Homonoveller
Login

Egon i knibe del 19

Oleole13 · ⭐ -
Kap 19.: Cykelturen - 5, Sadisten pĂ„ campingpladsen. De slog teltet op nĂŠr en bondegĂ„rd og sov til hen mod middag. Ragerne havde smidt dem ind pĂ„ bagsĂŠdet af en af bilerne og droppet dem igen ved deres cykler. Hele vejen havde de siddet men en stor raggerpik begravet dybt i rĂžven, sĂ„dan bare for at sige pĂŠnt farvel, grinede raggerne. De gymnastikbukser, som de smed ud af vinduet et lille stykke fremme, var blevet Ăždelagt ved, at der var klippet hulle i dem forskellige steder. Ikke kun tilfĂŠldige steder, men de havde ikke andet at tage pĂ„, sĂ„ 
 De havde fundet et sted til at slĂ„ teltet op ret tĂŠt ved deres cykler. Selv om de var interesserede i at komme sĂ„ langt vĂŠk fra raggerne som muligt, havde de vĂŠret sĂ„ Ăžmme og udmattede, at de ikke havde haft krĂŠfter til at komme lĂŠngere vĂŠk. NĂŠste dag cyklede de til Ystad og slog teltet op pĂ„ en campingplads. De havde nu ligget der i to dage og var kommet nogenlunde til hĂŠgterne, bl.a. ved at tilbringe det meste af dagen i Øresunds bĂžlger. At de stadig var mere end Ăžmme i rĂžven, fandt de ikke mĂŠrkeligt, men den fornemmelse i nosserne, efter at de havde vĂŠret sĂ„ grundigt drĂŠnet, var ny og overraskende, i hvert fald for Benny. Nu sidst pĂ„ den lyse aften gik Egon over til det enlige badevĂŠrelse, efter Benny havde fĂ„et sit brusebad. DĂžren kunne selvfĂžlgelig ikke lĂ„ses. Mens han stod der med ryggen til dĂžren, hĂžrte han, at der kom en ind. Han fĂžlte, at der stod en tĂŠt bag ved ham i det lille rum. Samtidig tabte Egon sin sĂŠbe og bĂžjede sig frem for at samle den op. Hvad sĂžren er det, hĂžrte han manden bag sig sige, og han rejste sig hurtigt op. Nej, sagde manden, lad mig lige se, buk dig ned igen. Egon var nu klar over, hvad det var, manden havde set, det mĂ„tte vĂŠre hans rĂžv og ikke mindst det Ăžmme og udblokkede rĂžvhul. Jeg sagde bĂžj dig ned, sagde manden hĂ„rdt, da Egon ikke reagerede. Da han stadig ikke reagerede, gav manden ham et hĂ„rdt slag pĂ„ den ene balle, greb ham om nakken og tvang ham forover. SĂ„ stĂžtter du med hĂŠnderne pĂ„ gulvet og bliver stĂ„ende sĂ„dan, mens jeg lige tjekker det her, sagde han, og gav Egon et hĂ„rdt slag pĂ„ den anden balle. For fanden, det ser brugt ud, det her, sagde han og mĂŠrkede med to fingre omkring pĂ„ Egons stadig ophovne og Ăžmme rĂžvlĂŠber. Egon udstĂždte straks et lille skrig. Ja, fanme er de, sagde manden. Stik mig lige den sĂŠbe, du har der pĂ„ gulvet. Jeg sagde stik mig den sĂŠbe, snerrede han igen, da Egon ikke reagerede, og samtidig fik han to hĂ„rde slag i enden. Egons pik begyndte langsomt at fyldes. Manden fik sĂŠben. KĂžrte den hen over rĂžvlĂŠberne, Pressede den lidt ind og drejede rundt, sĂ„ lĂŠberne og indgangen blev smurt godt ind. SĂ„ lod han sĂŠben falde og tog fat med to fingre igen. KĂžrte dem rundt og rundt over de Ăžmme lĂŠber og pressede dem lidt efter lidt ind mellem dem og ind gennem rĂžvmusklen. Egon sukkede og stĂžnnede, men hans pik voksede og voksede, hvad manden ikke kunne undgĂ„ at bemĂŠrke. NĂ„, det er sĂ„dan, det er fat, snerrede manden. Din rĂžv har nok fĂ„et en ordentlig omgang her for nylig. Er det din lille ven, der har kunnet klare det helt alene? Åhhh, uhhh, neejjj ikke Beeennnyyy, stĂžnnede Egon. Nej, det tĂŠnkte jeg nok, sagde manden, og stak endnu en finger op i Egon. NĂŠh, det har nok vĂŠret nogen stĂžrre pikke end den, han kan mĂžnster, ikke sandt? Har det ikke vĂŠret nogen stĂžrre pikke? ÅÄÄÄhhh, uuuhhh, var det eneste Egon kunne sige, mens manden nu kĂžrte de tre fingre ind og ud af hans rĂžv og hen over hans hĂ„rde glĂŠdesknop. Og du kunne lide det, ikke? Snerrede manden videre. Du kunne lide det, spurgte jeg, sagde han og greb i det samme om Egons Ăžmme nosser med den anden hĂ„nd. AAAVVV, ÅÅÅHHH, stĂžnnede Egon. NĂ„, de her har nok ogsĂ„ fĂ„et en omgang, grinede manden. Det mĂ„ vi hellere kigge lidt nĂŠrmere pĂ„. Og sĂ„ trak han fingre ud af Egons rĂžv. Nu tager du lige dine ting, og sĂ„ fĂžlger du efter mig over til min campingvogn. Nej lad bare de bukser vĂŠre. RĂŠk mig dem og dit hĂ„ndklĂŠde. NĂžgen og med en stĂ„pik, der langsomt mistede noget af sin rejsning pĂ„ vejen, fulgte Egon i hĂŠlene pĂ„ manden hen til hans lille campingvogn, der stod lidt afsides pĂ„ den mere end halvtomme plads. ”Luk dĂžren efter dig,” sagde manden, som ikke havde vendt sig om bare en enkelt gang, for at se, om Egon nu ogsĂ„ fulgte med. Det var han sikker pĂ„, at han gjorde. Han tog et tĂŠppe fra en af bĂŠnkene, foldede det sammen og dĂŠkkede bordet med det. ”LĂŠg dig op her, pĂ„ ryggen, sĂ„ fĂ„r vi se.” Uden vrĂžvl lagde Egon sig op pĂ„ bordet, lidt usikker pĂ„, hvad manden var for en. Var han lĂŠge eller hvad, og ville han hjĂŠlpe ham, eller? Jo, hjĂŠlpe ham skulle det vise sig, at manden ville, men ikke helt pĂ„ den mĂ„de, Egon forestillede sig. Bordet var ikke stĂžrre, end Egon lige kunne fĂ„ plads til at hvile med hovedet i den ene ende og det meste af mĂ„sen i den anden, mens benene hang ned over kanten. Dog ikke ret lĂŠnge, for manden tog fat under begge haser og lĂžftede benene op, sĂ„ Egon til sidst havde fĂždderne oppe ved hovedet. Manden stillede pĂ„ en lampe, sĂ„ den lyste lige mod Egons rĂžv. ”Lad os sĂ„ se lidt nĂŠrmere pĂ„ det her, og fĂ„ opklaret noget om, hvad der er sket.” Han tog noget creme pĂ„ fingrene pĂ„ den ene hĂ„nd, og begyndte at smĂžre det ud over Egons Ăžmme rĂžvlĂŠber. Ӂh,” sukkede Egon, dels ved berĂžringen af de Ăžmme lĂŠber, dets ved fornemmelsen af den kolde creme, som egentlig gjorde godt. ”Jah, de er temmelig opsvulmede og rĂžde, de her. Og Ăžmme mĂ„ de ogsĂ„ vĂŠre som bare pokker,” sagde han, mens han kĂžrte fingrene rundt og rundt om rĂžvhullet, mens Egon stĂžnnede og sukkede. ”Hvor galt er det,” spurgte han sĂ„, mens han begyndte at klemme om lĂŠberne med to fingre. ”GĂžr det her ondt eller hvad?” sagde han, mens han fortsatte med at gnide og klemmer rundt om lĂŠberne, snart blidt, snart noget hĂ„rdere, og Egen skiftevis peb og hylede, alt efter, hvor hĂ„rdt manden klemte. ”Jah, Ăžmme, det er de,” konstaterede manden, ”men hvad sĂ„ med den her?” sagde han, og tog med den anden hĂ„nd om Egons nu igen helt stive pik. ”Hvorfor bliver den her stiv?” Bliver du liderlig af at fĂ„ rĂžven under lidt grov behandling?” Det eneste, Egon kunne sige, var de stadige Ă„hh’er og uhhh’er, men nĂŠgte, at behandlingen gik til pikken, kunne han jo ikke sĂ„ godt, og nu begyndte der ogsĂ„ at vise sig drĂ„ber af precum i pikspalten. ”Hvem er det, der har haft din rĂžv under behandling, ja, Ă„benbart ikke kun rĂžven, men ogsĂ„ klunkerne og de her knopper,” spurgte han, mens han lod pikken vĂŠre og i stedet klemte en gang om hver af vorterne. ”Var de nogen af de liderlige svenske bondekarle?” Uhh! Åhhh! StĂžnnede Egon, da manden klemte om de Ăžmme vorter. ”NĂŠh, jo, for resten, ogsĂ„ dem, men det er flere dage siden.” ”Ja sĂ„, der har vĂŠret andre her for nylig, det lyder interessant,” sagde han, mens han nu pressede to fingre ind i rĂžven. ”Hvad var det sĂ„ for nogen? I hvert fald har de gjort et godt og grundigt arbejde, og lĂžsnet dig noget op.” Og i det samme fĂžjede han endnu en finger til de to, der allerede var oppe i Egons rĂžv. Egon stĂžnnede, mens manden kĂžrte de tre fingre ind og ud gennem den ikke mindre Ăžmme ringmuskel. ”Det var, det var, ja, jeg ved ikke, hvad de hedder, men det var fyre i en slags uniform, kasketter og lĂŠderjakker, og sĂ„ kĂžrte de i nogle store amerikanske dollargrin.” ”NĂ„h, sĂ„dan nogen,” sagde manden, som nu ikke kunne lade vĂŠre med at grine. ”NĂ„ sĂ„ I faldt i hĂŠnderne pĂ„ en flok Raggere, som de kaldes. Ja, jeg vil tro, at de har vĂŠret ganske grove. De kan vĂŠre ret voldelige, og sĂ„dan et par smĂ„ danske drenge, har nok kunnet vĂŠkke dem til lidt sex-aktivitet. Jeg har hĂžrt om, hvordan piger somme tider bliver behandlet af dem. De bliver aldrig de samme igen efter at have vĂŠret en tur over Raggernes kneppeblokke. Men jeg har ikke fĂžr hĂžrt om, at de ogsĂ„ tog drenge under behandling. Var der sĂ„dan en sĂŠrlig grund til det?” Og sĂ„ ikke bare kĂžrte han fingrene ud og ind, han drejede dem ogsĂ„ rundt og rundt, og ikke mindst sĂžrgede han for at massere Egons prostata, sĂ„ nu sivede precummen ud af pikken og ned pĂ„ Egons mave. Hvad siger du, hvordan fik de fat pĂ„ jer?” Under suk og stĂžnnen fik Egon fremstammet, at de var kommet cyklende. SĂ„ havde Raggerne, som de altsĂ„ hed, stoppet dem ved at kĂžre ind foran dem, og sĂ„ havde de tvunget dem ind i hver sin bil. FĂžrst Benny, og sĂ„dan 10 minutter efter var der kommet en anden bil, som havde taget Egon op. Han havde fĂžrst troet, at de ville hjĂŠlpe ham med at fĂ„ Benny fri, men var i stedet ogsĂ„ selv blevet fanget. ”Jamen alligevel” sagde manden, ”det er ikke almindeligt, havde I generet dem eller vĂŠret sĂŠrlig udfordrende?” NĂŠh, mente Egon, det havde de ikke. Ikke generet dem i hvert fald. De havde bare cyklet i deres gymnastikbukser, og sĂ„ ikke andet. ”I gymnastikbukser og ikke andet?” sagde manden. ”Slet ikke andet. Ingen underbukser f.eks.?” Nej ingen underbukser, mĂ„tte Egon indrĂžmme, men et par tennissko. ”Det var mĂ„ske ligefrem de her bukser?” sagde manden og pillede Egons bukser op fra bĂŠnken, hvor han havde smidt dem og kiggede nĂŠrmere pĂ„ dem. ”Var det virkelig dem her?” sagde han og holdt dem op, sĂ„ man kunne se de huller, som Raggerne havde lavet i dem. ”I kunne jo lige sĂ„ godt vĂŠre cyklet helt uden bukser, som i dem her. Der er jo ikke det, man ikke vil kunne se gennem de huller. BĂ„de pik, nosser og rĂžvhul, sĂ„ vidt jeg kan se.” Nej men forklarede Egon, hullerne var nogle, som Raggerne havde lavet, med mĂ„tte han indrĂžmme, de var sĂ„ tynde, at man nok havde kunnet se pikken gennem dem, i hvert fald hvis den var stiv, og det var den det meste af tiden, og man kunne ogsĂ„ kigge op under buksebenene. Ja sĂ„ forstod manden det bedre. Det mĂ„tte have vĂŠret et syn, ikke blot for guder, men altsĂ„ ogsĂ„ for Raggere, at se de to unge fyre komme cyklende i den pĂ„klĂŠdning – eller snarere afklĂŠdning. ”Mon ikke vi kan fĂ„ den der stiverik til at skyde, hvis vi lige tager os rigtig kĂŠrligt af den her hĂ„rde knop,” sagde han, og nu gned han for alvor hen over Egons prostata, mens han med den anden hĂ„nd forsigtigt masserede nosserne. Og det kunne han. Under endnu hĂžjere stĂžn og suk sprĂžjtede Egon fire kraftige ladninger ud, den fĂžrste helt op i ansigtet pĂ„ ham selv, de nĂŠste pĂ„ hans bryst og mave. ”Det var flot,” sagde manden, og nu tror jeg, du har brug for igen at mĂŠrke en rigtig pik her inde,” og i det samme trak han fingrene ud. Ӂh, nej, ikke igen, ikke mere,” sukkede Egon, ”jeg kan ikke klare mere. Vil du ikke nok lade vĂŠre.” Under den korte snak, havde manden trukket sine korte sommerbukser og underbukser af, og hans ganske betragtelige kneppestang sprang frem fra sit skjul, sĂ„dan godt og vel halvstiv. ”Se bare, sĂ„dan en kan du da ikke sige nej til,” drillede han og holdt den frem, sĂ„ Egon kunne se den, mens han gned den til fuld stivhed. Den var pĂ„ ingen mĂ„de ringere end de stĂžrste af Raggernes pikke havde vĂŠret. Ӂh, nej, vil du ikke nok lade vĂŠre,” bad Egon, men da han blev liggende pĂ„ ryggen med benene lĂžftet helt op til hovedet og rĂžven derfor i fineste kneppestilling, var det ligesom hans ord ikke havde sĂ„ megen vĂŠgt. Manden smurte noget af cremen over pikhovedet, og et Ăžjeblik efter var det presset mod Egons godt indsmurte og halvĂ„bne hul. Ved den kontakt begyndte Egons rĂžvlĂŠber igen at vibrere, og mens manden gnubbede pikhovedet frem og tilbage over de opsvulmede lĂŠber, sukkede og stĂžnnede Egon igen, og hans protester blev svagere og svagere. ”Ved du hvad,” sagde manden, ”jeg tror, du er en rigtig liderlig piksulten lille ludderdreng, der bare ikke kan fĂ„ pik nok, men bare rolig, jeg skal gĂžre, hvad jeg kan.” Ved de ord begyndte Egon igen at protesterer. Han havde allerede vĂŠret ude for alt for meget, de foregĂ„ende dage, og kunne ikke tage mere, og hans nosser var stadig Ăžmme efter at have vĂŠret drĂŠnet sĂ„ fuldstĂŠndig, at han havde haft flere orgasmer mod slutningen, uden at der kom bare den mindste drĂ„be sĂŠd. ”Vi kan lave den aftale,” sagde manden mens han pressede sit pikhoved gennem den Ăžmme ringmuskel, ”vi kan lave den aftale, at jeg stopper, nĂ„r du ikke lĂŠngere fĂ„r stĂ„pik, ellers stopper jeg fĂžrst, nĂ„r jeg selv synes det er nok. SĂ„ lĂŠnge, du fĂ„r stĂ„pik og sprĂžjter sĂŠd, eller mĂ„ske ikke har mere at sprĂžjte med, men alligevel har stĂ„pik, sĂ„ viser det, at du har brug for yderligere behandling af den ene eller anden art.” Og sĂ„ begyndte han at pule for alvor i lange og dybe stĂžd, og Egon hvinede og peb, hver gang pikken gik i bund. Men forelĂžbig var hans egen pik stadig hĂ„rd som et brĂŠt og lĂŠkkede precum i et vĂŠk. ”JasĂ„, jasĂ„, de drĂŠnede dine nosser godt og grundigt. Ja, det giver sandelig nogle omme nĂždder. MĂ„ske skulle vi prĂžve det nummer en gang til?” Ӂh, nej, nej, nej, ikke det, ikke det,” tiggede Egon, mens han gispede og sukkede hver gang mandens store pikhoved gned hen over hans prostata. ”Hvordan mon det er med de der brystvorter, som Ă„benbart ogsĂ„ har vĂŠret under behandling? Mon ikke vi kan fĂ„ lidt sperm frem, hvis vi klemmer lidt pĂ„ dem?” Og trods nye spage protester fra Egon tog han fat med to fingre om hver af de erigerede vorter, og begyndte fĂžrst blidt, sĂ„ hĂ„rde og hĂ„rde at klemme og vride dem, og mens han fortsatte med at pule Egons rĂžv i lange dybe stĂžd, skĂžd Egon sin anden ladning ud. Ikke helt sĂ„ meget som fĂžr, men lige sĂ„ voldsomt, sĂ„ ogsĂ„ denne gang ramte det fĂžrste sprĂžjt Egon i ansigtet. ”Hvor mange Raggere var der egentlig”, ville manden vide, mens han fortsatte sin pumpen ind og ud af Egons rĂžv, ”og pulede de dig alle sammen?” De var nok mindst 10, og jo, han mente nok, at de pĂ„ et eller andet tidspunkt havde pulet ham alle sammen, ogsĂ„ selv om nogle af dem ogsĂ„ havde kneppet ham i munden og ned i halsen. Nogle af dem havde nok ogsĂ„ haft flere omgange, bĂ„de i den ene og den anden ende, men sĂ„ havde de jo ogsĂ„ taget sig af Benny. ”Det lyder bare helt fantastisk, lo manden, det bliver nok op mod 20 gange rĂžvpul pĂ„ en enkelt dag. Det mĂ„ have vĂŠret noget, din sultne rĂžv elskede, ikke?” ”Det var bare alt for meget,” sukkede Egon, hvis pik igen var ved at fyldes med blod pĂ„ grund af den stadige stimulering af hans sĂŠdblĂŠre og de Ăžmme rĂžvlĂŠber. ”Men det vĂŠrste var nu maskinen.” ”Maskinen, hvilken maskine, hvad snakker du om?” ville manden vide, og sĂ„ forklarede Egon om maskinen sĂ„ godt han kunne mellem suk og stĂžn pĂ„ grund af mandens fortsatte pulen. Men den historie var for meget for manden. Han satte tempoet op, og snart efter tĂžmte han hele beholdningen ud i Egons rĂžvkanal. ”Det var sĂ„ de fĂžrste to gange,” fastslog manden. ”Vi mĂ„ nok hellere gĂ„ over til lidt mere seriĂžs opvarmning inden vi henter den nĂŠste portion frem. Kender du sĂ„dan en,” sagde han, da han havde hentet en lille flad lĂŠderpisk op af en skuffe. ”Nej! Nej!” RĂ„bte Egon, nej ikke sĂ„dan noget.” ”Du behĂžver ikke rĂ„be sĂ„ hĂžjt,” grinede manden, ”jeg har forstĂ„et, at du ikke har prĂžvet sĂ„dan en fĂžr, men det kan du sĂ„ glĂŠde dig til. Den er rigtig god til bĂ„de pikken, nosserne og rĂžvhullet. Og bare rolig, jeg skal nok gĂžre det grundigt. Hvor mon vi skal begynde,” sagde han, og slog ligesom tilfĂŠldigt et lille slag over Egons nosser. Ӂh, AVV!” rĂ„bte Egon. ”ikke nosserne, ikke nosserne, de er sĂ„ Ăžmme.” ”NĂ„ men fint nok for mig,” grinede manden. ”SĂ„ begynder vi med pikken, men vi mĂ„ nok hellere lige sĂžrge for, at du ligger lidt mere behageligt.” Han tog en hovedpude og lagde den under Egons hoved, sĂ„ han ogsĂ„ bedre kunne se, hvad der skete. Synet er det halve af fornĂžjelsen, mente manden. SĂ„ tog han, hvad der lignede et bĂŠlte til en badekĂ„be og bandt det om Egons stadig lĂžftede ben og ned under bordet, sĂ„ vi er sikre pĂ„, at du ikke falder ned, grinede han. ”Og se nu lige rigtig godt pĂ„ den. Se, den har to sider. Den ene side er bare glat lĂŠder, pĂ„ den anden er der de der metalnitter, som kan bide lidt mere. Og sĂ„ er den spidset til. Det kan ogsĂ„ have sine fordele, for sĂ„ kan man ramme prĂŠcist pĂ„ et bestemt sted. Lad os for eksempel sige et bestemt sted pĂ„ en af rĂžvlĂŠberne eller mĂ„ske pĂ„ pikhovedet, ja mĂ„ske endda lige pĂ„ den lille mund og de rĂžde lĂŠber der.” og sĂ„ grinede han, da han sĂ„ det forfĂŠrdede udtryk i Egons Ăžjne. ”Ja, og sĂ„ afhĂŠnger det naturligvis af, hvor god han er, ham, der fĂžrer pisken. Men bare rolig, jeg er ganske god til det, fĂ„r sjĂŠldent reklamationer. Virkningen holder sig normalt i mindst en uge.” ”Men det var pikken, du syntes, vi skulle begynde med.” ”Nej! Nej, hylede Egon. ”Ved du hvad, vi kan ikke have det hyleri, og heller ikke, at du hele tiden ombestemmer dig. Lige fĂžr ville du ikke have, at vi begyndte med nosserne og nu heller ikke med pikken. Luk munden godt op, sĂ„ fĂ„r du lige de her at sutte pĂ„,” sagde han, og sĂ„ stoppede han de trusser i munden pĂ„ Egon, som han lige havde taget af. SĂ„ tog han et bredt bĂ„nd og bandt det bag om hovedet pĂ„ Egon og hen over den fyldte mund. SĂ„ begyndte han at lade nogle, ikke alt for hĂ„rde slag, falde ned mod Egons pik. ”Ja, som den ligger der, kan vi kun behandle undersiden, men vi skal nok fĂ„ fat i den anden side inden aftenen er forbi.” Og sĂ„ lagde han slag pĂ„ slag nede fra roden og op til pikhovedet, gav hovedet et par slag, og arbejde sig sĂ„ tilbage til roden igen. Det eneste, man kunne hĂžre, var nĂ„r pisken klaskede mod kĂžd, og sĂ„ nogle kvalte lyde fra Egon, som vred og vendte sig. Manden tog nu med den frie hĂ„nd fat om Egons stadig lige stive pik og lĂžftede den til lodret, Her trak han forhuden sĂ„ langt ned som muligt, og sĂ„ begyndte han at slĂ„ lige mod spidsen. Og som han havde sagt, koncentrerede han sig om at fĂ„ spidsen af pisken til at ramme lige over pikspalten og de smĂ„ lĂŠber der. Ved hvert slag sendte han en fin regn af smĂ„ precumdrĂ„ber ud i rummet, for Precummet sivede stadig ud af Egons pikspalte. ”Det var sĂ„ det,” sagde han og slap Egons nu smertende pik, men den var stadig lige stiv. ”Der ser du, sagde manden, ”du kan ikke fĂ„ nok, men nu gĂ„r vi over til de her kugler,” og sĂ„ tog han om Egons pung. ”Men sĂ„dan nogle kugler har det med pludselig at forsvinde ind i kroppen, nĂ„r de mener, der er fare pĂ„ fĂŠrde, og det kan vi ikke have, sĂ„ vi binder dem lige lidt.” Han tog sĂ„ et par bĂ„nd frem, som lignede og mĂ„ske var, nogle lange snĂžrebĂ„nd. SĂ„ begyndte han at snĂžre, fĂžrst omkring pungen lige ved pikken. ”SĂ„ bliver de, hvor de skal sagde han, men han fortsatte med at binde, og lidt efter kunne Egon se, hvordan han havde snĂžret hver af nosserne af, sĂ„ de ligesom lĂ„ i hver sin helt udspĂŠndte pose. ”Se sĂ„, sĂ„ gĂ„r de ingen vegne, og man kan vĂŠre sikker pĂ„, hvilken af dem, man tager under behandling. Hvad synes du, skal det vĂŠre den hĂžjre fĂžrst, eller hellere den venstre? Jeg ved, du ikke kan sige noget, men du kan enten ryste pĂ„ hovedet eller nikke. Og du skal ikke prĂžve pĂ„ ikke at vĂŠlge, for sĂ„ lover jeg dig, at de fĂ„r en ekstra hĂ„rd omgang. NĂ„ skal det vĂŠre den hĂžjre fĂžrst? Ryst eller nik.” Egon var sĂ„ panikslagen ved tanken om, at manden ville slĂ„ hans Ăžmme nosser med den vĂŠmmelige pisk, at han ikke kunne andet ens ryste pĂ„ hovedet. ”Godt, sĂ„ bliver det den venstre fĂžrst,” fastslog manden, og sĂ„ begyndte slagene at falde. Nu brugte han den flade side af pisken og vel at mĂŠrke den side med nitterne, der hele tiden ramte kuglen, og det sĂ„dan, at den netop blev fuldstĂŠndig dĂŠkker hver gang. MĂŠrker du, hvor fint det er med de nitter? Det gĂ„r godt og grundigt i dybden, ikke? Han havde nok givet den 10 slag af forskellig hĂ„rdhed, inden han gav den hĂžjre samme behandling. SĂ„ holdt han en lille pause, og Egon sukkede, fordi det nu endelig var slut. ”NĂ„, jeg kan hĂžre, at du er skuffet over, at jeg holder op. Det skal du ikke vĂŠre,” grinede manden, ”for det var kun den ene side. Nu skal de have samme behandling pĂ„ undersiden”. SĂ„ tog han fat i en lille stump snor, som var blevet til overs fra nossersnĂžringen, og med den trak han pungen op og hen over pikken – og sĂ„ faldt slagene igen. Denne gang fĂžrst pĂ„ den hĂžjre, for at ingen af dem skulle blive misundelig pĂ„ den anden, forklarede han lystigt. Da han var fĂŠrdig med at spanke begge nosser, tog han fat om Egons pik, der stadig var lige stiv og ogsĂ„ stadig med en lille fin strĂžm af precum. Han begyndte at gnide den, lange tag op og ned, og han sĂžrgede for, at forhuden hver gang dĂŠkkede hele pikhovedet og ligeledes at det blev trukket helt tilbage ved hvert tag nedad. ”Det er nok tid til at frigĂžre den tredje ladning sagde han og satte farten lidt op, idet han isĂŠr sĂžrgede for, at pikhovedet blev grundigt gnedet. Det varede da ogsĂ„ kun nogle fĂ„ minutter, inden Egon igen afleverede nu kun tre spermportioner, men det var tydeligt en meget kraftig orgasme. ”Og sĂ„ skal vi til rĂžven,” sagde manden. ”Vi mĂ„ hellere lige hĂžre, om du har noget vigtigt at sige, fĂžr vi begynder.” Han lĂžsnede bĂ„ndet og trak de nu godt vĂ„de underbukser ud af Egons mund. ”NĂ„, hvordan smager de? Grinede han, ”der er nok bĂ„de smag af pis og sperm i dem, og mĂ„ske endda noget andet. Har du nydt det? Din pik har i hvert fald,” grinede manden. Ӂh, sukkede Egon, ”ikke mere nu, ikke rĂžven, kĂŠre, sĂžde raremand, ikke rĂžvhullet.” ”Jamen det nytter ikke noget,” svarede manden, ”jeg er ikke trĂŠt endnu, og jeg er overhovedet hverken rar eller sĂžd, og din pik vil helt tydeligt have, at vi fortsĂŠtter med det her. Jeg skal lige hĂžre, hvilken side af pisken, vil du helst have pĂ„ rĂžvhullet? Den med nitterne er absolut den, der giver den bedste virkning, og du vil vel gerne have den bedste virkning, ikke?” ”Nej, nej, ikke den, ikke den side,” tiggede Egon, sĂ„ hellere den anden.” ”Ja, nu fĂ„r vi se,” sagde manden, fĂžrst skal vi lige have dig anbragt lidt bedre til det her. LĂžft rĂžven hĂžjere op. Ja hĂžjere endnu, og sĂ„ tag fat under den med hĂŠnderne, og hold fast.” ”Nej, for resten, vi mĂ„ hellere se at fĂ„ tĂžmt dig for endnu en ladning sperm, hvis du da ellers har mere i dig, og det gĂžr vi bedst, mens du ligger sĂ„dan her, sĂ„ har jeg lettere adgang med fingrene, og det er vigtigt.” SĂ„ dyppede han to fingre i smĂžrelsen og havde dem hurtigt inde i Egons rĂžv, hvor han meget hurtigt fandt det, han sĂžgte. ”Ser du,” sagde han, mens han gnubbede frem og tilbage pĂ„ Egons sĂŠdblĂŠre, ”vi er en lille gruppe, to lĂŠger og sĂ„ tre andre, som prĂžver at finde ud af, om vores teori holder stik. Vi tror, at jo flere gange og jo tiere, vi pumper en stor knĂŠgt helt tom for sperm, sĂ„ han fĂ„r Ăžmme nosser, sĂ„ vil han bag efter producere endnu mere sĂŠd, og den her knop vil vokse.” Og mens han sagde det, fortsatte han med at gnide Egons sĂŠdblĂŠre, sĂ„ Egon stĂžnnede og sukkede af velbehag, og igen lĂŠkkede en lille strĂžm af precum. ”Og ikke nok med, at den bliver stĂžrre, den vil ogsĂ„ forlange at blive gnedet pĂ„ og tĂžmt ud flere gange om dagen. NĂ„. hvordan gĂ„r det sĂ„, har du andet end precum her i blĂŠren?” Og sĂ„ gned han kraftigere pĂ„ den, og et Ăžjeblik efter ejakulerede Egon igen, men kun med et par fattige sprĂžjt. ”Ja, grinede manden, sĂ„ er vi ved at vĂŠre der, men nu til rĂžven og rĂžvhullet.” ”LĂžft sĂ„ rĂžven, hĂžjere, hĂžjere, hjĂŠlp til med armene. Ja sĂ„dan, hold den der.” Det gjorde Egon, og hurtigt snĂžrede manden Egons vriste sammen, sĂ„ han ikke kunne flytte hĂŠnderne, men heller ikke sĂŠnke rĂžven. ”Du mĂ„ hellere have lidt af den friske sperm at sutte pĂ„,” sagde manden, og tĂžrrede en del af Egons sperm fra hans mave og bryst med trusserne, inden han igen stoppede dem ind i Egons mund og snĂžrede bĂ„ndet sammen. ”Se sĂ„,” sagde manden, ”sĂ„ har vi rĂžven og rĂžvhullet i den helt rigtige stilling til lidt ekstra grundig behandling. Det her er ogsĂ„ et led i vores eksperiment. Vi tror, at jo hĂ„rdere rĂžven og isĂŠr rĂžvhullet bliver behandlet, jo mere vil knĂŠgten lĂŠnges efter en ny behandling og ikke mindst efter at fĂ„ pulet rĂžven med sĂ„ mange og sĂ„ store pikke som muligt. Hvad siger du, lĂŠnges de her rĂžvlĂŠber ikke efter en ny gang smĂŠk? Og smĂŠk skal de fĂ„, og det med den side af pisken, hvor nitterne sidder. Det har en helt fantastisk virkning pĂ„ dem. Men fĂžrst tror jeg, at de der lĂŠkre, runde rĂžvballer skal have nogle slag.” Og sĂ„ begyndte han at bearbejde dem med hĂ„rde slag med den Ă„bne hĂ„nd, Skiftede fra balle til balle, og sĂžrgede for, at de begge blev lige rĂžde og varme. ”Ja, det var sĂ„ det,” sagde han, da de hver havde fĂ„et godt ti slag, og Egon pustede ud af lettelse over, at nu var denne del slut. Men han var nok lidt for hurtig, for nu fandt manden et bredt lĂŠderbĂŠlte frem. Foldede det sammen, viste det til Egon, og forklarede, at han nu ville fĂ„ yderligere ti slag pĂ„ hver balle med det bĂŠlte. Og det gjorde han. ”Jah, sĂ„ komme vi til det vigtigste, selve centrum for det hele og den store nydelse – for begge parter, for ham med pikken, og for ham, der fĂ„r pikken.” Og sĂ„ begyndte han igen at gnide og gnubbe med fingrene hen over de Ăžmme rĂžvlĂŠber. ”Vi har mange forskellige ting til at behandle de her med, f.eks. bruger en af vennerne et spanskrĂžr, men vi har lidt svĂŠrere ved at give de her indersider af rĂžvmusklen en ordentlig behandling. Hvis vi fĂ„r lukket det ordentligt op, kan vi et kort Ăžjeblik fĂ„ sat et par slag ind med spidsen af den her pisk, men ellers er det forelĂžbig bedste sĂ„dan noget, som ligner den trĂŠpik Ragerne brugte i deres maskine og i din rĂžv, eller den trĂŠpik, som din bĂžsseven Benny mĂ„tte ride pĂ„. SĂ„dan en kneppemaskine lyder ellers som en rigtig god idĂ©. SĂ„dan en mĂ„ vi nok ogsĂ„ kunne lave.” Mens han sagde det, havde han haft tre fingre inde i rĂžvhullet, hvor han havde gnedet dem op og ned ad ringmusklens sider. Og sĂ„ gik han over til at behandle rĂžvhullet med den smalle lĂŠderpisk. FĂžrst lagde han nogle slag fladt hen over hullet, men sĂ„ gik han over til at rette prĂŠcise slag med spidsen af pisken mod alle dele af rĂžvlĂŠberne. Mens han gjorde det, gik han nĂŠrmest rundt om Egon, for at kunne indtage den bedst mulige stilling for det enkelte slag. SĂ„ igen nogle flade slag med nittesiden, inden han igen gav en omgang med spidsen. Og rĂžvlĂŠberne blev rĂždere og rĂždere og mere og mere opsvulmede og brĂŠndende, og hele tiden rykkede det og vibrerede det i dem, og Egons pik? Ja gĂŠt selv! SĂ„ tog manden med to fingre og fĂžlte pĂ„ de opsvulmede rĂžvlĂŠber. Ja, du har vist sĂ„dan helt naturligt nogle store rĂžvlĂŠber, men med sĂ„dan en behandling for eksempel en gang om ugen, skal de nok blive rigtig store, og fordelen ved det er, at jo stĂžrre de bliver, jo grundigere kan de blive behandlet, og jo stĂžrre de bliver, des mere kan de nyde en piks bevĂŠgelser ud og ind. ”Det her minder mig om noget, som min ven med spanskrĂžret fortalte for nylig, sagde manden mens han spamkede Egons rĂžvhul. Han plejede at have en sĂŠrlig samling drenge, jeg tror han kalder dem, karredrengene, til eftersidning, jvor han sĂžrger for at give dem slag med spanskrĂžret, ikke mindst lige hen over rĂžvhullet, sĂ„dan her,” sagde manden og lagde et slag med pisken hen over hullet. Han mener, drengene nyder det, og at de nyder at kunne se hans egen store pik gennem de tynde gymnastikbukser, som han altid har pĂ„ til eftersidningstimerne. Han er bĂ„de matematiklĂŠrer og gymnastiklĂŠrer, nemlig.” Mortensen, tĂŠnkte Egon, det kan ikke vĂŠre andre end Mortensen, han taler om. ”NĂ„, sĂ„ er det rĂžvhul vist klar til sidste akt, og tilpas Ăžmt, til at det kan holde mindst en uge. Hvad var det sĂ„ for en trĂŠpik, de Raggere brugte? Var det en, der ligner den her?” spurgte han og trak et trĂŠpik op af en skuffe og holdt den hen foran Egons ansigt. Sige noget kunne Egon jo ikke, men han kunne se, at den lignede. Et stort rundt hoved, og sĂ„ lidt nede ad skaftet den ene ring efter den anden, og han kunne allerede forestille sig, hvordan det ville vĂŠre, at fĂ„ den ind i rĂžven, og isĂŠr ind og ud og ind og ud, sĂ„ hovedet gnubbede mod det det sĂŠrlige sted, og rillerne gnubbede mod siderne af ringmusklen – og mĂ„ske ogsĂ„ rĂžvlĂŠberne endnu engang. Han kiggede forskrĂŠkket pĂ„ den og nikkede, jo den lignede en del. ”Ja,” sagde manden, ”den kan godt sĂŠtte ild i rĂžven, men vi arbejder pĂ„ at forbedre den. Der kunne godt vĂŠre nogle knopper, men det duer ikke med nitter, fordi de kan rive hul i huden, og det er jo ikke meningen. Men nu prĂžver vi, hvordan den virker, og sĂ„ mĂ„ vi se, om den kan presse endnu lidt sperm ud af den der sĂŠdblĂŠre. Du vil nyde det.” Han smurte den godt ind, og gik sĂ„ i gang med at indfĂžre den, og lidt efter var den i gang ind og ud, og gnubbe de rigtige steder, det gjorde den. ”NĂ„, det var det med Mor.., jeg mener min ven med spanskrĂžret, jeg var ved at fortĂŠlle om,” sagde han, mens han roligt og systematisk arbejdede trĂŠpikken ind og ud af Egons rĂžv. ”SĂ„ var det, at han blev klar over, at de der drenge havde noget i gang med en af drengene fra det fine kvarter. En af dem, der aldrig fik eftersidning. Han var klar over, at den dreng, som i Ăžvrigt sĂ„ godt og indbydende ud, og havde en ganske pĂŠn pik og nosser, havde fĂ„et karedrengepikke i bĂ„de mund og rĂžv. Det gjorde min ven sĂ„ liderlig, at han sĂžrgede for, at drengen fik en eftersidning- Og ved den eftersidning fik han givet ham spanskrĂžr bĂ„de over ballerne og over rĂžvhullet, og det vel at mĂŠrke efter drengen havde mĂ„ttet trĂŠkke bukserne af. Selv blev han sĂ„ liderlig, havde han fortalt, at han lĂŠkkede sĂ„ meget, at hans gymnastikbukser var blevet helt gennemsigtige, og til sidst mĂ„tte han nĂŠrmest lĂžbe ud af klassen for at komme pĂ„ et toilet, hvor han kunne gnide oikken af. Da han pĂ„ vejen ud af skolen gik forbi det lokale, hvor der var eftersidning, kunne han hĂžre nogle lyde, som tydeligt fortalte ham, at karedrengene var godt i lag med den der dreng, Egon, tror jeg, han kaldte ham.” NĂ„, sĂ„dan nĂ„ede Egon at tĂŠnke, pĂ„ trods af, at pikkens gniden og mandens historie om ham selv havde gjort ham liderlig lige til bristepunktet, men der dryppede kun ganske fĂ„ drĂŠber ned i munden pĂ„ ham. ”Det bedste,” fortsatte manden, ”var sĂ„ den fredag, hvor karredrengene hjalp min ven med at fĂ„ Egon over bukken efter gymnastiktimen, som var dagens sidste time. Da havde han givet drengen en virkelig grundig behandling af rĂžvhullet, og sĂ„ havde han endelig fĂ„et taget den lĂŠkre drengerĂžv i besiddelse, for Ăžvrigt sammen med pedellen.” Mindet om den dag sammen med trĂŠpikkens gnubben alle de rigtige steder fik Egons liderlighed til at eksplodere. Han kom i den ene krampetrĂŠkning efter den anden, men uden at der kom sĂ„ meget som en drĂ„be sperm. Pikken skrumpede nu sĂ„ meget, at manden erklĂŠrede, at behandlingen var slut. Han trak trĂŠpikken ud og begyndte at lĂžsne bĂ„ndene om Egon og pillede trusserne ud af hans mund. Han hjalp Egon op at sidde pĂ„ bordet, hvor han sad og prĂžvede at komme til sig selv, mens manden pakkede tingene vĂŠk og fortsatte med sin historie. Nu har min ven sĂ„ besluttet, at han inden sommerferien er forbi, vil invitere knĂŠgten pĂ„ en tredages fisketur, og han skal nok sĂžrge for, at forĂŠldrene giver lov. SĂ„ tager han ham med ud til en ensom hytte, og pĂ„ forunderlig vis, sĂ„ dukker vi fire andre op for at vĂŠre med til at fiske,” grinede han. Kan du forestille dig, hvordan knĂŠgten vil have det med alle os fem med alle vores redskaber. Han vil have stĂ„pik og blive malket tom bĂ„de dag og nat.” Egon rystede ved tanken, men blev samtidig sĂ„ ophidset, at hans pik igen begyndte at rejse sig. ”Ja sĂ„, grinede manden, da han sĂ„ den reaktion, det var mĂ„ske noget for dig, at komme med pĂ„ fisketur? Ja, for fanden, at jeg ikke har tĂŠnkt pĂ„ det fĂžr. SelvfĂžlgelig skal du med! Hvor er det egentlig, du bor?” Egon fortalte det. ”Jamen for pokker knĂŠgt, det er jo den by, hvor Mort
, jeg mener manden med spanskrĂžret er lĂŠrer. Hvilken skole gĂ„r du sĂ„ pĂ„?” Det var jo Vestre, hviskede Egon, der godt kunne fornemme, hvor det bar hen. ”Vestre!” nĂŠrmest rĂ„bte manden. ”Jamen for helvede, det er jo dig!” Og sĂ„ tog han sig til hovedet. ”Det er jo dig, ham lĂŠrer Mortensen har fortalt om, ikke sandt?” Jo, det mĂ„tte Egon jo indrĂžmme. ”Jamen sĂ„ er der en hel del, jeg bedre forstĂ„r, grinede manden. Du har jo allerede vĂŠret ret godt forberedt, inden den her cykeltur, ikke? Hold kĂŠft en fisketur, vi skal have. Kun en skam, at du sĂ„ kun er en. Nej for resten, vi tager din lille bĂžsseven med. Hvad var det nu, han hed?” ”Benny,” sagde Egon, som allerede glĂŠdede sig til ikke at vĂŠre helt alene med de fem mĂŠnd, men glĂŠde sig, det gjorde han! Ja, sĂ„ er historien om Egon SLUT, i hvert fald fra denne forfatters side. Men digt bare videre, og skriver du det ned, sĂ„ send det til mig: ole1313ole@yahoo.com.