Kapitel 14: Rejsen
AI-Noveller · â -
Del 1: Afgang
Michael vĂ„gnede fĂžr Peter nĂŠste morgen. Lyset var grĂ„t og dĂŠmpet, og der hang en stille forventning i luften. Han lĂ„ stille et Ăžjeblik og mĂŠrkede sin egen krop â tom, ren, klar. Der var ingen Ăžmhed i ham i dag. Intet spor af aftengĂŠsterne. Han var et tomt kar, der ventede pĂ„ at blive fyldt.
Han drejede hovedet og sÄ pÄ Peter, der stadig sov med munden halvt Äben og hÄret i den ene side. Hans kÊreste. Hans partner. Hans publikum. Uden Peter ville det hele vÊre meningslÞst. Det var Peters blik, der gjorde det vÊrdifuldt. Peters Þjne, der sÄ pÄ ham, mens mÊndene tog ham.
"Du er vÄgen," mumlede Peter uden at Äbne Þjnene.
"Ja."
"Er du klar?"
"Ja."
Peter smilede og Ă„bnede Ăžjnene langsomt. "SĂ„ lad os komme af sted."
De pakkede let. Michael havde kun medbragt et par skiftetĂžj, en tandbĂžrste, og en lille taske med glidecreme og kondomer. Ikke fordi de brugte kondomer lĂŠngere â det havde de ikke gjort i ugevis â men fordi Peter insisterede pĂ„ at vĂŠre forberedt.
"Man ved aldrig," sagde han med et skĂŠvt smil.
Toget kÞrte fra Aarhus HovedbanegÄrd klokken 08:47. De sad i en tom kupé med udsigt til den jyske muld, der gled forbi i brune og grÞnne striber. Michael lagde hovedet mod vinduet og mÊrkede vibrationerne fra skinnen gennem kinden.
"Hvor lang tid tager det?" spurgte han.
"Femten timer med skift i Hamborg og ZĂŒrich," sagde Peter. "Vi er der i morgen tidlig."
"Hele natten?"
"Hele natten."
Michael smilede. Tanken om at tilbringe natten pÄ et tog, pÄ vej mod noget stÞrre end de nogensinde havde prÞvet, fik hans puls til at stige.
"Vi kunne jo...," begyndte han.
"Kunne hvad?"
"Ăve os. Lidt."
Peter lĂžftede et Ăžjenbryn. "Ăve os? PĂ„ toget?"
"Der er ingen her," sagde Michael og sÄ sig omkring i den tomme kupé. "Og dÞren kan lÄses."
Peter sÄ pÄ ham et langt Þjeblik. SÄ rejste han sig, gik hen til dÞren og drejede nÞglen. Lyden af lÄsen, der gik i, var hÞj i stilheden.
"Kom sÄ," sagde han.
Michael rejste sig og lod bukserne falde ned om anklerne. Han havde ikke noget undertĂžj pĂ„ â det havde han ikke haft i flere dage. Peter havde sagt, at han skulle vĂŠre klar hele tiden, og Michael havde adlydt.
"Du er allerede vÄd," sagde Peter og lod hÄnden glide mellem Michaels balder.
"Jeg har tÊnkt pÄ det hele morgenen," hviskede Michael. "PÄ Schweiz. PÄ alle mÊndene. PÄ dig."
Peter pressede en finger ind i ham, og Michael stĂžnnede hĂžjt. Fingeren gled let ind â han var stadig Ă„ben fra de seneste ugers aktiviteter.
"Hvor mange vil du have i dag?" spurgte Peter, mens han fingrede ham langsomt.
"Jeg ved det ikke," stĂžnnede Michael. "Jeg vil bare have noget. Noget inden vi kommer frem."
Peter trak fingeren ud og stillede sig bag ham. Michael bÞjede sig frem over togsÊdet og spredte benene. Han hÞrte Peter spytte i hÄnden, smÞre sin pik, og sÄ mÊrkede han hovedet presse mod sin rÞv.
"Tag den," sagde Peter. "Tag den hele."
Michael skreg hĂžjt, da Peter trĂŠngte ind i et eneste langt stĂžd. Pikken gled dybt ind i ham, og han mĂŠrkede sig selv lukke sig om den som en handske.
"Fuck," stĂžnnede han. "Ja. Kneb mig."
Peter kneppede ham hÄrdt og hurtigt, med togets rytme som baggrund. Hvert stÞd blev forstÊrket af bevÊgelsen fra skinnen, og Michael mÄtte holde fast i sÊdet for ikke at falde.
"Jeg kommer," sagde Peter efter fÄ minutter. "Hvor vil du have det?"
"I min rĂžv," stĂžnnede Michael. "Fyld mig. Giv mig noget at rejse med."
