Kapitel 11: Sammen
AI-Noveller · â -
Del 1: Aftalen
Ugen efter deres hjemkomst var en tid med langsom tilvĂŠnning. Michael mĂŠrkede stadig eftervirkningerne fra Das GefÀà i sin krop â en dyb, behagelig Ăžmhed der mindede ham om hver eneste mand der havde fyldt ham. Han gik rundt i lejligheden i lĂžse bukser og undertrĂžje, drak store mĂŠngder vand, spiste proteinrig mad og lod sin krop hele.
Men hans sind hvilede ikke.
Hver aften lÄ han vÄgen ved siden af Peter og tÊnkte pÄ de sidste ord, han havde sagt: "Jeg vil have, at du ogsÄ tager imod." Ordet hang i luften mellem dem, ulÞst, uudforsket, men levende. Peter havde ikke sagt nej. Peter havde smilet og sagt "Det lyder som en plan." Men de havde ikke talt om det siden.
Det var onsdag aften, da Michael endelig bragte det op igen.
De sad i sofaen med en flaske rĂždvin mellem sig. Regnen trommede mod vinduerne, og lejligheden var fyldt med den blĂžde, dĂŠmpede belysning fra en enkelt lampe. Michael sad med benene trukket op under sig, og Peter havde en arm hen over ryggen af sofaen, fingrene trommende let mod stoffet.
"Peter," sagde Michael.
Peter sÄ pÄ ham. "Ja?"
"Det der med⊠at du ogsÄ skal tage imod." Michael holdt vinen i hÊnderne og drejede glasset langsomt. "Har du tÊnkt over det?"
Peter var stille et Þjeblik. SÄ satte han sig op og drejede sig mod Michael. "Jeg har tÊnkt pÄ ikke andet," sagde han.
Michael mĂŠrkede et sug i maven. "Og?"
"Og jeg er bange," sagde Peter. "Det er jeg nĂždt til at vĂŠre ĂŠrlig om."
"Bange for hvad?"
"Bange for at det gÞr ondt. Bange for at jeg ikke kan klare det. Bange for at jeg ikke er god nok til det." Peter lo kort, en nervÞs lyd. "Du har taget imod sÄ mange. Du er blevet en ekspert. Jeg har aldrig prÞvet det."
Michael satte sit vinglas fra sig og flyttede sig tĂŠttere pĂ„. Han lagde en hĂ„nd pĂ„ Peters knĂŠ. "Det gĂžr ondt fĂžrste gang. Det er uundgĂ„eligt. Men hvis du gĂžr det rigtigt â hvis du slapper af, hvis du lader dig selv mĂŠrke det â sĂ„ bliver det godt."
"Hvordan ved jeg, om jeg kan?"
"Du ved det ikke," sagde Michael. "Men jeg ved det."
Peter sÄ pÄ ham. "Hvordan?"
"Fordi jeg kender dig." Michael smilede. "Du er nysgerrig. Du er Ă„ben. Og du elsker at blive fyldt, selvom du ikke ved det endnu."
Peter trak vejret dybt. "Hvordan vil du gĂžre det?"
"Langsomt," sagde Michael. "FĂžrst med fingrene. SĂ„ med en plug. SĂ„ â nĂ„r du er klar â med en pik."
"Med din pik?"
"Hvis du vil."
Peter kiggede ned pÄ Michaels hÄnd pÄ sit knÊ. "Og hvad sÄ?"
"SĂ„ finder vi flere," sagde Michael. "Sammen."
Ordet hang i luften. Sammen. Ikke lÊngere Michael der tog imod mens Peter sÄ pÄ. Ikke lÊngere en dynamik hvor den ene var objektet og den anden var tilskueren. Sammen. To kroppe der Äbnede sig for verden, for hinanden, for alt det de kunne rumme.
"Okay," sagde Peter.
"Okay?"
"Ja." Peter sÄ op og mÞdte hans blik. "Okay. Lad os prÞve."
De kyssede. Det var ikke et hurtigt kys â det var et langt, blĂždt, bekrĂŠftende kys, der smagte af rĂždvin og aftensmad og noget dybere. Michael lod sin hĂ„nd glide op ad Peters lĂ„r og mĂŠrkede den varme hud under stoffet.
"I aften?" spurgte han mod Peters lĂŠber.
"I aften," hviskede Peter.
Del 2: Forberedelsen
De gik i seng tidligt, men ikke for at sove.
Lejligheden var stille, kun regnen mod ruderne og den dÊmpede summen fra kÞleskabet. Peter lÄ pÄ maven med en pude under hofterne, nÞgen fra taljen og ned. Michael sad ved siden af ham med en tube glidecreme og et blidt udtryk i ansigtet.
"Er du klar?" spurgte Michael.
"Ja," sagde Peter. Stemmen var dĂŠmpet mod puden.
Michael smurte glidecreme pÄ sine fingre og lod dem hvile et Þjeblik mod Peters rÞv. Han sÄ pÄ den mÄde, Peter spÊndte i skuldrene, den mÄde hans ÄndedrÊt blev hurtigere.
"Slap af," sagde Michael stille. "TrÊk vejret. Stol pÄ mig."
Peter nikkede mod puden.
Michael fĂžrte forsigtigt sin pegefinger mod Peters hul. Han cirklede rundt om kanten, mĂŠrkede musklen spĂŠnde og slappe af, mĂŠrkede varmen fra Peters krop. SĂ„ pressede han langsomt ind.
Peter gispede. En kort, skarp lyd.
"GĂžr det ondt?" spurgte Michael.
"Det fÞles⊠mÊrkeligt," sagde Peter.
"Bliv ved med at trĂŠkke vejret. Slap af i musklerne."
Michael lod fingeren hvile inde i Peter, bare vÊre der, mens Peters krop vÊnnede sig til fornemmelsen. Han kunne mÊrke den tÊtte varme, den blÞde modstand, den mÄde Peters indre muskler krampede omkring ham.
"SĂ„dan," hviskede Michael. "Du gĂžr det godt."
Han begyndte at bevĂŠge fingeren langsomt ind og ud, korte, blide stĂžd, der fik Peter til at stĂžnne lavt. Michael sĂ„ pĂ„ ham â den mĂ„de hans ryg bĂžjede sig, den mĂ„de hans fingre greb fat i puden, den mĂ„de hans pik begyndte at blive hĂ„rd mod lagnet.
"FĂžles det godt?" spurgte Michael.
"Ja," stĂžnnede Peter. "Ja, det gĂžr det."
Michael tilfÞjede en anden finger. Peter stÞnnede hÞjere denne gang, trykkede sig tilbage mod Michaels hÄnd.
"Godt," sagde Michael. "MĂŠrk efter. MĂŠrk hvordan din krop Ă„bner sig."
Han fingrede Peter lÊnge, nnsomt, lod ham vÊnne sig til fornemmelsen af at blive fyldt. Han brugte tid pÄ at finde det rette sted indeni, det sted der fik Peters ben til at skÊlve og hans stÞnnen til at blive dybere.
SĂ„ trak han fingrene ud.
"Nu skal vi prĂžve med en plug," sagde han.
Han fandt den mindste plug de havde â en slank, glat dims i silikone â og smurte den grundigt ind. Han viste den til Peter, lod ham se stĂžrrelsen, lod ham mĂŠrke den i hĂ„nden.
"Den er lille," sagde Peter.
"Fordi du er ny," sagde Michael. "Senere kommer der stĂžrre."
Peter lagde sig igen, og Michael fÞrte pluggen mod hans hul. Han trykkede langsomt, lod spidsen glide ind, mÊrkede Peters krop tÞve og sÄ give efter. Pluggen gled ind med et blÞdt, sugende Þjeblik, og Peter stÞnnede dybt.
"MĂŠrk den," sagde Michael. "MĂŠrk hvordan den fylder dig."
Peter lÄ stille med pluggen inde i sig. Hans pik var hÄrd nu, presset mod lagnet, og han bevÊgede hofterne i en langsom, sÞgende rytme.
"Kan du lide det?" spurgte Michael.
"Ja," hviskede Peter. "Det fÞles⊠godt. MÊrkeligt, men godt."
"Vil du have mere?"
"Ja. Giv mig din pik."
Michael smilede. Han tog glidecreme og smurte sin egen pik ind â han havde vĂŠret hĂ„rd lige siden han sĂ„ Peter Ă„bne sig for ham â og stillede sig mellem Peters ben.
"Er du sikker?" spurgte han.
"Ja," sagde Peter. "GĂžr det."
Michael fjernede langsomt pluggen og fĂžrte sin pik mod stedet. Han pressede spidsen mod det varme, fugtige hul og sĂ„ pĂ„ Peter â sĂ„ pĂ„ den mĂ„de hans krop ventede, spĂŠndt og Ă„ben og klar.
"TrĂŠk vejret," sagde Michael. "Og slap af."
SĂ„ pressede han sig ind.
Del 3: FĂžrste gang
Peter gispede hÞjt. Hele hans krop spÊndte pÄ én gang, og Michael stoppede Þjeblikkeligt, lod sig selv hvile halvvejs inde.
"GĂžr det ondt?" spurgte han.
"Ja," stĂžnnede Peter. "Men bliv ved."
"Nej. Vent. Lad dig selv vĂŠnne til det."
Michael stod stille, lod Peter mÊrke fornemmelsen af at vÊre fyldt for fÞrste gang. Han sÄ pÄ den mÄde, Peters hÊnder knyttede sig i lagnet, den mÄde hans ÄndedrÊt kom i korte, overfladiske stÞd.
"TrĂŠk vejret dybt," sagde Michael. "Pres let imod mig. Din krop skal lĂŠre at tage imod."
Peter adlÞd. Han tog en dyb indÄnding og slap den langsomt ud, og Michael mÊrkede musklerne omkring sin pik slappe en smule.
"Godt," sagde han. "Igen."
Endnu et Ă„ndedrĂŠt. Mere slaphed. Michael pressede sig dybere ind, en centimeter, to, og Peter stĂžnnede â en dyb, vibrerende lyd der kom helt nede fra brystet.
"Er du okay?" spurgte Michael.
"Ja," hviskede Peter. "Det fÞles⊠fuck. Det fÞles som om du er overalt inde i mig."
Michael smilede. Han pressede sig dybere, langsomt og nĂŠnsomt, indtil han var helt inde i Peter. Han standsede der, lod sig selv fylde Peter helt, lod Peter mĂŠrke varmen og tykkelsen af ham.
"Du har mig helt inde i dig," sagde han stille. "MĂŠrk det. MĂŠrk hvordan det er at vĂŠre fyldt."
Peter lĂ„ stille et langt Ăžjeblik. SĂ„ begyndte han at bevĂŠge sig â en lille, forsigtig bevĂŠgelse af hoften, der fik Michael til at stĂžnne.
"Kan du lide det?" spurgte Michael.
"Ja," stÞnnede Peter. "Det gÞr stadig lidt ondt, men⊠det er godt. Det er virkelig godt."
Michael begyndte at bevÊge sig. Langsomme, dybe stÞd, der fik Peters rÞv til at krampe omkring ham hver gang han trak sig ud og pressede sig ind igen. Han holdt Peters hofter og sÄ pÄ den mÄde, hans krop tog imod ham, den mÄde hans ryg bÞjede sig i en smuk kurve.
"Jeg kommer til at komme snart," sagde Michael. "Hvor vil du have det?"
"Inde i mig," stĂžnnede Peter. "Kom inde i mig. Fyld mig."
Michael stÞnnede hÞjt og pressede sig dybt ind. Hans krop skÊlvede, og han mÊrkede spermen sprÞjte ud af sig i varme, kraftige stÞd, dybt inde i Peters rÞv. Han blev ved med at komme i flere sekunder, mÊrkede hver eneste drÄbe blive pumpet ind i Peter.
Da han var fÊrdig, trak han sig forsigtigt ud og sÄ pÄ resultatet. Spermen flÞd ud af Peters hul i en tyk, hvid strÞm, der lÞb ned over hans balder og p lettede lagnet.
"Fuck," hviskede Peter. "Jeg fÞles⊠fuld."
Michael lagde sig ved siden af ham og trak ham ind i en omfavnelse. De lÄ der, i det vÄde rod, mens Peters krop vÊnnede sig til den nye fornemmelse.
"Det var fĂžrste gang," sagde Michael. "Hvordan havde du det?"
"MÊrkeligt," sagde Peter. "Underligt. Godt." Han drejede hovedet og sÄ pÄ Michael. "Jeg vil prÞve igen."
"I aften?"
"Lige om lidt," sagde Peter. "NĂ„r jeg er klar."
Del 4: TilvĂŠnning
De tilbragte resten af aftenen med at udforske. Michael kneppede Peter tre gange den nat â hver gang lidt lettere, lidt mere naturligt, lidt mere intenst. Den tredje gang kom Peter selv, sprĂžjtede ud over lagnet mens Michael pumpede sperm ind i ham, og Michael vidste at han havde forvandlet sin kĂŠreste for altid.
NÊste morgen vÄgnede Peter med samme Þmhed som Michael havde kendt sÄ mange gange. Han gik forsigtigt, holdt sig en smule, og Michael kunne se pÄ ham at han allerede var ved at vÊnne sig til fornemmelsen.
"Det gĂžr ondt," sagde Peter, da de spiste morgenmad.
"Det gÄr over," sagde Michael. "Om et par dage vil du savne det."
Peter smilede. "Jeg savner det allerede."
"Der er mere," sagde Michael. "Meget mere."
Del 5: PlanlĂŠgningen
I lĂžbet af ugen der fulgte, snakkede de om hvad de ville gĂžre. Ikke bare fantasier â konkrete planer. De lavede en liste over ting, de ville prĂžve, og Michael kunne mĂŠrke Peters ophidselse vokse for hver dag.
Det var Michael der foreslog det en aften, da de lÄ i sengen.
"Et resort," sagde han. "Et sted hvor vi begge kan blive fyldt. Sammen."
"Sammen," gentog Peter. "Hvad med Das GefÀ�"
"Jeg tror de kan klare to," sagde Michael. "Jeg skal nok skrive til Dr. Weiss."
Han sendte en e-mail nĂŠste morgen. Svaret kom samme eftermiddag.
KÊre Michael. Vi vil med glÊde tage imod bÄde dig og Peter. Dr. Weiss har allerede foreslÄet et program, der er skrÊddersyet til jer begge. Vi ses nÄr I er klar.
Michael lÊste beskeden hÞjt for Peter, og de sÄ pÄ hinanden med et blik der var bÄde spÊndt og en smule skrÊmt.
"Er du sikker?" spurgte Peter.
"Det spÞrgsmÄl skulle jeg stille dig," sagde Michael.
Peter var stille et Ăžjeblik. SĂ„ nikkede han. "Ja. Jeg er sikker."
"Godt," sagde Michael. "For om to uger tager vi af sted."
Del 6: Tilbage til Schweiz
Turen til Schweiz fĂžltes anderledes denne gang. De sad ved siden af hinanden i flyet, hĂ„nd i hĂ„nd, og Michael sĂ„ pĂ„ Peter â sĂ„ pĂ„ den mĂ„de han kiggede ud ad vinduet, sĂ„ pĂ„ skyerne der flĂžj forbi, sĂ„ pĂ„ den verden der Ă„bnede sig foran dem.
"Er du nervĂžs?" spurgte Michael.
"Ja," sagde Peter. "Men pÄ den gode mÄde."
"Hvor mange tror du?" spurgte Peter.
"Jeg ved det ikke," sagde Michael. "Men jeg ved at jeg gerne vil have at du fÄr det samme som jeg fik. Mindst."
Peter sÄ pÄ ham. "Hvor mange fik du?"
"Over hundrede," sagde Michael. "PĂ„ syv dage."
Peter var stille et Ăžjeblik. "Det er mange."
"Ja," sagde Michael. "Men hvis du vil, kan du stoppe nÄr som helst. Det handler om hvad du kan klare. Hvad du har lyst til."
LÊgen kom ind med et venligt smil. "KÊre Michael. Det er godt at se Dem igen. Og De mÄ vÊre Peter."
"Ja," sagde Peter.
"De har hĂžrt alt om Deres oplevelse," sagde Dr. Weiss til Peter. "Er De klar til at prĂžve det selv?"
"Ja," sagde Peter. "Jeg tror det."
Dr. Weiss sÄ pÄ dem begge. "SÄ lad os begynde med en samtale om, hvad I Þnsker. Hvad I drÞmmer om. Og hvad I er bange for."
De satte sig i de blÞde stole, og Dr. Weiss lyttede. Han lyttede til deres Þnsker, deres frygt, deres grÊnser. Han stillede spÞrgsmÄl om, hvad de ville have, og hvad de ikke ville have. Og da de rejste sig en time senere, havde de en plan.
Ti mĂŠnd om dagen. Til at begynde med. Michael skulle tage imod som fĂžr. Peter skulle starte langsommere â to mĂŠnd om dagen, sĂ„ fire, sĂ„ seks. Og nĂ„r de var klar, skulle de have en session sammen, hvor de begge blev fyldt af de samme mĂŠnd.
"Det bliver intenst," sagde Dr. Weiss. "Men det bliver ogsÄ det mest intime I nogensinde har oplevet."
Del 7: FĂžrste dag
Michael og Peter stod i suiten og sĂ„ pĂ„ den store seng. To senge, faktisk â en til hver, placeret ved siden af hinanden, sĂ„ de kunne se hinanden under sessionerne.
"Er du klar?" spurgte Michael.
"Ja," sagde Peter.
Dagens program startede med Michael. Han lagde sig pĂ„ sin seng, spredte benene, og tog imod de fĂžrste fem mĂŠnd. Han mĂŠrkede den velkendte fornemmelse af at blive fyldt â den varme, levende pik der pressede sig ind i ham, den tykke sperm der blev pumpet ind i hans rĂžv.
Peter sad pÄ sin seng og sÄ pÄ.
"Ser du godt?" spurgte Michael, mens den tredje mand kneppede ham.
"Ja," hviskede Peter. "Det gÞr mig hÄrd."
Efter Michaels fem mÊnd var det Peters tur. Han lagde sig pÄ maven, og Michael sad ved siden af ham og holdt hans hÄnd.
"Det gĂžr ondt fĂžrste gang," sagde Michael. "Men du ved godt hvordan det fĂžles. Du har prĂžvet det med mig."
"Ja," sagde Peter. "Men det her er anderledes. Det er en fremmed."
"Og det er det der gĂžr det godt," sagde Michael. "Overgiv dig til det. Lad ham gĂžre dig klar."
Den fÞrste mand stillede sig mellem Peters ben. Han var en venlig udseende fyr i trediverne, med et roligt smil og en tyk, behÄret krop. Han smurte sin pik ind og sÄ pÄ Peter.
"Er du klar?" spurgte han.
"Ja," hviskede Peter.
Manden pressede sig langsomt ind. Peter gispede, knugede Michaels hÄnd hÄrdt, men han sagde ikke stop. Han lod manden fylde ham, centimeter for centimeter, og da manden var helt inde, stÞnnede Peter dybt.
"Godt," sagde manden. "Du tager den godt."
Han kneppede Peter langsomt og nnsomt, lod ham vĂŠnne sig til fornemmelsen. Michael sĂ„ pĂ„ â sĂ„ pĂ„ den mĂ„de Peters krop tog imod, den mĂ„de hans ansigt skiftede fra smerte til nydelse, den mĂ„de hans stĂžnnen blev dybere og dybere.
"Jeg kommer," sagde manden. "Hvor vil du have det?"
"Inde i mig," stĂžnnede Peter. "Fyld mig."
Manden kom med et dybt brÞl, og Michael sÄ spermen sprÞjte ind i Peter, sÄ hans rÞv krampe omkring pikken. Da manden trak sig ud, flÞd en tyk strÞm af sperm ud og ned pÄ lagnet.
"Hvordan var det?" spurgte Michael.
Peter smilede. "Jeg vil have mere."
Del 8: Sammen
PĂ„ dag fire ringede Dr. Weiss' stemme gennem hĂžjttaleren i suiten. "I er klar til jeres fĂŠlles session. Klokken seksten. VĂŠr klar."
Michael og Peter sĂ„ pĂ„ hinanden. De havde begge taget imod mange mĂŠnd de sidste dage â Michael over fyrre, Peter omkring tyve. Deres kroppe var Ăžmme og Ă„bne og klar.
"Er du klar?" spurgte Michael.
"Ja," sagde Peter. "Lad os gĂžre det."
Klokken sekst ankom ti mĂŠnd. De var hĂ„ndplukket â de stĂžrste, de mest produktive, de mest erfarne i kunsten at fylde en mand helt op. De stillede sig i en halvcirkel omkring de to senge og sĂ„ pĂ„ Michael og Peter.
"I dag blander vi det," sagde den fÞrste mand. "I bliver kneppet skiftevis. Hver gang en mand kommer, skifter han til den anden. PÄ den mÄde bliver I begge fyldt af alle os."
"Start med Michael," sagde Peter. "Lad mig se."
Michael smilede. Han lagde sig pÄ ryggen, spredte benene, og sÄ pÄ den fÞrste mand. Manden stillede sig mellem hans ben og pressede sig ind uden tÞven. Michael stÞnnede hÞjt og tog imod ham med en velkommen varme.
Manden kneppede ham hÄrdt og hurtigt, og inden for fÄ minutter sprÞjtede han en tyk, varm ladning dybt ind i Michael. Uden at sige noget trak han sig ud og gik over til Peters seng.
"Nu er det din tur," sagde han.
Peter spredte benene. Manden gled ind i ham med samme lethed som han havde gjort i Michael, og Peter stÞnnede hÞjt. Han kunne mÊrke resterne af den fremmede mands sperm i Michaels rÞv pÄ mandens pik, og det tÊndte ham vildt.
SÄdan fortsatte det time efter time. Ti mÊnd, der skiftede mellem dem, fyldte dem begge med deres sperm, indtil de lÄ der pÄ sengene, fuldstÊndigt mÊtte, med sperm der flÞd ud af dem i konstante strÞmme.
Da den sidste mand trak sig ud af Peter, lÄ de der i stilheden. Michael sÄ pÄ Peter. Peter sÄ pÄ Michael.
"Vi gjorde det," sagde Peter.
"Ja," sagde Michael. "Sammen."
Del 9: Fremtiden
De blev i Schweiz i to uger. Hver dag bragte nye mÊnd, nye oplevelser, nye mÄder at blive fyldt pÄ. De lÊrte hinandens kroppe at kende pÄ mÄder de aldrig havde forestillet sig, og de lÊrte sig selv at kende pÄ mÄder der ville Êndre dem for altid.
PĂ„ den sidste aften sad de pĂ„ balkonen og sĂ„ solen gĂ„ ned over alperne. Michael havde en plug i rĂžven â en stor en, der holdt ham Ă„ben og klar. Peter havde en mindre, men han bar den med en stolthed der fik Michael til at smile.
"Hvad gÞr vi nÄr vi kommer hjem?" spurgte Peter.
"Vi lever," sagde Michael. "Vi finder flere mĂŠnd. Vi udforsker. Vi gĂžr hvad vi har lyst til."
"Sammen?"
"Altid sammen."
De kyssede, lĂŠnge og blĂždt, mens solen forsvandt bag bjergene.
Og der, i Schweiz, med deres kroppe stadig fyldt og deres hjerter bankende i samme rytme, vidste Michael at dette kun var begyndelsen.
Der ville komme flere rejser. Flere mÊnd. Flere oplevelser. De ville blive ved med at skubbe til deres grÊnser, finde nye mÄder at fylde hinanden pÄ, nye mÄder at vÊre sammen pÄ.
For de havde hinanden. Og det var det eneste der betĂžd noget.
Og det var det, der gjorde det hele vĂŠrd.
Denne novelle har 16 dele: