Homonoveller
Login

Brev 12

Oleole13 · ⭐ -
Breve fra en landflygtig 12. Brev Bissen Personer: John, lĂŠrer. Jonas: elev i Johns 10. klasse. Martin og Mikkel, Jonases kammerater Brian, bissen fra 8.klasse. Det var langt over midnat, da jeg sĂ„ ham – og han sĂ„ mig. Han sad i min lĂŠdersofa ved siden af Jonas, De kiggede begge pĂ„ tv’et, hvor jeg kunne se, at de kĂžrte videoen fra anlĂŠgget. Den var ved at vĂŠre pĂ„ slutningen, og begge deres stive pikke stod ud af bukserne. ”Hej John, kom lige her hen,” sagde Jonas, ”der er en, du skal hilse pĂ„. MĂ„ jeg prĂŠsentere, Brian fra 8. klasse. Men I kender mĂ„ske allerede hinanden?” lo han, og Brian lo med. Jo kende ham, det gjorde jeg. Jeg kendte straks den spraglede sweatshirt, som han nĂŠsten altid gik i, men selv uden den, havde jeg straks genkendt ham pĂ„ det brune, kraftigt krĂžllede hĂ„r, hvoraf en stor tot altid faldt ned over panden og det ene Ăžje. Og sĂ„ udstrĂ„lede han trods alt en ikke ringe grad af charme. Jeg tror alle lĂŠrere pĂ„ skolen vidste, hvem Brian fra 8. var, og hvad han var for en. Han gik blandt os lĂŠrere aldrig under anden betegnelse, end ”Bissen”. Nu har ham Bissen igen vĂŠret pĂ„ spil og 
. Ja, og sĂ„ var der ingen grĂŠnser for, hvad man fortalte. Jo, det var der sĂ„ alligevel, skulle det hurtigt vise sig. ”GĂ„ pĂŠnt hen til Brian og tag venligt imod ham, du ved, hvad jeg mener.” Jo, det vidste jeg jo nok, men jeg mĂ„tte protestere, det her var en fest kun for afgangsklassen, ja, altsĂ„ afgangsklassens drenge, ja, og sĂ„ for nogle af deres nĂŠre venner. AltsĂ„. ”Jamen, nu skal du bare hĂžre, John, hvad jeg har tĂŠnkt, sĂ„ er jeg sikker pĂ„, at du bliver glad, og ogsĂ„ vil synes, at det var en smadder god idĂ© at invitere Brian,” sagde Jonas. ”Jo, nu gĂ„r vi jo ud af skolen, og sĂ„ var der slet ingen til at passe pĂ„ dig og fortsĂŠtte din trĂŠning, og sĂ„ var det, jeg tĂŠnkte, at ham Brian, han mĂ„tte lige vĂŠre den helt rigtige til at erstatte mig. Lyder det ikke fedt? Og sĂ„ er han der mĂ„ske endda i hele to Ă„r endnu.” Jeg var mildest talt lamslĂ„et. Nu havde jeg lige gĂ„et og troet, at den historie var forbi, og jeg igen kunne komme til at leve et normalt lĂŠrerliv, sĂ„ .. ”NĂžh, jeg ved nu ikke 
”, stammede jeg. I samme Ăžjeblik lĂŠnede Brian sig frem og med en hurtig bevĂŠgelse fik han fat om min pung med den ene hĂ„nd. SĂ„ lĂŠnede han sig tilbage igen og trak mig derved helt op mellem sine ben. ”Hvad ved du ikke?” nĂŠrmest snerrede han. ”Du vil da ikke sige, at du ikke er glad ved at fĂ„ mig til at passe pĂ„ dig, vel?” og sĂ„ klemte han hĂ„rdt om klunkerne, sĂ„ jeg stĂžnnede. ӯh, jeg 
avvvv,” udbrĂžd jeg, da han igen klemte til. ”Jeg sagde, er du ikke glad?” sagde han igen og Ăžgede presset. Jeg skulle ikke nyde mere, sĂ„ jeg stammede: ”Jo, jo, jeg er glad.” ”Hvad er det sĂ„dan, du er glad for?” sagde han, og Ăžgede igen presset. ”Jeg er glad for, at du overtager Jonases job,” stammede jeg. ”Se, det glĂŠder mig at hĂžre,” sagde han, ”og du kan vĂŠre sikker pĂ„, at jeg nok skal passe rigtig godt pĂ„ dig, mĂ„ske trĂŠne endnu hĂ„rdere med dig, end Jonas har gjort, jeg tror, jeg kender endnu flere gode lege,” og sĂ„ grinede han. Og sĂ„ har jeg nogle gode venner uden for skolen, som kan hjĂŠlpe med trĂŠningen, nĂ„r vi ellers har fri. Og sĂ„ grinede han endnu hĂžjere. ”Og skulle du sĂ„ ikke se at fĂ„ sagt pĂŠnt goddag til mig og ham her,” sagde