Peter kom med et langt, dybt stÞn, og Michael mÊrkede spermen ramme sine indre vÊgge i varme strÄler. Den fyldte ham, varmede ham indefra, og han stod stille og nÞd fornemmelsen.
"Nu har du noget med dig," sagde Peter og trak sig ud. "Til rejsen."
Michael smilede og rettede pÄ bukserne. Spermen begyndte straks at sive ud, men han gjorde ikke noget for at stoppe den. Han ville have den der. Han ville mÊrke den lÞbe ned ad sit lÄr, mens toget bar dem mod Schweiz.
Del 2: Hamborg
De skiftede tog i Hamborg. Perronen var fyldt med mennesker â forretningsfolk, studerende, turister â og Michael fĂžlte sig pludselig eksponeret. Spermen var stadig vĂ„d i hans bukser, og han var bange for at nogen kunne lugte den.
"Slap af," sagde Peter, som om han lĂŠste hans tanker. "Ingen kan mĂŠrke noget."
"Det fÞles som om alle kan se det pÄ mig."
"Lad dem kigge," sagde Peter med et smil. "Du har noget at vĂŠre stolt af."
De havde en time i Hamborg, og Peter foreslog at de gik en tur i byen. Michael protesterede fĂžrst â han ville bare sidde stille og vente â men Peter insisterede.
"Du skal vÊnne dig til at bevÊge dig med sperm i rÞven," sagde han. "I Schweiz skal du gÄ rundt mellem mÊndene med deres sÊd lÞbende ned ad benene."
De gik gennem byen med spermen klistrende mod Michaels inderlÄr. Hvert skridt fÞltes som en pÄmindelse om, hvad der ventede. Hver gang han mÊrkede en lille strÞm sive ud, blev han mindet om, at han var Äben, brugt, klar.
PĂ„ vej tilbage mod stationen stoppede Peter op foran et toilet. "Vent her," sagde han og forsvandt ind.
Han kom tilbage efter ti minutter med et smil.
"Hvad lavede du?" spurgte Michael.
"Jeg fandt en lokal," sagde Peter sagte. "Han ville gerne vÊre med. Men jeg sagde at vi havde et tog at nÄ. Jeg tog hans nummer. MÄske en anden gang."
Michael rystede pÄ hovedet. "Du er sindssyg."
"Vi er sindssyge," rettede Peter. "Det er derfor vi passer sÄ godt sammen."
Del 3: Nattoget
Toget mod ZĂŒrich var mĂžrkt og stille. De havde en sovekupĂ© med to kĂžjer, og Michael lagde sig pĂ„ den nederste med hĂŠnderne bag hovedet.
"Jeg kan ikke sove," sagde han. "Jeg tĂŠnker for meget."
"TĂŠnk hĂžjt," sagde Peter fra kĂžjen over ham.
"Hvad hvis det ikke lever op til forventningerne?"
"SĂ„ har vi stadig hinanden."
"Og hvad hvis det gĂžr? Hvad hvis jeg ikke kan stoppe bagefter?"
Peter stak hovedet ned over kanten. "Hvad mener du?"
"Jeg er bange for at jeg bliver afhÊngig," sagde Michael stille. "At jeg ikke kan leve uden. At det her bliver min eneste mÄde at fÞle mig hel pÄ."
Peter var stille et Ăžjeblik. SĂ„ kom han ned fra kĂžjen og lagde sig ved siden af Michael i den smalle seng.
"Lyt til mig," sagde han. "Du er allerede afhÊngig. Det har du vÊret siden fÞrste gang i parken. Men det er okay. Fordi jeg er afhÊngig af at se dig. Vi er afhÊngige af hinanden. Det er ikke en svaghed. Det er bare sÄdan vi er."
Michael vendte sig og sÄ pÄ ham i mÞrket. "Lover du at du altid vil vÊre der?"
"Jeg lover."
"OgsÄ nÄr jeg har hundrede mÊnd i mig?"
"IsĂŠr da," sagde Peter og grinede. "Det bliver mit livs syn."
Michael kyssede ham lĂŠnge og blĂždt i mĂžrket, mens toget rullede gennem natten.
Del 4: Ankomsten
De ankom til ZĂŒrich nĂŠste morgen klokken 06:23. Solen stod op over bankerne og kastede lange skygger over perronen. Michael fĂžlte sig mĂŠrkelig frisk pĂ„ trods af den korte nattesĂžvn.
"Vi skal med bus derfra," sagde Peter og kiggede pÄ sin telefon. "En time ud i forstÊderne."
Bussen var nÊsten tom. De satte sig bagi, og Michael sÄ pÄ landskabet, der skiftede fra by til forstad til land. Husene blev stÞrre, med stÞrre afstand mellem dem. TrÊerne tÊttere. Luften renere.
"Det ligner ingenting," sagde Michael. "Jeg havde forventet et slot eller noget."
