Homonoveller
Login

Kapitel 3

AI-Noveller · ⭐ -
Ugen efter er en rutschebane. Lukas mĂžder op til undervisning med mĂžrke rande under Ăžjnene og et smil han ikke kan gemme. Vennerne spĂžrger om han er blevet forelsket. Han siger nej, men rĂždmen afslĂžrer ham, og de griner og lader vĂŠre med at presse pĂ„. Sandheden er mere kompliceret end forelskelse. Han ved ikke hvad det er. Han ved bare at han tjekker sin telefon hvert femte minut, at hans krop husker Malthes hĂŠnder, at han om natten ligger med hĂ„nden under dynen og tĂŠnker pĂ„ hvordan det fĂžltes at blive holdt nede. Han ser Malthe i skolen. De deler et par fag, og fĂžr var Malthe bare ham der sad to rĂŠkker foran — en upĂ„lidelig skikkelse i synsranden. Nu er hvert blik elektrisk. Et smil pĂ„ tvĂŠrs af klassevĂŠrelset fĂ„r Lukas' mave til at trĂŠkke sig sammen pĂ„ en mĂ„de der gĂžr det umuligt at koncentrere sig om noget som helst. De har en kode. Malthe sender et enkelt spĂžrgsmĂ„lstegn, og Lukas ved at det betyder i eftermiddag. Lukas svarer med tommel op, og timerne derefter er en Ăžvelse i at lade som om han er et funktionelt menneske. Onsdag eftermiddag ligger de i Malthes seng, og Lukas' krop er stadig ved at komme sig efter en omgang der startede pĂ„ gulvet og endte mod vĂŠggen. "Hvad tĂŠnker du pĂ„?" spĂžrger Malthe. Hans finger tegner langsomme cirkler pĂ„ Lukas' skulder. "Om du gĂžr det her med andre." SpĂžrgsmĂ„let glider ud fĂžr Lukas nĂ„r at stoppe det. Han stivner, forventer at Malthe bliver defensiv eller trĂŠkker sig. Men Malthe svarer roligt: "Ikke lige nu." "Men du har gjort det fĂžr." "Ja." Malthe siger det uden skam. "Jeg har vĂŠret sammen med nogle stykker. Det er du velkommen til at spĂžrge om." Lukas tĂžver. Vil han vide det? Han mĂŠrker jalousien prikke i brystet, men ogsĂ„ en nysgerrighed. "Hvor mange?" "Det ved jeg ikke. Ikke talt." "Hvorfor stoppede du?" Malthes hĂ„nd holder op med at tegne. "Det stoppede ikke. Jeg mĂždte dig." Lukas kigger op. Malthe ser pĂ„ ham med et udtryk der er svĂŠrt at tyde — Ă„bent pĂ„ en mĂ„de der gĂžr Lukas nervĂžs. "Du ved godt at jeg ikke er typen der bliver," siger Malthe. "Jeg har aldrig vĂŠret typen der bliver." "Ved jeg godt." "Men jeg bliver ved med at komme tilbage til dig." Det er ikke en kĂŠrlighedserklĂŠring. Det er noget andet. En indrĂžmmelse. Lukas tager imod den og gemmer den vĂŠk. — Torsdag aften skriver Malthe: Der er en fest i morgen. Kom. Lukas stĂ„r med telefonen og kigger pĂ„ beskeden. En fest. Med Malthe. Han ved godt hvad det betyder — at skulle se Malthe i det miljĂž, med alle de andre, med pigerne der hvisker om ham og drengene der vil vĂŠre ham. Hvem kommer? skriver han. Alle. Bare kom. Lukas tager et bad. StĂ„r foran det eneste spejl i lejligheden og prĂžver at finde ud af hvad man tager pĂ„ til sĂ„dan noget. Han ender med sorte jeans og en mĂžrkegrĂžn hoodie — ingenting der rĂ„ber pĂ„ opmĂŠrksomhed, ingenting der siger jeg hĂ„ber nogen kigger pĂ„ mig i aften. Selvom det gĂžr. — Fredag aften. Lejligheden pĂ„ Frederiksberg er fyldt med mennesker. Lukas stĂ„r i dĂžrĂ„bningen og mĂŠrker bassen banke gennem gulvet. Der er mennesker overalt — i sofaen, pĂ„ kĂžkkenbordet, pĂ„ balkonen. Ølflasker og rĂžg og hĂžj snak, og midt i det hele stĂ„r Malthe med en flaske i hĂ„nden og griner af noget en fyr siger. Han ser Lukas. Smiler. Vinker ham ind. Lukas gĂ„r gennem mĂŠngden og fĂžler sig som en laks der svĂžmmer mod strĂžmmen. Folk kigger pĂ„ ham — nogen genkender ham fra skolen, andre vurderer. Han ignorerer det og nĂ„r frem til Malthe. "Du kom," siger Malthe. Han lĂŠgger en arm om Lukas' skuldre, en gestus der er ejer og afslappet pĂ„ samme tid. "Tag en Ăžl. Slap af." Lukas tager en Ăžl. Hans hĂŠnder ryster lidt. Han drikker og prĂžver at lade som om han er stedet her hele tiden. Det gĂ„r okay i en time. Han snakker med nogen fra parallelklassen, griner af en historie han ikke hĂžrte ordentligt, drikker en Ăžl mere. Han holder Ăžje med Malthe — pĂ„ afstand, som en radar. SĂ„ dukker Noah op. Lukas ser ham fĂžrst i kĂžkkenet. Han stĂ„r ved kĂžleskabet, en flaske i hĂ„nden, og griner ad noget Malthe siger. Han er hĂžjere end Malthe. MĂžrkere. Ældre — mĂ„ske sidst i tyverne. Han har et skĂŠg, tatoveringer der stikker frem under ĂŠrmerne, og en mĂ„de at stĂ„ pĂ„ der siger at han hĂžrer til. Malthe stĂ„r tĂŠt pĂ„ ham. For tĂŠt pĂ„. Lukas mĂŠrker det i maven — en kold knude. Han bliver stĂ„ende med sin Ăžl og ser pĂ„ dem, prĂžver at tyde kropssproget. Noah lĂŠgger en hĂ„nd pĂ„ Malthes skulder, siger noget lavt, og Malthe griner — den samme latter som Lukas kender, den der fĂ„r hans hjerte til at smelte. Nu fĂ„r den det til at knuse. Lukas stiller Ăžllen fra sig. Han gĂ„r ud pĂ„ balkonen, trykker sig gennem mĂŠngden, og trĂŠkker vejret ind i den kolde efterĂ„rsluft. Himlen over KĂžbenhavn er mĂžrk, og lysene fra byen blinker i det fjerne. Han hĂžrer dĂžren gĂ„ op bag sig. "Lukas." Malthes stemme. Lukas drejer sig ikke. "Du forsvandt bare." "Jeg skulle have luft." Malthe stiller sig ved siden af ham, lĂŠner sig op ad rĂŠkvĂŠrket. Han siger ingenting i et langt Ăžjeblik. SĂ„: "Noah er en gammel ven." "Det kan jeg se." "Vi har —" Malthe stopper. "Vi har en historie." "Jeg spurgte ikke." "Du behĂžver ikke spĂžrge. Jeg kan se det pĂ„ dig." Lukas knuger rĂŠkvĂŠrket. MĂŠrker metallet koldt mod hĂŠnderne. "Hvad er han for dig?" "Han var den fĂžrste," siger Malthe. "For et par Ă„r siden. Det var ikke seriĂžst." "GĂžr I det stadig?" Stilhed. Lukas vender sig og ser pĂ„ ham. Malthe kigger vĂŠk, og det svarer pĂ„ alt. "Nej," siger Malthe. "Ikke lĂŠngere. Men han dukker op nogle gange. PrĂžver at fĂ„ det til at ske igen." "Og du?" "Jeg har dig." "Det svarer ikke pĂ„ spĂžrgsmĂ„let." Malthe mĂžder hans blik. Der er noget i hans Ăžjne Lukas ikke har set fĂžr — usikkerhed. "Jeg har ikke rĂžrt ham siden jeg mĂždte dig." Lukas vil sige noget skarpt. Vil spĂžrge om han bare er en erstatning, en ny legetĂžj, en i en rĂŠkke. Men ordene sidder fast i halsen. Inde fra lejligheden hĂžrer han Noah grine. Det skĂŠrer i ham. "Jeg vil hjem," siger Lukas. "Lukas —" "Jeg vil hjem, Malthe." Malthe ser pĂ„ ham. TrĂŠkker vejret dybt. "Okay. Jeg fĂžlger dig." "Det behĂžver du ikke." "Jeg gĂžr det alligevel." — De gĂ„r gennem NĂžrrebro i stilhed. Gadelamperne kaster orange lys over fortovet, og Lukas har hĂŠnderne dybt i lommerne. Malthe gĂ„r ved siden af ham, tĂŠt nok til at kunne rĂžre, langt nok til at lade vĂŠre. Ved dĂžren til Lukas' opgang stopper de. "Hvorfor er du sur?" spĂžrger Malthe. "Jeg er ikke sur." "Du er noget." Lukas drejer sig mod ham. "Du sagde at du ikke var typen der bliver. Og sĂ„ dukker han op, og jeg kan se pĂ„ dig at I har —" Han stopper. "Jeg ved ikke hvad jeg er for dig." "Du er —" "Fordi hvis jeg bare er en i rĂŠkken, sĂ„ vil jeg gerne vide det. SĂ„ kan jeg forberede mig pĂ„ at det slutter." Malthe trĂŠder tĂŠttere pĂ„. Hans stemme er lav. "Det er ikke det her er." "Hvad er det sĂ„?" "Jeg ved det ikke." Malthes hĂŠnder finder Lukas' hofter, trĂŠkker ham ind. "Men jeg har tĂŠnkt pĂ„ dig hele ugen. Hver dag. Hver time. Jeg har skullet tvinge mig selv til ikke at skrive til dig hvert femte minut." Lukas kigger op i hans Ăžjne. "Det er ikke et svar." "Nej." Malthe bĂžjer sig frem og kysser ham — blĂždt, spĂžrgende. "Det er det bedste jeg har." Lukas stĂ„r stille et Ăžjeblik. MĂŠrker varmen fra Malthes mund, fra hans hĂŠnder. SĂ„ giver han efter. Han kysser igen. TrĂŠkker Malthe med op ad trappen, ind i lejligheden, og lukker dĂžren bag dem. — De ender ikke i sengen. De ender pĂ„ gulvet, fordi Lukas har for travlt med at fĂ„ Malthes tĂžj af til at vente. Malthes hoodie flyver ind i hjĂžrnet, hans bukser fĂžlger efter, og Lukas lĂŠgger sig oven pĂ„ ham pĂ„ det kolde linoleumsgulv. "Jeg vil have dig," siger Lukas mod hans mund. "Nu." "SĂ„ tag mig." Lukas glider ned. Hans mund finder vej ned ad Malthes krop — halsen, brystet, maven. Han stopper ved Malthes pik, der allerede er hĂ„rd og glinsende, og tager ham i munden. Det er ikke elegant. Han er stadig ved at lĂŠre. Men han ved hvad Malthe kan lide nu — trykket, tempoet, mĂ„den at bruge tungen pĂ„. Han hĂžrer Malthes stĂžn over sig og bliver ved. "Lukas — hvis du bliver ved —" Lukas bliver ved. Han tager Malthe dybt, mĂŠrker ham ramme bagsiden af sin svĂŠlg, mĂŠrker kvalmen og ignorerer den. Han vil have det. Han vil have Malthe til at komme i hans mund, pĂ„ hans ansigt, pĂ„ hans krop — han vil have alt. Malthe kommer med et langt, lavt stĂžn, hĂŠnderne i Lukas' hĂ„r, og Lukas sluger og bliver ved indtil Malthe skubber ham vĂŠk, overfĂžlsom. "Kom her," siger Malthe og trĂŠkker ham op. Lukas lader sig trĂŠkke. Malthes hĂŠnder finder hans bukser, knappen, lynlĂ„sen. Han fĂ„r Lukas' pik frem — hĂ„rd, vĂ„d i spidsen — og tager ham i munden med en sult der fĂ„r Lukas til at gispe. Det varer ikke lĂŠnge. Lukas' krop er allerede spĂŠndt, allerede tĂŠndt, og med Malthes mund omkring sig og tungen der arbejder langs skaftet, kommer han med et stĂžn der er mere lettelse end nydelse. Bagefter ligger de pĂ„ gulvet, sammenfiltret, svedige. Lukas' ryg er kold mod linoleummet, og Malthes vĂŠgt over ham er varm. "Jeg kan ikke love dig noget," siger Malthe mod hans skulder. "Jeg ved det." "Men jeg har ikke lyst til at stoppe." Lukas lukker Ăžjnene. "Det har jeg heller ikke." De ligger der lĂŠnge. Og nĂ„r de til sidst rejser sig og gĂ„r i seng, er det sammen. — LĂžrdag morgen vĂ„gner Lukas med Malthes arm om sig. Der er noget ved den arm — tung og afslappet — der fĂ„r verden til at fĂžles mindre farlig. Han ligger stille og ser pĂ„ Malthes ansigt i sĂžvne. Uden det selvsikre smil, uden den skarpe tunge, ligner han bare en fyr. En der har brug for sĂžvn lige sĂ„ meget som alle andre. Malthes Ăžjne Ă„bner sig. "Kigger du pĂ„ mig?" Lukas rĂždmer. "Nej." "Du lyver." "Okay, ja." Malthe smiler. "Det er okay. Du mĂ„ gerne kigge." Lukas lĂŠgger hovedet pĂ„ Malthes bryst. HĂžrer hans hjerte slĂ„ i en langsom, rolig rytme. "Hvad med Noah?" spĂžrger han stille. "Hvad med ham?" "Skal jeg vĂŠre bange for ham?" Malthes hĂ„nd finder Lukas' hĂ„r, fingrene der glider igennem det. "Nej. Det skal du ikke." "Hvorfor ikke?" "Fordi han ikke er dig." Lukas ved ikke om det er sandt. Men han vĂŠlger at tro pĂ„ det. — Ugen efter fortsĂŠtter som en ny rytme. Mandag: Lukas er alene hjemme, og Malthe kommer forbi efter trĂŠning. De spiser pizza pĂ„ madrassen og har sex mens Netflix kĂžrer i baggrunden. Tirsdag: Lukas tager til Frederiksberg og finder Malthe i kĂžkkenet med guitaren. Han spiller noget langsomt, og Lukas sĂŠtter sig pĂ„ bordet og lytter. Senere har de sex pĂ„ kĂžkkengulvet, fordi de ikke gider gĂ„ ind i sovevĂŠrelset. Onsdag: De mĂždes pĂ„ NĂžrreport og gĂ„r en tur langs sĂžerne. Det er koldt, og Lukas' hĂŠnder er rĂžde, og Malthe tager dem i sine uden at sige noget. De gĂ„r hĂ„nd i hĂ„nd som om det er det mest naturlige i verden. Torsdag: Malthe har en sen lektiecafĂ©, og de ses ikke. Lukas ligger i sin seng og kan ikke sove. Han tĂŠnker pĂ„ Malthes hĂŠnder, pĂ„ hans mund, pĂ„ Noah. Han tĂŠnker pĂ„ om han er ved at falde for nogen der ikke kan falde tilbage. Fredag: Malthe skriver klokken 22. Kom. Lukas tager toget til Frederiksberg med bankende hjerte. — Malthe Ă„bner dĂžren i en sort t-shirt og bare fĂždder. Lejligheden er stille — roomien er ude. "Alene hjemme," siger Malthe, og der er noget i hans stemme der fĂ„r Lukas til at spĂŠnde i maven. "Hele weekenden?" "Hele weekenden." Lukas trĂŠder ind. DĂžren lukker bag ham. "Jeg har tĂŠnkt pĂ„ noget," siger Malthe. "Og det er?" Malthe stiller sig foran ham. TĂŠt. "Jeg vil have dig for mig selv i weekenden. Bare os. Ingen telefoner. Ingen afbrydelser." Lukas kigger pĂ„ ham. "Det lyder som en date." "Det er en date." "Jeg troede ikke du datede." Malthe smiler — et smil der er anerledes end de andre. Mere sĂ„rbart. "MĂ„ske har jeg ĂŠndret mening."
Denne novelle har 6 dele:
Del 1 Del 2 Del 3 Del 4 Del 5 Del 6
← Forrige del
Néste del →
analsex bareback unge

Kommentarer (0)

Der er endnu ingen kommentarer.

Log ind for at skrive en kommentar.