han og nikkede ned mod sin pik, der hele tiden havde stĂ„et stiv og strunk ud af hans Ă„bne bukser. En ganske betragtelig pik, skulle jeg hilse at sige, ikke mindst af en dreng fra 8. klasse at vĂŠre, og i lĂžbet af de sidste par uger, var jeg blevet en hel del bedre til at vurdere den slags. Lige sĂ„ lang som Jonases, men en del tykkere. En pik, som i mine natlige fantasier eller drĂžmme de nĂŠste dage, uger, mĂ„neder, ja, og ikke mindst de to Ă„r her i eksilet, skulle vokse og vokse. Kun en blev i fantasierne endnu stĂžrre, ja var det allerede, da jeg tre uger efter lige inden sommerferien begyndte, blev prĂŠsenteret for den, og smagte den bĂ„de i munden og 
. Men det kommer fĂžrst i et nyt brev. ”Lad mig sĂ„ hĂžre, en rigtig pĂŠn velkomst”, sagde Brian, ”og jeg klemmer hĂ„rdere og hĂ„rdere, indtil du siger det.” Og det gjorde han, sĂ„ det varede ikke mange sekunder, fĂžr jeg sagde: ”KĂŠre Brian, velkommen her, mĂ„ jeg sutte din pik?” Han grinede hĂžjt. ”NĂ„, det har du fĂ„et lĂŠrt ham, Jonas. Ja tak skal du have, skulle det vĂŠre en anden gang, sĂ„ kan vi ogsĂ„ ordne det, og se sĂ„ at komme i gang. Og ingen dumme ideer, selv om jeg bliver nĂždt til at slippe godteposen.” Et Ăžjeblik efter havde jeg hans pikhoved i munden, mens jeg lĂ„ pĂ„ knĂŠ mellem hans ben. Ӂh, ja, intet er sĂ„ godt som et blow job af en ekspert. Ikke engang at have den oppe i skrĂŠvet pĂ„ en tĂžs. Jeg sĂ„ pĂ„ videoen, at du ogsĂ„ tager den op i rĂžven. Det har jeg aldrig prĂžvet, men en gang skal jo vĂŠre den fĂžrste, og mine venner fortĂŠller, at det er mindst lige sĂ„ godt som en rigtig kusse, sĂ„ vi fĂ„r se. Og vi fĂ„r jo rigtig god tid til det hele, grinede han. Jah, jah, du er god til det der med tungen, bare bliv ved, ja, ogsĂ„ i spalten. Tag det lige fra hanen. Og sĂ„ skal vi have givet nosserne en tur. Ja, rigtigt, slik dem godt, ogsĂ„ ind under posen, og tag sĂ„ den ene ind i munden og sut den godt. Og sĂ„ den anden. Og sĂ„ prĂžver du, om du ikke kan fĂ„ dem begge to i munden pĂ„ en gang. Ja, de er temmelig store, men gĂžr dig umage. Det var flot, det har ingen af 7. klasses drengene kunnet klare endnu. NĂ„, det ved du ikke. Har I lĂŠrere ikke hĂžrt om det eller Ăžjne i hovedet? nej, det har I vel ikke, I hverken hĂžrer eller ser, og det er der ingen, der sladre om. Jo, jo, indtil nu har den vĂŠret i munden pĂ„ 9 af drengene fra 7. klasserne, og vi skal nok nĂ„ dem alle sammen. Ja, pĂ„ skolen, naturligvis. PĂ„ toilettet for enden af gangen. De fĂ„r bare besked pĂ„, at de skal bede om lov til at gĂ„ pĂ„ toilettet, og sĂ„ sĂ„dan helt tilfĂŠldigt, sĂ„ sidder jeg der i forvejen, nĂ„r de kommer. Jo, jo, det hele er naturligvis ganske frivilligt, jeg behĂžver slet ikke sige noget om, hvad der kan ske, hvis de ikke kommer, det ved de godt. Og de fortĂŠller heller ikke noget om det til nogen, nej, nej. De har alle sammen hĂžrt om, hvordan det gik ham Anders, der troede, han var sĂ„dan en sej fyr, at han kunne blive vĂŠk. Det tror han ikke mere. SĂ„dan helt tilfĂŠldigt mĂždte han 3 af mine venner en aften, da han gik hjem fra trĂŠningen, og sĂ„ trĂŠnede de lidt videre med ham. De kan det der, ogsĂ„ sĂ„dan, at der ikke er noget at se bag efter, hvis han da ikke lige trĂŠkker bukserne ned. En klud i munden, sĂ„ ingen kan hĂžre ham skrige, og sĂ„ fĂžrst lidt nossertrĂŠning, sĂ„dan, at det, du lige har prĂžvet, er det rene barnemad, og sĂ„ tre pĂŠle op i rĂžven, den ene stĂžrre end den anden. Ja, og sĂ„ tager du det hele, helt ned i halsen. Da han blev inviteret en uge efter, var der ingen problemer. Han mĂ„tte smide bukserne lige som alle de andre. Jo, forstĂ„r du, det er godt at kunne holde Ăžje med, hvem af dem, der fĂ„r stivpik af at sutte. Hvis du vil vide det, er det mere end halvdelen indtil nu. Nogle af dem kan heller ikke holde hĂ„nden fra deres egen diller, sĂ„ der kan godt vĂŠre noget sperm pĂ„ gulvet bag efter. Det var lige alt det, han kunne lade vĂŠre med at skrige, da jeg tog fat om nosserne og bare klemte sĂ„dan en lille smule, og det var ikke meget bedre for ham, da jeg stak en finger i rĂžven pĂ„ ham for at mĂŠrke efter, om rĂžvlĂŠberne stadig var Ăžmme. Det var de. SĂ„dan noget rygtes bare, sĂ„dan drengene imellem, sĂ„ ingen siger noget. Der er isĂŠr en, der er blevet en rigtig god pikslikker. Ja, ikke sĂ„ god som du til at tage den ned i halsen, men det kommer nok. Jeg trĂŠner flittigt med ham. MĂ„ske kender du ham? Han hedder Thormod eller noget i den retning, fra a, ham den lille lidt blege og stille. Jeg er sikker pĂ„, at han er alle lĂŠrernes dengse. Jo, jo, han er rigtig god. Han har en bitte lille pik og ingen pikhĂ„r, men en helt pĂŠn nosserpose. Du skulle bare se, hvor morsom han ser ud, nĂ„r jeg klemmer lidt om den. Og sĂ„ fĂ„r han altid stivpik, ja, allerede inden han fĂ„r bukserne ned. NĂ„, men alt det vidste du ikke noget om? Og sĂ„ skal vi vist have lidt mere fart i det her.” Med de ord og den lange enetale, rejste han sig op og begyndte for alvor at pumpe ind og ud i min mund og med hĂ„rde stĂžd ned i halsen. ”Og sĂ„ tĂžserne,” stĂžnnede han, ”ja det er mest dem fra 9., de er helt vilde med min pik. De stĂ„r nĂŠrmest i kĂž for at fĂ„ den op i fissen. Det vidste du mĂ„ske heller ikke. Skoletoiletterne er helt prima til den ting, og det er ikke kun mig. Jeg kan slet ikke klare efterspĂžrgslen, nĂ„r jeg ogsĂ„ skal nĂ„ det andet. Mere end 2 – 3 gange om dagen gĂ„r vist ikke, uden at nogen skulle fĂ„ mistanke. Men en fem stykker har jeg da klaret siden pĂ„skeferien.” Og sĂ„ kĂžrte han hurtigere og hurtigere, Ӂh, jahhh, jahhh, tag det sĂ„, ĂŠd min sperm, drik min sperm, Åhhhh!” Senere samme nat, eller mĂ„ske rettere ud pĂ„ morgenen, efter at Martin og jeg havde elsket, fortalte Martin mig noget mere om det med Brian og 7. klassesdrengene. Ja, du studser mĂ„ske over at jeg siger ”elsket”, men sĂ„dan var det. De fleste var gĂ„et pĂ„ det tidspunkt, nogle enkelte par lĂ„ og sov oven pĂ„ deres sex-udskejelser, og Martin havde lodset et par ud af min seng og sovevĂŠrelset, da han med alvorlig mine og bedende Ăžjne spurgte, om jeg ikke ville komme ind og ligge sammen med ham. SĂ„ snart vi havde lagt os, klyngede han sig til mig, knugede mig og kyssede mig, og hviskede, om jeg ikke godt ville gĂžre det med ham. Jeg kunne mĂŠrke, at det ikke bare var et spĂžrgsmĂ„l for ham om sex, men at han virkelig syntes om mig. ”Syntes om” er et dumt udtryk, men ligefrem ”forelsket” er nok heller ikke det rette. I hvert fald lĂ„ vi lĂŠnge og kĂŠlede og gned vores hĂ„rde pikke ganske langsomt mod hinanden, indtil han lĂžftede begge fĂždder op over hovedet, holdt fast under knĂŠhaserne og hviskede: ”Nu, gĂžr det nu. Det har jeg lĂŠngtes efter siden vi var i anlĂŠgget. Men forsigtigt, jeg har aldrig prĂžvet det fĂžr, men jeg har smurt mig godt