"Diskretion," sagde Peter. "Det er meningen at det skal ligne et almindeligt hus."
Bussen stoppede ved et busstoppested med et grÞnt skilt, hvor der stod Rossweid. De stod af og sÄ bussen forsvinde ned ad vejen.
"Der," sagde Peter og pegede.
I enden af en grusvej, gemt bag en allĂ© af gamle egetrĂŠer, lĂ„ et stort, hvidt hus. Det sĂ„ ud som noget fra en gammel film â hĂžje vinduer, en bred trappe op til hoveddĂžren, og en have der strakte sig i alle retninger.
"Det er Das GefĂ€Ă," sagde Peter stille.
"Det ser fredeligt ud," sagde Michael.
"Det er det ogsÄ," sagde Peter. "Indtil man kommer indenfor."
De gik op ad grusvejen. Michael kunne hÞre sine egne skridt pÄ stenene, kunne mÊrke sin puls stige for hvert skridt. Da de nÄede trappen, gik dÞren op.
En mand stod i dÞren. Han var omkring tres, med grÄt hÄr og et venligt, rynket ansigt. Han var klÊdt i en enkel, mÞrk skjorte og mÞrke bukser, og hans Þjne var lyseblÄ og rolige.
"Peter," sagde han med en dyb, blÞd stemme. "Velkommen. Og du mÄ vÊre Michael."
"Ja," fik Michael frem.
"Jeg hedder Klaus," sagde manden og rakte hÄnden frem. "Jeg er vÊrt her. Jeg har hÞrt meget om jer."
ForhÄbentlig kun godt," sagde Peter.
Klaus smilede. "Kun godt. Kun godt. Kom indenfor."
De fulgte ham ind i en stor, luftig entré med hÞjt til loftet og en bred trappe, der fÞrte op til fÞrste sal. Gulvet var af blankpoleret trÊ, og vÊggene var dekoreret med malerier af mÊnd i forskellige erotiske positurer.
"Dette er mit hjem," sagde Klaus og gestikulerede. "Og jeres hjem, sÄ lÊnge I er her. I har jeres eget vÊrelse pÄ fÞrste sal. Der er morgenmad i spisestuen klokken otte. Og aftenens begivenhed begynder klokken tyve."
"Aftenens begivenhed," gentog Michael.
"Ja," sagde Klaus og sÄ pÄ ham med sine rolige, blÄ Þjne. "I aften er du centrum. Er du klar til det?"
Michael sÄ pÄ Peter. Peter nikkede.
"Ja," sagde Michael. "Jeg er klar."
Del 5: Huset
Klaus viste dem rundt. Huset var stÞrre end det sÄ ud udefra. Der var ti gÊstevÊrelser pÄ fÞrste sal, alle med store senge og egne badevÊrelser. I stueetagen var der en stor stue med blÞde sofaer, en spisestue med et langt bord, og et kÞkken der var stÞrre end Michaels og Peters hele lejlighed.
"Og her er..." Klaus Ă„bnede en tung, dobbelt dĂžr i enden af gangen.
Michael holdt vejret.
Rummet var enormt. Det mĂ„ have vĂŠret hele husets bagflĂžj â et stort, Ă„bent rum med hĂžjt til loftet og ovenlysvinduer, der badede gulvet i naturligt lys. Gulvet var dĂŠkket af store, tykke madrasser â mindst tyve af dem â alle betrukket med mĂžrkt, blankt stof.
"I aften bliver her fyldt," sagde Klaus. "Vi har tres tilmeldte. Nogle kommer langvejs fra."
Tres," hviskede Michael.
"Ja. Og de kommer for dig."
Michael gik ind i rummet. Madrasserne var blĂžde under hans fĂždder. Han forestillede sig aftenen â mĂŠndene, der stod i kĂž, pikken der tog ham, spermen der fyldte ham. Hans pik blev hĂ„rd i bukserne.
"Kan du lide det?" spurgte Klaus bag ham.
"Ja," sagde Michael. "Det kan jeg godt."
Del 6: Forberedelserne
De tilbragte eftermiddagen pÄ deres vÊrelse. Michael forsÞgte at hvile, men hans krop var for spÊndt. Han lÄ pÄ sengen og stirrede i loftet, mens Peter sad ved vinduet og lÊste i en bog.
"Klaus sagde at de serverer et let mÄltid klokken syv," sagde Peter uden at se op fra bogen.
"Jeg kan ikke spise."
"Du skal spise. Du har brug for energien."
Michael sukkede. "Hvad hvis jeg kaster op?"
"SĂ„ kaster du op. Det er ikke fĂžrste gang."
Michael smilede svagt. "Nej, det er rigtigt."
Han kom pÄ badevÊrelset og stillede sig under bruseren. Det varme vand lÞb ned over hans nakke, ned ad ryggen, mellem hans balder. Han fÞrte en finger ind i sig selv og mÊrkede, hvor Äben han var. Spermen fra toget var for lÊngst skyllet ud, og han var tom igen.
Men ikke lĂŠnge.
Da han kom ud, tĂžrrede han sig og stod nĂžgen foran spejlet. Han sĂ„ pĂ„ sin krop â slank, glatbarberet, med synlige muskler fra de mange ture i fitnesscentret. Han sĂ„ pĂ„ sit ansigt â ungdommeligt, med klare Ăžjne og et smil, der altid var pĂ„ grĂŠnsen til at bryde ud.
"I aften bliver du taget," hviskede han til sit spejlbillede. "I aften bliver du fyldt."
"Talte du til dig selv?" spurgte Peter fra dĂžren.
"Ja."
"Det er et godt tegn."
"Eller et dÄrligt."
Peter kom hen til ham og lagde armene om ham bagfra. "Det er et godt tegn," sagde han og kyssede hans skulder. "Du er klar. Det er jeg sikker pÄ."
De spiste et let mĂ„ltid i spisestuen klokken syv. Klaus havde dĂŠkket op med brĂžd, ost, grĂžntsager og en let hvidvin. Der var andre gĂŠster ved bordet â et par ĂŠldre mĂŠnd fra Tyskland, en yngre mand fra Ăstrig, og en midaldrende kvinde med korthĂ„ret hĂ„r og et skarpt blik.
"Det er fĂžrste gang for mig," sagde den yngre mand fra Ăstrig. "Jeg har hĂžrt rygter, men... jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente."
"Det er et fĂŠllesskab," sagde Klaus enkelt. "Et fĂŠllesskab af mennesker, der deler en sĂŠrlig lĂŠngsel."
"LĂŠngsel efter hvad?" spurgde den unge mand.
Klaus sÄ pÄ Michael. "Efter at blive fyldt," sagde han. "Efter at give slip. Efter at vÊre Äben."
Den unge mand sÄ pÄ Michael med nye Þjne.
Del 7: Tiden nĂŠrmer sig
Klokken nitten tredive begyndte gĂŠsterne at ankomme. Michael stod ved vinduet pĂ„ sit vĂŠrelse og sĂ„ bilerne kĂžre op ad grusvejen. De kom i flok â nogle alene, andre i par. MĂŠnd i alle aldre, alle stĂžrrelser, alle typer.
"Der er mange," sagde han.
"Der er tres," sagde Peter. "Jeg talte med Klaus."
"Tres mĂŠnd. Tres pikke. Seks sĂŠdladninger."
"Ja."
Michael vendte sig og sÄ pÄ Peter. "Jeg er bange."
"Det er okay."
"Men jeg vil ogsÄ have det."
"Det ved jeg."
Michael gik hen til ham og lagde hovedet mod hans bryst. Han hĂžrte Peters hjerteslag â roligt, jĂŠvnt â og forsĂžgte at matche det med sit eget.
"Du skal ikke prÊstere noget," sagde Peter mod hans hÄr. "Du skal bare ligge der og tage imod. Det er alt. Det er det eneste du skal gÞre."
"Og du?"
"Jeg skal se pÄ," sagde Peter. "Jeg skal vÊre der for dig. Og nÄr det er overstÄet, tager jeg dig med op pÄ vÊrelset og holder om dig."
Michael lĂžftede hovedet og kyssede ham. "Jeg elsker dig."
"Jeg elsker dig ogsÄ. Mere end noget andet."
Udenfor hÞrte de stemmer. DÞren der gik op og i. Lyden af mÊnd, der hilste pÄ hinanden.
"Det er tid," sagde Peter.
"Ja," sagde Michael. "Det er tid."
Klokken tyve stod de i dĂžren til det store rum. Bag dem stod tres mĂŠnd i en halvcirkel â nogle nĂžgne, andre i badekĂ„ber, nogle fĂ„ i tĂžj. Alle sĂ„ pĂ„ Michael.
Klaus stod foran mÊndene og lÞftede hÄnden. Stemmen faldt til stilhed.
"KÊre gÊster," sagde han. "I aften byder vi velkommen til Michael, som I har hÞrt sÄ meget om. Han er her for at blive fyldt. Han er her for at give slip. Han er her for jer."
MĂŠndene klappede. En lavmĂŠlt, dyb lyd af anerkendelse.
"Michael," sagde Klaus og vendte sig mod ham. "Er du klar?"
Michael sÄ pÄ Peter. Peter nikkede.
SÄ trÄdte Michael frem og lod badekÄben glide af sine skuldre. Den faldt til gulvet med en blÞd lyd, og han stod nÞgen foran tres fremmede mÊnd.
"Ja," sagde han. "Jeg er klar."
Og natten begyndte.
Denne novelle har 16 dele: