Kapitel 7: Hvile og hunger
AI-Noveller · â 5
Del 1: VĂŠrelset
VÊrelset var mÞrkt, da Peter fik dÞren op. Lygterne pÄ gangen kastede et svagt, gult skÊr ind gennem sprÊkken, og Michael sÄ konturerne af sengen, skrivebordet, det store spejl pÄ vÊggen. Han vaklede ind, og spermen lÞb ned ad hans lÄr ved hvert skridt, efterlod et vÄdt spor pÄ det lyse trÊgulv.
Peter lukkede dÞren bag dem og tÊndte den blÞde lampe ved sengen. Lyset faldt pÄ Michael, og Peter holdt vejret.
"Fuck," hviskede han.
Michael sÄ sig i spejlet pÄ vÊggen. Han sÄ sig selv, og han forstod Peters reaktion.
Han var dĂŠkket af sperm fra top til tĂ„. Det var i hans hĂ„r, klistret og hvidt, og det lĂžb ned ad hans tindinger i tynde strĂ„ler. Hans ansigt var plettet af tĂžrrede og friske lagâpĂ„ kinderne, pĂ„ hagen, pĂ„ lĂŠberne. Hans bryst og mave var smurt ind i det, som om nogen havde hĂŠldt en spand hvid maling over ham. Og fra hans lĂ„r og ned var han gennemblĂždt. Spermen lĂžb stadig ud af ham i en konstant, tyk strĂžm, dĂŠkkede hans balder, hans lĂ„r, hans knĂŠ, hans fĂždder.
"Jeg ligner noget der er blevet skyllet op pÄ en strand," sagde Michael og smilede svagt.
"Du ligner noget der har taget imod et hundrede og syvogfyrre mÊnd," sagde Peter. Han gik hen til ham og lagde forsigtigt en hÄnd pÄ hans kind. "Hvordan har du det?"
"Tom," sagde Michael. "Og fuld. PÄ samme tid." Han mÊrkede spermen presse sig ud af ham med den mindste bevÊgelse. "Der er stadig sÄ meget i mig. Jeg kan mÊrke det, nÄr jeg trÊkker vejret. Det bevÊger sig derinde."
"Lad mig hjĂŠlpe dig i bad," sagde Peter.
"Nej." Michael greb hans hÄnd. "Ikke endnu. Jeg vil have dig fÞrst. Jeg vil have din sperm oven i deres."
"Michael, du har alleredeâ"
"Jeg ved det." Michael trak Peter tÊttere pÄ sig. "Men jeg vil have din. Jeg vil have at du fylder mig endnu mere. Jeg vil mÊrke dig blande dig med alle de andre."
Peter sÄ pÄ ham. I et langt Þjeblik sagde han ingenting. SÄ smilede han, det samme lurende smil som altid.
"Sig det," sagde Michael. "Sig at du vil kneppe mig."
"Jeg vil kneppe dig," sagde Peter. Hans stemme var dyb, intens. "Jeg vil presse min pik ind i din spermfyldte rĂžv og fylde dig endnu mere. Jeg vil mĂŠrke deres sĂŠd omkring mig, mens jeg kommer i dig."
"GĂžr det," stĂžnnede Michael.
Peter fÞrte ham hen til sengen. Michael lagde sig pÄ maven, og spermen vÊltede ud af ham, dÊkkede lagnet under ham i en stor, vÄd plet. Han spredte benene og ventede.
Peter stillede sig bag ham. Han havde allerede trukket sine bukser ned, og Michael hÞrte lyden af hans pik, der blev taget frem. SÄ mÊrkede han Peters hÊnder pÄ sine balder, der klemte, skilte ad.
"Jeg kan se det lÞbe ud af dig," stÞnnede Peter. "Der er sÄ meget. Det kommer stadig ud."
"Ja," stĂžnnede Michael. "SĂŠt din pik i mig. Bland dig med dem."
Peter trĂŠngte ind i Ă©t langt, flydende stĂžd. Spermen fra et hundrede og syvogfyrre mĂŠnd gjorde vejen glattere end noget glidecreme, og han gled helt ind uden den mindste modstand.