ind.” Og kunne jeg sige nej? Jeg kunne mĂŠrke, at det betĂžd virkelig meget for ham, og efter hvad jeg havde mĂ„ttet lĂŠgge mund og rĂžv til i aftenens lĂžb, ja og i de forgangne uger, sĂ„ var det vel pĂ„ tide, at jeg ogsĂ„ selv prĂžvede at vĂŠre den udĂžvende. Jeg foretog indfĂžrelsen sĂ„ blidt og forsigtigt jeg kunne, men ikke ret lĂŠnge efter forlangte Martin, at jeg skulle tage ordentligt fat, sĂ„ jeg kĂžrte pĂ„ med lange seje stĂžd, samtidig med, at vi stadig kĂŠlede for hinandens bryst og ansigt og udvekslede adskillige kys. Men sĂ„ ville han have det hurtigere og hĂ„rde, og jeg gjorde mit bedste, og fik da ogsĂ„ ham til at komme inden de sammentrĂŠkninger dette medfĂžrte i hans dejlige rĂžv ogsĂ„ bragte mig over kanten. Da vi havde sundet os et stykke tid i hinandens arme, ville han sĂ„ gerne bolle mig. OgsĂ„ det var fĂžrste gang for ham. SĂ„ var det, at jeg, da vi efter denne nĂŠste udlĂžsning lĂ„ temmelig trĂŠtte og matte, spurgte, om han vidste noget om det med at Brian fik 7. klassesdrengene til at sutte ham af pĂ„ skolens toiletter. ”NĂ„, har du hĂžrt det?” sagde han. ”Ja, han fortalte det selv her fĂžr, da jeg mĂ„tte give ham et blow job.” ”Du kan tro, vi var nogen, der var ret sure pĂ„ Jonas, da vi sĂ„, at han lukkede Brian ind,” sagde han, ”det ligner ikke noget, det hĂžrte slet ikke med til aftalen.” ”Ja, jeg mĂ„ indrĂžmme, at jeg bestemt heller ikke er glad for det,” sagde jeg, men vidste du noget om det, der foregĂ„r pĂ„ toiletterne i timerne?” ”Jeg ved ikke, om du ved,” sagde han, ”at min lillebror, Anders, gĂ„r i 7. klasse,”. ”Jo, nu du siger det. Anders, vel ikke den Anders, som .. ”Nej, nej, ikke den Anders, jeg ved godt, hvem du tĂŠnker pĂ„, ham fra min brors parallelklasse, som blev gennempulet af Brians venner.” ”NĂ„h, det var da godt, har han ogsĂ„ 
?” ”Nej, det har han ikke, Brian tager ikke de drenge, der har en storebror pĂ„ skolen. Ikke fordi han er bange for os, han har jo den bande i baghĂ„nden, men sĂ„dan er det bare. Der er nu kun to af drengene, der har en storebror, altsĂ„ Anders og sĂ„ en, der har en bror i Brians klasse. Og Anders har fortalt mig om det, og det mĂŠrkelige er, at pĂ„ en mĂ„de tror jeg, han er lumsk ked af, at han ikke er med, ikke fĂ„r lov, men det duer ligesom ikke selv at spĂžrge. Jeg ved ikke, hvor meget de fortĂŠller hinanden om, hvad de prĂŠcis har vĂŠret ude for, men de er helt klar over, nĂ„r en af dem er kaldt ud. NĂ„r en af dem midt i en time beder om at fĂ„ lov til at gĂ„ pĂ„ toilettet, kigger de andre op med et lumskt smil, og hvis det er det, sĂ„ viser ham, der skal ud et B med lĂŠberne, og de andre Ăžnsker good luck med tommelfingeren. NĂ„r de sĂ„ kommer tilbage, skal de smile og slikke sig om munden. Det er blevet sĂ„dan en slags ritual, en slags manddomsprĂžve.” ”Ved du ogsĂ„, at de skal trĂŠkke bukserne ned, og at de fleste af dem fĂ„r stĂ„pik af det?” ”Nej, det om stĂ„pikken har jeg ikke hĂžrt, det fortĂŠller de nok ikke, men jeg har godt hĂžrt, at de skal trĂŠkke bukserne ned, og at Brian somme tider tager dem om nosserne og klemmet til, til de er lige ved at skrige. Det har Christian, som er Anderses bedste ven, fortalt ham.” ”MĂ„ske skulle du pĂ„ en eller anden mĂ„de fortĂŠlle Brian, at Din bror er noget skuffet over ikke at vĂŠre med. Men det lĂžses sig mĂ„ske af sig selv her efter sommerferien, nĂ„r du ikke lĂŠngere er pĂ„ skolen.” FortsĂŠttes