Homonoveller
Login

Egon i knibe del 6

Oleole13 · ⭐ -
Kap 6.: Sengefantasier. Benny, fra klassen og Egons bedste ven Ejnar 17 og Peter 15, pedeldrengene Tankerne snublede rundt i hovedet pĂ„ Egon. Det havde vĂŠret alt for mĂŠrkeligt og uforstĂ„eligt, hvad der var sket i lĂžbet af dagen, og han kunne slet ikke forstĂ„ sine egne fĂžlelser og tanker. Han vendte sig for gud ved hvilken gang, trak knĂŠene op under sig og dĂŠkkede ansigtet med halvdelen af puden og prĂžvede at tvinge alle tanker ud af hovedet. Han lĂ„ lidt og mumlede: sove, sove, sove, men sĂ„ sĂ„ han igen billedet af Mortensen. Mortensen, som han stod foran katederet med spanskrĂžret i hĂ„nden, og, og 
.. han prĂžvede at tvinge sig til ikke at bemĂŠrke det, men sĂ„ alligevel ganske tydeligt for sig Mortensens tynde gymnastikbukser og den tydelige aftegning af noget stort, noget stort og mĂžrkt, og endnu engang begyndte det at dunke i Egons pik. Det var det, han ikke kunne forstĂ„, og som gjorde ham helt forvirret. Hvorfor reagerede han sĂ„dan, hver gang han tĂŠnkte pĂ„ de uhyrlige ting, der var sket med ham i dag - og i de sidste dage? Alle de frygtelig, uartige ting, som drengene fra karreerne og nu ogsĂ„ unge lĂŠrer Mortensen havde gjort ved ham. Og havde Mortensen vidst noget om, hvad karrĂ©-drengene ville gĂžre ved ham, da han skyndte sig ud af klasselokalet? Heldigvis havde hans far og mor ikke vĂŠret der, da han endelig var kommet hjem, sĂ„ de havde ikke set hvilken tilstand, han var i, og derfor heller ikke stillet spĂžrgsmĂ„l, spĂžrgsmĂ„l som Egon ville have haft svĂŠrt ved at finde pĂ„ forklaringer til. I stedet havde han haft god tid til at tage et meget nĂždvendigt langt og varmt bad, efter at han fĂžrst havde siddet i nĂŠsten en uendelighed pĂ„ toilettet, inden han havde fornemmelsen af, at han var blevet af med al den sperm, der ikke var lĂžbet ud af sig selv og ned ad hans ben pĂ„ vejen hjem. Og sĂ„ havde han til sin store lettelse opdaget, og tarmen og Ă„bningen ogsĂ„ kunne fungere pĂ„ den normale mĂ„de - trods en voldsom Ăžmhed! GrĂŠdt lidt havde han ogsĂ„. MĂ„ske var det pĂ„ grund af de smerter, der ligesom kom og gik, nogle fra de rĂžde, lidt hĂŠvede striber, som Mortensens spanskrĂžr havde efterladt, nogle direkte fra rĂžvhullet, som jo dels ogsĂ„ havde smagt spanskrĂžret og dels de 8 drengepikke, hvoraf nogle var ganske velvoksne. MĂ„ske var det ogsĂ„ af skamfĂžlelse. Skam over at vĂŠre blevet benyttet, udnyttet pĂ„ den horrible mĂ„de, og sĂ„ ogsĂ„ skam over at han pĂ„ en mĂ„de havde kunnet lide det. Ja, og skam over, at han ogsĂ„ selv havde spermet, endda flere gange. Og skam over at han fik stivpik, nĂ„r han tĂŠnkte pĂ„ det og ikke kunne lade vĂŠre med at gnide pĂ„ den. Og sĂ„ billedet af Mortensens nĂŠrmest gennemsigtige gymnastikbukser! Det vĂŠrste havde vĂŠret middagsmaden. Ikke maden, den var fin nok, nĂŠrmest Egons livretter: frikadeller og kĂŠrnemĂŠlkssuppe. Nej, det var selve det at sidde ved bordet. At finde en siddestilling, hvor det ikke gjorde alt for ondt i bagdelen. Men pĂ„ en eller anden mĂ„de lykkedes det, uden at hans forĂŠldre fandt hans gentagne skiften stilling sĂ„ pĂ„faldende, at de kommenterede den. Senere var Benny kommet over. Benny, som boede pĂ„ den anden side af vejen kun et par huse vĂŠk, var hans bedste ven, men han gik ikke til svĂžmning. Naturligvis vidste Benny, at Egon havde siddet efter, og han var sprĂŠngfĂŠrdig af nysgerrighed efter at hĂžre, hvad Egon havde oplevet. Om bare noget af det, rygterne fortalte, var rigtigt. Jo, jo, de havde ogsĂ„ fĂ„et lavet deres matematikstykker, men det havde vĂŠret svĂŠrere end nogensinde at koncentrere sig om stykkerne, og de var da ogsĂ„ fĂžrst blevet fĂŠrdige, efter at Egons mor to gange havde vĂŠret inde for at fortĂŠlle, at det nu da vist var ved at vĂŠre sengetid. Benny havde spurgt og spurgt, og havde vĂŠret ikke sĂ„ lidt irriteret over, at det havde vĂŠret sĂ„ svĂŠrt at fĂ„ Egon til at fortĂŠlle, det lignede ham ikke. Men Egon havde hele tiden mĂ„ttet passe pĂ„, ikke at komme til at buse over med det seksuelle, for pĂ„ en mĂ„de, var det jo det, han allerhelst ville fortĂŠlle om. Men han fortalte om spanskrĂžret og reglerne, og om hvordan nogle af de andre drenge havde mĂ„ttet lĂŠgge sig over katederet, og han fortalte ogsĂ„ om de der sĂŠrlige slag, som faldt lige ned mod sĂžmmen mellem ballerne. Til sin store overraskelse opdagede Egon, at Benny ret tydeligt blev ophidset over at hĂžre om afstraffelserne. Nej, ikke ophidset pĂ„ den mĂ„de, at han blev gal pĂ„ Mortensen, slet ikke, nĂŠh, nĂŠh, han blev rĂžd i hovedet, og Egon kunne tydeligt se, at der kom en betragtelig bule i Benny bukser. TĂŠndte Benny ogsĂ„ pĂ„ sĂ„dan noget? Det havde gjort Egon modigere, sĂ„ han havde ogsĂ„ fortalt om, hvordan han selv havde fĂ„et slag. Nej selvfĂžlgelig fortalte han ikke, at han havde mĂ„ttet tage bukserne af, at han havde spermet og alt det der, men alligevel. Benny ville have ham til at tage bukserne af og vise ham striberne, men det havde han alligevel ikke villet gĂžre, for det var ikke kun Benny, der havde fĂ„et stĂ„dreng! Og sĂ„ havde han hviskende fortalt om Mortensens gymnastikbukser, og hvordan man tydeligt havde kunnet se, at han havde fĂ„et jern pĂ„, og hvordan man ogsĂ„ havde kunnet se selve pikhovedet.. Havde Egon vidst, at Benny nu lĂ„ derhjemme og fantaserede om spanskrĂžr og Mortensens pik, mens han onanerede pĂ„ det lifligste, sĂ„ havde han mĂ„ske alligevel fortalt noget mere. Men det vidste han ikke. Han havde heller ikke fortalt Benny, at han uden for skoleporten havde mĂždt pedellens drenge, Ejnar og Peter. De havde siddet pĂ„ de tomme cykelstativer og tydeligvis ventet pĂ„ ham. Hej Egon, havde Ejnar sagt, har du travlt? Øhh, jaaa, faktisk, havde Egon stammet. At mĂžde nogen overhovedet, og sĂ„ pedeldrengene, det var det sidste, han havde kunnet Ăžnske sig, i den situation han var i, og han havde forsĂžgt at smutte vĂŠk. SĂ„ let var det ikke gĂ„et. Begge drenge havde rejst sig og stillet sig foran Egon, og der var kun den ene vej videre frem. Du har nok siddet efter, hva! konstaterede Peter. Hos Mortensen. Jamen det var der jo ingen mening i at benĂŠgte, for hvorfor skulle han ellers fĂžrst komme ud fra skolen pĂ„ det her sene tidspunkt. Hvordan smagte det sĂ„? SpanskrĂžret? grinede Ejnar efter en lille pause, hvor Egon var blevet kobberrĂžd i hovedet. Ja, for du fik da vel ogsĂ„ spanskrĂžret at smage? grinede han igen. Hvad vidste de? Havde de andre sagt noget? Kunne det ses pĂ„ ham? gik det gennem hovedet pĂ„ Egon. Jo, det havde de selvfĂžlgelig, men hvor meget og hvad vidste de? AltsĂ„ jeg skal gĂ„ nu, forsĂžgte Egon, jeg er allerede sent pĂ„ den, mine forĂŠldre. Ja, dine forĂŠldre, grinede Ejnar, de skulle jo ikke sĂ„ gerne vĂŠre hjemme, fĂžr du fĂ„r vasket det der sperm ud af hĂ„ret. Og sĂ„ havde han grinende peget pĂ„ Egons spermsĂžlede hĂ„r. Forvirret havde Egon taget sig til hĂ„ret med den frie hĂ„nd, og blussede om muligt endnu mere, da han hurtigt trak hĂ„nden vĂŠk fra den slimede masse og forbavset kiggede pĂ„ det, der fulgte med hĂ„nden. Begge drenge havde slĂ„et en skraldlatter op. Og hvad er det? Hvad er det for noget, der lĂžber ud af dit bukseben? Der! Og ned ad lĂ„ret? Havde Peter spurgt, idet han samtidig havde bĂžjet sig ned i knĂŠene for at betragte fĂŠnomenet tĂŠttere pĂ„. Mon ikke ogsĂ„ det er, jo, sĂžrme, sagde han, efter at han havde placeret en pegefinger i det og lĂžftet en klat op. Jo, sĂžrme, det er sperm, sagde han, se selv, havde han sagt og fĂžrt fingeren hen mod Egon. Eller smag selv, og sĂ„ havde han gnedet fingeren hen over Egons lĂŠber og stukket den en smule ind mellem lĂŠberne, inden Egon havde kunnet nĂ„ at reagere. Ad, hold da op med det svineri, havde Egon udbrudt, men havde samtidig til sin skrĂŠk mĂŠrket, hvordan blodet begyndte at lĂžbe til pikken. Åh, hold da op mand, hvad skulle sĂ„dan en lille klat betyde, efter al den sperm, de siger, at du har slugt. FĂžj for fanden. Hvordan smagte det? BĂžssekarl! Slugte du det virkelig? Hvad med at smage pĂ„ min? Og sĂ„ havde Ejnar taget sig til skridtet og holdt det inviterende hen mod Egon. Egon havde ikke kunnet lade vĂŠre med at kigge mĂ„ske lidt for lĂŠnge pĂ„ den bule, Ejnars hĂ„nd viste frem, og nu var den helt gal dernede i bukserne. Det dunkede faretruende. Jo, for farligt var det, han havde jo ikke engang underbukser pĂ„, sĂ„ det ville meget hurtigt blive alt for tydeligt, hvordan han reagerede pĂ„ den her snak. Han havde fĂ„et presset sig mellem de to drenge og begyndte at lĂžbe, men det var kun en kort frist, inden de havde indhentet ham og fĂ„et tvunget farten ned til langsom skridtgang. Jamen, nĂ„r du skal skynde dig sĂ„ meget, sĂ„ mĂ„ vi hellere fĂžlges med dig og passe pĂ„, at der ikke er en eller anden af de slemme mĂŠnd, der skulle fĂ„ Ăžje pĂ„ den der bule, havde Ejnar grinende sagt, idet han klaskede en hĂ„nd ned over den bule i Egons venstre bukseben, der kun var skrumpet en lille smule, og som ved den pludselige berĂžring igen tog fart. Egon havde skubbet hans hĂ„nd vĂŠk, men den var hurtigt tilbage igen, og med en fiks manĂžvre bag om ryggen med den anden hĂ„nd, havde Ejnar fĂ„et et fast tag i Egons arm - og den anden bar skoletasken, sĂ„ den kunne han heller ikke bruge. Det er nok sikrest, at jeg holder hĂ„nden her, sĂ„ er der ingen, der kan se din stĂ„pik, grinede han, og klemte omkring den. Er det rigtigt, at du sprĂžjtede bĂ„de da Mortensen klemte dine nosser, og da de raske drenge pulede dig? Egon havde prĂžvet at gĂžre sig fri i stedet for at svare. En mor med barnevogn og en unge hĂŠngende fast ved hĂ„ndtaget pĂ„ hver side kom imod dem pĂ„ fortovet. De var lige ud for tobakskiosken. Kiosken hvor man ogsĂ„ kunne kĂžbe aviser og blade, ja og sodavand og Ăžl, og snakken gik om, at mĂŠndene ogsĂ„ drak Ăžl ude bagved. StĂ„ stille her og lad som om du kigger pĂ„ vinduet, hviskede Ejnar, som havde drejet Egon om, sĂ„ han nĂŠsten stod med nĂŠsen ind i ruden. Peter stod sĂ„ han spĂŠrrede for udsigten ved hans anden side. Bare stĂ„ stille og kig, sagde Ejnar, mens hans hĂ„nd fortsatte med at gnubbe og klemme Egons nu helt hĂ„rde rod. Du ved, hvor jeg arbejder, ikke Egon? Jo, det vidste han godt, han havde flere gange set Ejnar ved vĂŠrkstedet, enten nĂ„r han og de to svende holdt rygepause ude foran ved det grĂžnne hegn, eller nĂ„r han var ved at hjĂŠlpe med at bringe varer ind eller ud. Ok, nĂ„r du kommer forbi og ser, at porten stĂ„r pĂ„ klem, sĂ„ er mester ude hos kunder, og sĂ„ kigger du ind, klart! grinede han. SĂ„ er jeg sikker pĂ„, vi kan finde pĂ„ et eller andet sjovt, som svendene ogsĂ„ vil vĂŠre med til. Det er for resten en ordentlig tamp, du har her nede, har du haft den oppe et eller andet sted? Og alt imens gned han videre, og ingen af de tre lagde mĂŠrke til, at bĂ„de kioskmanden og en af hans kunder havde fĂ„et Ăžje pĂ„ dem, og havde ret frit udsyn til hvad Ejnars hĂ„nd foretog sig. Nej, men, havde Egon stammet. Nej, men de siger, at Gurli og Doris er helt vilde efter den, grinede Peter. Åh, nej, nej, stĂžnnede Egon, stop Ejnar, stop, ellers. Ellers hvad? Ellers skyder du dit piksnot? Det er netop det, der er meningen. Vi skal lige se, om der overhovedet er mere tilbage i de nosser. Og det var der. Godt nok ikke sĂ„ meget, som de tidligere gange, men nok til 3 tre strĂ„ler og sĂ„ lidt dryp, og hurtigt viste der sig en voksende vĂ„d plet pĂ„ buksebenet, og noget gled lĂŠngere ned og ud af buksebenet. Det kan nok vĂŠre, at de to herre i kiosken fĂžlte noget varmt i bukserne. Kioskmanden rĂžmmede sig helt rĂžd i hovedet. Det var som fanden! UdbrĂžd han. Hej med dig, sĂ„ ses vi nĂŠste uge, havde Ejnar sagt, og sĂ„ var de vĂŠk og havde overladt til Egon, hvordan han ville klare sig hjem. Hmm, Johansen, Ăžhhh, ja, for pokker, sĂ„ du det? SĂ„ du hvordan han udgĂžd sin sĂŠd? Ja, hĂŠĂŠ, det var noget af en ladning, skulle jeg mene. Og en ikke ringe hane, om jeg sĂ„ mĂ„ sige. Nej for fanden, Johansen, den ville jeg godt prĂžve. SĂ„ du ogsĂ„, hvordan han sĂ„ ud? Sperm i hĂ„ret og helt gennemblĂždte bukser? Joo, jahh, det, det kunne jeg ikke sĂ„ godt undgĂ„. Kunne du ikke ordne noget, Johansen, fĂ„ ham ud i baglokalet og sĂ„dan? Joo. Jaaah, jeg ved ikke. Kunne du kende nogen af dem? De mĂ„ jo vĂŠre henne fra skolen. Du kender nĂŠsten alle mennesker. Joo, jaaahh, de to andre var pedellens drenge. Dem har jeg en del besvĂŠr med. Men ham den anden, Johansen, ham den anden, det er ham, det drejer sig om, kender du ikke ham. Joo, jaaahh.. For fanden, Johansen, hold dog op med det jooh og jaaah og kom til sagen. Kender du ham? Hvem er det? Joohh, altsĂ„, Johansen sĂ„ helt forskrĂŠkket ud. Han kommer her da engang imellem for at hente avis til sin far og Familiejournalen til sin mor. Jeg ved ikke, hvad han hedder og sĂ„dan, men jeg tror, familien bor lige henne pĂ„ en af villavejene. Johansen, du er en knag. Hvis nogen skulle kunne lokke ham ud i baglokalet, sĂ„ er det dig. Jooh, jaahh, det skulle jeg da ogsĂ„ mene. Men den samtale kendte Egon ikke noget til, ellers havde det nok varet endnu lĂŠngere, inden han var faldt i sĂžvn. FortsĂŠttes - mĂ„ske - der er jo nok af lĂžse ender. Skulle du vĂŠre leveringsdygtig i ideer, sĂ„ vil de vĂŠre meget velkomne. Historien foregĂ„r i en "fantasiverden", hvor der ikke forekommer HIV eller AIDS, derfor er der nul sikker sex i historien, sĂ„ undlad venligst at efterligne personerne. Historien er forfatterens ejendom, og mĂ„ ikke uden hans tilladelse mangfoldiggĂžres, men du mĂ„ gerne dele den med dine venner. Jeg har givet tilladelse til at historien kan bringes pĂ„ http://homonoveller.com Forfatteren under pseudonymet oleole, ser meget gerne, at du skriver til ham om, hvad du synes om historien.