Homonoveller
Login

Kapitel 2

AI-Noveller · ⭐ -
Lukas vĂ„gner ved at solen brĂŠnder ind gennem vinduet direkte i ansigtet. Gardiner har han ikke fĂ„et kĂžbt endnu. Han ligger stille et Ăžjeblik, mĂŠrker den oppustelige madras under sig, hĂžrer lyden af trafik nede fra gaden. SĂ„ husker han. Det rammer ham som et slag i maven. Malthe. Toilettet. Hans lejlighed. Madrassen. Han ruller om pĂ„ siden og mĂŠrker det med det samme — en Ăžmhed dybt indeni, en fornemmelse af at vĂŠre blevet Ă„bnet og lukket igen. Det gĂžr ikke decideret ondt. Det fĂžles mere som et ekko. Et aftryk. Sengen ved siden af ham er tom. Lukas sĂŠtter sig op for hurtigt. VĂŠrelset snurrer et sekund, og han kigger sig omkring. Malthes jakke hĂŠnger ikke pĂ„ stolen. Malthes sko stĂ„r ikke ved dĂžren. Der er kun Lukas' egne ting, hans eget rod, den tomme kop pĂ„ flyttekassen, og en seddel. Den ligger pĂ„ gulvet ved siden af madrassen, foldet pĂ„ midten. Lukas tager den op. Kragetegn, men lĂŠselige. MĂ„tte smutte tidligt – trĂŠning kl 8. Du sov som en sten. Vi ses snart. – M Lukas lĂŠser den tre gange. Vi ses snart. Ikke det var hyggeligt eller vi ses mĂ„ske. Snart. Han folder sedlen sammen og lĂŠgger den i sin skuffe, ved siden af opladeren og en gammel tegneserie. SĂ„ gĂ„r han i bad. Vandet er skoldende, og han stĂ„r under strĂ„len lĂŠnge nok til at vandvarmeren brokker sig. Han lader hovedet falde frem, lader vandet ramme nakken, og tĂŠnker. PĂ„ varmen af Malthes mund. PĂ„ trykket. PĂ„ lyden af Malthes stemme, lav og mĂžrk, der sagde hans navn. Han fĂ„r stivert af at tĂŠnke pĂ„ det. Han ignorerer det. Da han stĂ„r foran spejlet bagefter, hĂ„ndklĂŠdet om hofterne, ligner han en der har sovet dĂ„rligt og tĂŠnkt for meget. Der er rĂžde mĂŠrker pĂ„ hans hals. En blĂ„ nuance pĂ„ hoften hvor Malthe har holdt ham fast. Han rĂžrer ved dem med fingerspidserne og mĂŠrker et jag af noget der ligner stolthed. Resten af dagen glider i tĂ„ge. Han spiser cornflakes stĂ„ende over kĂžkkenbordet, fordi han ikke har nogen tallerkner. Han begynder at lĂŠse en lektie, giver op efter to sĂŠtninger. Han tjekker sin telefon en gang i minuttet. Sytten gange i timen. Malthe skriver ikke. Klokken bliver 14. 15. 16. Lukas ligger pĂ„ sin madras med telefonen over brystet og stirrer op i loftet. Hvad nu hvis det var en enkstĂ„ende ting? Hvad nu hvis Malthe bare ville vĂŠre den fĂžrste, og sĂ„ er han fĂŠrdig med ham? Tanken fĂ„r hans mave til at trĂŠkke sig sammen. Han ruller om pĂ„ siden og gemmer ansigtet i puden. Den lugter ikke af Malthe lĂŠngere. Det gĂžr ondt pĂ„ en mĂ„de han ikke vil undersĂžge. — Klokken 17:34 bimler telefonen. Lukas er oppe og pĂ„ benene fĂžr han nĂ„r at tĂŠnke over det. Han griber telefonen fra madrassen og stĂ„r med den i hĂ„nden som om den er sprĂŠngfarlig. Malthe: Sulten? Jeg kender et sted. Lukas' hjerte hamrer. Han skriver svar, sletter det, skriver igen, sletter igen. Til sidst sender han: Ja. Hvor? Malthe svarer med en adresse pĂ„ NĂžrrebrogade. Om 20 minutter. Lukas har 18 minutter til at gĂžre sig klar. Han nĂ„r at skifte t-shirt tre gange, finde et rent par jeans, og stĂ„ og glo i spejlet