Homonoveller
Login

Brev 5

Oleole13 · ⭐ -
5. brev I baderummet Personer: John, lĂŠrer. Jonas: elev i Johns 10. klasse. Martin og Mikkel, Jonases kammerater, samt Kim og Niels, elever i klassen. Jeg har besluttet at skrive til dig for at fortĂŠlle, hvordan det startede og udviklede sig, sĂ„ kan du selv dĂžmme. Jeg gĂžr det sĂ„ nĂžjagtigt, som jeg kan huske det, og mens jeg skriver, kommer det tydeligere og tydeligere frem. LĂŠs fĂžrst de tidligere breve ”Det skulle jeg aldrig ha’ sagt”, ”Blackmail”, ”Blowjob efter idrĂŠtstimen” og ”Sperm i klassen” inden du lĂŠser dette. Resten af ugen gik forholdsvis fredeligt, dvs. ind til fredagen. Alle arbejdede flittigt med deres projekter, ogsĂ„ Jonases gruppe. Godt nok mĂ„tte jeg flere gange hver dag stille til ”kontrol” og lade dem fĂžle mig op, sĂ„ jeg nĂŠrmest konstant havde jern pĂ„, og havde besvĂŠr med at komme rundt til de andre grupper, uden at de skulle opdage noget usĂŠdvanligt, men det lykkedes. Det vil sige med undtagelse af Niels og Kim, som selv havde sex i hovedet det meste af tiden. Har du cykellygte i lommen, grinede Kim til mig en dag, idet han utilslĂžret kiggede pĂ„ den ret tydelige pikbule. Det er da ellers ikke nĂždvendigt pĂ„ den her tid af Ă„ret, eller er det Jonases billeder, der sĂŠtter gang i den? Men ikke mere end det, selv om det var tydeligt, at de tjekkede bulens stĂžrrelse hver gang, jeg tjekkede deres arbejde. Og sĂ„ Jonases smĂ„ bemĂŠrkninger, fortrinsvis nĂ„r han havde mig til ”kontrol”. GlĂŠder du dig ikke til pĂ„ fredag? Det bliver spĂŠndende, hvordan du klarer idrĂŠtstimen uden underbukser! Tror du, du kan skjule en stĂ„pik? Husk, at vi skal have et lille hyggemĂžde efter idrĂŠtstimen. Og det blev fredag. Og det blev sidste modul. IdrĂŠt med 10. At sige, jeg var nervĂžs, ville vĂŠre en underdrivelse. At sige, jeg var spĂŠndt, ville ogsĂ„ vĂŠre en underdrivelse. At sige, at jeg havde vĂŠret temmelig ophidset hele dagen, nĂ„r jeg tĂŠnkte pĂ„ den idrĂŠtstime – og ”hyggemĂždet” bag efter, ville ramme mere i plet. Og plet var der ogsĂ„ pĂ„ mine bukser. Og bulen! Jeg stort set lĂŠkkede piksaft i en jĂŠvn strĂžm, hvilket naturligvis ikke undgik de sammensvornes stadige opmĂŠrksomhed, og ogsĂ„ Kim og Niels bemĂŠrkede det og kom med udbrud som, nej, John, nu mĂ„ du styre dine drifter! TĂŠnder du sĂ„dan pĂ„ Jonases emne, eller hvad? Jeg prĂžvede at afvĂŠrge ved at sige, at de bare skulle passe sig selv og deres arbejde og den slags lĂŠrerĂŠvl. Men altsĂ„ idrĂŠtstimen. Bare tanken i omklĂŠdningen gjorde mig halvhĂ„rd, men da jeg fik mine sĂŠdvanlige gymnastikbukser pĂ„, opdagede, hvad jeg faktisk havde glemt, at de jo havde indbygget nogle tynde underbukser, i hvert fald sĂ„dan lidt til at holde sydfrugterne pĂ„ plads - under normale omstĂŠndigheder. Min T-shirt havde jeg altid lĂžst uden pĂ„ bukserne – det gav mere bevĂŠgelsesfrihed og mere luft, og nu opdagede jeg endnu en lille fordel, som jeg heller ikke havde tĂŠnkt pĂ„: den var sĂ„ lang, at den faktisk dĂŠkkede skridtet, i hvert fald nĂ„r jeg stod stille. Ikke noget helt dĂ„rligt udgangspunkt, tĂŠnkte jeg lettet. Det var tydeligt, at Jonas sĂ„ skuffet ud, da jeg kom ind i omklĂŠdningsrummet fra mit lille aflukke, men han sagde ikke noget, og jeg havde jo ogsĂ„ gjort, som han sagde. At det var de indbyggede underbukser, var han mĂ„ske ikke klar over pĂ„ det tidspunkt, eller mĂ„ske havde han opdaget det, da han tog sine egne pĂ„. Senere, ved den fĂžrste kontrol, blev han i hvert fald klar over det. Det var endnu ikke vejr til at vĂŠre udendĂžrs, banerne var alt for vĂ„de trods det gryende forĂ„r, og for Ăžvrigt var det den sidste idrĂŠtstime inden den skriftlige eksamen, og efter den var der kun to ugers ”normal” skolegang inden sidste skoledag og de mundtlige prĂžver, sĂ„ det kunne faktisk slet ikke betale sig, at gĂ„ udendĂžrs. Der var et ulige antal drenge, ja i alt var de kun 10 drenge i klassen, og Ahmed var fravĂŠrende, sĂ„ jeg gik med pĂ„ det ene hold. Til basket. Det blev jo naturligt nok det hold, som manglede Ahmed, dvs. jeg kom pĂ„ hold med Martin og Mikkel, mens Jonas altsĂ„ var pĂ„ det andet. Han udnĂŠvnte sig selv til at bakke mig op, hvad de andre Ă„benbart gladelig gik med til, for skal jeg sige det, sĂ„ er jeg rimelig god til basket. Han dĂŠkkede tĂŠt op, skal jeg hilse at sige, og fandt mange lejligheder til at gribe mig i skridtet, hvorved, han blev klar over to ting: at min pik var sĂ„ hĂ„rd, som den kunne blive i bukserne, og at den blev holdt rimeligt under kontrol af de indbyggede underbukser. Samtidig hviskede han frĂŠkke og ophidsende ord til mig: TĂŠnker du pĂ„ min pik. Min pik har glĂŠdet sig i flere dage. Jeg har sparet en del op til dig. Vi mĂ„ have den her stang ud af det indelukke. NĂ„r vi angriber, bliver vi to stĂ„ende hernede, som om du vil ligge fremme til en lang aflevering, sĂ„ justerer vi det lidt. Og det gjorde han sĂ„ et par minutter efter. Stak simpelt hen hĂ„nden op i mit venstre bukseben og trak bĂ„de pik og nosser ud af nettet. Og straks voksede den til helstiv og pressede buksebenet kraftigt ud. SĂ„ snart Jonas var vĂŠk, fik jeg i en fart justeret tingene sĂ„dan, at pikken hvilede mod mit maveskind og blev holdt pĂ„ plads af bukseelastikken. T-shirten dĂŠkkede sĂ„ bulen, og jeg spillede videre, uden at nogen bemĂŠrkede noget bortset fra Jonas, som igen noget skuffet hviskede til mig: Jeg kommer igen, bare vent. Vi sluttede timen af med nogle teknikĂžvelser med flere bolde til begge kurve. Drible Ăžvelser, blokeringer, hopĂžvelser og straffeskud. Et par af drengene sad ved kurven, da jeg demonstrerede et hop med dunk. Hej, John, er du klar over, at dine klunker hĂŠnger for neden, udbrĂžd Niels forbavset, men straks efter grinede han. Jeg havde glemt, at Jonas ogsĂ„ havde vippet dem ud, men ellers skete der ikke andet de sidste fĂ„ minutter. Efter timen hjalp Jonas med at fĂ„ boldene stuvet af vejen, og mens vi var i boldrummet sagde han: Du kommer med i bad med det samme, ikke noget med at vente, til de andre er gĂ„et. De fĂžrste var dog allerede ude og ved at tĂžrre sig. De skulle sikkert skynde sig til et eller andet arbejde, sĂ„ der var kun Martin og Mikkel, Kim og Niels, og sĂ„ altsĂ„ mig og Jonas, da jeg kom ind i baderummet med hĂ„ndklĂŠdet skĂždelĂžst foran min stadig om ikke halvhĂ„rde, sĂ„ godt fyldte stang. Den sĂŠdvanlige rĂ„ben og diskussion om kampens gang, et par klask og hyl og hold hĂŠnderne vĂŠk, din bĂžsserĂžv. Og hende Charlotte, hun har altsĂ„ et par dejlige babser, dem kunne jeg godt tĂŠnke mig ar fĂ„ hĂŠnderne pĂ„. Og Susanne fra 9.a, har I prĂžvet hendes fisse? Jeg fik den i gĂ„r, umhhh, den er godt brugt, med stadig snĂŠver nok. Jeg stod med ryggen til, sĂ„ jeg sĂ„ ikke, hvem, der sagde hvad, men havde alligevel en helt god ide om det, da jeg kendte deres stemmer. Det var Kim med det med fissen. Jo, han fik nok, hvad han skulle bruge. Lidt efter tog jeg mig selv i at stĂ„ og forestille mig Kims stive pik pĂ„ arbejde i Susannes fisse. Hvordan mon han tog hende? Sikkert doggystyle, det havde jeg hĂžrt, at nogle unge mennesker yndede at gĂžre, nĂ„r det skulle vĂŠre ren sex og ikke noget med varme fĂžlelser. Jeg kunne nĂŠsten se det for mig, men havde gerne vĂŠret en flue pĂ„ vĂŠggen. Ja, sĂ„dan tĂŠnkte jeg, og det lige der i baderummet! Pludselig fik jeg et hĂ„ndklĂŠdesnert mod min ene balle, sĂ„ det gav et gisp gennem mig, hvilket udlĂžste en hĂžj latter fra de forsamlede. SĂ„ et til. SĂ„ er det nok, udbrĂžd jeg, vendte mig om og trĂ„dte ud af bruseren mod den formastelige. Det var Martin. Hej John, er du frisk pĂ„ en lille duel, rĂ„bte Kim, her, grib, og sĂ„ kastede han mit hĂ„ndklĂŠde. GĂžr plads drenge! Nu er det den store tvekamp, super Kim mod oldingen. Den, der fĂžrst fĂ„r tre svirp ind, har vundet. Jo, jeg kendte godt deres regler efter mange Ă„r med dem i omklĂŠdningen, men det var fĂžrste gang, jeg blev udfordret. Det lĂ„ ligesom i luften, at jeg ikke kunde undslĂ„. Vi havde ogsĂ„ haft sĂ„ mange ting sammen gennem Ă„rene, sĂ„ det forekom ret naturligt. Helt naturligt og uskyldigt var det nu ikke, for da jeg gjorde hĂ„ndklĂŠdet parat og kiggede rundt pĂ„ de fire ventende drenge, greb Jonas til sit skridt og holdt det ligesom inviterende frem mod mig, vel vidende, hvilken effekt, det ville have pĂ„ mig. Og det havde det, det begyndte at dunke. Klar, parat, go! RĂ„bte Martin. Inden jeg havde fĂ„et placeret mig rigtigt, havde Kim fĂ„et et snert ind pĂ„ mig, som ramte maven lige over pubeshĂ„rene. Et nul til Kim, bekendtgjorde Martin, klar til nĂŠste runde. Nu var jeg bedre forberedt, ned i knĂŠene, siden til, smĂ„ dansetrin, sĂ„ den pĂŠnt fyldte pik klaskede mod lĂ„rene. OgsĂ„ Kims ikke sĂ„ helt lille pik svingede lystigt, hvilket jeg ikke kunne lade vĂŠre med at stirre pĂ„, var den ikke ogsĂ„ stĂžrre end normalt? Og sĂ„ ramte han mig igen, denne gang pĂ„ lĂ„ret. To nul til super Kim, det ser sort ud for oldingen, rĂ„bte Martin. Tredje runde! Nu var jeg virkelig pĂ„ min post, at tabe, var ikke misundelsesvĂŠrdigt, sĂ„dan var reglerne, sĂ„ det lykkedes mig at fĂ„ den nĂŠste to ind pĂ„ Kim, det sidste ramte ham ved et tilfĂŠlde lige under pikken. Ahh, det skulle du ikke have gjort, det skal du fĂ„ betalt rĂ„bte Kim, mens de andre grinede hĂžjt. Ja, rigtigt giv ham den i nosserne! Uden at det var til at vide, hvem tilrĂ„bet gjaldt. Jeg kom igen til at se pĂ„ Jonas, som pressede underlivet frem og svingede med godterne. Det fik mig ud af koncentrationen, og Kim fik sit slag ind pĂ„ mig, dog ikke pĂ„ nosserne, men tĂŠt pĂ„. MĂ„ jeg prĂŠsentere sejrherren, Martin lĂžftede Kims hĂ„ndklĂŠdehĂ„nd, og de andre klappede og jublede. Og mĂ„ jeg prĂŠsentere taberen, fortsatte Martin, idet han tog hĂ„ndklĂŠdet fra mig. Du kender reglerne, hĂŠnderne bag nakken. I dagens anledning fĂ„r hver to slag, bekendtgjorde han. Nej, det er ikke fair, reglerne siger kun Ă©t, protesterede jeg. Ikke i dag, og ikke, nĂ„r det er en lĂŠrer. Der er lige kommet nye regler, grinede Martin, du vil vel ikke kyllinge ud nu? De stod rundt om mig med hĂ„ndklĂŠder i hĂŠnderne og forventningsfulde miner. Mig fĂžrst, jeg vandt, og jeg har noget, jeg skal hĂŠvne, sagde Kim. Klart, sagde Martin, det er da altid vinderen fĂžrst. Kim, det var ikke med vilje, det ved du da, sagde jeg udglattende. Med vilje eller ikke, du ramte mig i nosserne og nu er hĂŠvnens time kommet. Hvad Kim var ude pĂ„, var ingen i tvivl om, jeg heller ikke, sĂ„ jeg prĂžvede at gĂžre mig mentalt klar til snerterne, men det hjalp ikke meget, da det fĂžrste snert ramte lige ved pikroden og over den ene af nosserne. Ahhvv, udbrĂžd jeg og hoppede rundt til de andres udelte jubel. Igen, igen, pikken, nosserne rĂ„bte de i munden pĂ„ hinanden, og jeg fĂžlte hvordan blodet igen lĂžb dunkende til trods smerten. SĂ„ kom det igen. Denne gang kun mod pikken, men til gengĂŠld pikhovedet, sĂ„ jeg dansede igen, sĂ„ pikken klaskede mod lĂ„rene og voksede endnu en tand. Den vokser, den vokser, jublede Niels, nu er det mig. Og bĂ„de han og Martin og Mikkel sendte naturligvis deres slag mod det nu temmelig fremstĂ„ende mĂ„l, og de ramte alle under stor jubel og frĂŠkke tilrĂ„b som: Kom sĂ„ John, helt op og stĂ„, Vis os, hvad du har til dine piger. Flotte klunker, de mĂ„ kunne give godt med sperm. Ikke sĂ„ mĂŠrkeligt, den lĂŠkker lidt i lĂžbet af dagen, grinede nu Kim. SĂ„ var det Jonases tur. Han gik om bag mig. BĂžj dig frem, helt ned, hold om anklerne. Jeg skulle ikke have flere billeder ud, sĂ„ jeg gjorde, som han sagde. Spred lige benene lidt mere. De andre blev tavse og stillede sig bag Jonas for at se, hvad det var, han var ude pĂ„. De skulle ikke vente lĂŠnge, fĂžrste snert ramte prĂŠcist mellem ballerne og hen over det fĂžlsomme hul. Jeg gav igen et lille udrĂ„b, og rettede mig op. Ned igen, kommanderede Jonas, og det skal siges til hans ros, at han havde styr pĂ„ det med hĂ„ndklĂŠdet efter mange Ă„rs praksis. OgsĂ„ det andet svirp ramte prĂŠcist i prik. Under latter og rĂ„ben og nogle skoser til mig, fik vi os tĂžrret. Øv, John, en skam, vi gĂ„r ud nu, det her skulle du have vĂŠret med til for lĂŠnge siden, grinede Martin. Du mĂ„ da hellere se at fĂ„ den der spillet af, ellers fĂ„r du aldrig bukserne pĂ„, fortsatte Mikkel. Hvorfor mon, du fĂ„r jern pĂ„, ved det her? Nu var det Kim, er du sĂ„dan en slags masochist? Det er da noget, I mĂ„ vide noget om, Jonas. Du skulle ikke snakke for hĂžjt, sagde nu Martin, din var ogsĂ„ godt pĂ„ vej. Det er vel noget, der kan ske for os alle. Jeg trak mig tilbage til mit lille aflukke samtidig med, at jeg husker, at jeg hĂžrte Martin sige til Mikkel, at han skulle skynde sig hjem, og om Mikkel ville med. Gennem dĂžren kunne jeg hĂžre, hvordan de efterhĂ„nden tog afsked og Ăžnskede god weekend, og sĂ„ - dĂžren blev Ă„bnet. FortsĂŠttes: 6. brev: ”Flere blowjobs”