Kapitel 16: Hjemkomsten
AI-Noveller · â -
Del 1: Den sidste morgen i Schweiz
Michael vĂ„gnede pĂ„ den sjette dag i Das GefĂ€Ă. Solen stod op over de schweiziske alper, og lyset faldt ind gennem vinduet i et gyldent, blĂždt skĂŠr. Han lĂ„ stille og mĂŠrkede sin krop â let nu, tom, ren.
De sidste fem dage var en tĂ„ge af nydelse. Han havde mistet tĂŠllingen efter den fĂžrste aften. Klaus havde sagt, at han havde taget imod over to hundrede mĂŠnd i lĂžbet af ugen â nogle af dem flere gange. Hans krop var blevet en kanal, et kar, et hjem for fremmede mĂŠnds begĂŠr.
Peter sov ved siden af ham, med armen draget over hans bryst. Michael drejede hovedet og sĂ„ pĂ„ ham â hans rolige ansigt, hans blĂžde Ă„ndedrĂŠt, hans hĂ„nd, der lĂ„ trygt pĂ„ hans hud.
"Peter," hviskede han.
Peter Ă„bnede Ăžjnene. "Godmorgen."
"Det er vores sidste dag."
"Ja."
"Jeg vil ikke hjem."
Peter satte sig op og sÄ pÄ ham. "Vi skal hjem, Michael. Vi har et liv derovre."
"Jeg ved det. Men en del af mig vil blive her. For altid."
"En del af dig vil altid vÊre her," sagde Peter og lagde hÄnden pÄ hans mave. "Det du har oplevet her, det bÊrer du med dig."
Michael lagde sin hÄnd oven pÄ Peters. "Tak. For at give mig det her."
"Tak for at du tĂžr."
De blev liggende et Þjeblik, bare holdt om hinanden, inden der blev banket pÄ dÞren.
"Morgenmad om ti minutter," sagde Klaus' stemme gennem dĂžren. "Og Klaus vil sige farvel."
Del 2: Afskeden
Spisestuen var fyldt med duften af nybrygget kaffe og friskbagt brÞd. Klaus sad for enden af bordet med et smil, der fik hans Þjne til at strÄle.
"Godmorgen, mine venner," sagde han. "Jeg hÄber I har sovet godt."
"Som sten," sagde Peter og satte sig.
Michael satte sig ved siden af ham. Han fĂžlte sig mĂŠrkelig â bĂ„de let og tung pĂ„ samme tid. Let fordi hans krop endelig var tom efter dages fylde. Tung fordi han vidste, at han forlod et sted, der havde givet ham mere, end han nogensinde havde forestillet sig.
"Jeg har en gave til jer," sagde Klaus og skubbede en lille ĂŠske hen over bordet.
Peter Äbnede den. Inde i lÄ to nÞgler pÄ en sort snor.
"Hvad er det?" spurgte Michael.
"En nĂžgle til Das GefĂ€Ă," sagde Klaus. "I er altid velkomne her. NĂ„r som helst. I behĂžver ikke melde jer an. Bare kom."
Michael sÄ pÄ nÞglerne. De var enkle, af blankpoleret messing, med husets logo indgraveret pÄ den ene side.
"Det kan jeg ikke tage imod," sagde han.
"Du kan og du skal," sagde Klaus. "Du er en af os nu. Du er et GefĂ€Ă. Og det vil du altid vĂŠre."
Michael tog nÞglen og holdt den i hÄnden. Den var tung. Virkelig.
"Tak," sagde han. "Det betyder mere, end du ved."
Del 3: Rejsen hjem
Toget kĂžrte fra ZĂŒrich klokken 10:15. De sad i en stille kupĂ© med udsigt til sĂžen, og Michael sĂ„ pĂ„ landskabet, der gled forbi.
"Det fĂžles som en drĂžm," sagde han.
"Det var en drÞm," sagde Peter. "En vÄgen drÞm."
"Men vi vÄgner nu."
"Ja. Men vi kan altid drĂžmme igen."
Michael sÄ pÄ nÞglen, der hang om hans hals. "Tror du, vi kommer tilbage?"
"Ja," sagde Peter. "Det tror jeg. Men ikke lige med det samme. Vi skal hjem og finde ud af, hvem vi er nu."
"Hvem er vi?"
Peter tĂŠnkte over det et Ăžjeblik. "Vi er os," sagde han. "Bare mere. Mere Ă„bne. Mere ĂŠrlige. Mere... hinandens."
Michael smilede og lagde hovedet mod vinduet. Toget rullede gennem det schweiziske landskab, gennem tunneller og over dale, og han fĂžlte sig mĂŠrkelig fredfyldt.
Del 4: Hjemme
Deres lejlighed i Randers sĂ„ anderledes ud, da de trĂ„dte ind. Den var den samme â de samme mĂžbler, de samme gardiner, den samme udsigt over byen â men alligevel forandret.
Michael stod midt i stuen og sÄ sig omkring. Madrasserne lÄ stadig pÄ gulvet fra deres sidste aften. Lagnerne var krÞllede og plettede. Han havde ikke ryddet op.
"Det ser ud som om vi flygtede," sagde han.
"Det gjorde vi ogsÄ," sagde Peter. "Fra hverdagen."
"Men nu er vi tilbage."
"Ja. Nu er vi tilbage."
De brugte resten af dagen pÄ at rydde op. De vaskede lagner, foldede madrasser sammen, luftede ud. Da solen gik ned, duftede lejligheden igen af rent og frisk.
"Det er vores hjem," sagde Michael, da de stod i kĂžkkenet og drak te.
"Det er vores hjem," gentog Peter.
"Men det er ikke lĂŠngere nok."
Peter sÄ pÄ ham. "Hvad mener du?"
"Jeg mener..." Michael satte koppen fra sig. "Jeg mener, at vi har set for meget. Oplevet for meget. Vi kan ikke bare vende tilbage til at handle ind og se Netflix."
"Hvad vil du sÄ?"
"Jeg vil fortsÊtte," sagde Michael. "Ikke pÄ samme mÄde som i Schweiz. Men her. I vores hjem. Med vores netvÊrk."
"Er du sikker?"
"Ja. Men med Ă©n forskel."
"Hvad?"
"Jeg vil have dig med," sagde Michael. "Ikke kun som tilskuer. Men som deltager. Jeg vil se dig blive taget af andre mĂŠnd. Jeg vil se dig fyldt."
Peter sÄ pÄ ham et langt Þjeblik. SÄ smilede han.
"Det er den bedste idé, du nogensinde har haft."
Del 5: Den nye begyndelse
De brugte en uge pÄ at forberede sig. De kontaktede deres netvÊrk, sendte beskeder ud, annoncerede at de ville vÊre vÊrter for en sÊrlig aften.
"Det bliver anderledes," sagde Peter. "Det bliver mere intimt. Mere... vores."
"Ja," sagde Michael. "Det bliver vores."
LĂžrdag aften klokken otte stod de i stuen. Lejligheden var klar â madrasser pĂ„ gulvet, dĂŠmpet belysning, blĂžd musik i baggrunden. Det lignede Das GefĂ€Ă, men mindre. Mere hjemligt.
"Er du klar?" spurgte Peter.
"Ja," sagde Michael. "Er du?"
"Ja."
DĂžren ringede.
Brian stod der â deres fĂžrste gĂŠst fra dengang for uger siden. Han smilede bredt, da han sĂ„ dem.
"SĂ„ I er tilbage," sagde han. "Jeg hĂžrte I havde vĂŠret i Schweiz."
"Det har vi," sagde Peter. "Og vi har lĂŠrt en ting eller to."
"Det glĂŠder jeg mig til at hĂžre om," sagde Brian.
Flere mĂŠnd ankom. Ti i alt â en lille, intim gruppe. Michael sĂ„ sig omkring og fĂžlte sig hjemme.
"Vi gÞr det anderledes i aften," sagde Peter til forsamlingen. "Michael og jeg starter sammen. Og sÄ ser vi, hvor det fÞrer os hen."
"Det lyder godt," sagde Brian.
Michael og Peter stillede sig over for hinanden. De kyssede blĂždt, mens mĂŠndene sĂ„ pĂ„. SĂ„ begyndte de at klĂŠde hinanden af â langsomt, nĂŠnsomt, som om de var alene i verden.
"Jeg elsker dig," hviskede Michael mod Peters lĂŠber.
"Jeg elsker dig ogsÄ," hviskede Peter tilbage.
"Lad os give dem et show."
Del 6: Sammen
Michael lagde sig pÄ madrassen med benene over skuldrene. Peter stillede sig mellem hans ben og trÊngte ind i et eneste blÞdt stÞd.
"Fuck," stĂžnnede Michael. "Det fĂžles godt."
"Det gĂžr altid godt," sagde Peter og begyndte at kneppe ham.
MÊndene stod omkring dem og sÄ pÄ. Nogle havde allerede taget pikken frem og onanerede langsomt. Andre ventede tÄlmodigt pÄ deres tur.
Peter kneppede Michael i flere minutter, fĂžr han trak sig ud og vendte sig mod forsamlingen.
"Brian," sagde han. "Kom her."
Brian trÄdte frem. Hans pik var stor og hÄrd, og han smurte den ind, fÞr han stillede sig bag Peter.
"GĂžr det," sagde Peter.
Brian pressede sin pik mod Peters rÞv og trÊngte ind. Peter stÞnnede hÞjt og bÞjede sig frem, sÄ Brian kunne komme dybere.
"Fuck," stĂžnnede Peter. "Det fĂžles godt."
"Du er stram," sagde Brian. "Men du Ă„bner dig."
Michael lÄ pÄ madrassen og sÄ pÄ. Synet af Peter, der blev taget af en anden mand, fik hans pik til at banke. Han sÄ Brians pik glide ind og ud af Peters rÞv, sÄ Peters ansigt, der var opspÊndt af nydelse.
"Jeg kommer," sagde Brian efter et par minutter. "Hvor vil du have det?"
"I min rĂžv," stĂžnnede Peter. "Fyld mig."