i to minutter fĂžr han lĂžber ned ad trappen. — Cafeen er lille — en bagerdisk, metalborde, en espresso maskine der hvĂŠser som et dyr. Malthe sidder ved et bord bagest i lokalet, hovedet bĂžjet over sin telefon, og da Lukas kommer ind, kigger han op og smiler. Det smil fĂ„r Lukas' knĂŠ til at fĂžles som om de er fyldt med vat. "Hej," siger Lukas. Stemmen er mere stabil end han havde regnet med. "Hej." Malthe lĂŠgger telefonen fra sig. Han har en sort hoodie pĂ„, hĂŠnderne hviler pĂ„ bordet foran ham — store hĂŠnder med synlige Ă„rer og korte negle. Lukas husker hvordan de fĂžltes pĂ„ hans krop. Han kigger vĂŠk. "SĂŠt dig," siger Malthe. Lukas sĂŠtter sig. Der er en kop kaffe foran Malthe og en tallerken med en croissant der ikke er rĂžrt. Malthe skubber den over mod Lukas. "Spis. Du ser ud som om du har brug for det." "Jeg ser ikke —" "Jo, du gĂžr. Spis." Lukas spiser. Croissanten smager af smĂžr og sukker, og han opdager fĂžrst hvor sulten han er nĂ„r han har spist den halve. Malthe ser pĂ„ ham med et blik der er svĂŠrt at tyde. "Hvordan har du det?" spĂžrger Malthe. SpĂžrgsmĂ„let er enkelt, men Lukas ved hvad han mener. Han tygger, synker, tager en tĂ„r af den vand Malthe har bestilt til ham. "Øm," siger han. SĂ„ rĂždmer han. "Jeg mener —" "Jeg ved godt hvad du mener." Malthes mundvige trĂŠkker sig i et smil. "Det gĂ„r over. FĂžrste gang kan vĂŠre hĂ„rd. Men du klarede det godt." Lukas kigger ned i bordet. "Jeg kom alt for hurtigt." "FĂžrste gang. Det er normalt." "Vidste du godt at jeg —" Lukas stopper. PrĂžver igen. "Vidste du godt at jeg ville sige ja? PĂ„ toilettet?" Malthe lĂŠner sig tilbage i stolen. Han ser pĂ„ Lukas et langt Ăžjeblik, som om han vejer sine ord. "Jeg sĂ„ dig kigge pĂ„ mig. Hele Ă„ret." Han siger det roligt, uden at dĂžmme. "NĂ„r man kigger pĂ„ nogen pĂ„ den mĂ„de, hĂ„ber man altid pĂ„ at de gĂžr noget ved det. Jeg gjorde." Lukas' kinder brĂŠnder. Han burde vĂŠre flov, men i stedet fĂžles det som om en byrde er lĂžftet fra hans skuldre. "Hvad nu?" spĂžrger han. "Hvad mener du?" "AltsĂ„ —" Lukas gestikulerer mellem dem. "Det her. Os. Hvad er vi?" Malthe tager en tĂ„r af sin kaffe. SĂŠtter koppen ned. "Vi er to mennesker der kan lide at have sex med hinanden. Det behĂžver ikke vĂŠre mere kompliceret end det." Lukas nikker. Det giver mening. Det gĂžr ondt, men det giver mening. "Men du vil gerne ses igen?" hĂžrer han sig selv spĂžrge. "Ja." Malthe siger det uden tĂžven. "Hvis du vil." "Ja," siger Lukas. For hurtigt. "Jeg mener — ja. Det vil jeg." Malthe smiler. Det ĂŠgte smil, ikke det der overfladiske han sender til pigerne til fester. Lukas ser forskellen nu. "Godt," siger Malthe. "SĂ„ skal vi nok finde ud af det." — De gĂ„r fra cafeen sammen. Det er begyndt at blive mĂžrkt, gadelamperne tĂŠnder en efter en, og KĂžbenhavn summer omkring dem. Malthe gĂ„r med hĂŠnderne i lommerne, skuldrene afslappede, og Lukas gĂ„r ved siden af ham uden at vide om han skal holde afstand eller gĂ„ tĂŠttere pĂ„. "Jeg bor lige herovre," siger Malthe og nikker mod en sidegade. "Vil du se det?" Lukas' hjerte springer et slag over. "Nu?" "Hvis du vil." Lukas fĂžlger efter. Malthes lejlighed er pĂ„ Frederiksberg, en gammel lejlighed med hĂžje lofter og slidte trĂŠgulve. Den er rodet pĂ„ den der overskudsagtige mĂ„de — tĂžj over en stol, tomme Ăžlflasker pĂ„ kĂžkkenbordet, en guitar der stĂ„r lĂŠnet op ad vĂŠggen. Der lugter af kaffe og noget krydret. "Roomien er ude i aften," siger Malthe, som om det betyder noget. "Vi har stedet for os selv." Lukas stĂ„r midt i stuen og ved ikke hvor han skal gĂžre af sig selv. Hans hĂŠnder finder vej i lommerne, kommer op igen, glider langs lĂ„rene. "Du kan sĂŠtte dig," siger Malthe. Lukas sĂŠtter sig i sofaen. Den er blĂžd, mĂžrkegrĂžn, og den sluger ham nĂŠsten. Malthe sĂŠtter sig ved siden af ham, men ikke for tĂŠt. Der er plads nok mellem dem til at Lukas kan mĂŠrke afstanden. "Jeg har tĂŠnkt pĂ„ dig hele dagen," siger Malthe. Lukas kigger op. "Det har du?" "Din mund. Lyden du lavede da du kom. MĂ„den du sĂ„ pĂ„ mig bagefter." Malthes stemme er lav. "Jeg har ikke kunnet koncentrere mig om noget som helst." Lukas' mund er tĂžr. "Jeg har heller ikke." Malthe rĂŠkker ud og lĂŠgger en hĂ„nd pĂ„ Lukas' knĂŠ. Blot en berĂžring, let, men Lukas mĂŠrker det i hele kroppen. "Jeg vil have dig igen," siger Malthe. "Men jeg vil gĂžre det ordentligt denne gang. Ikke pĂ„ et toilets gulv eller pĂ„ en oppustelig madras." "Det var fint nok," siger Lukas. "Madrassen." Malthe griner. "Du fortjener en seng." "Jeg har ikke en seng." "SĂ„ bliver du nĂždt til at bruge min." Lukas kigger pĂ„ ham. Malthes Ăžjne er mĂžrke i det dĂŠmpede lys, og der er et lĂžfte i dem som Lukas ikke helt forstĂ„r, men som han vil have alligevel. "Nu?" spĂžrger han. "Hvis du vil." "Jeg vil." — Malthes sovevĂŠrelse er stĂžrre end Lukas' hele lejlighed. En rigtig seng, med rigtige lagner, og Malthe skubber Lukas ind pĂ„ den med en hĂ„nd mod hans bryst. "Tag tĂžjet af," siger Malthe. Lukas gĂžr det. Langsomt. T-shirten fĂžrst og sĂ„ bukserne. Han stĂ„r i sine boksershorts og fĂžler sig pludselig meget nĂžgen pĂ„ en mĂ„de der ikke handler om tĂžj. "Alt," siger Malthe. Lukas trĂŠkker bokserne ned. De glider ned om anklerne, og han trĂŠder ud af dem og stĂ„r foran Malthe, helt nĂžgen, hjertet bankende sĂ„ hĂ„rdt at han kan se det pulsere i synsranden. Malthe ser pĂ„ ham. Langsomt. Fra top til tĂ„, som om han memorerer hver centimeter. "LĂŠg dig," siger han. Lukas lĂŠgger sig pĂ„ sengen. Den er blĂžd, og han synker ned i den, hovedet pĂ„ en pude der dufter af Malthes shampoo. Han trĂŠkker vejret ind og holder det. Malthe tager ikke sit eget tĂžj af. I stedet sĂŠtter han sig pĂ„ sengekanten og lader hĂŠnderne glide over Lukas' krop — langsomt, nĂŠsten ceremonielt. Han starter ved skuldrene, glider ned over brystet, fingrene der cirkler om brystvorterne indtil Lukas gisper. SĂ„ videre ned over maven, hofterne, lĂ„rene. Du har en sindssyg krop," siger Malthe. "Ved du godt det?" Lukas ryster pĂ„ hovedet. Det er ikke sandt. Han er for tynd, hans ben for lange, hans skuldre for smalle. "Jeg siger dig, du har." Malthes hĂŠnder stopper ved Lukas' hofter. "Og sĂ„ har du den her." Han lader fingrene glide langs Lukas' pik, der er halvhĂ„rd og hurtigt ved at blive helt hĂ„rd. Den ligger tung mod Lukas' mave, lang og tyk, og Malthe omfavner den med hĂ„nden og stĂžnner lavt. "Jeg bliver aldrig trĂŠt af den her." "Du havde den i munden i gĂ„r," siger Lukas. "Du sĂ„ den." "Og jeg vil have den igen." Malthe bĂžjer sig frem og kysser Lukas' mave, lige over navlen. "Men fĂžrst vil jeg noget andet." Han glider ned ad sengen. Lukas mĂŠrker varmen fra Malthes mund mod sit lĂ„r, og sĂ„ lĂŠngere inde — Malthes tunge der finder vej mellem hans baller, blĂžd og vĂ„d. "Hvad —" Lukas gisper. "Shh." Malthes stemme er dĂŠmpet mod huden. "Bare nyd det." Lukas har aldrig prĂžvet det her. Aldrig tĂŠnkt pĂ„ at nogen kunne have lyst til at gĂžre det. Men Malthe gĂžr, og hans tunge er blĂžd og insisterende, og Lukas' hoved falder tilbage i puden med et stĂžn. Malthe bruger lang tid. Han er tĂ„lmodig, metodisk — tunge der arbejder i cirkler, presser blĂždt, trĂŠkker sig tilbage og begynder forfra. Lukas ligger med benene spredt og hĂŠnderne i lagnerne, og han kan ikke tro at det her er virkeligt. At han ligger her, i Malthes seng, med Malthes ansigt mellem hans baller. "Du smager godt," mumler Malthe mod huden. "Jeg kunne gĂžre det her hele natten." "GĂžr det," siger Lukas. Stemmen er en hvisken. Malthe griner, vibrationen der sender et stĂžd gennem Lukas' krop. SĂ„ skifter han fokus — en finger der finder vej, glat af spyt, og presser blĂždt mod Lukas' Ă„bning. "Klar til mere?" spĂžrger Malthe. "Altid." Malthes finger glider ind. Lukas er lĂžsere i dag — Ăžmheden fra i gĂ„r har gjort ham klar, parat. Fingeren glider dybt uden modstand, og Lukas stĂžnner lavt ved fornemmelsen. En finger til. Han tager imod dem begge, mĂŠrker dem sprede sig indeni, sĂžge efter det punkt der fik ham til at skrige i gĂ„r. "Der," siger Malthe, og trykker. Lukas buer i ryggen. "Fuck —" "Ja, der." Malthe trykker igen, fingrene der arbejder i en rytme, og Lukas ligger pĂ„ ryggen og tager imod det, lader sig fylde, lader sig Ă„bne. "Jeg vil have dig indeni mig," siger Lukas. Ordene kommer ud uden filter. "Nu." Malthe kigger op. Hans Ăžjne er mĂžrke, pupillerne store, og der er en sult i dem som Lukas kun har set glimt af. "SĂ„ skal du fĂ„ mig." — Malthe tager tĂžjet af. Langsomt, som om han ved at Lukas kigger pĂ„ hvert sekund. Hans krop er som Lukas huskede den — bred skuldre, smal talje, mĂžrke hĂ„r pĂ„ brystet der bliver til en stribe ned mod hans pik. Hans pik er hĂ„rd. Glinsende i skĂŠret fra gadelampen udenfor. Lukas ser pĂ„ den med en blanding af begĂŠr og en lille smule panik. "Den er stor," siger han. "Du klarede den i gĂ„r." "Jeg var halvt bevidstlĂžs af skrĂŠk." Malthe griner. "Vil du have mig til at stoppe?" "Nej." Lukas rĂŠkker ud efter ham. "Kom her." Malthe knĂŠler over ham. Han har glidemiddel i hĂ„nden — en flaske fra natbordet — og han smĂžrer sig ind med lange, langsomme strĂžg, mens Lukas ser pĂ„. Det er absurd intimt. At se Malthe rĂžre ved sig selv, gĂžre sig klar til at trĂŠnge ind i ham. "Vend dig om," siger Malthe. Denne gang ved Lukas hvad han skal gĂžre. Han ruller om pĂ„ maven, lĂžfter hofterne en smule, presser ansigtet ned i puden. Han hĂžrer Malthe flytte sig bag ham, mĂŠrker varmen fra hans krop fĂžr han rĂžrer ved ham. Lukas' hĂŠnder knytter sig i lagnerne. Han venter. Malthes pik presser mod hans Ă„bning. BlĂždt, spĂžrgende. Lukas presser bagud, og Malthe glider ind — en tomme, to. Lukas stĂžnner lavt ved fornemmelsen, ved fylden, ved mĂ„den hans krop Ă„bner sig for at tage imod. "SĂ„dan," siger Malthe. "Slap af. MĂŠrk mig." Lukas slapper af. Ånder dybt. MĂŠrker Malthe glide dybere, indtil han er helt inde. De bliver stille et Ăžjeblik, forbundet pĂ„ en mĂ„de der fĂžles stĂžrre end sex. "Hvorfor stoppede du i gĂ„r?" spĂžrger Lukas mod puden. "Det var din fĂžrste gang. Jeg ville ikke overvĂŠlde dig." "Jeg vil overvĂŠldes." Malthe stĂžnner. "Fuck, Lukas. Du ved ikke hvad du siger." "SĂ„ vis mig det." Det er alt hvad Malthe behĂžver at hĂžre. Hans hofter begynder at bevĂŠge sig, langsomt fĂžrst, opbyggende. Lukas mĂŠrker hvert stĂžd — dybt, prĂŠcist, rammer det sted indeni der fĂ„r hans tĂŠer til at krĂžlle sig. Han stĂžnner hĂžjt, uhĂŠmmet, og Malthe lĂŠgger en hĂ„nd over hans mund. "Naboerne," hvisker han. Lukas slikker pĂ„ hans hĂ„ndflade. Malthe stĂžnner overrasket og fjerner hĂ„nden. "Lorte naboer," siger Lukas. Malthe griner, og sĂ„ begynder han at kneppe ham for alvor. Det er voldsommere end i gĂ„r. Mere intenst. Malthe holder Lukas' hofter i et jerngreb og presser ind i ham med stĂžd der fĂ„r sengen til at knirke i en rytme. Lukas ligger pĂ„ maven og tager imod det, mĂŠrker hvert stĂžd helt ned i maven, mĂŠrker orgasmen bygge sig op som en bĂžlge der ikke kan stoppes. "Jeg kommer," siger han. "Jeg kommer hvis du bliver ved —" "Kom," siger Malthe. Hans stemme er hĂŠs, presset. "Jeg er ogsĂ„ tĂŠt pĂ„." Han rammer punktet igen, og Lukas skriger ind i puden, krop der buer under Malthe, orgasme der river sig gennem ham i bĂžlger. Han kommer ud over lagnerne, mĂŠrker Malthe stivne bag sig, mĂŠrker varmen fylde ham. Malthe bliver inde i ham et Ăžjeblik. TrĂŠkker vejret tungt. SĂ„ trĂŠkker han sig langsomt ud og lĂŠgger sig ved siden af Lukas. De ligger i stilhed. Lukas' puls hamrer i Ăžrerne. Han kan mĂŠrke Malthes sĂŠd lĂžbe ud af ham, varm og klistret, og i stedet for at vĂŠre flov over det fĂžles det rigtigt. "Hvorfor har det her aldrig sket fĂžr?" spĂžrger Lukas stille. "Hvad mener du?" "At nogen ville have mig sĂ„ meget." Malthe ruller om pĂ„ siden og ser pĂ„ ham. Hans ansigt er alvorligt, Ăžjnene der sĂžger Lukas'. "Det burde det vĂŠre sket for lĂŠnge siden," siger han. "Du er —" Han stopper, som om han leder efter det rigtige ord. "Du er noget sĂŠrligt." Lukas ved ikke hvad han skal sige til det. SĂ„ han siger ingenting. Han lĂŠner sig ind og kysser Malthe, blĂždt, langsomt, og Malthe tager imod ham uden at spĂžrge om noget. — Senere ligger de i sengen, lyset slukket, og Lukas' hoved hviler pĂ„ Malthes bryst. Han kan hĂžre hans hjerte slĂ„, en langsom, rolig rytme. "Du bliver nĂždt til at gĂ„ pĂ„ et tidspunkt," siger Malthe. "Jeg ved det." "Men ikke endnu." Lukas smiler mod hans hud. "Nej. Ikke endnu." Om morgenen vĂ„gner Lukas i en tom seng igen. Men denne gang ligger der en ekstra nĂžgle pĂ„ natbordet, og en besked pĂ„ telefonen. Malthe: Du kan komme nĂ„r du vil. Jeg mener det. Lukas sidder i den tomme lejlighed med nĂžglen i hĂ„nden, og smiler. Han ved allerede at han kommer til at bruge den. — Ugen der fĂžlger er en tĂ„ge af timer der gĂ„r for langsomt og nĂŠtter der gĂ„r for hurtigt. Lukas mĂžder op til undervisning, men han kan ikke huske hvad der bliver sagt. Han sidder bagerst i klassen med hagen i hĂ„nden og stirrer ud af vinduet, ser regnen falde over KĂžbenhavn, og tĂŠnker pĂ„ Malthes hĂŠnder. De ses fire gange pĂ„ seks dage. FĂžrste gang er om tirsdagen. Malthe dukker op pĂ„ Lukas' matrikel efter skole, stĂ„r ude pĂ„ gaden i en tynd jakke, og Lukas ser ham gennem vinduet i dĂžren og fĂ„r helt ondt i maven af at se ham bare stĂ„ der. "Du behĂžver ikke hente mig," siger Lukas da han kommer ud. "Jeg ved det." Malthe smiler. "Men jeg ville se dig." De gĂ„r hjem til Lukas. Denne gang er der ikke noget hastvĂŠrk. De ligger pĂ„ madrassen og snakker, om ingenting, om alt. Malthe fortĂŠller om sin familie, om at han har en storesĂžster der bor i Aarhus. Lukas fortĂŠller om sin mor, der ringer hver aften og spĂžrger om han husker at spise. SĂ„ har de sex. Langsomt, blidt, Lukas oven pĂ„ Malthe denne gang, usikker i starten, men Malthe guider ham med hĂŠnderne pĂ„ hans hofter. "Du bestemmer tempoet," siger han. Lukas bestemmer. Langsomt fĂžrst, sĂ„ hurtigere. Han lĂŠrer hvordan hans krop skal vinkles for at ramme det punkt, hvordan Malthes ansigt ser ud nĂ„r han stĂžder dybt — Ăžjnene der lukker sig, munden der Ă„bner sig. Det er fĂžrste gang Lukas fĂžler sig magtfuld i sex. Han kan lide det. Anden gang er om torsdagen. Malthe er alene hjemme, og Lukas tager toget til Frederiksberg med bankende hjerte. Denne gang er det anderledes — mere legende. De ender med at have sex i bruseren, varmt vand der lĂžber ned ad dem, Malthes krop presse Lukas op mod fliserne. "Jeg vil smage dig," siger Malthe, og glider ned pĂ„ knĂŠ pĂ„ badevĂŠrelsesgulvet. Lukas stĂ„r med benene fra hinanden og ser ned pĂ„ Malthe der tager ham i munden under bruseren, vandet der lĂžber i strĂžmme over dem begge. Det er vĂ„dt og glat og intens, og Lukas kommer med et stĂžn der drukner i lyden af vandet. "Du smager endnu bedre i dag," siger Malthe og rejser sig, vandet drypper fra hans hage. Tredje gang er om lĂžrdagen. Lukas kommer tidligt, og Malthe laver morgenmad — ĂŠg og bacon, en kop kaffe der er stĂŠrkere end hvad Lukas plejer at drikke. De sidder ved kĂžkkenbordet og spiser, og Lukas kan ikke holde op med at smile. "Hvad?" spĂžrger Malthe. "Intet." Lukas ryster pĂ„ hovedet. "Bare — det her. Det er rart." Malthe ser pĂ„ ham over kanten af sin kop. "Ja. Det er det." Senere, i sengen, prĂžver Lukas noget nyt. Han glider ned under dynen og tager Malthe i munden, prĂžver at huske hvad Malthe gjorde, prĂžver at efterligne. "HĂ„rdere," siger Malthe. "TĂŠnderne." Lukas justerer. Bliver ved. Han kan lide fornemmelsen af Malthe i sin mund, vĂŠgten af ham pĂ„ tungen, lyden af Malthes stĂžn over ham. "Der — lige der — fuck, Lukas —" Malthe kommer