"Fuck," stĂžnnede Peter hĂžjt. "Fuck, Michael. Jeg kan mĂŠrke dem. Jeg kan mĂŠrke al deres sperm omkring min pik. Det er varmt. Det er overalt."
"Kneb mig," stĂžnnede Michael. "Kneb mig, indtil du kommer."
Peter kneppede ham. Det var ikke en hĂ„rd, brutal omgangâdet var langsomt, dybt, nĂŠsten Ăžmt. Hvert stĂžd pressede mere sperm ud af Michael, og det flĂžd ud omkring Peters pik, ned over Michaels balder, ned pĂ„ lagnet.
"Jeg er tÊt pÄ," stÞnnede Peter efter et par minutter. "Jeg kan ikke holde det lÊngere."
"SĂ„ kom," sagde Michael. "Kom i mig. GĂžr mig helt fuld."
Og Peter kom. Han pressede sig dybt ind og tĂžmte sig, sprĂžjtede sin varme ladning oven i de andres. Michael mĂŠrkede det fylde ham, mĂŠrkede trykket stige, og da Peter trak sig ud, vĂŠltede det ud af ham i en tyk, hvid flodbĂžlge.
De lÄ sammen pÄ den vÄde, klistrede seng. Michael vendte sig pÄ ryggen og sÄ op i loftet. Spermen flÞd ud af ham og dannede en stor pÞl pÄ lagnet under ham.
"Jeg elsker dig," hviskede han.
"Jeg elsker ogsÄ dig," sagde Peter.
Del 2: Badet
De mÄtte skifte lagnet to gange, fÞr de var fÊrdige. FÞrste gang, da Peter hjalp Michael op fra sengen, og spermen bare vÊltede ud af ham og dÊkkede hele sengen. Anden gang, da Michael satte sig pÄ sengekanten for at hvile, og der gik et minut, fÞr han igen havde efterladt en stor, vÄd plet.
"Vi bliver nÞdt til at fÄ det ud af dig," sagde Peter.
"Jeg ved det," sagde Michael.
Peter fÞrte ham ind pÄ badevÊrelset og tÊndte for bruseren. Michael stillede sig under det varme vand og lod det skylle over sig. Vandet blev straks hvidt, og det lÞb ned i aflÞbet i en mÊlkeagtig strÞm.
"Bliv stÄende," sagde Peter. Han knÊlede ved siden af bruseren og rakte ind. "Spred benene."
Michael spredte benene. Peter fÞrte forsigtigt to fingre ind i ham, og spermen vÊltede ud. Det lÞb ned over Peters hÄnd, ned i aflÞbet, i en konstant, tyk strÞm.
"Der er sÄ meget," sagde Peter stille. "Jeg har aldrig set noget lignende."
"Hvor meget tror du?" spurgte Michael.
"En liter. MÄske halvanden." Peter sÄ op pÄ ham. "Du har haft nÊsten et hundrede og halvtreds mÊnd i dig pÄ tolv timer. Det er mere sperm, end de fleste mennesker producerer pÄ en mÄned."
Michael smilede. "Det er imponerende."
"Det er vanvittigt," sagde Peter, men han smilede tilbage. "Du er vanvittig."
"Det er vi begge to."
Peter blev ved med at massere Michael, indtil spermen holdt op med at strĂžmme ud. Det tog nĂŠsten tyve minutter. Da han endelig trak fingrene ud, var der kun en svag, hvidlig vĂŠske tilbage.
"Jeg tror, vi har fÄet det meste," sagde han.
Michael satte sig pÄ kanten af badekarret. Det varme vand lÞb stadig over ham, og han fÞlte sig ren for fÞrste gang pÄ nÊsten et dÞgn.
"Hvad nu?" spurgte han.
"Hvad mener du?"
"Jeg mener... efter det her." Michael sÄ pÄ Peter. "Hvad gÞr vi nu? Vi har vÊret i parken, i skoven, pÄ kasernen, pÄ herregÄrden, pÄ et resort med nÊsten to hundrede mÊnd. Hvad er det nÊste?"
Peter satte sig ved siden af ham. Vandet sprĂžjtede mod dem begge, men ingen af dem gad flytte sig.
"Det ved jeg ikke," sagde Peter. "Hvad har du lyst til?"
"Mere," sagde Michael uden tĂžven. "Altid mere. Men jeg ved ikke hvordan."
"Lad os tage en pause," sagde Peter. "Lad os tage hjem i morgen og sove i vores egen seng. Og sÄ finder vi ud af det."
"Kan vi nogensinde fÄ nok?" spurgte Michael stille.
"Det tror jeg ikke," sagde Peter. "Og det er okay."
Del 3: Hjemkomsten
De kÞrte hjem nÊste morgen. Michael havde stadig en svag Þmhed i sin rÞv, en dulmet fornemmelse af at vÊre blevet brugt grundigt, men han fÞlte sig ogsÄ mÊrkeligt tilfreds. Som om hans krop havde fÄet prÊcis hvad den havde brug for.
Vejen hjem gik gennem det tyske landskabâgrĂžnne marker, smĂ„ landsbyer, solen der stod hĂžjt pĂ„ himlen. De holdt pause ved en rasteplads, spiste sandwiches og drak kaffe, mens de sad pĂ„ en bĂŠnk og sĂ„ lastbilerne kĂžre forbi.
"Jeg har tĂŠnkt," sagde Peter.
"PĂ„ hvad?"
"PĂ„ hvad vi skal gĂžre nĂŠste gang."
Michael sÄ pÄ ham. "Jeg troede vi skulle tage en pause."
"Det skal vi ogsÄ. Men jeg kan lade vÊre med at tÊnke." Peter satte sin kop fra sig. "Jeg har researchet lidt. Der er noget, jeg har hÞrt om. Noget der er stÞrre end resortet."
"Hvad?"
"Der findes klubber," sagde Peter. "Hemmelige klubber. For mĂŠnd med sĂŠrlige prĂŠferencer. Jeg har lĂŠst om en i Berlin, der holder arrangementer Ă©n gang om mĂ„neden. De samler et stort antal mĂŠnd til en aftenânogle gange flere hundredeâog de har temaer."
"Temaer?"
"Ja. En aften kan det vĂŠre 'sĂŠdbeholderen'âhvor en enkelt person bliver fyldt af sĂ„ mange som muligt." Peters stemme blev lavere. "Jeg har hĂžrt, at rekorden er tre hundrede og tyve."
Michael mĂŠrkede adrenalinen pumpe. "Tre hundrede og tyve?"
"PĂ„ en enkelt aften."
"Det er mere end dobbelt sÄ mange som i gÄr."
"Ja."
Michael sad stille. Tallet kredsede i hans hoved. Tre hundrede og tyve mÊnd. Tre hundrede og tyve pikke. Tre hundrede og tyve ladninger sperm. Toget det hele pÄ en enkelt aften.
"Det er vanvittigt," sagde han.
"Ja," sagde Peter. "Det er vanvittigt."
"Jeg vil prĂžve det."
Peter smilede. "Jeg vidste du ville sige det."
Del 4: Derhjemme
Da de kom hjem, fĂžltes lejligheden mĂŠrkeligt stille. Efter en dag med konstant aktivitet, hĂŠnder og pikke og sperm, var den tomme stue med sine blĂžde mĂžbler og stille vĂŠgge nĂŠsten surrealistisk.
Michael gik i bad, skiftede sengetĂžj, lavede en kop te. Peter sad ved computeren og surfede.
"Jeg har fundet noget," sagde han.
Michael kom hen til ham. PĂ„ skĂŠrmen var en mĂžrk, minimalistisk hjemmeside. Sort baggrund, hvid skrift. Der stod kun en sĂŠtning: Die Kammer â Berlin â NĂŠste arrangement: 14 dage.
"Die Kammer," sagde Michael. "Det er navnet?"
"Ja. Det er klubben." Peter scrollede ned. "Det er invitation-only. Man skal kende nogen for at blive lukket ind. Men jeg har skrevet til Alexander. Han kender folk."
"Hvad sagde han?"
"Han sagde, at han kan arrangere en invitation." Peter sÄ pÄ ham. "Men han advarede mig. Han sagde, at Die Kammer er noget helt andet end resortet. Det er ikke for sjov. Det er seriÞst."
"Hvad mener han med seriĂžst?"
"At de tager det alvorligt. At der er regler. At man skal vÊre forberedt pÄ mere, end man tror."
Michael mĂŠrkede en blanding af spĂŠnding og nervĂžsitet. "Som hvad?"
"Han ville ikke sige det. Han sagde bare, at hvis vi ville have en invitation, skulle vi vĂŠre klar til at opleve noget, vi aldrig havde prĂžvet fĂžr."
"Var han bekymret?"
"Nej. Han var misundelig." Peter smilede. "Han sagde, at han ville give alt for at vĂŠre den der blev valgt til en aften i Die Kammer."
Michael sÄ pÄ skÊrmen. Den sorte baggrund, den hvide skrift. Die Kammer.
"Jeg vil gĂžre det," sagde han.
"Er du sikker?"
"Ja." Michael mÞdte Peters blik. "Jeg har aldrig vÊret mere sikker pÄ noget."
Del 5: Ventetiden
De nĂŠste to uger var de lĂŠngste i Michaels liv.
Hver dag vÄgnede han med en fornemmelse af forventning, der brÊndte i brystet. Han gik pÄ arbejde, men hans tanker var et andet sted. Han forestillede sig Berlin, klubben, de hundredvis af mÊnd der ventede pÄ ham.
Om aftenen forberedte Peter ham. Hver aften, uden undtagelse, fingrede han Michael i en time, strakte ham, Äbnede ham. Michael bar plugs i flere timer ad gangen, selv nÄr de gik en tur eller handlede ind.
"Du skal vĂŠre klar," sagde Peter. "Hvis Die Kammer er vĂŠrre end resortet, skal din krop kunne klare hvad som helst."
"Jeg ved det," sagde Michael.
Men den sidste aften fÞr afrejsen, da de lÄ i sengen, vendte Michael sig mod Peter.
"Jeg er nervĂžs," indrĂžmmede han.
"Det er okay," sagde Peter. "Det er jeg ogsÄ."
"Hvad hvis jeg ikke kan klare det?"
"SĂ„ stopper vi. Jeg er der hele tiden. Hvis du siger stop, stopper vi."
"Og hvad hvis jeg ikke vil stoppe?"
"SĂ„ bliver vi ved, indtil du ikke kan mere."
Michael lagde hovedet pÄ Peters bryst. "Jeg elsker dig."
"Jeg elsker ogsÄ dig."
"Uanset hvad der sker i morgen?"
"Uanset hvad."
De sov ikke meget den nat. Men de lÄ tÊt sammen, og det var nok.
Del 6: Ankomsten til Die Kammer
Berlin var kold og grÄ, da de ankom. Himlen hang lavt over byen med tunge, mÞrke skyer, og en let regn drev mod vinduerne i toget. Michael sad med tasken pÄ skÞdet og mÊrkede den store plug inde i sig, en konstant pÄmindelse om hvad der ventede.
Alexander havde arrangeret en bil, der ventede pÄ dem ved stationen. En sort Mercedes med tonede ruder og en chauffÞr i mÞrk jakke.
"Godaften," sagde chauffĂžren og Ă„bnede dĂžren for dem. "Hr. von Linde har bedt mig bringe Dem til Die Kammer."
De satte sig ind. Bilen var varm, og sĂŠderne var blĂžde lĂŠder. Michael mĂŠrkede pluggen presse sig mod hans indre, da han satte sig, og han undertrykte et stĂžn.
KÞreturen varede tyve minutter gennem Berlins mÞrke gader. De kÞrte forbi store, historiske bygninger, gennem brede boulevarder, ind i et industriomrÄde med mÞrke, tomme fabrikker og lagerhaller.
Bilen stoppede foran en stor, sort metalport med et diskret skilt ved siden af. Skiltet var sort med hvid skrift: Die Kammer â Privat.
"Vi er her," sagde chauffĂžren.
Peter Ă„bnede dĂžren. Luften udenfor var kold og fugtig. Michael steg ud og mĂŠrkede pluggen bevĂŠge sig i ham med hvert skridt.
Porten gik op uden lyd, og en mand i sort jakkesÊt trÄdte frem. Han var stor, med brede skuldre og et ansigt der var udtrykslÞst som sten.
"Michael?" spurgte han.
"Ja."
"FĂžlg mig."
De fulgte efter ham gennem en mÞrk gang, ned ad en trappe, gennem endnu en dÞr. Og sÄ Äbnede rummet sig foran dem.
Die Kammer var enormt. Et stort, mÞrkt rum med sorte vÊgge og et loft der forsvandt op i mÞrket. I midten var der en stor, cirkulÊr platform, oplyst af en enkelt, kraftig lampe, der kastede et skarpt, hvidt lys ned pÄ den. Omkring platformen var der rÊkker af bÊnke, der strakte sig i mÞrket, og pÄ bÊnkene sad mÊnd.
Hundredvis af mĂŠnd.
Michael stoppede op. Hans hjerte hamrede. Der var flere, end han havde forestillet sig. MÊnd i jakkesÊt, mÊnd i lÊder, mÊnd i uniformer. Nogle var unge, nogle var gamle. Alle havde de Þjne, der vendte sig mod ham, da han trÄdte ind.
"Velkommen til Die Kammer," sagde manden i jakkesĂŠttet. "I aften er du centrum for vores forestilling."
Del 7: Forberedelserne
Manden fĂžrte Michael ind i et lille rum ved siden af hovedsalen. Rummet var enkeltâen briks, et spejl, en hylde med forskellige genstande.
"KlÊd dig af," sagde manden. "LÊg dig pÄ briksen."
Michael adlÞd. Han tog sit tÞj af, folder det pÊnt sammen og lagde sig pÄ den kolde, sorte briks. Han kunne mÊrke pluggen inde i sig, og han ventede pÄ at blive bedt om at fjerne den.
Manden gik hen til hylden. Han tog en tynd, sort silikone-ring frem og viste den til Michael.
"Dette er en cockring," sagde han. "Den holder din pik hÄrd, uanset hvor mange gange du kommer. Du vil komme mange gange i aften. Den hjÊlper dig med at blive ved."
Han satte ringen om roden af Michaels pik og strammede den forsigtigt. Michael mÊrkede blodet strÞmme til, og hans pik blev straks stenhÄrd.
"Dette," sagde manden og tog en lang, tynd metalstav frem, "er en kateter-sonde. Den gÄr ind i din urinrÞr og holder din prostata stimuleret. Du vil vÊre konstant liderlig."
"Skal denâ"
"Ind i din pik? Ja." Manden smilede, et koldt, professionelt smil. "Det gĂžr ondt i et sekund. SĂ„ fĂžles det som ingenting."
Michael sÄ pÄ staven. Han mÊrkede en blanding af frygt og ophidselse.
"GĂžr det," sagde han.
Manden smurte staven ind i glidecreme og fÞrte den forsigtigt ind i spidsen af Michaels pik. Michael skreg. Det fÞltes som et stik af ild, en skarp smerte der fór gennem ham. Men sÄ, lige sÄ pludseligt, forsvandt smerten. I stedet kom en dyb, pulserende fornemmelse af varme og pres, der fik hans pik til at banke.
Manden fjernede pluggen fra Michaels rÞv. Han tog en bred, metalspreder frem, smurt ind i glidecreme, og fÞrte den ind i Michael. Den Äbnede ham, holdt ham Äben, sÄ han ikke kunne lukke sig.
"Nu er du klar," sagde manden. "Rejs dig."
Michael rejste sig. Han fĂžlte sig mĂŠrkeligâĂ„ben, blottet, forberedt pĂ„ en mĂ„de han aldrig havde vĂŠret fĂžr. Sprederen holdt hans rĂžv Ă„ben, og den kolde luft ramte hans indre. Kateter-sonden stimulerede hans prostata med hver eneste lille bevĂŠgelse.
"GÄ ind i salen," sagde manden. "LÊg dig pÄ platformen. Og vent."
Del 8: Forestillingen
Michael gik ind i salen. Alle Þjne vendte sig mod ham. Han var nÞgen, Äben, forberedt. Sprederen i hans rÞv glimtede i lyset fra lampen, og kateter-sonden stak ud fra spidsen af hans stenhÄrde pik.
Han gik op pÄ platformen og lagde sig pÄ ryggen. Lyset ramte ham direkte, blÊndende, og han kunne ikke se mÊndene i mÞrket omkring ham. Men han kunne hÞre dem. Hundredevis af vejrtrÊkninger, en lav, forventningsfuld mumlen.
SÄ trÄdte en mand frem fra mÞrket. Han var ifÞrt en sort, elegant smoking, og hans ansigt var dÊkket af en maske. Han stillede sig ved kanten af platformen og sÄ ned pÄ Michael.
"Mine herrer," sagde han. Hans stemme var dyb og bar gennem rummet. "Velkommen til Die Kammer. I aften har vi en sÊrlig Êre. En ung mand, der har taget imod nÊsten to hundrede mÊnd pÄ et tysk resort. I aften vil han forsÞge at slÄ vores klubrekord."
Der gik en bĂžlge af hvisken gennem mĂŠngden.
"Rekorden er tre hundrede og tyve," fortsatte manden. "I aften vil han blive taget af sÄ mange af jer, som han kan klare. Han vil blive fyldt med jeres sperm, igen og igen, indtil han ikke kan tage mere."
Manden sÄ ned pÄ Michael. "Er du klar?"
"Ja," sagde Michael.
"Godt." Manden vendte sig mod mĂžrket. "Lad forestillingen begynde."
Del 9: De fĂžrste halvtreds
Den fÞrste mand trÄdte op pÄ platformen. Han var stor, med brede skuldre og en tyk pik der allerede stod stift frem. Han stillede sig mellem Michaels ben og sÄ ned pÄ sprederen.
"Fjern den," sagde han.
Michael nÄede ned og fjernede sprederen. Hans hul lukkede sig delvist, men stadig Äben og klar. Manden fÞrte sin pik mod hullet og pressede ind uden varsel.
Michael skreg af vellyst. Kateter-sonden forstĂŠrkede hver eneste fornemmelse, sendte bĂžlger af ren nydelse gennem hans krop. Mandens pik fyldte ham, strakte ham, og han mĂŠrkede orgasmen bygge sig op allerede.
"Jeg kommer," stÞnnede manden efter kun fÄ stÞd. "Fuck, du er stram."
Han kom, sprÞjtede sin varme ladning ind i Michael, og trak sig ud. Spermen lÞb straks ud af Michael og dannede en pÞl pÄ platformen under ham.
Men fĂžr den nĂŠste mand kunne komme op, greb en anden mand ind. "Vent," sagde han. "Vi gĂžr det ordentligt."
Han gik op pÄ platformen og tog sprederen. Han fÞrte den ind i Michael igen, Äbnede ham pÄ ny, sÄ spermen flÞd frit ud.
"SĂ„dan," sagde han. "Hold ham Ă„ben. SĂ„ kan vi alle se hans indre blive fyldt."
Og sÄdan begyndte det.
MĂŠndene kom i en endelĂžs strĂžm op pĂ„ platformen. Michael holdt op med at se deres ansigterâde var bare silhuetter mod det skarpe lys. Han sĂ„ kun deres pikke, mĂŠrkede dem trĂŠnge ind i ham, en efter en efter en.
Nogle kom pÄ fÄ sekunder. Andre tog sig tid, kneppede ham i flere minutter, mens de andre mÊnd ventede. Nogle var stille, andre stÞnnede og brÞlede. Men hver eneste kom i ham, sprÞjtede deres varme, tykke sperm dybt ind i hans allerede fyldte rÞv.
Spermen flÞd ud af ham konstant. Sprederen holdt ham Äben, og det lÞb bare ud, ned over hans balder, ned pÄ platformen, i en tyk, hvid strÞm. Det dannede en stor pÞl under ham, der voksede for hver mand.
Michael kom selv, igen og igen. Cockringen holdt ham hÄrd, og kateter-sonden stimulerede hans prostata uafbrudt. Han sprÞjtede sin egen sperm ud over sin mave, blandede den med de fremmede mÊnds, mens de kneppede ham.
Del 10: GrĂŠnsen
Ved et hundrede mÊnd begyndte Michael at miste fornemmelsen af tid. Han lÄ pÄ platformen, og verden var reduceret til en cyklus af pikke der trÊngte ind, kom, trak sig ud. Spermen flÞd ud af ham som en konstant strÞm.
Ved to hundrede mĂŠnd begyndte hans krop at skĂŠlve. Han var ved at vĂŠre tom, men mĂŠndene fortsatte. Hver ny ladning fandt et eller andet sted at blive, selvom han troede der ikke var plads til mere.
Ved to hundrede og halvtreds begyndte han at miste bevidstheden i korte glimt. Han sÄ lyset, mÊrkede pikken, kom tilbage, forsvandt igen.
Peter stod et sted i mÞrket. Han havde kameraet, men han tog ikke billeder lÊngere. Han stod bare og sÄ pÄ, med tÄrer i Þjnene, mens Michael blev taget af den hundrede og halvfjerdsindstyvende mand.
"Hvordan gÄr det?" spurgte manden i smokingen og trÄdte op ved siden af Peter.
"Jeg ved det ikke," sagde Peter. "Han er ved at vĂŠre fĂŠrdig."
"Han er allerede ved at vÊre fÊrdig," sagde manden. "Han har slÄet rekorden."
"Hvad?"
"Tre hundrede og enogtyve." Manden smilede bag sin maske. "Han er pÄ vej mod fire hundrede."
Fire hundrede. Peter sÄ pÄ Michael, der lÄ pÄ platformen, dÊkket af sperm fra top til tÄ. Der var sÄ meget, at det dÊkkede hele platformen og dryppede ned pÄ gulvet omkring den.
"Skal vi stoppe?" spurgte Peter.
"Det er hans valg," sagde manden.
Peter gik hen til platformen. Han knÊlede ved siden af Michael og lagde en hÄnd pÄ hans kind.
"Michael," sagde han blĂždt. "Kan du hĂžre mig?"
Michael Ă„bnede Ăžjnene. De var blanke, men bevidste. "Ja."
"Du har slÄet rekorden. Tre hundrede og enogtyve mÊnd." Peter strÞg hans kind. "Vil du stoppe?"
Michael sÄ op pÄ ham. I et langt Þjeblik sagde han ingenting. SÄ smilede han.
"Nej," hviskede han. "Jeg vil have flere."
"Er du sikker?"
"Ja." Michael greb Peters hÄnd. "Jeg vil have dem alle. Hver eneste en. Indtil der ikke er flere tilbage."
Del 11: FortsĂŠttelsen
Og de blev ved.
Michael ved ikke hvor lang tid der gik. Timer. MĂ„ske dage. MĂŠndene kom i en uendelig strĂžm, og han tog imod dem alle. Hver pik, hver ladning, hver varm byge der sprĂžjtede ind i ham.
Hans krop holdt op med at vĂŠre hans egen. Den var bare et kar, en beholder, et hul der blev fyldt og tĂžmt og fyldt igen. Han eksisterede ikke lĂŠngere som Michaelâhan var bare et sted for sperm at blive samlet.
Og da den sidste mand endelig trak sig ud, og mĂžrket faldt omkring ham, hĂžrte han Peters stemme et sted i det fjerne.
"Fire hundrede og toogtyve," hviskede Peter. "Fire hundrede og toogtyve mĂŠnd."
Michael smilede. SĂ„ lukkede han Ăžjnene.
Denne novelle har 16 dele: