Homonoveller
Login

Egon i knibe del 14

Oleole13 · ⭐ -
Kap 14.: Kneppet pĂ„ vĂŠrkstedet. Personer: Egon, pedellens Ejnar, ĂŠldste svend, Poul, yngste svend, Peter, sidsteĂ„rslĂŠr-lingen, Kurt, og sĂ„ i et tilbageblik Mortensen, Poul og Harry. Mortensen havde haft ret. Efter den tur over bukken med Mortensens pik sĂ„ grundigt i rĂžven, og derefter pedel Andersens nĂŠsten lige sĂ„ store fĂžrst i munden og dernĂŠst i rĂžven, havde han vĂŠret temmelig Ăžm nogle dage. Derefter havde han fĂžlt sig noget tom der bag ude, og faktisk kunne han ikke nĂŠgte for sig selv, at han havde lyst til at prĂžve det igen, ja, nĂŠrmest ligefrem lĂŠngtes efter det. Det var fint nok, det han og Benny lavede sammen, ja, det var endda mere end fint, men uden at han rigtig gjorde det klart for sig selv, var det nok det mere rĂ„, han savnede. No-get, hvor man ikke tog hensyn til, hvad han mente, men bare brugte ham, og brugte ham hĂ„rdt og brutalt. Han kunne dog ikke sĂ„ godt gĂ„ lige hen til hverken Mortensen eller karredrengene og bede dem om at rĂžvpule sig igen. Det syntes han i hvert fald ikke. Det havde for Ăžvrigt vĂŠret lidt underligt pĂ„ skolen her de sidste uger. Han var slet ikke blevet hverken drillet eller brugt af karredrengene, ikke engang af Ib. Det virkede nĂŠrmere, som om de betragtede ham som en slags helt. At vĂŠre blevet rĂžvpulet af lĂŠrer Mortensens monsterpik, det var ligesom den ultimative manddomsprĂžve. Begivenhederne den fredag eftermiddag i gymnastiksalen var naturligvis gĂ„et som en lĂžbeild til alle i eftersid-ningssjakket. Poul og Harry havde jo ikke bare set, hvad der var sket, de havde selv vĂŠret med til at sĂžrge for, at det skete. OgsĂ„ de havde fĂ„et heltestatus. At sĂ„ ogsĂ„ Pedel-Andersen havde vĂŠret med og haft sin pik i begge Egons huller, havde fĂžrst og fremmest vĂŠret en stor overraskelse, men siden behandlede de ogsĂ„ ham med en del stĂžrre respekt end tidligere. At pedellens Peter og Egons ven Benny ogsĂ„ havde set det ske, ja nĂŠrmest vĂŠret med til det, vidste karredrengene ikke noget om. Nu gik han her alene kun en uge inde i den lange sommerferie. Benny var pĂ„ bilferie med familien til Italien, og Mortensen havde ikke ladet hĂžre fra sig. Hvad skulle det sige? ”Mortensen lade hĂžre fra sig”? Jo, det var sĂ„dan, at han, Egon, og sĂ„ ”tilfĂŠldigvis” Poul og Harry, var blevet sat til at rydde redskaberne vĂŠk efter den sidste gymnastiktime inden sommerferien. FĂžrst havde de i fĂŠllesskab bĂ„ret plint og hest ind i redskabsrummet, sĂ„ havde de rullet den lange mĂ„tte sammen og fĂ„et den pĂ„ plads. SĂ„ var de kun nogle smĂ„ mĂ„tter og skamler tilbage, ja, og sĂ„ bukken. Den buk, du ved nok, Poul og Harry begyndte med de mindre redskaber, og foreslog sĂ„dan tilfĂŠldigt igen, at Egon nok kunne bĂŠre bukken pĂ„ plads alene. Det kunne han da godt, men da han havde taget fat i den og lĂžftet den bare lidt, havde dens lĂŠderbetrukne side presset sig ind mod hans skridt, og straks var erindringen om den dag for kun et par uger siden, hvor Mortensen havde haft ham sĂ„ grundigt over den samme buk, sprunget frem i erindringen. Samtidig var det, som om ogsĂ„ pikken havde sin egen erindring, for da den mĂŠrkede presset af den lĂŠderside, som den havde sovset lige sĂ„ grundigt ind i de forskellige pikvĂŠsker ved samme lejlighed, var den ogsĂ„ sprunget frem og havde presset sig mod lĂŠderet, mens Egon bar bukken ind til de andre redskaber. Da han satte den ned, rokkede han den lidt frem og tilbage, for at fĂ„ den rigtigt pĂ„ plads, og den rokken blev fulgt op af, at han bumpede den hĂ„rde pik ind i lĂŠderet. Pludselig var der en hĂ„nd, der pressede pĂ„ hans bagdel, mens en stemme sagde: NĂ„. der er nok en, der ikke fik nok af bukken, sidst de var sammen. Og hĂ„nden pressede Egons pik ind mod bukken, hver gang, han selv forsĂžgte at komme fri af den. Det var na-turligvis Mortens hĂ„nd og Mortensens stemme, og den fortsatte: Hvordan har du det her nede, lĂŠnges det her ogsĂ„ efter en ny omgang, og samtidig fĂžrte han hĂ„nden lĂŠngere ned og ind mellem Egons lĂ„r, sĂ„ en finger pressede mod rĂžvhullet. Øhhh, uhhh, var alt, hvad Egon fik sagt. MĂ„ske skulle vi hellere, sagde Mortensen, og sĂ„ havde han hurtigt flyttet sin hĂ„nd, sĂ„ den nu var pĂ„ vej ned indenfor Egons gymnastikbukser, og hurtigt fandt den lange finger frem til hullet endnu engang, men nu uden et generende stykke stof mellem den og rĂžv-lĂŠberne. Den gned da ogsĂ„ straks med et fast pres frem og tilbage pĂ„ lĂŠberne, mens Egon stĂžnnede. Er de stadig lidt Ăžmme, de her rĂžvlĂŠber, eller skal vi gĂžre det meget grundigere nĂŠste gang? Med den behandling Mortensens finger gav hans rĂžvlĂŠber, kunne Egon ikke andet end stĂžnne og fremstamme et langt jaaahhh. Om det var svar pĂ„ fĂžrste del af spĂžrgsmĂ„let, eller anden del, eller mĂ„ske pĂ„ begge dele, var ikke klart, men Mortensen valgte naturlig-vis at hĂžre det sĂ„dan, at Egon mente, at han skulle have en grundigere omgang inden lĂŠnge. Jamen det mĂ„ vi sĂ„ se at fĂ„ gjort noget ved, klukkede Mortensen, og samtidig brĂžd hans finger gennem ringmusklen og et lille stykke ind i tarmen. Ret langt kunne det ikke blive, i den stilling, han og fingeren havde, men det var ogsĂ„ nok for Egon, der sukkede: Jaahhh, ÄÄÄhhh, uhhh! Ja, jeg ved det, sagde Mortensen, det her er noget, du kan lide. Skal du noget sĂŠrligt i sommerferien, for ellers skulle vi have masser af tid til at arbejde pĂ„ sagen? Egon kunne nĂŠrmest kun stĂžnne, men fik dog sagt, at han kun skulle nogle dage med forĂŠldrene til KĂžbenhavn, og sĂ„ havde han planlagt en cykel og telttur i SkĂ„ne sammen med Benny. NĂ„, nĂ„, telttur med Benny, sĂ„ skal I nok gĂ„ til den i det der telt, ikke? Uhhh, jooo, nej, jeg mener nej, Ă„hhh, jaaaa, der, der, ÄÄhhh! Ja, det tĂŠnkte jeg nok, grinede Mortensen. Sig mig, har Benny ogsĂ„ haft den her oppe? Og sĂ„ gav han et ekstra pres med fingeren. ÅÄÄÄhhh, jaaaahhh, stĂžnnede Egon, og det var jo den skinbarlige sandhed. Benny havde haft pikken indtil flere, ja vel nĂŠrmest mange gange oppe i Egons rĂžv, ligesom han selv havde udforsket Bennys rĂžv. SĂ„ mĂ„ vi da hĂ„be, at I ogsĂ„ stĂžder ind i nogle bĂžnderkarle med store hestepikke, lo Mor-tensen, og fortsatte med at kĂžre fingeren ind og ud af Egons hul, og samtidig begyndte Egons pikspalte at lukke de fĂžrste drĂ„ber presperm ud. Jeg lĂŠgger besked i kiosken, sagde Mortensen og trak samtidig fingeren ud af hullet og hĂ„nden op af bukserne. Hvad? sagde Egon, kiosken, hvad ved du 
.? LĂŠngere kom han ikke, inden Mortensen gav ham et kraftigt slag pĂ„ den ene balle, mens han grinede: Ja, det vidste du nok ikke, men jeg hĂžrer meget interessant fra Kiosk-Johansen. Du fortĂŠller ham bare, hvornĂ„r du er vĂŠk, sĂ„ giver han dig besked tilbage om hvor og hvornĂ„r, du stiller op. To skygger smuttede hurtigt ud i omklĂŠdningsrummet, og da Egon og Mortensen kom derud, var Poul og Harry allerede under bruseren. Egon var ikke meget for at smide gym-nastikbukserne og gĂ„ ind i bruserrummet, ogsĂ„ selv om de tynde gymnastikbukser ikke skjulte meget af hans hĂ„rde stĂ„dreng eller de vĂ„de pletter, den allerede havde efterladt, men Mortensen gav ham ikke lejlighed til at vente til pikken havde taget sig sammen til at skrumpe ind. SĂ„ er det af med de bukser og ind i bruseren i en fart, kommanderede han, vi har ikke hele eftermiddagen! Og Egon mĂ„tte trĂŠkke bukserne af, og med blussende ansigt og en stivert, der gyngede frem og tilbage, mĂ„tte han til kammeraternes jubel og sjofle tilrĂ„b gĂ„ ind i bruserrummet. ---------------- Han havde ikke hĂžrt fra Mortensen endnu, men sĂ„ kom han til at tĂŠnke pĂ„ den indbydelse eller nĂŠrmere opfordring, han havde fĂ„et af pedellens Ejnar den dag ved kiosken efter eftersidningen, hvor Ejnar og hans bror havde gnedet ham til udlĂžsning gennem bukserne. Ejnar havde spurgt, om han mon ikke havde lyst til at kigge ind pĂ„ det vĂŠrksted, hvor han arbejdede, og sĂ„ ogsĂ„ hilse pĂ„ hans venner der. Skulle han prĂžve? Han kunne da i hvert fald lige som tilfĂŠldigt gĂ„ forbi og se, om porten skulle stĂ„ pĂ„ klem eller hvad. Var den lukket, havde Ejnar sagt, sĂ„ var mester der, og sĂ„ skulle han ikke komme, stod den derimod pĂ„ klem, sĂ„ var kysten klar. FĂžrste gang var der lukket, og Egon gik videre pĂ„ en gang lettet og skuffet. Anden gang, nogle dage efter, havde han bedre held. Den stod pĂ„ klem. Han skubbede den prĂžvende lidt op og kiggede ind i gĂ„rden, men kunne ikke se nogen, kunne kun hĂžre arbejdsstĂžj og nogen snakken inde fra vĂŠrkstedet. Mon mester var gĂ„et? Og hvad ville svendene sige? Og huskede Ejnar? Han skubbede porten lidt mere op og listede sig indenfor. SĂ„ stod han lidt med bankende hjerte og uden at trĂŠkke vejret. Pludselig rĂžg vĂŠrkstedsdĂžren op, og Ejnar kom ud med en kasse i hĂŠnderne. Da han sĂ„ Egon, var han lige ved at tabe kassen. Hvad sĂžren, er det ikke dig, Egon? Hov, nej, hvor skal du hen, rĂ„bte han, satte kassen og var i tre spring henne ved Egon, som var i fĂŠrd med at trĂŠkke sig tilbage gennem porten, men det var ikke sĂ„ nemt, den var af sig selv faldet noget i igen, sĂ„ det var ingen sag for Ejnar af fĂ„ fat i hans arm og trĂŠkke ham lĂŠngere ind i gĂ„rden. Nej, du skal da ikke gĂ„, nu du lige er kommet, og du har vel lyst til at hilse pĂ„ mine venner og se, hvad vi laver pĂ„ vĂŠrkstedet, grinede han. Hvordan gĂ„r det med dig? Er den her liderlig igen? sagde han og tog Egon pĂ„ bulen i buksebenet, og er rĂžvhullet kommet sig, efter det havde besĂžg af min far og Mortensens monsterpik, grinede han. Ja, jeg kan mĂŠrke, at den her er lige sĂ„ liderlig som altid, og rĂžvhullet skriger mĂ„ske efter noget mere pik? Det mĂ„ vi se, om vi ikke kan gĂžre noget ved, kom nu med her ind. Og sĂ„ tog kan et fast tag i Egons arm og trak ham ind pĂ„ vĂŠrkstedet. Her skal I bare se, hvad jeg fandt ude i gĂ„rden. Det er ham Egon, som jeg har fortalt jer om. Han er helt fantastisk til at sperme, og sĂ„ er han helt vild med at fĂ„ noget stort op i rĂžven, ikke ogsĂ„ Egon, sagde han og tog et fast tag omkring den nu halvhĂ„rde stang. De andre pĂ„ vĂŠrkstedet, to svende og en sidsteĂ„rslĂŠrling, havde nu forladt, hvad de hav-de gang i og stod foran Ejnar og Egon. Se nu bare her, han har forberedt sig godt pĂ„ det her besĂžg, han har ingen underbukser pĂ„. Se bare hans stang her, sagde han og fjernede hĂ„nden, sĂ„ de andre tydeligt kunne se bĂ„de aftegningen af den halvhĂ„rde stang og den vĂ„de plet pĂ„ buksebenet. Han er allerede begyndt at sovse, grinede lĂŠrlingen og pegede pĂ„ pletten. Er det rigtigt, at han er vild med noget stort i rĂžven, spurgte en af svendene. Ikke Egon, men Ejnar. Ja, er du rigtig klog mand, husk hvad jeg har fortalt om, da drengene voldbollede ham pĂ„ katederet efter eftersidningen, og sĂ„ ikke mindst at han har haft bĂ„de lĂŠrer Mortensens pik og sĂ„ ogsĂ„ min fars pik oppe i rĂžven. Og efter hvad min bror Peter har fortalt, som sĂ„ det hele, sĂ„ har bĂ„de min far og ikke mindst Mortensen nĂŠrmest en monsterpik. Det er derfor Egon er kommet pĂ„ besĂžg i dag, det er nu sĂ„ lĂŠnge siden, det med Mortensen, at han savner noget stort og hĂ„rdt, der gĂ„r ud og ind i rĂžven. Ikke ogsĂ„ Egon? Mon ikke vi kan finde pĂ„ noget at hjĂŠlpe ham med, grinede han. Jo, jeg kan godt finde pĂ„ et par ting, grinede den ene svend og tog sig til skridtet. Men se nu lige fĂžrst her, hvordan han kan sovse. Og sĂ„ tog Ejnar igen fat pĂ„ at gnide Egon gennem buksestoffet, og det varede ikke lĂŠnge, fĂžr Egon udstĂždte nogle grynt og spermen strĂžmmede ud af hans pik, gennemvĂŠdede buksebenet og drev ned ad lĂ„ret. Flot, flot, grinede alle tre tilskuere. Og sĂ„ er han ogsĂ„ ganske god til at sutte pik, har jeg hĂžrt. Peter sagde, at han i hvert fald havde vores fars helt nede i halsen, sĂ„ hvis I har lyst, sĂ„ .. Men nu synes jeg lige, du skulle tage de klude af, Egon. Af med trĂžje og bukser. Sko og strĂžmper kan du beholde pĂ„, i hvert fald forelĂžbig. Egon tĂžvede. Skal vi gĂžre det, eller gĂžr du det selv? Af kommer det i hvert fald, sagde Ejnar. SĂ„ lidt efter stod Egon nĂžgen foran dem, og pĂ„ trods af, at han lige havde spermet, var hans pik stadig halvhĂ„rd. Tilskuerne piftede. Slet ikke dĂ„rligt, sagde den ĂŠldste svend, Poul, de klunker mĂ„ kunne give en god portion sperm. Det kan du bande pĂ„, de kan, grinede Ejnar, men vi kan jo prĂžve, om det ikke skulle kunne lykkes os at tĂžmme dem helt. Hvad siger du, Egon, har du prĂžvet at blive tĂžmt sĂ„ fuldstĂŠndig, at der ikke kommer sĂ„ meget som en drĂ„be ud. nĂ„r du orgasmer? Det siges, at det skal give nogle fandens Ăžmme nosser, og sĂ„ grinede han igen. Hvem er fĂžrst, spurgte den yngste svend, Peter, jeg tilbyder mig gerne. Nej, det mĂ„ vĂŠre mig, der er fĂžrst, sagde Ejnar, det var mig, der fandt ham. Men fĂžrst skal han nu have noget op i det der liderlige rĂžvhul. Hvem finder noget, noget stort? Hvad med den her, sagde den anden svend, Peter, og holdt en stor skruetrĂŠkker, med et kraftigt hĂ„ndtag op. Ja, OK, sĂ„dan for en begyndelse slĂ„r den vel til, grinede Ejnar, men prĂžv at finde noget stĂžrre til senere. Vi skal lige bruge noget smĂžrelse, hvad med den bĂžtte med maskinsmĂž-relse der ovre? sagde han og grinede igen, det mĂ„ da kunne bruges. LĂŠrlingen var hurtig til at fĂ„ fat pĂ„ smĂžrelsen, og lige sĂ„ hurtigt havde Ejnar stukket hĂ„nd-taget ned i den. Nej, den er for stor, var nu det fĂžrste Egon overhovedet havde sagt. Gu er den ej for stor, der kommer noget meget stĂžrre senere, grinede Ejnar. Og se sĂ„ her, sagde han og holdt skruetrĂŠkkeren hen til Egons pik, den er ikke engang sĂ„ stor som din egen pik, nĂ„r den stĂ„r alt, hvad den kan. BĂžj dig sĂ„ frem, du kan holde fast i hĂžvle-bĂŠnken, sagde han. Da Egon stadig ikke var villig til det, tog de to svende ham i hver sin arm og bĂžjede ham frem. Ejnar havde straks skruetrĂŠkkerskaftet mod Egons rĂžvhul, gned det fĂžrst lidt rundt og be-gyndte sĂ„ at presse det ind. Av, nej, lad vĂŠre, den er for stor, skreg, Egon. Pjat med dig, slap bare af eller pres imod, sĂ„ skal du bare se, hvo let, det gĂ„r. Om Egon fik slappet af, eller det var fordi Ejnar havde flere krĂŠfter, eller fordi han distra-herede Egon med et par hĂ„rde slag med den frie hĂ„nd mod den ene balle, lidt efter be-gyndte skaftet sin rejse ind i Egons rĂžv. Av, avvv, Ă„hhh, rĂ„bte Egon, tag den ud. Men i stedet for forsvandt hele skaftet ind i tar-men, og presset pĂ„ ringmusklen var vĂŠk. Egon drog et lettelsens suk, men det var ikke nok for Ejnar. Nej, nej, sĂ„ let gĂ„r det ikke, sagde han, nu skal vi have den ud igen. Han trak til, og ud kom den med et stort plop og endnu et skrig fra Egon. SĂ„ ind igen, sagde Ejnar, og ind kom den, nu med et lidt mindre skrig fra Egon. Lad mig prĂžve, sagde lĂŠrlingen, og sĂ„ tog han fat. Helt ind og helt ud gik det og hurtigere og hurtigere. PrĂžv at se pĂ„ hans pik, rĂ„bte en af svendene, han kan sĂžrme lide det. Og ganske rigtigt. Egons pik, som var blevet helt slap ved den fĂžrste smerte, var nu pĂ„ fuld mast igen, og dryppede pikvĂŠske pĂ„ gulvet. Mon ikke vi kan fĂ„ han til at sperme, pĂ„ den her mĂ„de, sagde ĂŠldstesvenden, lad lige mig prĂžve. Han kĂžrte den ogsĂ„ fĂžrst et par gange helt ud og ind igen, men sĂ„ begyndte han pĂ„ lĂŠn-gere tag inde i rĂžven og skiftede angrebsvinkel hele tiden. SĂ„ fra venstre, sĂ„ hĂžjre, sĂ„ ne-defra og op og oppe fra og ned. Ved den sidste vinkel begyndte Egon at stĂžnne, Ă„h, Ă„hhh, jahhh, deeeer, deeerrr. Det er lige som med tĂžserne, grinede svenden, de elsker at fĂ„ den fra alle vinkler! Nu du siger det med tĂžserne, sagde Peter, sĂ„ tĂŠnder min tĂžs ogsĂ„ ret meget pĂ„ at fĂ„ vor-terne gnubbet. Skal vi ikke se, hvad ham her siger til det? Han ventede ikke pĂ„ svar, men mens de andre grinede, tog han fat i begge Egons bryst-vorter og begyndte at klemme og vride dem. Det fik Egon til at stĂžnne og klage sig endnu hĂžjere, men det havde ogsĂ„ den virkning, at han igen sendte store sprĂžjt ud af pikken. En del af det ramte Peters bukser, men da det var snavsede arbejdsbukser, var han ligeglad. Noget ramte ogsĂ„ den pik, han havde ladet hĂŠnge ud af bukserne klar til at blive suttet af. Det var anden gang, jublede Ejnar, vi skal nok fĂ„ den tĂžmt. SĂ„ fĂ„r de Egon ned pĂ„ knĂŠ, og efter tur fĂ„r de pikkene suttet af. Ejnar fĂžrst og lĂŠrlingen sidst, men de andre fik noget af en overraskelse, da han havde trukket sin pik ud. Den overgik alle de andre i stĂžrrelse. SĂ„ kommer han op at ligge hen over et af arbejdsbordene, og Ejnar rĂžvpuler ham. De lĂŠgger ham sĂ„ pĂ„ ryggen pĂ„ et andet vĂŠrkstedsbord, og her bliver han pulet af alle fire efter tur. Mens svendene var i gang med Egon fra begge ender, gik Ejner og rodede i nog-le bunker med gammelt trĂŠ. Pludselig fandt han noget, han kunne bruge. Nu skal I bare se, rĂ„bte han, det her er lige, hvad vi har brug for, og sĂ„ holdt han to gamle drejede bordben op over hovedet. Han gik hen til bĂŠnken, hvor svendene ikke havde afbrudt deres arbejde ud og ind i Egons mund og rĂžv. Se nu her, sagde Ejnar. Her for neden er der en rund kugle, tĂŠnk bare, hvordan det mĂ„ fĂžles, nĂ„r den gĂ„r gennem rĂžvhullet. Og se sĂ„ her lidt hĂžjere oppe, bliver den sĂ„dan langsomt tykkere og tykkere, inden den igen runder af og bliver smal. Lidt grundigt arbejde med det stykke mĂ„ kunne fĂ„ selv Egon til at blive tilfreds. Ældstesvenden, Poul, kiggede lidt pĂ„ benene. Du mĂ„ gĂžre lidt ved dem. FĂžrst mĂ„ du run-de det flade stykke