Kap 8.: I kiosken.
Kiosk-Johansen, Benny
Det var ikke kun den nĂŠste dag, der ikke skete noget, faktisk en hel rĂŠkke dage, helt til torsdag.
Egon fÞlte sig dog ikke sikker pÄ, at ikke Ib, Poul og Jimmy og alle de andre karredrenge fra eftersidningstimen snart ville finde pÄ noget igen. Og sÄ var der jo pedeldrengene, ikke mindst den Êldste, Ejnar, som havde truet eller inviteret ham til at kigge ind pÄ vÊrkstedet en dag, hvor mester ikke var der. Og hvad den invitation skulle betyde, havde Ejnar ikke lagt skjul pÄ.
Hvad han ikke kunne vide noget om, var at unge Mortensen og pedel Andersen havde lagt planer om ham og ikke mindst hans dejlige drengerĂžv.
Han kunne heller ikke vide, at Gurli og Doris lagde planer om at fÄ ham lokket i en eller anden fÊlde, sÄ de kunne fÄ den dejlige svaber, som de jo havde set, men kun havde smagt pÄ, op i deres ikke helt jomfruelige kusser. Og sÄ dog, mÄske, hvis han ellers havde vÊret mere opmÊrksom pÄ de frÊkke smil, de sendte til ham og hinanden, hver gang de i en eller anden trÊngsel for at komme ud eller ind ad en dÞr, sÄdan felt tilfÊldigt kom til at ramme ham i skridtet med en hÄnd, en hÄnd, der ikke sÄdan bare lige med det samme flyttede sig igen.
Og han kunne da slet ikke vide noget om, hvad det var hvad avis Johansen og hans ukendte kunde havde set og derefter planlagt, men det skulle han nu ikke vente lÊnge pÄ at finde ud af.
Hvad han derimod vidste var, at hans bedste ven, Benny, havde vÊret ekstra flittig til at lave mÞder, lektiemÞder, kaldte de det, enten hos Egon eller pÄ sit eget vÊrelse, og der havde Benny vÊret lang mere ivrig efter at snakke om eftersidningen, om Mortensen og hans store pik, og om sex i det hele taget. Det havde betydet, at de ikke havde vÊret sÄ flittige med lektierne som tidligere, og at de bl.a. havde aftalt, de hver for sig kun skulle regne hvert andet af indskrivningsstykkerne, og sÄ skrive af efter hinanden. De var normalt sÄdan stort set lige gode - og ret gode - til at regne, sÄ det var der ingen, der ville opdage.
Han var ogsÄ ganske klar over, at bÄde han selv og Benny fik jern pÄ, nÊsten fra det Þjeblik de lukkede dÞren til vÊrelset, og at det ogsÄ var tydeligt, at de begge fik vÄde pletter pÄ buksebenene, ikke mindst nÄr Benny begyndte af fantasere om, hvordan Mortensens pik ville tage sig ud helt uden bukser. Og sÄ kom han ogsÄ ind pÄ, hvordan det ville vÊre at rÞre ved den - og sÄ mÄske noget mere, som han dog endnu ikke havde vovet at sige hÞjt. Han havde ogsÄ set et par gange, at Benny havde taget pÄ bukserne lige der, hvor bulen var.
Hvad der isÊr forvirrede ham var, at han hverken fÞlte sig sÊrlig ulykkelig eller sÊrlig skamfund over alt det, der var sket med ham, over alt det, som andre havde udsat ham for, over hvordan de havde benyttet ham, ja nÊrmest udnyttet ham. Han kunne ikke forklare for sig selv, hvorfor han ikke, havde grÊdt sig i sÞvn hver aften, som han egentlig syntes, havde vÊret det rigtige, nÄr han sÄdan tÊnkte efter. NÊh inden han faldt i sÞvn havde han ikke blot fantaseret om Mortensens store pik, om hvad karredrengene kunne finde pÄ nÊste gang, om hvordan svendene pÄ Ejnars vÊrksted mon sÄ ud, altsÄ der nede, men ogsÄ om Benny og om de mÄske kunne finde ud af at gÞre noget sammen og for hinanden.
Og hver aften var det endt med, at han mÄtte ud pÄ badevÊrelset for at tÞrre al spermen af sig.
SÄ var det torsdag ved morgenbordet, at hans mor havde sagt, at hun skulle gÞre rent om formiddagen og om eftermiddagen skulle hun have de sÊdvanlige damer til te, sÄ hun fik ikke tid til selv at kÞbe Familiejournalen, og om ikke Egon kunne tage den med hjem, nÄr han alligevel kom forbi efter skolen. Og det kunne han selvfÞlgelig godt.
Inde i kiosken var Johansen ved at ekspedere en voksen kunde, der havde god tid og samtidig svÊrt ved at bestemme sig til, hvilken cigar, han skulle kÞbe, men da det gik op for Johansen, hvem den nye kunde var, forsÞgte han at sÊtte lidt mere skub i manden. Inden han havde fÄet ekspederet fÊrdig, var der til Johansens Êrgrelse kommet en dame ind i butikken, sÄ da manden endelig gik, spurgte han til Egons overraskelse, om det gjorde noget, at han ekspederede damen fÞrst. Han skyndte sig stammende at sige, at det var helt i orden, han havde tid nok. Det var ikke fordi kioskmanden kunne finde pÄ at ekspedere den voksne dame fÞrst, han var sÄ vant til, at sÄdan foregik det i mange forretninger, men over, at kioskmanden ligefrem spurgte om lov til det.
Da kioskmanden hĂžfligt havde lukket dĂžren op for damen, blev Egon endnu mere forbavset, da kioskmanden havde sagt: God dag, Egon, rart at se dig her, og fint at du har god tid, for der er noget, jeg godt vil vise dig ude i baglokalet.
Da Egon bare havde mÄbet, bÄde over at manden havde vidst, at han hed Egon, og sÄ over, at han blev inviteret ud i baglokalet, hvor rygterne fortalte, at voksne mÊnd somme tider fik sig en bajer eller flere, havde manden taget Egon om skulderen og ganske enkelt fÞrt ham gennem bagdÞren og ud bagved.
SÊt dig bare lidt i sofaen, havde manden sagt, mon ikke du kunne tÊnke dig en sodavand, og inden Egon havde samlet sig til at sige noget, havde manden puffet Egon ned i sofaen og stillet en Äbnet flaske foran ham. Til sidst havde han dog noget forfjamsket fÄet fremstammet et mange tak.
SÄ havde dÞrklokken lydt, og kioskmanden havde set noget Êrgerlig ud, men havde Äbnet en skuffe og fundet nogle papirer frem, som han rakte til Egon med de ord, at her var noget, han kunne kigge pÄ, mens manden lige ekspederede den nye kunde, og sÄ sad Egon der alene.
FÞrst sad han lidt og sÄ sig omkring. Det var ikke noget stort rum, men der stod to sofaer pÄ hver sin side af et lavt sofabord. PÄ de tre sider var der reoler, Äbne for oven og med skuffet eller lÄger for neden, og pÄ de Äbne hylder stod der fuldt op af forskellige varer, en del af dem stadig i store papkasser, sÄ man ikke sÄdan lige med det samme kunne se, hvad de indeholdt. Ved den fjerde vÊg var der noget, der kunne ligne et lille kÞkken, en vask og vandhane, et kogeapparat hvorpÄ der stod en kedel, og ved siden af en blÄ kaffekande, som den, de havde derhjemme, nogle kopper og glas pÄ en hylde oven over, nogle dÄser og nogle flasker, som man kunne se, at var taget af. Lige over for den dÞr, de var kommet ind ad, var der endnu en dÞr, som sikkert fÞrte ud til baggÄrden, tÊnkte Egon. De var ingen vinduer, sÄ lyset kom kun fra en lampe, der hang ned fra loftet hen over sofabordet, men sÄ hÞjt oppe, at den sÄdan nogenlunde oplyste hele det lille rum.
FÞrst derefter faldt hans Þjne pÄ de ikke sÄ store papirstykker, som kioskmanden havde stukket ham. Han kunne ikke holde et lille gisp tilbage, da han sÄ billedet pÄ den fÞrste lap. Han genkendte straks tegningen fra den gang, han havde vÊret pÄ pinebÊnken i gÄrden, og han bladede som i feber hurtigt gennem de nÊste sider. Kunne det vÊre rigtigt? Det var de samme tegninger, som Ib havde haft i baglommen. Tegningerne af hvad de syv smÄ dvÊrge havde gjort med Snehvide ude i deres hus i skoven!
Kunne det vÊre rigtigt? Havde kioskmanden uden videre stukket sÄdan nogle frÊkke tegninger i hÄnden pÄ ham eller havde han taget fejl af det, han ville vise ham? Han bladede frem og tilbage. Jo, det var de samme, bare var der flere, end han kunne huske. Og sikke pikke, de havde de smÄ dvÊrge, og sikken Snehvide fik dem bÄde forfra og bagfra og ogsÄ i munden, og lige lykkelig sÄ hun ud pÄ alle billederne. Han blev helt Þr i hovedet, og mÊrkede hvordan blodet lÞb dunkende til skridtet, og hvordan pikken voksede ned langs det venstre bukseben. Han kiggede forskrÊkket mod dÞren og forsÞgte at arrangere bukserne, sÄ man ikke skulle kunne se, hvad der foregik der, men det blev det bare vÊrre af, for nu blev der plads til, at den kunne strÊkke sig endnu lÊngere ned, sÄ hovedet var faretruende nÊr ved kanten af de korte spejderbukser.
NÄ, sÄ fik jeg hende endelig ud, hÞrte han pludselig kioskmanden sige bag ved sig. Han havde slet ikke hÞrt, at dÞren blev Äbnet. I sin forfjamskelse skyndte han sig at lÊgge papirlapperne pÄ bordet med bagsiden op, for at manden ikke skulle se, hvad det var han var kommet til at lade ham kigge pÄ.
Men det viste sig hurtigt, at det ikke var noget, manden "var kommet til". Han satte sig nemlig ved siden af Egon, tog lapperne op og spurgte i en munter tone: NĂ„, Egon, hvad synes du om tegningerne? SĂ„dan nogen har du sikkert ikke set fĂžr, eller hvad?
Det mÊrkelige var, at da manden havde sat sig ved siden af Egon og lÊnet sig lidt frem for at tage lapperne, havde han stÞttet sig til Egons venstre lÄr med den anden hÄnd, og dermed sÄdan helt tilfÊldigt ogsÄ havde fingrene om en del af det hÄrde skaft.
NÄ, lo manden, jeg kan mÊrke, at du i hvert fald synes om tegningerne. Kunne du tÊnke dig at fÄ dem med hjem? Sagde han, samtidig med at han strÞg blidt pÄ bulen.
Nej, det er helt i orden, bliv bare siddende, sagde han, da Egon forsÞgte at rykke sig vÊk. Det skal du ikke vÊre genert over, sÄdan gÄr det med alle drenge, der ser de her tegninger fÞrste gang.
Alle drengene, tĂŠnkte Egon, hvad mener han med alle drengene?
Har, har, har, stammede han, har Ib ogsÄ fÄet dem af dig?
NÄh, smilede manden, har Ib vist dig dem? Men han sagde vel ikke, hvor han havde fÄet dem fra?
Nej, nej, det sagde han bestemt ikke noget om, sagde Egon nu noget klarere, men stadig mere forvirret over, at den voksne, ja nÊrmest gamle mand stadig gned hÄnden mod hans pik, ja, ligefrem ogsÄ klemte den lidt. Hvis han ikke snart holdt op, var han sikker pÄ, at der ville blive en vÄd plet pÄ bukserne, og det ville i hvert fald vÊre alt for flovt.
Ved du, at du er en rigtig dejlig dreng, hviskede manden nu i Þret pÄ ham. En rigtig sexed knÊgt. Og det er en fantastisk dejlig pik, du har.
Pik? Sagde manden pik? Brugte en voksen mand ordet pik, og sÄ til ham?
Ăhhh, var alt, hvad han kunne finde pĂ„ at sige, men nu forsĂžgte han lidt forsigtigt at fjerne mandens hĂ„nd, for han kunne mĂŠrke, at saften var ved at komme, og han ville sĂ„ nĂždig have den vĂ„de plet pĂ„ bukserne.
Det fik han heller ikke, for manden puffede hans hÄnd vÊk, og hviskede, at det var helt i orden, og at hvis han var sÞd og lod manden fortsÊtte lidt endnu, sÄ mÄtte han tage billederne med hjem.
Og nÄr der ikke blev nogen plet, sÄ var det fordi manden ganske langsomt havde fÄet trukket buksebenet det lille stykke op, sÄ pikhovedet stak nedenud, og sÄ snart det skete, trak manden uden videre buksebenet sÄ langt op, han kunne, og det var slet ikke sÄ lidt, for benene var ret vie. SÄ tog han fat i den nu frigjorte del af pikken og begyndte for alvor at gnide den, og da saften straks efter begyndte at flyde sÄ rigeligt, som det altid gjorde for Egon, skiftede han mellem at gnide og kÞre en finger rundt pÄ det blottede hoved, hver gang han havde trukket forskindet helt tilbage.
Nu var Egon varmet sÄ kraftigt op, at han ikke lÊngere kunne sÊtte sig til modvÊrge, han kunne kun lÊne sig tilbage i sofaen og presse underlivet lidt lÊngere frem, sÄ kioskmanden fik endnu et stykke bart kÞd at lege med. Egon lukkede Þjnene og sukkede af bare vellyst, men fik Þjnene op i en fart, da han pludselig mÊrkede noget varmt og fugtigt lukke sig op pikhovedet.
ForskrÊkket sÄ han, at det var kioskmanden, den havde bÞjet sig frem, og nu havde Egons pikhoved i munden, og da han straks med en Þvet tunge begyndte at skikke vÊsken af hovedet og ned om kronen, var Egon nÊrmest besvimet af nydelsen og faldt bagover i sofaen. Aldrig havde hans pik oplevet noget sÄ dejligt, og nu sÊnkede manden munden endnu lÊngere ned over pikskaftet.
Kioskmanden var nu klar over, at Egon var helt i sexrusens vold, sÄ han skubbede ham blidt om, sÄ han kom til at ligge pÄ sofaen med kun benene ude over kanten. Kioskmanden skubbede med siden sofabordet lidt vÊk, sÄ han fik bedre plads. SÄ slap han Egons pik og hviskede, at han bare skulle blive liggende og slappe helt af, og lidt efter, da han havde lÞsnet bÊltet og knapperne, fik han Egon til at lÞfte rÞven sÄ meget, at han uden besvÊr kunne trÊkker begge lag bukser af.
SÄdan, sagde han veltilfreds og inddrak begÊrligt synet af den usÊdvanlig flotte drengepik og den ret fyldte pung. à h, hvor er du dejlig, sukkede han. Ved du, at jeg aldrig har set sÄ stor og smuk pik pÄ en dreng i din alder, den kan du rigtig nok vÊre stolt af. Og sÄ disse kugler, sagde han og tog forsigtigt om Egons nosser, idet han igen sÊnkede munden ned over den attrÄede varme og dunkende stang, som i mellemtiden igen havde lÊkket en pÊn portion af den glatte vÊske.
à hhhh, Ähhhh, var det eneste, Egon kunne sige i begyndelsen. SÄdan var det altsÄ at fÄ suttet pik, sÄ kunne han pludselig bedre forstÄ, at Ib og de andre havde vÊret sÄ vilde efter at fÄ den suttet af. Og da han kom til at tÊnke pÄ de gange, hvor han selv havde haft en pik i munden, var det som om hans pik voksede endnu mere og i hvert fald gav nogle kraftige ryk.
Kioskmanden var helt tydeligt en mere erfaren pikslikker end Egon. Den mÄde, han bearbejdede bÄde hoved, det lille lÊkkende Þje, vulsten omkring hovedet og ikke mindst den fÞlsomme hud lige under, fik Egon til at udsende en strÞm og vellystsuk. Og sÄ kunne han tage ham helt ned i halsen, og nÄr han gjorde det, kunne Egon ikke lade vÊre med at hjÊlpe til med smÄ stÞd opad.
Jahhh, Ă„hhh, bliv ved, bliv ved, sut den, sut den kunne han nu udbryde, men uden at ane, hvad han sagde.
Alt i alt varede det ikke lÊngere end et par minutter, og selv om kioskmanden godt havde kunnet trÊkke Egons udlÞsning ud, var der ogsÄ snÊvre grÊnser for, hvor lÊnge han kunne holde lukket her om eftermiddagen med skiltet KOMMER STRAKS i dÞrvinduet. SÄ da han igen tog om Egons nosserpose og blidt nulrede kuglerne, nÊrmest rÄbte Egon: Ja, ja, Ähh, nuuu, nuuu, pas pÄ, nu kommer jeg, nuuuuu!!!
Og komme gjorde han i sprĂžjt efter sprĂžjt, som kioskmanden slugte med stĂžrste velbehag.
Da Egon lidt efter stod pÄ stadig vaklende ben udenfor kiosken, havde han Familiejournalen i hÄnden og tegningerne af Snehvides oplevelser hos dvÊrgene dybt i baglommen. Men han havde ogsÄ en aftale om at komme igen for at se pÄ andre billeder og tegninger og...
FortsÊttes - mÄske - der er jo nok af lÞse ender. Skulle du vÊre leveringsdygtig i ideer, sÄ vil de vÊre meget velkomne.
Historien foregÄr i en "fantasiverden", hvor der ikke forekommer HIV eller AIDS, derfor er der nul sikker sex i historien, sÄ undlad venligst at efterligne personerne.
Historien er forfatterens ejendom, og mÄ ikke uden hans tilladelse mangfoldiggÞres, men du mÄ gerne dele den med dine venner. Jeg har givet tilladelse til at historien kan bringes pÄ http://homonoveller.com
Forfatteren under pseudonymet oleole, ser meget gerne, at du skriver til ham om, hvad du synes om historien.