu, sĂ„ er du mere langsomt opfattende, end jeg har regnet med, sagde Jonas. For fanden da mand, det gĂ„r ud pĂ„, at du gĂžr som jeg siger, og gĂžr du det ikke, sĂ„ ryger brevene af sted i den rĂŠkkefĂžlge, jeg lige har vist. GĂžre hvad? Hvad er det, du vil have mig til at gĂžre? Hvad gĂ„r det ud pĂ„, det her? Det fĂ„r du slet ikke at vide, i hvert fald ikke sĂ„dan pĂ„ en gang, det komme sĂ„dan lidt efterhĂ„nden, der skal vĂŠre noget, du kan gĂ„ og glĂŠde dig til. Men fĂžrst kan du lige stĂ„ helt her hen, ja, helt her hen, sĂ„dan, det var godt. Jeg skal lige kontrollere, hvordan det forelĂžbig har virket pĂ„ dig sĂ„dan her nede. Og sĂ„ tog han mig i skridtet. TĂŠnkte jeg det ikke nok, grinede han, du er helt vild med det her, den stĂ„r jo mand. Du tĂŠnder bare pĂ„ tanken om at blive domineret, ikke nogen dĂ„rlig begyndelse. Og han havde ret. Den stod. Jeg havde overhovedet ikke vĂŠret opmĂŠrksom pĂ„, hvad der skete der nede, og blev lige sĂ„ overrasket som Jonas. Hvordan kunne 
? Jonas havde stadig et fast tag gennem mine bukser. Det er lidt svĂŠrt at fĂ„ ordentligt fat, sagde han. Det fĂžrste, du skal gĂžre, er at fĂ„ de underbukser af, sĂ„ det er lettere at komme til, og lettere at se, hvordan tilstanden er, grinede han. Du fĂ„r 5 minutter til at fĂ„ dem af, og sĂ„ kommer du her tilbage til kontrol, og tager underbukserne med. For satan mand, Jonas, nu stopper du, nu er det nok, nĂŠsten rĂ„bte jeg, men ganske lavt, hvad tror du egentlig, jeg vil finde mig i? Jonas reagerede tilsyneladende ikke, men alligevel. Han havde kĂžrt musen i stilling og – sĂ„ er den fĂžrste mail sendt, bekendtgjorde han, og jeg gĂžr lige den nĂŠste klar. Der er 4 et halvt minut tilbage inden den nĂŠste afgĂ„r, og du husker nok, det er den, hvor Martin og Mikkel vil kunne se dig i hel figur, sĂ„ kom hellere i gang. Jeg stod som lammet. Jonas, jamen 
. Fire minutter igen, var det eneste svar. TĂŠnke kunne jeg ikke, da jeg var pĂ„ vej til det nĂŠrmeste toilet, og det selv om tankerne kĂžrte rundt hulter til bulter. Jeg handlede som hypnotiseret, og det var vel ogsĂ„ pĂ„ en mĂ„de det, jeg var. SĂ„ jeg vendte tilbage med underbukserne i lommen. Lige et kvart minut tilbage, sagde Jonas, kom sĂ„ her hen. Underbukserne fĂžrst. Jeg afleverede dem med rystende hĂŠnder. Han kiggede i dem. Er der ikke lidt pikvĂŠske i dem? Har du stĂ„et og dryppet? Kig lige efter. Han rakte mig dem, og jeg tog dem og lod hĂ„nden synke. NĂŠh, kig i dem, er der noget, se godt efter. Jeg kiggede i dem, der var vist noget. Jeg hĂžrer ikke, hvad du siger, sagde Jonas, du mĂ„ svare, nĂ„r jeg spĂžrger om noget. NĂ„ er der noget pikvĂŠske? Jonas, nu mĂ„ det stoppe, mandede jeg mig op til, nu er det ikke morsomt lĂŠnger! TvĂŠrt imod, sagde Jonas, nu begynder det netop at blive morsomt. Se nu bar her, nu er den nĂŠste mail sendt, og jeg gĂžr bare lige klar til den nĂŠste. Du bestemmer selv, hvor mange vi skal sende i dag. NĂ„, er der sĂ„ lidt piksovs? Men rystende hĂŠnder kiggede jeg igen i underbukserne. Ja, sagde jeg, der er nok lidt. Lidt hvad? Brug dog sproget mand, er det ikke det, du plejer at sige til os? Hvad er der? Jeg rĂžmmede mig, der er lidt vĂ„dt, lidt, som du siger, pikvĂŠske. Snus lige til dem, og fortĂŠl mig, hvad de lugter af. Noget lugter de nok af, selv om de vel var rene til morgen. Og tro det eller ej, jeg tog dem op til nĂŠsen og snusede ind. Og de lugtede, de lugtede som sĂ„dan nogen nu altid gĂžr efter bare nogle fĂ„ timers forlĂžb. m Hvad lugter de sĂ„ af, spurgte Jonas. Er det noget med sperm, med pis, med pik eller hvad? Ja, de lugter af, og jeg snusede igen, altsĂ„ for fanden Jonas, nej, gĂžr det ikke, jeg skal nok, han var lige ved at trykke pĂ„ knappen igen. De lugter af, ja, de lugter af, af, ja for fanden da, de lugter af pik og nosser, er du sĂ„ tilfreds? Det var fint, grinede Jonas, du kan jo godt. Pik og nosser, hvornĂ„r har du mon sidst brugt de ord her pĂ„ skolen? Men prĂžv lige at tĂŠnke. Nu i aften nĂ„r Mikkel og Martin sidder der hjemme foran computeren med deres stĂ„drenge i hĂ„nden, sĂ„ er det billederne af dig, de kigger pĂ„ og bliver liderlige af. Er det ikke godt at tĂŠnke pĂ„? GlĂŠder du dig ikke, til alle drengene i klassen kommer til det, for det ender det jo nok med, sĂ„ langsom du er til at forstĂ„ din nye situation. Og hvad med dig selv? Kom lige helt her hen. Hvordan gĂ„r det med drengen her nede, er han med pĂ„ den? Jo, sĂžrme, han stĂ„r alt hvad han kan, og mon ikke ogsĂ„ han safter lidt? Og sĂ„ gned han buksestoffet mod pikhovedet, sĂ„ der blev en lille vĂ„d plet. Jo, jo, han er helt med pĂ„ den her. Og mon ikke, du ogsĂ„ vil hakke den af i aften og tĂŠnke pĂ„, at Mikkel og Martin sidder og kigger pĂ„ netop din pik. Det er da en dejlig tanke, ikke, en man ikke kan undgĂ„ at tĂŠnde pĂ„. Men nok for i dag. Husk i morgen, ja indtil videre, ingen underbukser pĂ„ i skole. FortsĂŠtter: 3. brev: ”Blowjob efter idrĂŠtstimen”