i bunden, sĂ„ vi ikke river noget i stykker, og sĂ„ er der for langt op til der, hvor det rigtig begynder at blive tykt. Tag og skĂŠr det andet ben over lige lidt over knoppen og rund sĂ„ ogsĂ„ det skĂ„r, grinede han, sĂ„ skal den her rĂžv fĂ„ sig en rigtig, rigtig tur, som den sent vil glemme. Og sĂ„ gav han sig til at arbejde hurtigere og hĂ„rdere ind og ud og helt i bund, og lidt efter kom han under hĂžjlydt stĂžnnen. Under den omgang med fire pikke i rĂžven og to i munden, var Egon selv kommet endnu to gange, skĂžnt med noget mindre ladninger end de to fĂžrste. Hvad for en, begynder vi med, spurgte Peter. Han og Poul stod med hver sit bordben i hĂ„nden. Begge Bordben nĂŠrmest drev af den smĂžrelse, de havde vĂŠret dyppet i. Vi begynder med det her, sagde Poul, som stod med det ben. Som langsomt blev tykkere og tykkere, indtil det igen hurtigt rundede af. Det mĂ„ vĂŠre godt til at Ă„bne ham rigtigt op. SĂ„ kan det andet drĂŠne resten af spermen id at hans sĂŠdknop, og samtidig give rĂžv-musklerne og lĂŠberne en ordentlig omgang. Som sagt sĂ„ gjort. Ejnar og lĂŠrlingen blev placeret pĂ„ den anden side af bordet, hvor de tog fat i hver sit ben og holdt et presset ned ved Egons hoved, sĂ„ hans rĂžv og rĂžvhul var helt Ă„bent og tilgĂŠngeligt. Straks begyndte Poul at presse sit bordben op i Egons rĂžv. FĂžrst gled det ind og et stykke op uden besvĂŠr, men efterhĂ„nden som det blev tykkere, krĂŠvede det mere plads, end noget af det andet, Egon havde haft oppe indtil nu. Poul pressede forsigtigt videre, til Egon rĂ„bte AVV, AVVV ikke mere, ikke mere. Poul trak det sĂ„ lidt tilbage og begyndte med smĂ„ bevĂŠgelser frem og tilbage, og lidt efter lidt kom det lĂŠngere ind og Egons rĂžvsider blev Ă„bnet endnu en tak. Men der var stadig omkring en tredjedel eller mĂ„ske kun en fjerdedel tilbage inden det smalle sted. Mon knoppen pĂ„ mit ben er lige sĂ„ tyk som det tykkeste sted pĂ„ det der? Sagde Peter, for hvis det er, sĂ„ mĂ„ du hellere fĂ„ ham Ă„bnet endnu mere op. Kurt, find lige en skydelĂŠre. Den var hurtigt fundet og benene mĂ„lt. Knoppen var 3 mm mindre i diameter end det tyk-keste sted pĂ„ Pouls ben, sĂ„ de blev hurtigt enige om at fortsĂŠtte indfĂžrelsen. Kun Egon var imod den beslutning, men hans mening talte ikke, sĂ„ Poul begyndte igen med de smĂ„ bevĂŠgelser frem og tilbage, mens han hele tiden satte lidt mere pres pĂ„, nĂ„r det gik ind. Egons rĂžvmuskler havde haft tid til at vĂŠnne sig lidt til det sidste punkt, sĂ„ de fĂžrste cen-timeter gik ind uden det helt store besvĂŠr og uden andet end stĂžn fra Egon. Nu manglede der kun en centimeter, sĂ„ ville det tykkeste sted presse mod rĂžvlĂŠber og rĂžvmuskler. Langsomt men stĂŠdigt kom benet lĂŠngere ind under grynt og smĂ„ skrig fra Egon, men ingen blod. Pludselig forsvandt det et stykke op i tarmen, nĂŠrmest af sig selv, og Egon udstĂždte et lydeligt ÅÅÅHHH. SĂ„ snart det tykkeste stykke havde passeret ringmusklen, nĂŠrmest sugede den sig forbi og ned over rundingen til det smallere stykke. OgsĂ„ de andre kom med smĂ„ udrĂ„b og smilede. Flot klaret, sagde Peter, men nu skal det jo ud igen. Det viste sig at vĂŠre svĂŠrere end indfĂžrelsen, da det afrundede stykke kun var ganske kort. Peter trak i benet, og de sĂ„ men undren og fascination pĂ„, hvordan han nĂŠrmest trak det indre af Egons rĂžvkanal udad mod Ă„bningen. De kunne tydeligt se, hvordan ringmusklen klyngede sig til det smalle stykke, men da Poul trak hĂ„rde, ploppede den brede stykke ud af ringmusklen, og nu gled resten af benet ud ad nĂŠrmest af sig selv, eller rettere pĂ„ grund af ringmusklens pres. Det mĂ„ vi nok hellere gĂžre et par gange til, sagde Poul, og sĂ„ pressede han benet indad igen. Denne gang ikke med de mange smĂ„ bevĂŠgelser, men med et stadigt pres, og ind gled benet, og med endnu et skrin og et efterfĂžlgende dybt ÅÅÅHH, gik det bredeste styk-ke igen gennem ringmusklen. SĂ„ ud med endnu et skrig og sĂ„ ind igen. Ud og ind gik det nu hurtigere og hurtigere og nu ikke med skrig, men kun med grynt og suk fra Egon. SĂ„ mĂ„ det vĂŠre klar til dit ben, grinede Poul, og trak sit ben helt ud, Peter indtog nu Pouls position, og ganske rigtigt forsvandt knoppen ind kun med et lille skrig fra Egon. Han kĂžrte det lĂŠngere ind, og pĂ„ Egens reaktion, var det helt tydeligt, at nu gned knoppen hen over hans prostata blĂŠre. PrĂžv, om du ikke kan malke endnu en portion ud af ham, hvis du bliver ved med at kĂžre hen over den knop, grinede Poul. Og det var netop. Hvad Peter gjorde, fĂžrst langsomt, sĂ„ hurtigt, sĂ„ ganske lamgsomt, mens han omhyggeligt aflĂŠste Egons reaktion, sĂ„ han var helt klar over, hvor han havde benknoppen i forhold til knoppen i Egons rĂžv. Egons pik var nu igen brĂŠdthĂ„rd, efter den havde vĂŠret skrumpet noget under indfĂžrelsen af det fĂžrste ben. Men til forskel fra det sĂŠdvanlige, sĂ„ lĂŠkkede den praktisk taget ingen vĂŠske, og da han lidt efter kom i en kraftig orgasme, kom der end ikke den mindste drĂ„be. Juhuu, jublede Ejnar, sĂ„ har vi fĂ„et tĂžmt ham for sperm. Nej, hvor han fĂ„r Ăžmme nosser her i aften og mĂ„ske hele dagen i morgen. Men nu var Peter sĂ„ kommet til den Ăžvelse, der hed knop ind og ud af ringmuskel og rĂžv-lĂŠber, og med stigende fascination, ikke mindst fra Ejnars side, sĂ„ de, hvordan rĂžvmuskel og rĂžvlĂŠber skiftevis blev trukket ud og sĂ„ igen presset ind pĂ„ plads. Hold da kĂŠft, hvor mĂ„ det gĂžre nas, stĂžnnede Ejnar, helt vĂŠk i sin egen liderlighed. Gad vidst, hvordan, det fĂžles, Egon, hvordan er det? Men alt, hvad Egon kunne bidrage med var suk og stĂžn, sĂ„ det blev Ejnar ikke klogere af. De to svende udvekslede sigende blik-ke, og Poul gik en kort tur rundt i vĂŠrkstedet og samlede noget op. Nu, sagde Poul, og med et snuptag havde de fĂ„et Ejnar op pĂ„ ryggen pĂ„ bordet ved siden af Egon. Inden Poul fik samlet sig over forskrĂŠkkelsen, havde de bukket ham helt sam-men, og Poul havde bundet hans hĂŠnde og fĂždder sammen med de reb og snore, han lige havde samlet samme. Jvad fanden, hvad er meningen, skĂŠldte Ejnar. FĂ„ de snore af mig i en fart. NĂŠh, nĂŠh lille ven, grinede Poul. Vi har lagt mĂŠrke til, hvor interesseret, du er i, hvordan det mĂ„ vĂŠre at fĂ„ noget op i rĂžven, og nu er det sĂ„ tid til, at du fĂ„r din nysgerrighed styret. Nej, stop det lort, FĂ„ mig ned herfra i en fart, skĂŠldte Ejnar. NĂ„, nĂ„, nĂ„nĂ„, er det nu pludselig dig, der udsteder ordre. Det kan du godt glemme alt om, grinede Peter, som allerede stod parat ved Ejnars rĂžv med det fĂžrste stoleben i hĂ„nden, mens Poul tog sig af at holde Ejnar fast trods hans forsĂžg pĂ„ at vrikke sig fri, Uden videre dikkedarer begyndte Peter sĂ„ at presse spidsen af stolebenet mod Ejnars rĂžvhul. Nu vil jeg sĂ„ hĂ„be for dig, at du har rundet det her ben godt af, grinede han, ellers er det vĂŠrst for dig selv. Han pressede, og trods Ejnars forsĂžg pĂ„ at klemme rĂžvhullet sammen, gled spidsen ind, og benet begyndte sin lange vandring op mod den tykkeste ende. Mens svendene havde gang i det med Ejnar, havde lĂŠrlingen, Kurt, sin egen ide. Han var igen sĂ„ liderlig, at han havde brug for at fĂ„ endnu en udlĂžsning, sĂ„ han havde fjernet bordbenet, som Peter havde efterladt i Egons rĂžv, og han var nu i gang med en seriĂžs kneppetur. Netop i det Ăžjeblik gik dĂžren til vĂŠrkstedet op, og bossen trĂ„dte ind. Han stivnede, da han i stedet for det sĂŠdvanlige arbejde sĂ„ en rĂŠkke nĂžgne kroppe i aktivitet omkring det samme arbejdsbord. Han skulle lige til at rĂ„be noget, men tog sig sĂ„ i det, lukkede forsig-tigt dĂžren og listede op ad trĂŠtrappen til kontoret. Kontoret lĂ„ pĂ„ en slags hylde ud over vĂŠrkstedet, sĂ„ optog det ikke unĂždig plads, og bossen havde god udsigt over, hvad der foregik i vĂŠrkstedet. Trappen knirkede lidt, men det bemĂŠrkede de fem nĂžgne fyre ikke, de var alle alt for optaget af deres sex-udskejelser. For ikke at afslĂžre sig, havde han ikke tĂŠndt lys, og han satte sig nu ved sit bord, hvorfra kan kunne overskue hele vĂŠrkstedet bortset fra lageret, som lĂ„ under hans balkon. Hans ansatte var ganske klar over, at han pĂ„ den mĂ„de kunne kontrollere deres arbejde og om de arbejdede, og det var de ind imellem ret trĂŠtte af. Men de vidste ogsĂ„, at han tit sad med en teaterkikkert og betragtede dem, og det var ikke for at kontrollere deres arbejde. De var helt klar over, at han havde sine kun dĂ„rligt skjulte perversioner, og hertil hĂžrte at nyde synet af de unge kroppe i vĂŠrkstedet. Somme tider drillede de ham ved at arbejde med nĂžgne overkroppe og kun ifĂžrt tynde gymnastikbukser, som ikke skjulte ret meget af deres vedhĂŠng. SĂ„ vidste de, at han blev oppe pĂ„ balkonen, og de vidste ogsĂ„ godt, at han havde teaterkikkerten rettet imod dem med den ene hĂ„nd og den anden omkring sit stive lem. Og nu havde han fundet teaterkikkerten frem og stillet ind pĂ„ det helt usĂŠdvanlige optrin med de fem nĂžgne fyre. Han fik hurtigt konstateret, at de to svende stod pĂ„ hver sin side af bordet. Og lidt efter gik det op for ham, at den fyr, som Peter bearbejdede med et eller andet instrument i rĂžven, var arbejdsdrengen Ejnar. Og nu, nu havde Poul presset Ejnars mund op og stukket sin pik ind i den. For fanden da, var det sĂ„dan, det foregik, nĂ„r han var ude hos kunder, eller 
NĂ„, var Ejnar til sĂ„dan noget, det havde han ikke vidst fĂžr. Og han var ogsĂ„ klar over, at det var Kurt, som stod og gav en fremmed fyr en ordentlig omgang rĂžvpul. Og sikken en pik, han havde, ham Kurt, og sikken, han kunne pule. Man mĂ„tte hĂ„be, at ham der den fremmede kunne lide det. Men hvem var han? Der var et eller andet bekendt ved ham. Han rettede kikkerten direkte mod hans ansigt, som delvis var vendt lige mod ham, og nu Ă„bnede fyren, drengen, Ăžjnene og kiggede direkte mod ham, eller i hvert fald i hans retning. Om han rent faktisk kunne se ham, som han sad der i relativ mĂžrke, vidste han ikke. Men er det ikke, jo, det kan ikke fejle, det er jo knĂŠgten fra kiosken. Ham han havde suttet pik pĂ„ et par gange, og som ogsĂ„ havde suttet hans pik. Jo, sĂ„ gu var det ham. Ja sĂ„, han var ogsĂ„ til pik i rĂžven, den viden skulle han huske at udnytte ved nĂŠste sammenkomst i baglokalet. Ved tanken om det, sprĂžjtede han sĂŠden ud pĂ„ under bordet med en tilfreds grynten, men han beholdt pikken i hĂ„nden, for de var endnu ikke fĂŠrdige, dem dernede. Slut pĂ„ denne episode, men historien fortsĂŠtter pĂ„ cykel i SkĂ„ne, og det gĂ„r ret vildt for sig, skulle jeg hilse at sige.