Homonoveller
Login

Kapitel 12: Hverdagen og horisonterne

AI-Noveller · ⭐ -
Del 1: Hjemkomsten Det var en grĂ„ tirsdag eftermiddag, da flyet satte hjulene pĂ„ dansk grund. Michael sad ved vinduet og sĂ„ regnen glide hen over ruden i tynde, skĂŠve striber. Ved siden af ham sad Peter med lukkede Ăžjne, hovedet hvilende mod sĂŠdet, og et lille smil pĂ„ lĂŠberne. De havde ikke sagt meget de sidste timer af flyveturen. Der var ikke brug for ord. Deres kroppe talte stadig — den Ăžmme, varme fornemmelse dybt inde i dem begge, den mĂ„de de sad en smule anderledes i sĂŠderne, den mĂ„de de ubevidst sĂžgte mod hinanden som om der stadig var noget der bandt dem sammen. Michael lagde en hĂ„nd pĂ„ Peters lĂ„r og mĂŠrkede musklen spĂŠnde let under berĂžringen. Peter Ă„bnede Ăžjnene og sĂ„ pĂ„ ham. "Vi er hjemme," sagde Michael. "Ja," sagde Peter. "Det er vi." Der var noget mĂŠrkeligt ved at vende tilbage til deres lille lejlighed i Randers efter to uger i Schweiz. Alt sĂ„ det samme ud — de samme mĂžbler, de samme billeder pĂ„ vĂŠggene, den samme gamle sofa med det slidte betrĂŠk — men alt fĂžltes anderledes. Som om de var trĂ„dt ind i et rum der tilhĂžrte en anden version af dem selv. Michael stillede tasken fra sig i entrĂ©en og sĂ„ sig omkring. Han lagde mĂŠrke til mĂ„den lyset faldt ind gennem stuevinduet, mĂ„den stĂžvet hang i solstrĂ„lerne, mĂ„den deres lejlighed fĂžltes bĂ„de velkendt og fremmed pĂ„ samme tid. "Det er underligt," sagde Peter bag ham. "At vĂŠre tilbage." Michael vendte sig. Peter stod med en lille sportstaske i hĂ„nden og sĂ„ sig omkring med et udtryk der var svĂŠrt at tyde. "PĂ„ hvilken mĂ„de?" spurgte Michael. "Jeg ved det ikke." Peter satte tasken fra sig og gik ind i stuen. Han stod midt pĂ„ gulvet og drejede sig langsomt rundt. "Det fĂžles som om vi har vĂŠret vĂŠk i mĂ„neder, ikke uger. Som om alt herovre er... mindre." "Det er fordi vi er stĂžrre," sagde Michael stille. Peter stoppede og sĂ„ pĂ„ ham. "Hvad mener du?" "Vi har oplevet noget der har forandret os. Vi har set sider af os selv vi ikke vidste eksisterede." Michael kom tĂŠttere pĂ„ og lagde hĂŠnderne pĂ„ Peters skuldre. "NĂ„r man har vĂŠret igennem det vi har, kan man ikke forvente at verden fĂžles den samme." Peter sĂ„ pĂ„ ham et langt Ăžjeblik. SĂ„ trak han Michael ind i et kys — blĂždt, langsomt, bekrĂŠftende. Michael mĂŠrkede Peters tunge mod sin egen, smagte den velkendte smag, mĂŠrkede varmen fra hans krop. "Jeg elsker dig," sagde Peter mod hans lĂŠber. "Jeg elsker dig ogsĂ„," svarede Michael. De stod der i stuen i lang tid, bare holdt om hinanden, mens regnen trommede mod ruderne og eftermiddagen langsomt gled over i aften. Del 2: Omstillingen De fĂžrste par dage var en Ăžvelse i tilpasning. Deres kroppe var stadig ved at komme sig over de intense uger i Schweiz — Michael gik med en dyb, velkendt Ăžmhed i underkroppen, en fornemmelse af at vĂŠre blevet brugt grundigt og kĂŠrligt. Peter var mere Ăžm, mere forsigtig i sine bevĂŠgelser, men der var en stolthed i mĂ„den han bar sig selv pĂ„, en ny selvsikkerhed der fik ham til at stĂ„ lidt rankere, gĂ„ lidt fastere. Om aftenen pĂ„ andendagen sad de pĂ„ sofaen med en flaske rĂždvin og sĂ„ hinanden i Ăžjnene. "Jeg mangler det," sagde Peter pludseligt. "Mangler hvad?" "Spermen." Peter lo lidt, som om han ikke helt kunne tro at han sagde det hĂžjt. "Jeg mangler fornemmelsen af at vĂŠre... fuld. Fyldt. At vide at der er noget indeni mig der ikke var der fĂžr." Michael nikkede. Han forstod prĂŠcis hvad Peter mente. Der var noget ved den fornemmelse — den tunge, varme mĂŠthed der sivede gennem hele kroppen — der var svĂŠr at give slip pĂ„. "SĂ„ mĂ„ vi gĂžre noget ved det," sagde Michael. "I aften?" "Nej." Michael rystede pĂ„ hovedet. "Ikke i aften. Vi har brug for at hvile os. Men i morgen... i morgen finder jeg nogen." Peter sĂ„ pĂ„ ham med et skĂŠvt smil. "Du lyder som om du har en plan." "Jeg har altid en plan," sagde Michael. Sandheden var at Michael havde tĂŠnkt over det hele vejen hjem fra Schweiz. Han vidste at de ikke kunne leve pĂ„ Das GefĂ€ĂŸ for evigt — ikke i lĂŠngden, ikke i hverdagen. De havde brug for noget mere jordnĂŠrt, noget der passede ind i deres liv her i Randers. Han havde oprettet en profil pĂ„ en anonym hjemmeside allerede om bord pĂ„ flyet, mens Peter sov. Han havde skrevet en kort, prĂŠcis beskrivelse af hvad han sĂžgte, og havde allerede fĂ„et flere svar inden de landede. Men det ville han fortĂŠlle Peter om nĂ„r tiden var rigtig. Del 3: Den fĂžrste hverdagssession Det var torsdag eftermiddag, da Michael tog af sted. Peter blev hjemme med besked om at gĂžre sig klar — tage et bad, Ă„bne op, forberede sig. Michael havde forklaret at han ville finde nogen, at han ville komme hjem fyldt, og at Peter sĂ„ skulle tage ham. "Som i gamle dage," havde Peter sagt med et smil. "Ja," havde Michael svaret. "Men bedre." Manden Michael mĂždte var en midaldrende fyr fra Aarhus ved navn SĂžren. Han var 46 Ă„r, havde grĂ„sprĂŠngt skĂŠg og en solid, arbejdsom krop. Han arbejdede som lastbilchauffĂžr og var i byen for at overnatte. De mĂždtes pĂ„ et billigt hotelvĂŠrelse tĂŠt pĂ„ banegĂ„rden. VĂŠrelset var enkelt — en seng, et slidt skrivebord, et spejl der hang skĂŠvt pĂ„ vĂŠggen — men det gjorde ikke noget. Michael var ikke kommet for indretningen. "Du er yngre end jeg plejer," sagde SĂžren, da de stod over for hinanden i det svage lys fra loftlampen. "Er det et problem?" spurgte Michael. "Nej." SĂžren smilede og lagde en stor hĂ„nd pĂ„ Michaels skulder. "Det er bare... du er lige hvad jeg havde brug for i dag." De kyssede ikke. Det var ikke den slags mĂžde. I stedet lagde Michael sig pĂ„ maven pĂ„ sengen, trak bukserne ned omkring knĂŠene, og ventede. SĂžren tog sig tid. Han smurte glidecreme pĂ„ sine fingre og brugte flere minutter pĂ„ at Ă„bne Michael blidt og grundigt. Michael lĂ„ med kinden mod lagnet, Ăžjnene lukkede, og lod sig selv glide ind i den velkendte tilstand af overgivelse. "Du er god til det her," sagde SĂžren, mens han fingrede ham. "Du er rigtig god. Har du gjort det meget?" "Ja," stĂžnnede Michael. "Meget." "Hvor mange har du haft?" "Over hundrede," sagde Michael. "MĂ„ske to." SĂžren stoppede et Ăžjeblik. "To hundrede?" gentog han. "Fuck." "Jeg kan godt lide at blive fyldt," sagde Michael. SĂžren lo lavt og rystede pĂ„ hovedet. "Det kan jeg hĂžre. NĂ„, sĂ„ mĂ„ jeg hellere give dig noget ordentligt." Da SĂžren trĂŠngte ind, mĂŠrkede Michael den velkendte strĂŠkning — den blĂžde, insisterende presning der fik hans indre muskler til at give efter. SĂžren var stor, tykkere end de fleste, og Michael stĂžnnede hĂžjt da han mĂŠrkede sig selv blive fyldt centimeter for centimeter. "Fuck," hvĂŠsede SĂžren. "Du er stram. Efter sĂ„ mange skulle man tro du var lĂžs." "Jeg trĂŠner," stĂžnnede Michael. SĂžren kneppede ham hĂ„rdt og grundigt. Han var ikke den mest elegante elsker — hans rytme var ujĂŠvn, og han stĂždte ind i Michael med en kraft der fik sengen til at gynge — men der var noget ĂŠrligt over det, noget rĂ„t og upoleret der tĂŠndte Michael pĂ„ en helt sĂŠrlig mĂ„de. "Jeg kommer," sagde SĂžren efter ti minutter. "Hvor vil du have det?" "Inde i mig," stĂžnnede Michael. "Fyld mig. Pump den hele ind." SĂžren stĂžnnede hĂžjt og pressede sig sĂ„ dybt ind som han kunne. Michael mĂŠrkede den fĂžrste varme sprĂžjt mod sine indre vĂŠgge, og det fĂžltes som at komme hjem. Det var en god ladning. Tykt og varmt og rigeligt. SĂžren blev ved med at pumpe i flere sekunder, mens Michael lĂ„ og tog imod hver eneste drĂ„be. Da SĂžren trak sig ud, forlod han vĂŠrelset uden mange ord. Det passede Michael perfekt. Han lĂ„ pĂ„ sengen i et par minutter med spermen dryppende ud af sig, fĂžr han samlede sig og tog hjem. Peter ventede i dĂžren. "Var du heldig?" spurgte han. "Ja," sagde Michael. Hjemme ventede Peter i dĂžren. Han smilede, et langsomt, vidende smil, da han sĂ„ Michael komme ind ad gangen. "Var du heldig?" spurgte han. "Ja," sagde Michael. "En lastbilchauffĂžr fra Aarhus. God ladning." Peter kom tĂŠttere pĂ„ og lagde sine hĂŠnder pĂ„ Michaels hofter. Han trak ham ind i et kys og lod hĂŠnderne glide ned over Michaels balder, ind under stoffet. "Lad mig mĂŠrke," hviskede han. Michael drejede sig og bĂžjede sig frem over sofaen. Han trak bukserne ned og spredte benene, sĂ„ Peter kunne se resultatet. Spermen var allerede begyndt at sive ud — en tyk, hvid strĂžm der lĂžb ned ad hans inderlĂ„r. Peter sĂ„ pĂ„ det et Ăžjeblik, sĂ„ stak han to fingre ind i Michael og fĂžrte den flydende sperm tilbage pĂ„ plads. "God dreng," sagde Peter. "Du har ventet pĂ„ mig." "Ja," stĂžnnede Michael. "Knepp mig. Brug mig." Peter kneppede ham hĂ„rdt og hurtigt. Med spermen som glidecreme gled hans pik let ind, og han stĂždte dybt ind i Michael med en rĂ„ energi der bragte minderne fra Schweiz tilbage. "FĂžles det godt?" spurgte Peter. "Ja," skreg Michael. "Du knepper mig sĂ„ godt. Fyld mig. GĂžr det." Peter kom hurtigt, drevet af ophidselsen over at vide at han kneppede sin kĂŠreste med en fremmed mands sperm som glidecreme. Han pumpede sin egen ladning ind i Michael, oven i den fĂžrste, og Michael stĂžnnede af ren tilfredsstillelse. Da de var fĂŠrdige, lĂ„ de pĂ„ gulvet i stuen, udmattede og tilfredse. "Det var godt," sagde Peter. "Ja," sagde Michael. "Det var prĂŠcis hvad jeg havde brug for." "Og mig," sagde Peter. Del 4: Flere mĂŠnd, flere oplevelser Det blev hurtigt en rutine. Michael tog ud to-tre gange om ugen og kom hjem fyldt med sperm fra fremmede mĂŠnd. Nogle gange var det Ă©n mand, andre gange to eller tre. Hver gang ventede Peter hjemme, klar til at tage ham, klar til at mĂŠrke den blandede sperm inde i sin kĂŠreste. Men efter et par uger begyndte Michael at mĂŠrke at noget manglede. Det var godt — mere end godt — men der var noget ved oplevelsen i Schweiz der ikke helt kunne genskabes i hverdagen. MĂŠngden. I Das GefĂ€ĂŸ havde han fĂ„et over hundrede mĂŠnd pĂ„ syv dage. Hans krop havde vĂŠret konstant fyldt, konstant mĂŠt, konstant Ă„ben. Derhjemme fik han mĂ„ske fem-ti om ugen. Det var en drĂ„be i havet sammenlignet med hvad han havde vĂŠnnet sig til. Peter kunne mĂŠrke det pĂ„ ham. "Du mangler noget," sagde han en aften, da de lĂ„ i sengen. "Jeg mangler dig," sagde Michael. "Det er nok." Peter rystede pĂ„ hovedet. "Det er ikke nok. Jeg kan se det pĂ„ dig. Du har brug for mere." Michael var stille et Ăžjeblik. SĂ„ nikkede han. "Ja. Jeg har brug for mere." "SĂ„ mĂ„ vi finde mere," sagde Peter. Del 5: NetvĂŠrket Peter brugte en uge pĂ„ at undersĂžge mulighederne. Han fandt frem til et undergrundsnetvĂŠrk af mĂŠnd der delte samme interesse — et hemmeligt community af bottoms der sĂžgte at blive fyldt af sĂ„ mange mĂŠnd som muligt, og tops der var glade for at bidrage. "Der er et sted i KĂžbenhavn," sagde Peter en aften. "Det hedder BĂžrsen. Ikke den rigtige bĂžrs, men... et privat hus. Folk mĂždes der for at dyrke prĂŠcis det vi leder efter." "Hvordan ved du det?" spurgte Michael. "Jeg har talt med nogen," sagde Peter. "MĂŠnd der har vĂŠret der. De siger at det er som Das GefĂ€ĂŸ, bare mere... jordnĂŠrt. Mindre klinisk. Mere menneskeligt." "Hvordan kommer man ind?" Peter smilede. "Jeg har allerede sĂžrget for det. Vi har en invitation. NĂŠste lĂžrdag." Del 6: BĂžrsen Huset lĂ„ i udkanten af KĂžbenhavn, en gammel patriciervilla med hĂžje vinduer og en velholdt have. Der var ikke noget skilt ved dĂžren, ikke noget der afslĂžrede hvad der foregik indenfor. Kun en diskret bronzeplade med et nummer. Michael og Peter ankom lige efter mĂžrkets frembrud. Peter bankede pĂ„, og dĂžren blev Ă„bnet af en ĂŠldre mand i jakkesĂŠt med et venligt, neutralt ansigt. "Navn?" spurgte han. "Michael og Peter." Manden kiggede pĂ„ en liste. "Velkommen. I er pĂ„ listen over gĂŠster. VĂŠr venlige at fĂžlge mig." Han fĂžrte dem gennem en lang gang med dĂŠmpet belysning. VĂŠggene var panelerede i mĂžrkt trĂŠ, og gulvet knirkede under deres fĂždder. Luften var fyldt med en blanding af rĂžgelse og noget andet — noget tungere, noget der mindede om sĂŠd og sved og begĂŠr. Det store rum i enden af gangen tog vejret fra dem. Det var en gammel balsal, med hĂžjt til loftet og store spejle langs vĂŠggene. I midten af rummet stod flere store madrasser, nogle med lagner, andre uden. Rundt om langs vĂŠggene stod lĂŠnestole og sofaer, og i dem sad mĂŠnd i alle aldre — nogle ifĂžrt tĂžj, andre nĂžgne, nogle i gang med at blive kneppet, andre der ventede pĂ„ deres tur. "Det her er..." begyndte Michael. "Vanvittigt," afsluttede Peter. "Det her er fucking vanvittigt." En ung mand pĂ„ omkring 30 kom hen til dem. Han var nĂžgen, med en tyk, halvhĂ„rd pik der dinglede mellem benene, og han smilede imĂždekommende. "I er de nye," sagde han. "Velkommen. Jeg hedder Lukas. Jeg er en af vĂŠrterne her." "Michael," sagde Michael. "Og det her er Peter." "Dejligt at mĂžde jer," sagde Lukas. "I har frie hĂŠnder her. I kan gĂžre hvad I har lyst til, med hvem I har lyst til. Der er ingen regler udover at I respekterer et nej." "Hvad med... mĂŠngden?" spurgte Michael. Lukas smilede. "Vi har over fyrre mĂŠnd her i aften. Hvis I vil have alle sammen, skal I vĂŠre klar til at blive taget grundigt." Michael sĂ„ pĂ„ Peter. Peter sĂ„ tilbage. "Vi er klar," sagde de pĂ„ samme tid. Del 7: Den store aften Michael startede. Han lagde sig pĂ„ en af madrasserne i midten af salen, spredte benene, og sĂ„ pĂ„ rĂŠkken af mĂŠnd der allerede havde stillet sig op. "FĂžrst til mĂžlle," sagde Lukas med et smil. Den fĂžrste mand var en yngre fyr pĂ„ omkring 25, slank og glatbarberet, med en mellemstor pik der var allerede hĂ„rd og klar. Han smurte den ind, stillede sig mellem Michaels ben, og pressede sig ind uden tĂžven. Michael stĂžnnede hĂžjt. Lyden ekkoede mod de hĂžje lofter, og han mĂŠrkede flere par Ăžjne hvile pĂ„ sig. Han elskede det. Elskede at vĂŠre centrum for opmĂŠrksomheden. Manden kneppede ham hurtigt, effektivt, og kom inden for fĂ„ minutter. Han pumpede en god ladning ind i Michael, trak sig ud, og nikkede til den nĂŠste i kĂžen. SĂ„dan fortsatte det. Mand efter mand kom og tog ham. Nogle var hurtige, andre tog sig tid. Nogle var store, andre smĂ„. Nogle sagde intet, andre mumlede beskidte ord mod hans Ăžre mens de tog ham. Hver eneste af dem kom dybt inde i ham, og hver gang mĂŠrkede Michael sig selv blive mere og mere fyldt. Han stoppede med at tĂŠlle efter tyve. Spermen lĂžb ud af ham i konstante strĂžmme, dannede en hvid pĂžl pĂ„ lagnet under ham. Nogle af mĂŠndene mĂ„tte vente mens andre tĂžrrede ham af, men det varede ikke lĂŠnge — hver gang han var blevet tĂžrret, kom der en ny mand, og processen startede forfra. Ved den tredive mand havde Michael mistet al fornemmelse for tid. Han lĂ„ i en halvbevidst tilstand af ren nydelse, mĂŠrkede hver ny pik trĂŠnge ind, hver ny ladning blive pumpet ind i ham. Hans mave var udspilet af sperm, og han kunne mĂŠrke den skvulpe inde i sig nĂ„r nogen stĂždte dybt. "Du tager den godt," sagde en dyb stemme ved hans Ăžre. "Du er en af de bedste vi har haft her." Michael Ă„bnede Ăžjnene og sĂ„ op pĂ„ Lukas. "Hvor mange?" hviskede han. "Fyrre," sagde Lukas. "Og der er flere der venter." "Peter," sagde Michael. "Lad Peter fĂ„ nogle." Lukas smilede. "Han er allerede i gang." Michael drejede hovedet og sĂ„ hen mod den anden side af salen. Der lĂ„ Peter pĂ„ en madras, med benene over skuldrene af en stor, muskulĂžs mand der kneppede ham dybt og rytmisk. Peter havde Ăžjnene lukkede og smilet pĂ„ lĂŠberne, og der var noget ved synet der fik Michael til at fĂžle sig hel. De gjorde det. Sammen. Del 8: MĂŠthed Da aftenen var omme, havde Michael taget imod over halvtreds mĂŠnd. Peter havde taget imod omkring tredive. De lĂ„ pĂ„ hver deres madras, fuldstĂŠndigt udmattede, fuldstĂŠndigt fyldte, med sperm der stadig sivede ud af dem i tynde, hvide strĂžmme. Lukas kom hen til dem med et glas vand til hver. "God fĂžrste aften," sagde han. "I er altid velkomne tilbage." "Vi kommer," sagde Michael svagt. "HvornĂ„r?" spurgte Lukas. "I morgen," sagde Peter. Del 9: Det nye liv De blev i KĂžbenhavn i en uge. Hver aften tog de til BĂžrsen, hver aften blev de fyldt af dusinvis af mĂŠnd, hver aften gik de hjem til deres hotelvĂŠrelse og sov udmattede, men tilfredse. Det blev deres nye liv. Ikke lĂŠngere hemmelige mĂžder i parker eller pĂ„ offentlige toiletter. Ikke lĂŠngere enkeltstĂ„ende oplevelser. Nu var det en livsstil — en konstant strĂžm af mĂŠnd, sperm, nydelse og hinanden. De tog toget hjem til Randers om sĂžndagen. I kufferten havde Michael en ny plug — en stor, fyldig silikone-dims der holdt ham Ă„ben og klar hele vejen hjem. Peter havde en mindre, men han bar den med en stolthed der fik Michael til at smile hver gang han sĂ„ pĂ„ ham. "Det her er vores liv nu," sagde Peter, mens toget rullede gennem det sjĂŠllandske landskab. "Ja," sagde Michael. "Er du glad for det?" Peter sĂ„ pĂ„ ham. SĂ„ smilede han — et langsomt, varmt smil der nĂ„ede helt op til Ăžjnene. "Jeg er mere end glad," sagde han. "Jeg er fuldkommen." Michael tog hans hĂ„nd og holdt den fast. Udenfor flĂžj marker og skove forbi i en grĂžn og gylden strĂžm, og solen brĂžd gennem skyerne og fyldte kupeen med varmt lys. "Det er jeg ogsĂ„," sagde Michael. "Fuldkommen." Del 10: Fremtiden Da de kom hjem, stod de i entrĂ©en og sĂ„ pĂ„ hinanden. Deres kroppe var Ăžmme, deres maver stadig en smule udspilede, deres rĂžve rĂžde og brugte. "Vi har brug for en pause," sagde Peter. "Ja," sagde Michael. "MĂ„ske et par dage." "Og sĂ„?" Michael smilede. "Og sĂ„ finder vi pĂ„ noget nyt." "Noget stĂžrre?" "Noget bedre." Peter lagde armene om Michael og trak ham ind i et kys. Det var blĂždt, kĂŠrligt, fyldt med al den Ăžmhed de havde for hinanden. "Jeg elsker dig," sagde Peter. "Jeg elsker dig ogsĂ„," sagde Michael. Og der, i deres lille lejlighed i Randers, med deres kroppe stadig fulde af fremmede mĂŠnds sperm og deres hjerter bankende i samme rytme, vidste de at det her kun var begyndelsen. Der ville komme flere rejser. Flere mĂŠnd. Flere oplevelser. De ville blive ved med at udforske deres grĂŠnser, finde nye mĂ„der at fylde hinanden pĂ„, nye mĂ„der at vĂŠre sammen pĂ„. Men uanset hvor mange mĂŠnd der kom og gik, uanset hvor meget sperm der fyldte dem, ville de altid have hinanden. Og det var det eneste der betĂžd noget.
Denne novelle har 16 dele:
Del 1 Del 2 Del 3 Del 4 Del 5 Del 6 Del 7 Del 8 Del 9 Del 10 Del 11 Del 12 Del 13 Del 14 Del 15 Del 16
← Forrige del
Néste del →
analsex bareback gangbang

Kommentarer (0)

Der er endnu ingen kommentarer.

Log ind for at skrive en kommentar.