i hans mund, og Lukas sluger uden at tĂŠnke. Det smager af salt og lidt bittert, og det fĂžles rigtigt. "Du lĂŠrer hurtigt," siger Malthe bagefter, og der er stolthed i hans stemme. Fjerde gang er om sĂžndagen. Det er den aften alt ĂŠndrer sig. De ligger i Malthes seng efter at have haft sex to gange, og Lukas' krop er en blĂžd, Ăžm masse af tilfredshed. Malthe ligger pĂ„ ryggen med den ene arm under hovedet, og Lukas ligger pĂ„ siden og tegner mĂžnstre pĂ„ hans bryst. "Hvad vil du gerne prĂžve?" spĂžrger Malthe. Lukas stopper med at tegne. "Hvad mener du?" "Der mĂ„ vĂŠre noget du har tĂŠnkt pĂ„. Noget du vil prĂžve." Lukas tĂŠnker sig om. Der er mange ting. Han har tĂŠnkt pĂ„ Malthes pik i sin mund, i sin rĂžv — det har han prĂžvet. Han har tĂŠnkt pĂ„ at blive taget, brugt — det har han ogsĂ„ prĂžvet. Men der er en ting. "Jeg vil have dig til at tage mig hĂ„rdere," siger han. Malthe kigger pĂ„ ham. "HĂ„rdere?" "Jeg vil mĂŠrke det dagen efter. Jeg vil have mĂŠrker." Malthes Ăžjne bliver mĂžrke. Han sĂŠtter sig op, ser ned pĂ„ Lukas med et blik der fĂ„r Lukas' mave til at trĂŠkke sig sammen. "Du er sikker?" "Ja." "Du siger stop, og jeg stopper. Uanset hvad." "Jeg ved det." Malthe nikker langsomt. "Okay." Han lĂŠner sig frem og kysser Lukas, hĂ„rdt, krĂŠvende. "SĂ„ lad mig vise dig hvad det betyder." — Det er ikke voldeligt. Det er kontrolleret. Malthe bruger hĂŠnderne — presser Lukas ned i sengen, holder ham fast med en vĂŠgt der er umulig at kĂŠmpe imod. Han sĂŠtter sig overskrĂŠvs pĂ„ Lukas' lĂ„r og ser ned pĂ„ ham, Ă„ndedrĂŠttet tungt. "Du ligger stille," siger han. "Uanset hvad jeg gĂžr. Okay?" Lukas nikker. Hjertet hamrer. Malthe tager ham i munden. Det er ikke som fĂžr — det er hĂ„rdere, mere intenst, tĂŠnder der strejfer huden lige pĂ„ grĂŠnsen til smerte. Lukas stĂžnner og spĂŠnder instinktivt i benene. "Stille," siger Malthe og presser hans hofter ned. Lukas tvinger sig selv til at ligge stille. MĂŠrker Malthes mund arbejde pĂ„ ham, mĂŠrker orgasmen bygge sig op, men han tĂžr ikke komme uden lov. "MĂ„ jeg?" spĂžrger han. Stemmen er knust. Malthe trĂŠkker sig op. "Ikke endnu." Han smiler, et lusket smil. "Jeg siger til." Det varer en time. En time hvor Malthe bringer Lukas til kanten og trĂŠkker sig tilbage, igen og igen og igen. Lukas ligger pĂ„ sengen, svedig og skĂŠlvende, og han har aldrig vĂŠret mere tĂŠndt i hele sit liv. "Malthe —" beder han. "Snart." Malthes hĂŠnder glider over hans krop, masserer, presser, klemmer. "Du er sĂ„ smuk nĂ„r du venter." Da Lukas endelig fĂ„r lov at komme, er det med et skrig kvalt mod Malthes hĂ„nd, hans krop der buer i en krampe, orgasmen sĂ„ intens at han ser stjerner. Malthe holder ham gennem det hele. Og bagefter, nĂ„r Lukas ligger og gisper, trĂŠkker Malthe ham ind i sine arme og kysser hans pande. "God dreng," hvisker han. Lukas lukker Ăžjnene og lĂŠner sig ind i varmen. Han ved nu, med sikkerhed: han er afhĂŠngig.
Denne novelle har 6 dele:
Del 1 Del 2 Del 3 Del 4 Del 5 Del 6
← Forrige del
Néste del →
analsex bareback unge

Kommentarer (0)

Der er endnu ingen kommentarer.

Log ind for at skrive en kommentar.