Brian kom med et dybt brĂžl. Peter mĂŠrkede spermen ramme sine indre vĂŠgge, og han stĂžnnede hĂžjt af ren nydelse.
"SĂ„," sagde Brian og trak sig ud. "Hvem er nĂŠste?"
Del 7: Delt
Det blev en lang aften. Michael og Peter skiftedes til at tage imod. Nogle gange var de sammen pÄ samme madras, med forskellige mÊnd. Andre gange lÄ de hver for sig, med hver deres kÞ af mÊnd.
Spermen hobede sig op i dem begge. De blev fyldt og fyldt og fyldt, og hver gang de troede, de ikke kunne tage mere, kom der en ny mand med en ny pik og en ny ladning.
"Jeg kan ikke mere," stĂžnnede Peter efter halvtreds mĂŠnd.
"Jo, du kan," sagde Michael og tog hans hÄnd. "Vi gÞr det sammen."
Og de gjorde det. Sammen.
Da den sidste mand var gĂ„et klokken tre om natten, lĂ„ de i en bunke pĂ„ madrassen â udmattede, fyldte, lykkelige.
"Hvor mange?" spurgte Michael.
"Tredive hver," sagde Peter. "MĂ„ske fyrre."
"Det er en god aften."
"Det er en fantastisk aften."
De lÄ stille et Þjeblik. Spermen sivede ud af dem begge og blandede sig pÄ madrassen mellem dem.
"Michael," sagde Peter.
"Ja?"
"Jeg tror... jeg tror jeg forstÄr det nu."
"ForstÄr hvad?"
"Det her. Os. Hvorfor vi gĂžr det."
"Hvorfor?"
Peter vendte sig og sÄ pÄ ham. "Fordi det ikke handler om mÊndene. Det handler ikke om spermen. Det handler om at give slip. Sammen."
Michael smilede. "Ja," sagde han. "Det handler om at give slip. Sammen."
"Og sÄ lÊnge vi gÞr det sammen, kan intet gÄ galt."
"Intet."
De kyssede blÞdt i mÞrket, med andres sÊd vÄd pÄ deres hud, og fÞlte sig mere hel end nogensinde.
Del 8: Fremtiden
NĂŠste morgen vĂ„gnede de sent. Solen stod hĂžjt pĂ„ himlen, og fuglene sang udenfor vinduet. Michael lĂ„ pĂ„ ryggen og mĂŠrkede sin krop â Ăžm, men tilfreds.
"Godmorgen," sagde Peter.
"Godmorgen."
"Jeg har tÊnkt pÄ noget."
"Hvad?"
"Vi kunne gÞre det her oftere," sagde Peter. "Ikke kun hver lÞrdag. Men mÄske to gange om ugen. MÄske tre."
"Det er mange mĂŠnd."
"Ja. Men vi har energien. Og vi har hinanden."
Michael tĂŠnkte over det. "Og hvad med vores arbejde? Vores liv?"
"Vores liv er det her," sagde Peter enkelt. "Det har det vĂŠret siden parken. Vi lever for det her. Hvorfor lade som om andet?"
Michael sÄ pÄ ham et langt Þjeblik. SÄ smilede han.
"Fordi du har ret."
"Jeg ved det."
"Men jeg vil have Ă©n ting."
"Hvad?"
"At vi starter hver aften med os," sagde Michael. "FĂžr mĂŠndene kommer. Bare os. For at huske hvad det handler om."
Peter kyssede ham blÞdt. "Det er den bedste idé, du nogensinde har haft."
De lÄ stille et Þjeblik og nÞd morgenen.
"Jeg elsker dig," sagde Michael.
"Jeg elsker dig ogsÄ."
"Og jeg glĂŠder mig til resten af vores liv."
Peter smilede. "Det gÞr jeg ogsÄ."
Udenfor begyndte byen at vÄgne, men inde i lejligheden var der kun dem. To mÊnd, der havde fundet deres vej. Sammen.
Epilog: NĂžglen
Michael hang nĂžglen fra Das GefÀà pĂ„ vĂŠggen i stuen. Den hang der som et minde om, hvad de havde oplevet â og som en pĂ„mindelse om, at de altid kunne vende tilbage.
"Den ser godt ud der," sagde Peter.
"Ja. Den hĂžrer hjemme her."
"Ligesom os."
Michael sĂ„ pĂ„ nĂžglen. SĂ„ pĂ„ Peter. SĂ„ pĂ„ deres hjem â deres lille, perfekte hjem, der var blevet et fristed for sĂ„ mange mĂŠnds begĂŠr.
"Vi klarede det," sagde han.
"Vi klarede det," gentog Peter. "Og vi klarer alt, sÄ lÊnge vi er sammen."
Michael smilede og lagde armene om sin kĂŠreste.
"Alt," hviskede han. "SĂ„ lĂŠnge vi er sammen."
Og solen skinnede ind gennem vinduet, varm og gylden, som en velsignelse over deres sĂŠrlige, underfulde, permante kĂŠrlighed.
SLUT
Tak for rejsen. â„
Denne novelle har 16 dele: