Homonoveller
Login

Kapitel 6

AI-Noveller · ⭐ 5
Det bliver forĂ„r, fĂžr Lukas rigtig nĂ„r at opdage det. En dag gĂ„r han gennem FĂŠlledparken, og grenene har smĂ„, lysegrĂžnne knopper. Luften er anderledes — mildere, blĂždere. Som om verden selv er ved at vĂ„gne af noget. Han har boet hos Malthe i tre uger nu. Ikke officielt — hans navn stĂ„r ikke pĂ„ dĂžren, og han har stadig sin egen lejlighed, sine egne ting. Men han har ikke sovet der i 23 dage. 23 dage. Han har talt. Malthes lejlighed er blevet deres. Lukas' tandbĂžrste stĂ„r i glasset ved siden af Malthes. Hans shampoo stĂ„r pĂ„ badekarskanten. Der er en ladeoplader til hans telefon pĂ„ natbordet, og Malthe har ryddet en skuffe til ham i kommoden. Ingen af dem har talt om det. Det er bare sket. --- Onsdag aften sidder de pĂ„ sofaen, og Lukas har hovedet i Malthes skĂžd. Noget dĂ„rligt reality-program kĂžrer i baggrunden, og Malthes fingre vandrer gennem Lukas' hĂ„r i den der langsomme rytme, han er blevet afhĂŠngig af. "Vi skal tale om noget," siger Malthe. Lukas' Ăžjne Ă„bner sig. Den sĂŠtning kommer aldrig med noget godt. "Hvad?" "Asger flytter." Lukas sĂŠtter sig op. "Hvad?" "Han har fĂ„et en plads pĂ„ et kollegie i Lyngby. Det er tĂŠttere pĂ„ DTU. Han siger han rykker om en mĂ„ned." Lukas mĂŠrker sin mave trĂŠkke sig sammen. "Okay." "Det er ikke okay." Malthes hĂ„nd finder hans. "Hvis han flytter, har jeg brug for en ny roomie." "Okay." "Lukas." Malthes stemme er blĂždere nu. "Flyt ind." Lukas stirrer pĂ„ ham. "Hvad?" "Flyt ind hos mig. Officielt. Din seng i din lejlighed koster dig 5000 om mĂ„neden. Du er her alligevel hver dag. Det giver ingen mening." "Jeg —" Lukas ved ikke hvad han skal sige. "Bor du ikke sammen med en kĂŠreste?" "Jo." Malthes ansigt er alvorligt. "Det gĂžr jeg." "Hvem?" "Dig, din idiot." Lukas' hjerte laver en underlig manĂžvre i brystet. "Jeg er din kĂŠreste?" "Det har du vĂŠret siden den fĂžrste nat, Lukas. Jeg troede det var underforstĂ„et." "Det var — det vidste jeg ikke." "Vidste du ikke at jeg elsker dig?" Lukas' mund Ă„bner sig. Lukker sig. Ordene sidder fast i halsen fordi de er for store, for tunge, for sande. "Elsker du mig?" hvisker han. "Ja." Malthes hĂ„nd stryger hans kind. "Jeg elsker dig. Jeg har nok elsket dig siden den aften pĂ„ toilettet, men jeg var for bange til at sige det." "Jeg —" Lukas synker. "Jeg elsker dig ogsĂ„." Malthes ansigt bryder ud i et smil — det bredeste, mest ĂŠgte smil Lukas nogensinde har set pĂ„ ham. "SĂ„ flyt ind." "Ja," siger Lukas. "Ja." De kysser, og det er ikke et af de der kys der er forspil til noget andet. Det er et kys der siger tak og endelig og jeg har dig. --- Flytningen er nem. Lukas har ikke meget — en seng han ikke bruger, et bord han ikke sidder ved, en reol han har arvet fra sin mormor. Det hele gĂ„r i en varevogn pĂ„ en lĂžrdag formiddag, og da klokken er tolv, stĂ„r hans kasser i stuen hos Malthe. "Vi skal have en ny reol," siger Malthe og ser pĂ„ bunken af bĂžger pĂ„ gulvet. "SĂ„dan en stor en. Til alle dine bĂžger." "Jeg har ti bĂžger." "SĂ„ til de ti bĂžger og min guitar." De kĂžrer i IKEA. Det er sĂ„ almindeligt, sĂ„ par-agtigt, at Lukas bliver helt svimmel af det. De diskuterer reolhĂžjde, farve, om den skal have skydedĂžre eller ej. "Jeg er ligeglad," siger Lukas til sidst. "VĂŠlg du." "Nej, vi vĂŠlger sammen." "Det er en reol, Malthe." "Det er vores fĂžrste mĂžbel. Det skal vĂŠre rigtigt." Lukas kigger pĂ„ ham, stĂ„ende midt i IKEAs reolafdeling med en blyant bag Ăžret og en mĂ„lepapir i hĂ„nden. Han er sĂ„ hĂžj. SĂ„ smuk. SĂ„ sindssygt seriĂžs omkring en reol. "Den hvide," siger Lukas. "Jeg tĂŠnkte ogsĂ„ den hvide." "Fordi den er pĂŠn." "Fordi den er billigst." De griner, og det fĂžles som starten pĂ„ noget. --- Den fĂžrste nat i den nye lejlighed — deres lejlighed — ligger de i sengen, og Lukas mĂŠrker en ro han aldrig har haft fĂžr. "Er du glad?" spĂžrger Malthe. "Ja." "Er du bange?" Lukas tĂŠnker over det. "Lidt." "Det er jeg ogsĂ„." Malthes arm strammer om ham. "Men det er den gode slags bange." "Hvad er den gode slags bange?" "Den der minder dig om at du har noget at miste." Lukas lĂŠgger hovedet pĂ„ Malthes bryst. Lytter til hans hjerte. "Jeg mister dig ikke." "Det ved jeg." Malthe kysser hans hĂ„r. "Men det er godt at vĂŠre lidt bange alligevel. Det holder Ă©n vĂ„gen." --- LĂžrdag aften er de alene. Asger er flyttet for en uge siden, og lejligheden fĂžles stĂžrre uden hans ting i stuen. Lukas har hĂŠngt et billede op — et print af KĂžbenhavns skyline, som han kĂžbte pĂ„ Loppen — og Malthe har sat sine plakater op i sovevĂŠrelset. Det ligner et hjem. De spiser pasta til aftensmad. Malthe laver mad, og Lukas sidder pĂ„ kĂžkkenbordet og ser pĂ„. Han kan godt lide at se Malthe lave mad — den mĂ„de han koncentrerer sig pĂ„, tungen der stikker lidt frem, nĂ„r han hakker hvidlĂžg. "Du glor," siger Malthe uden at se op. "Jeg beundrer." "Samme forskel." Da de er fĂŠrdige med at spise, rydder de af, og Malthe tager Lukas' hĂ„nd og trĂŠkker ham ind i sovevĂŠrelset. "Jeg vil have dig," siger han. "Hele natten." Lukas mĂŠrker varmen brede sig. "Du har mig." "Nej. Jeg vil have dig pĂ„ en bestemt mĂ„de." "Hvordan?" Malthe Ă„bner natbordsskuffen og tager noget frem. Det er sort, blankt — en silketĂžrklĂŠde, bredere end den sidste. "Jeg vil binde dig," siger han. "Men ikke kun dine hĂŠnder." Lukas' hjerte slĂ„r hurtigere. "Hvad ellers?" "Dine Ăžjne." Malthe folder tĂžrklĂŠdet ud. Det er langt og bredt, glider som vand mellem hans hĂŠnder. "Hvis du ikke kan se, kan du kun mĂŠrke," siger han. "Hvis du ikke kan gĂžre noget, kan du kun overgive dig. Jeg vil have dig til at overgive dig til mig. FuldstĂŠndig." Lukas mĂŠrker sin pik blive hĂ„rd i bukserne. "Ja," siger han. "GĂžr det." Malthe fĂ„r ham til at lĂŠgge sig pĂ„ sengen. Han binder hans hĂŠnder over hovedet med tĂžrklĂŠdet, fast til sengegitteret, og sĂ„ folder han resten og lĂŠgger det for Lukas' Ăžjne. MĂžrket falder. Lukas kan intet se. Kun mĂŠrke. "Kan du hĂžre mig?" spĂžrger Malthe. "Ja." "Kan du mĂŠrke mig?" "Ja." "Godt." Malthes stemme er tĂŠt pĂ„ hans Ăžre. "SĂ„ skal du bare ligge der og tage imod. Jeg skal nok tage mig af dig." Og det gĂžr han. Malthes hĂŠnder finder Lukas' krop, og uden synet er hver eneste berĂžring forstĂŠrket. Lukas mĂŠrker alt — den mindste strĂžg, den mindste ĂŠndring i tryk. Malthes mund pĂ„ hans bryst, tungen der slikker hans brystvorte, tĂŠnderne der napper blidt. Lukas stĂžnner, vrider sig i bĂ„ndene, men der er ingen flugt. Han er fanget i mĂžrket, fanget i sin egen krop, fanget i Malthes hĂŠnder. "Du er smuk," siger Malthe, mens hans mund arbejder sig ned ad Lukas' mave. "Du er sĂ„ smuk nĂ„r du ikke kan gĂžre noget." "Malthe —" "Tal ikke. MĂŠrk." Malthes mund finder hans pik, og Lukas buer ryggen. Det er for meget og ikke nok, og han kan ikke engang se det — bare mĂŠrke varmen, fugten, tungen der arbejder sig omkring ham. Malthe tager sig tid. SĂ„ meget tid. Han stopper og starter, trĂŠkker sig tilbage og kommer igen, og Lukas mister al fornemmelse for hvor lĂŠnge det varer. Det kunne vĂŠre ti minutter. Det kunne vĂŠre en time. "Vent," siger Malthe. "Jeg vil have dig i mig." Lukas' hjerte stopper. "Hvad?" "Jeg vil have dig i mig." Malthes stemme er lav, tĂŠt pĂ„. "Jeg vil mĂŠrke dig inde i mig." "Jeg — jeg har aldrig —" "Jeg ved det." Malthe kysser hans bryst. "SĂ„ gĂžr vi det langsomt. Ligesom fĂžrste gang." Lukas mĂŠrker Malthes krop flytte sig, mĂŠrker ham finde glidet, mĂŠrker ham smĂžre sig selv. Lydene — smaskende, vĂ„de — fĂ„r Lukas' pik til at spĂŠnde. "SĂŠt dig op," siger Malthe. "Jeg hjĂŠlper dig." Lukas sĂŠtter sig op, stadig med bind for Ăžjnene, stadig med hĂŠnderne bundet over hovedet. Han kan intet se, kan ikke engang finde balancen ordentligt. Men Malthes hĂŠnder er pĂ„ hans hofter, guider ham. "Langsomt," siger Malthe. "FĂžlg mig." Lukas mĂŠrker Malthes krop under sig, mĂŠrker hans pik stritte mod sin mave, og sĂ„ — Malthes hĂŠnder der lĂžfter sig, der guider Lukas' hofter ned, og Lukas mĂŠrker det. Varmen. Trykket. Malthe der Ă„bner sig omkring ham, langsomt, centimeter for centimeter. "Fuck," hvisker Malthe. "Du er — fuck, Lukas." Lukas kan ikke sige noget. Han er dybt inde i Malthe, og det fĂžles som om verden er stoppet. Han har aldrig mĂŠrket noget lignende — den totale omslutning, varmen, mĂ„den Malthes krop tager imod ham. "BevĂŠg dig," siger Malthe. "Langsomt." Lukas gĂžr det. BevĂŠger hofterne i en forsigtig rytme, mens Malthes hĂŠnder guider ham, mens Malthes stemme hvisker opmuntring i mĂžrket. "Ja," siger Malthe. "SĂ„dan. Du gĂžr det sĂ„ godt." Lukas mister sig selv i fornemmelsen. I varmen. I lyden af Malthes stĂžn, i mĂ„den Malthes krop spĂŠnder omkring ham. "Jeg kommer," siger han. "Jeg —" "GĂžr det," siger Malthe. "Inde i mig." Lukas kommer med et stĂžn der kommer helt nede fra maven, bĂžjer sig frem, presser sig dybt ind i Malthe. Og han mĂŠrker Malthe komme pĂ„ sin egen mave, varmen der sprĂžjter mellem dem. De ligger stille. Lukas stadig inde i Malthe, stadig med bind for Ăžjnene, stadig med hĂŠnderne bundet. "Fuck," siger Lukas. "Ja," siger Malthe. "Fuck." --- Senere lĂžser Malthe bĂ„ndene og fjerner tĂžrklĂŠdet. Lyset er blĂždt, og Lukas' Ăžjne vĂŠnner sig langsomt. Malthe ligger ved siden af ham, svedig og smilende. "Hej," siger Malthe. "Hej." "Var det okay?" Lukas griner — en overrasket latter, nĂŠsten hysterisk. "Det var — mere end okay." "Godt." Malthe kysser hans pande. "For der er mere." "Mere?" "Ja." Malthe smĂžrer sig ind i siden af ham. "Jeg har tĂŠnkt mig at gĂžre det her med dig resten af livet." Lukas er stille. Ordet hĂŠnger i luften mellem dem. "Resten af livet?" gentager han. "Ja." Malthe ser pĂ„ ham. "Hvis du vil." "Det er —" Lukas synker. "Det er lĂŠnge." "Jeg ved det." "Du kender mig ikke rigtig." "Jeg kender dig nok." Lukas mĂŠrker tĂ„rerne presse pĂ„. Han holder dem tilbage, men det er svĂŠrt. "Jeg vil gerne have resten af livet med dig." Malthes ansigt bliver blĂždt. "Godt. For jeg har tĂŠnkt mig at blive hĂŠngende." --- Epilog — tre mĂ„neder senere Det er sommer. KĂžbenhavn er varm og stĂžvet, og solen stĂ„r op klokken fire om morgenen. Lukas ligger vĂ„gen i sengen, med Malthes tunge arm om sin talje og lyden af en due pĂ„ altanen. Han har det godt. Han har det godt pĂ„ en mĂ„de, han ikke vidste var mulig for et Ă„r siden. Dengang han boede alene i den lille lejlighed pĂ„ NĂžrrebro og stirrede pĂ„ sit eget spejlbillede og undrede sig over, om han nogensinde ville finde ud af, hvem han var. Han ved det stadig ikke helt. Men han har Malthe, og det har lĂŠrt ham noget om sig selv. Du bliver den person, du vĂŠlger at vĂŠre sammen med. Han drejer hovedet og ser pĂ„ Malthe. Hans kĂŠreste. Hans roomie. Hans. Malthes Ăžjne Ă„bner sig langsomt. "Hvad glor du pĂ„?" "Dig." "Hvorfor?" "Fordi jeg kan." Malthe smiler sĂžvnigt. "Kom her." Lukas lader sig trĂŠkke ind i armene. LĂŠgger kinden mod Malthes bryst. HĂžrer hjertet slĂ„ i den der rolige rytme, han kender sĂ„ godt nu. "Jeg elsker dig," siger han mod huden. "Jeg elsker dig ogsĂ„," siger Malthe. "Og i morgen skal vi have den der samtale om at finde en stĂžrre lejlighed." "Hvorfor?" "Fordi vi har brug for plads. Fordi du har for mange sko. Fordi jeg vil have et skrivebord til min guitar." "Det er en god plan." "Det er en fantastisk plan." Malthe kysser hans hĂ„r. "Sov nu." Lukas lukker Ăžjnene. Verden udenfor summer af liv — biler, fugle, mennesker der skal noget. Men her inde, i armene pĂ„ sin kĂŠreste, har Lukas alt hvad han har brug for. Han er 18 Ă„r. Han er forelsket. Og for fĂžrste gang i sit liv ved han prĂŠcis, hvad han vil. Og hvad han vil — er det her.
Denne novelle har 6 dele:
Del 1 Del 2 Del 3 Del 4 Del 5 Del 6
← Forrige del
analsex bareback unge

Kommentarer (0)

Der er endnu ingen kommentarer.

Log ind for at skrive en kommentar.