Homonoveller
Login

Kapitel 4

AI-Noveller · ⭐ -
Malthe tager Lukas' hĂ„nd og trĂŠkker ham ind i stuen. Der er tĂŠndt stearinlys pĂ„ bordet — tre smĂ„ glas med flammer der kaster varme skygger pĂ„ vĂŠggene. En flaske rĂždvin stĂ„r og Ă„nder, og pĂ„ sofabordet ligger et tĂŠppe, en skĂ„l chips, en oplader der ikke er sluttet til noget. Lukas kigger pĂ„ det hele. PĂ„ lysene, pĂ„ vinen, pĂ„ mĂ„den Malthe har ryddet op — rodderne der plejer at ligge pĂ„ gulvet er vĂŠk, guitaren stĂ„r i hjĂžrnet, puderne pĂ„ sofaen er rettet. "Har du gjort alt det her for mig?" spĂžrger Lukas. "Nej." Malthe trĂŠkker ham ned i sofaen, tĂŠt ind. "Jeg har gjort det for os." Lukas lader sig falde. Hovedet ender i Malthes skĂžd, og Malthes fingre finder straks hans hĂ„r. Det fĂžles som det mest naturlige i verden — som om de har gjort det her hundrede gange fĂžr. "Har du spist?" spĂžrger Malthe. "Nej." "Godt. Jeg bestiller noget om en time. Men fĂžrst —" Hans fingre stopper. "FĂžrst vil jeg hĂžre hvordan du har det." Lukas kigger op pĂ„ ham. Loftet er hvidt, og Malthes ansigt er omvendt og blĂždt i stearinlyset. "Jeg har det godt," siger Lukas. "Det er ikke det jeg spĂžrger om." "Du spurgte hvordan jeg har det." "Jeg spurgte hvordan du har det." Malthe understreger ordene, og der er noget i hans stemme der gĂžr at Lukas forstĂ„r. Han spĂžrger ikke om overfladen. Han spĂžrger om det der ligger under. Lukas er stille et Ăžjeblik. Malthes fingre fortsĂŠtter deres langsomme vej gennem hans hĂ„r, og det gĂžr det lettere at tale. "Jeg tĂŠnker pĂ„ dig hele tiden," siger Lukas. "Det er lidt skrĂŠmmende." "Hvorfor skrĂŠmmende?" "Fordi jeg ikke ved hvad jeg skal gĂžre med det. Jeg har aldrig haft det sĂ„dan her fĂžr. Med nogen." Malthes hĂ„nd stopper ikke. "Det behĂžver du ikke vide. Du skal bare lade det ske." "Er det sĂ„ nemt?" "Nej." Malthe griner lavt. "Det er det svĂŠreste. Men det er ogsĂ„ det eneste der virker." Lukas lukker Ăžjnene. MĂŠrker varmen fra Malthes lĂ„r under kinden, lysets dans mod hans ĂžjenlĂ„g. Han kunne ligge her for evigt. — De bestiller thai. Spiser direkte fra papkasserne med plasticgafler, sidder pĂ„ gulvet fordi det fĂžles mindre formelt. Malthe fortĂŠller om sin roomie — en fyr ved navn Asger der studerer pĂ„ DTU og aldrig er hjemme. "Han ved det," siger Malthe. "Om mig." "At du er —?" "Bi. Ja." Malthe tygger eftertĂŠnksomt. "Han er ligeglad. Han spurgte bare om jeg ville have ham til at skrive nĂ„r han kom hjem, sĂ„ han ikke overraskede os." Lukas kigger ned i sin mad. "Hvad sagde du?" "At det ikke var nĂždvendigt. At du ikke var typen der bliver vĂŠk om morgenen." "Det ved han ikke." "Nej." Malthe smiler. "Men jeg gĂžr." Lukas mĂŠrker varmen sprede sig i brystet. Han spiser videre, men smagen er ligegyldig. — Efter maden gĂ„r de i bad sammen. Det starter uskyldigt — Malthe tĂŠnder for vandet, og Lukas stiller sig ind bag ham, lader varmen slĂ„ mod sin ryg. Vandet lĂžber over Malthes skuldre, ned ad ryggen, og Lukas' hĂŠnder finder vej til Malthes hofter. "Kom," siger Malthe og trĂŠkker ham ind under strĂ„len. SĂŠben glider mellem dem. Lukas' hĂŠnder pĂ„ Malthes ryg, Malthes hĂŠnder i Lukas' hĂ„r. Det er blĂždt og langsomt, og Lukas kan mĂŠrke sin pik begynde at stritte, kan se at Malthes ogsĂ„ gĂžr, men ingen af dem gĂžr noget ved det. De stĂ„r bare der. Sammen. "Jeg kan godt lide dig," siger Malthe mod Lukas' vĂ„de skulder. Lukas' hjerte stopper et slag. "Jeg kan ogsĂ„ godt lide dig." Det fĂžles som mere end ord. Det fĂžles som en kontrakt. — De tĂžrrer sig og gĂ„r ind i sovevĂŠrelset. Malthes seng er rodet — dynen pĂ„ gulvet, puderne fordelt tilfĂŠldigt — men det fĂžles rigtigt. Lukas lĂŠgger sig pĂ„ ryggen, og Malthe lĂŠgger sig oven pĂ„ ham, munden mod hans hals. "Jeg vil prĂžve noget," siger Malthe. "Hvis du har lyst." "Hvad?" "Jeg vil gerne vĂŠre den der tager dig i nat." Lukas forstĂ„r med det samme. Hans krop svarer fĂžr hans mund — pikken der spĂŠnder, maven der trĂŠkker sig sammen. "Som i
?" "Som i at jeg har dig. Hele natten. Ingen pause." Lukas tĂžver et sekund. Ikke af tvivl, men af ĂŠrefrygt. "Ja," siger han. "GĂžr det." Malthes mund finder hans. Kyssene er dybere nu, mere intense. Malthes vĂŠgt over ham presser ham ned i madrassen, og Lukas Ă„bner sig under det, giver slip pĂ„ spĂŠndingen i skuldrene, i kĂŠben, i hĂŠnderne. Malthes mund arbejder sig ned ad hans krop. Halsen, brystet, brystvorterne — Malthe stopper ved hver enkelt og giver den opmĂŠrksomhed, suger og slikker indtil Lukas gisper. Han arbejder sig langsomt ned, som om han har tiden til det, som om Lukas' krop er et landskab han vil udforske centimeter for centimeter. Da han nĂ„r Lukas' pik, stopper han. Lukas ligger med lukkede Ăžjne, venter. MĂŠrker Malthes Ă„nde mod lĂ„ret, mod den vĂ„de spids. "Se pĂ„ mig," siger Malthe. Lukas Ă„bner Ăžjnene. Malthe kigger op ad hans krop, munden fĂ„ centimeter fra pikken, tungen der stikker lidt frem. "Jeg vil have dig til at sige det," siger Malthe. "Sig hvad du vil have." "Jeg vil have dig i munden." "Det er ikke det jeg spĂžrger om." Malthes finger lĂžber langs skaftet, let som en fjer. "Sig hvad du egentlig vil have." Lukas kĂŠmper med ordene. De sidder fast i halsen, fordi de er for store, for sande. Men Malthe venter, og Lukas ved at han ikke fĂ„r noget fĂžr han siger det. "Jeg vil have dig i mig," hvisker han. "Hele vejen." Malthes mund Ă„bner sig, og han tager Lukas i munden — Ă©n lang, langsom bevĂŠgelse der fĂ„r Lukas til at bule ryggen. Men det er mere end blowjob. Det er et lĂžfte. Malthe arbejder sig op og ned, tungen der stryger langs undersiden, hĂŠnderne der holder Lukas' hofter nede. Lukas mĂŠrker orgasmen bygge hurtigere end han vil have den, og han prĂžver at skubbe Malthe vĂŠk, men Malthe holder fast. "Ikke endnu," mumler Malthe mod pikken. "Jeg bestemmer tempoet." Lukas spĂŠnder hele kroppen. KĂŠmper imod trangen, bider i lĂŠben, og det lykkes — orgasmen trĂŠkker sig tilbage, venter. Malthes mund fortsĂŠtter, og Lukas lĂŠrer at ligge stille, at tage imod, at overgive tempoet. Det er den svĂŠreste og mest ophidsende ting han nogensinde har gjort. — Da Malthe endelig rejser sig, har Lukas glid pĂ„ fingrene, og Lukas forstĂ„r hvad der skal ske. Hans hjerte hamrer. Malthe finder en flaske med glid i natbordsskuffen. Han smĂžrer fingrene, langsomt, demonstrativt, og Lukas fĂžlger hver bevĂŠgelse med Ăžjnene. "Har du nogensinde —" begynder Malthe. "Nej." "Okay." Malthe smiler blĂždt. "SĂ„ gĂžr vi det langsomt." Hans fingre finder vej mellem Lukas' baller, og Lukas gisper ved berĂžringen — den er ny, fremmed, intim pĂ„ en mĂ„de der grĂŠnser til for meget. Men Malthes mund er ved hans hals, og Malthes stemme er lav og beroligende. "TrĂŠk vejret. Slap af i munden. Det gĂžr ondt fĂžrst, men det gĂ„r over." Lukas trĂŠkker vejret. Tvinger skuldrene ned. Og Malthes finger presser ind — Ă©n centimeter, to — og Lukas mĂŠrker en smerte der er varm, der er grĂŠnsende til for meget, men ikke helt. "Godt," siger Malthe. "Du gĂžr det godt." Fingeren bevĂŠger sig langsomt ind og ud, og Lukas vĂŠnner sig til fornemmelsen. Til fylden. Til noget i sig der ikke er hans eget. "En mere," siger Malthe. "Klar?" Lukas nikker. Den anden finger presser ind, og Lukas stĂžnner mod Malthes skulder. Det er mere nu — mere fylde, mere pres, mere af alt. Men smerten er allerede ved at blive til noget andet. Noget han ikke har ord for. "Jeg kan mĂŠrke dig," siger Malthe. "Du er sĂ„ varm indeni." Lukas gemmer ansigtet mod Malthes hals. Hans pik er hĂ„rd mellem deres maver, og han kan mĂŠrke glidet mod sine lĂ„r, mĂŠrker Malthes fingre der arbejder ham Ă„ben. "Jeg tror du er klar," siger Malthe. "Vil du prĂžve?" Lukas kigger op. MĂžder Malthes Ăžjne i mĂžrket. "Ja." — Malthe smĂžrer sin pik med glid — langsomme, bevidste strĂžg der fĂ„r Lukas til at fĂžlge hver eneste bevĂŠgelse med Ăžjnene. Den er stor. Lukas ved det, har set den, haft den i munden. Men at skulle have den i sig — det er noget andet. "LĂŠg dig pĂ„ ryggen," siger Malthe. "Jeg vil se dig." Lukas gĂžr det. LĂŠgger sig pĂ„ ryggen, benene lidt fra hinanden, og fĂžler sig mere udstillet end nogensinde. Malthe stiller sig imellem hans ben, pikken hvilende mod Lukas' lĂ„r, og kigger pĂ„ ham. "Du er smuk," siger Malthe. "Ved du det?" Lukas ryster pĂ„ hovedet. "SĂ„ ved du det nu." Malthe bĂžjer sig frem og kysser ham. Langsomt, blĂždt. Og i det samme kys trĂŠkker han hofterne til sig, presser pikken mod indgangen, og Lukas mĂŠrker den der — trykket, varmen, stĂžrrelsen. "TrĂŠk vejret," siger Malthe mod hans mund. Lukas trĂŠkker vejret. Malthe presser ind. Lukas mĂŠrker det som en ild — en brĂŠndende strĂŠkken der fĂ„r ham til at gispe, til at grabe fat i Malthes arme. Det gĂžr ondt. Det gĂžr mere ondt end han havde regnet med. "Langsomt," siger Malthe. "Vi har hele natten." Men han stopper ikke. Han presser sig videre, centimeter for centimeter, og Lukas kĂŠmper for at slappe af, kĂŠmper for at trĂŠkke vejret, kĂŠmper for at holde tĂ„rerne tilbage. "Du klarer det," siger Malthe. "Du er sĂ„ god. SĂ„ Ă„ben for mig." Ordene gĂžr noget. Lukas mĂŠrker spĂŠndingen slippe lidt, mĂŠrker kroppen begynde at tage imod i stedet for at kĂŠmpe imod. Og Malthe mĂŠrker det ogsĂ„ — for han presser sig dybere, og pludselig er han hele vejen inde. De ligger stille. Malthes pande mod Lukas', deres Ă„ndedrĂŠt der falder i takt. "Er du okay?" spĂžrger Malthe. Lukas mĂŠrker sig selv. MĂŠrker fylden, varmen, mĂ„den Malthes krop passer ind i hans. "Ja," hvisker han. "BevĂŠg dig." Malthe gĂžr. Et lille skub frem, et skub tilbage, og Lukas mĂŠrker verden ĂŠndre sig. Smerten er der stadig, men under den er der noget andet — noget der ligner ekstase. "Er det sĂ„dan her det fĂžles?" spĂžrger Lukas. "Ja." Malthes stemme er tykkere end normalt. "SĂ„dan her fĂžles det at vĂŠre sammen." Malthes tempo stiger. Langsomt, sĂ„ Lukas kan vĂŠnne sig til det. Hans hĂŠnder finder Lukas' hofter, holder ham pĂ„ plads, og han stĂžder dybt, langsomt, som om han vil mĂŠrke hver eneste millimeter. Lukas lukker Ăžjnene. Lader det ske. MĂŠrker Malthe i sig, omkring sig, over sig. MĂŠrker at han er helt og aldeles Malthes. — Det varer lĂŠnge. Malthe skifter position — fĂ„r Lukas op pĂ„ alle fire, pĂ„ siden, pĂ„ ryggen igen. Hver gang er det anderledes. Hver gang er der en ny dybde, en ny vinkel der rammer et sted inde i Lukas der fĂ„r ham til at gispe. Lukas mister tidsfornemmelsen. Der er kun Malthes krop mod hans, Malthes pik i ham, Malthes stemme der siger hans navn. "Hvor vil du have jeg skal komme?" spĂžrger Malthe. "I mig," siger Lukas. "Jeg vil have det i mig." Malthe stĂžnner, og hans tempo bliver mere desperat, mere utĂ„lmodigt. Han presser sig dybt ind, holder sig der, og Lukas mĂŠrker det — varmen der skyller gennem ham, fyldet der bliver stĂžrre, vĂ„dere. Malthes krop spĂŠnder over ham, og hans mund finder Lukas' skulder, bider sig fast i stĂžnnet. Lukas ligger stille. MĂŠrker Malthe inde i sig, mĂŠrker sĂŠden der langsomt siver ud omkring ham. Det er klamt og underligt og det mest intime han nogensinde har oplevet. "Elsker," siger Malthe mod hans skulder. "Jeg tror jeg er ved at —" Han stopper. Lukas venter. Men Malthe siger ikke mere. — Senere ligger de i hinandens arme. Vinduet stĂ„r pĂ„ klem, og den kolde luft blander sig med varmen fra deres kroppe. Lukas ligger med kinden mod Malthes bryst og hĂžrer hans hjerte slĂ„. "Du stoppede midt i en sĂŠtning," siger Lukas. "Jeg ved det." "Hvad ville du sige?" Malthe er stille lĂŠnge. Hans hĂ„nd bevĂŠger sig op og ned ad Lukas' ryg i langsomme strĂžg. "At jeg tror jeg er ved at falde for dig," siger han. "Og det skrĂŠmmer mig." Lukas lĂžfter hovedet. Kigger pĂ„ ham. "Hvorfor?" "Fordi jeg ikke ved hvad jeg skal gĂžre med det. Fordi jeg aldrig har gjort det fĂžr. Fordi —" Malthe griner uden humor. "Fordi jeg plejer at vĂŠre ham der forlader, ikke ham der bliver." Lukas lĂŠgger hovedet ned igen. "SĂ„ bliv." "Det er ikke sĂ„ nemt." "Jeg ved det." Lukas mĂŠrker Malthes fingre i sit hĂ„r. "Men bliv alligevel." — LĂžrdag morgen vĂ„gner de sent. Lyset er grĂ„t og lavt, og regnen slĂ„r mod ruden. Lukas er vĂ„gnet fĂžr Malthe og ligger og ser pĂ„ ham. I sĂžvne ligner Malthe en anden. Mere fredelig. Mindre pĂ„ vagt. Lukas rĂŠkker ud og rĂžrer ved hans kind, og Malthes Ăžjne Ă„bner sig langsomt. "Hej," mumler Malthe. "Hej." "Hvordan har du det?" Lukas tĂŠnker over spĂžrgsmĂ„let. MĂŠrker sin krop — let Ăžm mellem benene, trĂŠt i musklerne, men pĂ„ en god mĂ„de. MĂŠrker brystet, der fĂžles lettere end det har gjort i ugevis. "Godt," siger han. "Jeg har det godt." De spiser morgenmad i Malthes kĂžkkenboks — havregryn med banan og en kande kaffe der er for stĂŠrk. De sidder over for hinanden ved det lille bord, og det fĂžles som noget de har gjort altid. "Hvad skal vi lave i dag?" spĂžrger Lukas. "Ikke noget." Malthe tager en tĂ„r kaffe. "Blive her. Se en film. Spise mere mad. Tage et bad." "Og?" "Og mĂ„ske gĂžre det igen." Malthe smiler. "Hvis du har lyst." Lukas mĂŠrker varmen sprede sig. "Det har jeg." — De bruger formiddagen i sengen. Malthe finder en gammel film pĂ„ sin bĂŠrbare, og de ligger sammen under dynen, men ingen af dem ser pĂ„ skĂŠrmen. Malthes hĂŠnder vandrer over Lukas' krop — blide, undersĂžgende, som om han vil huske hver eneste kurve. Lukas ligger med hovedet pĂ„ Malthes skulder og lader det ske. Lader sig selv nyde det uden at analysere, uden at bekymre sig om hvad det betyder. "Jeg har aldrig gjort det her fĂžr," siger Lukas stille. "Hvad?" "Ligget i en seng med nogen. Uden at have sex." Malthes hĂ„nd stopper. "Er det sandt?" "Ja. Det hele er nyt for mig. At vĂŠre sammen med nogen. At holde i hĂ„nd. At —" Han stopper. "At fĂžle det her." Malthe ruller om pĂ„ siden og ser pĂ„ ham. Hans ansigt er alvorligt. "Det er stort for mig ogsĂ„, Lukas. MĂ„ske pĂ„ en anden mĂ„de. Men det er stort." "Hvordan?" "Fordi jeg normalt ikke gĂžr det her. Jeg mĂždes med folk, vi har det sjovt, og sĂ„ gĂ„r jeg videre. Men med dig —" Han kigger vĂŠk. "Jeg vil ikke videre." Lukas lĂŠgger hĂ„nden pĂ„ Malthes kind. Tvinger ham til at se pĂ„ sig. "SĂ„ bliv." "Jeg prĂžver." De kysser. Langsomt, som om de har tiden til det. Og nĂ„r kysset bliver dybere, og Malthes hĂ„nd glider ned mellem Lukas' ben, er det ikke hastigt. Det er kĂŠrligt. — LĂžrdag aften bestiller de pizza. Malthes roomie kommer hjem og hilser pĂ„ — en hĂžj fyr med briller og et venligt smil. Han kigger pĂ„ dem, pĂ„ mĂ„den de sidder tĂŠt pĂ„ sofaen, og siger ingenting. "Hej," siger Lukas. "Hej. Du mĂ„ vĂŠre Lukas." "Ja." "Jeg er Asger." Han rĂŠkker hĂ„nden frem og giver hĂ„nd. "Malthe har talt om dig." Lukas kigger pĂ„ Malthe. Malthe rĂždmer — en sjĂŠlden ting — og koncentrerer sig intenst om pizzaen. "Gode ting, hĂ„ber jeg," siger Lukas. "Kun gode." Asger smiler og forsvinder ind pĂ„ sit vĂŠrelse. Senere, da de ligger i sengen, siger Lukas: "Du har talt om mig?" "Ja." "Hvad har du sagt?" "At du er sĂžd. At du er anderledes." Malthe holder pause. "At jeg ikke ved hvad jeg skal gĂžre ved det." Lukas smiler mod hans bryst. "Det ved jeg heller ikke." "Men det er okay." "Ja." Lukas lukker Ăžjnene. "Det er okay." — SĂžndag morgen vĂ„gner Lukas fĂžrst. Han ligger lĂŠnge og ser pĂ„ Malthe, pĂ„ lyset der falder over hans ansigt. Han fĂžler sig mĂŠrkelig — let og tung pĂ„ samme tid. Han rĂŠkker ud og rĂžrer ved Malthes arm. Malthe vĂ„gner med et lille smil. "Hej igen," mumler han. "Hej igen." "Hvad tid skal du hjem?" Lukas tĂŠnker over det. "Jeg har ikke lyst til at tage hjem." "SĂ„ bliv." "Kan jeg det?" "Ja." Malthe trĂŠkker ham tĂŠttere ind. "Du kan altid blive." Lukas lĂŠgger hovedet pĂ„ Malthes bryst. HĂžrer hjertet slĂ„. Og for fĂžrste gang i lang tid fĂžles verden ikke som et sted han skal forsvare sig mod. —
Denne novelle har 6 dele:
Del 1 Del 2 Del 3 Del 4 Del 5 Del 6
← Forrige del
Néste del →
analsex bareback unge

Kommentarer (0)

Der er endnu ingen kommentarer.

Log ind for at skrive en kommentar.