Teenagerlove
renegado · â -
Teenagerlove 3 (Morten)
Lyset udefra kaster skygger ind gennem vinduet, som danser rundt pÄ min vÊg. Jeg burde sove. Men jeg sidder op i sengen og stirrer pÄ skyggedansen, som om det var en dybt meningsfuld film, jeg var vidne til i et biografmÞrke et eller andet sted i byen. Som om der var en sandhed at finde gemt et sted mellem lyset og mÞrket.
Men de fortÊller mig ikke rigtig noget. Og sÄdan har det vÊret lÊnge.
Jeg kigger ned pÄ den varme, sovende krop ved siden af mig, som ligger helt krÞllet sammen omkring dynen. Jeg kan ikke lade vÊre med at komme til at tÊnke pÄ en lille hundehvalp, der har vÊret pÄ opdagelse hele dagen, og som nu er faldet udmattet om i kurven. Jonas kan stadig fÄ mig til at smile, en smule.
Jeg burde jo vÊre virkelig lykkelig, men det er Êrlig talt lidt svÊrt. SÄ jeg sidder og stirrer ind i skyggerne. TÊnker pÄ lejrturen. Igen.
Jeg tror, Jonas har virkelig svĂŠrt ved at forstĂ„, hvorfor jeg har det sĂ„dan. Han bliver jo ved med at sige: âDet endte jo godt!â og âNu er der ingen, der generer os â det kunne da ikke vĂŠre bedreâ. Jeg tror slet ikke, han forstĂ„r, hvor frygteligt det er â hvad det betyder. Eller vĂŠrre endnu. Han har nok altid vidst det, og har lĂŠrt at leve med det. Det tror jeg ikke, jeg kan.
Jeg har aldrig rigtig tĂŠnkt over, at der kunne vĂŠre noget galt i det â at nogen kunne have noget imod det. Det er jo bare kĂŠrlighed. Jeg har aldrig prĂžvet at skjule det for nogen, men mĂ„ske er det ikke sĂ„ tydeligt for andre at vide, hvad jeg er til? Jeg har aldrig oplevet, at nogen skulle have nogen grund til at fordĂžmme mig, og jeg har i det hele taget altid troet pĂ„ det bedste i andre. Min far har altid sagt, at jeg var for god - at en dag ville jeg mĂžde menneskets sande ansigt, og sĂ„ ville jeg ikke vĂŠre klar til det. Men jeg forstod ham ikke rigtig. Ikke dengang.
Jeg ved ikke helt, hvordan jeg egentlig havde det med min klasse dengang. Faktisk havde jeg egentlig ikke rigtig sÄ meget med den at gÞre. Jeg tror godt, folk kunne lide mig - men jeg forstod ikke altid, hvad der foregik. Fx havde alle altid travlt med at hjÊlpe Thor med alt muligt, og det var jo venligt af dem. Men sÄ vidt jeg kunne se, gjorde han aldrig rigtig noget venligt tilbage, sÄ jeg forstod ikke, hvad det var, alle havde travlt med. Bortset fra at Thor faktisk et par gange havde gjort nogle lidt underlige forsÞg pÄ (sÄdan opfattede jeg det i hvert fald) at vÊre venlig over for mig. Men det virkede ikke som noget, han havde lyst til, og jeg forstod ikke helt, hvad han ville opnÄ. FÞlte mig nogengange lidt som den eneste hvide mand i en afrikansk stamme, hvor jeg ikke kunne tale sproget. Men som sagt - der var ikke nogen, der gjorde mig noget, og jeg havde det jo fint.
Jeg har vidst rigtig lĂŠnge, at jeg havde verdens blĂždeste punkt overfor Jonas. Det er det der med, at jeg fĂžler, jeg strĂ„ler, nĂ„r jeg kigger pĂ„ ham. At jeg ikke kan lade vĂŠre med at smile og ligesomâŠboble over af lykke, nĂ„r jeg ser pĂ„ ham. Hvilket faktisk er lidt underligt, for dengang var han altid meget trist.
Egentlig mÄ jeg sige, at jeg heller aldrig rigtig har vÊret i tvivl om, at han havde et eller andet med mig. Jeg har i hvert fald ikke kunnet undgÄ at lÊgge mÊrke til de stjÄlne blikke, nÄr jeg skiftede bluse eller sÄdan noget. Men jeg har nok intuitivt fornemmet, at han ikke var klar.
Det var egentlig ikke sĂ„ planlagt, at det lige skulle vĂŠre pĂ„ hans fĂždselsdag. Men jeg havde lĂŠnge tĂŠnkt over, at jeg ville fortĂŠlle ham, at jeg godt vidste, vi var mere end venner. Og sĂ„ gik han og var sĂ„ trist. SĂ„ jeg fik en hurtig idĂ©, og fortalte ham, at han skulle holde sig vĂ„gen, fordi jeg havde en fĂždselsdagsgave til ham. Igen â det var aldrig faldet mig ind, at jeg ville genere nogen med det. Jeg sikrede mig bare lige, at Michael Tange sov, fordi det trods alt var en rimelig privat ting.
Og jeg elskede det. Jeg elskede at kravle ned under dynen til Jonas og mÊrke, hvordan hele hans lille krop blev helt intens og sitrende, da jeg slugte hans dejlige pik. Det var sÄ fantastisk. Selv om det naturligvis var lidt underligt nÊste morgen. Vi skulle lige finde ud af, hvordan vi skulle vÊre.
Og hele dagen efter var bare sÄ sjov. Vi blev sÄ fjollede. Jeg kunne godt tÊnke mig bare at fortsÊtte, hvor vi slap natten fÞr pÄ sovesalen, men vores klasse var jo over det hele. Og jeg kunne isÊr godt tÊnke mig at holde ham i hÄnden, men jeg var ikke sikker pÄ, han havde det godt med det. Det var nÊsten umuligt at holde sig fra ham, og han blev ligesom ved med at strejfe mig og sÄdan noget.
Jeg lĂ„ den nat og ventede pĂ„ ham i teltet. Havde taget alt tĂžjet af â jeg ville have, at det var netop det blik, der skulle mĂžde ham, nĂ„r han kom ind i teltet. Min pik havde stort set vĂŠret stiv hele dagen, og jeg havde det her fantasibillede, som blev ved med at dukke op: Hvordan det ville vĂŠre at elske med ham, sĂ„dan rigtigt? Jeg har sĂ„ ofte drĂžmt det, spillet den film inde i mit hoved. Men ikke, hvis han ikke var klar - sĂ„ skulle det ikke ske.
"Sig mig...tror du, du ville kunne finde ud af at kneppe mig med den her?" Jeg troede ikke mine Þrer, da han sagde det, men den var god nok. Jonas sad mellem mine ben med min pik i hÄnden, og der var det der skÊlmske blik i hans Þjne. Og genskinnet fra den blÄ teltdug malede hans krop, som var vi under vandet og flÞd sammen afsted i en strÞm, vi ikke kunne stoppe igen. Og jeg kan stadig finde det billede frem. Det der Þjeblik, hvor vi havde byttet plads, og jeg lige havde fÄet min pik indenfor, og jeg kunne lÊse bÄde smerte og en lysende fryd i hans ansigt. Det var det mest utrolige Þjeblik.
Et altomfattende Ăžjeblik - fĂžr det skete.
Det var ikke bare teltets himmel, der blev flÄet midt over i det Þjeblik. Det var hele mit univers, der faldt fra hinanden. Det var ikke selve ydmygelsen af mig - det tÊnkte jeg ikke sÄ meget pÄ. Jeg var nÊrmest ikke engang til stede i mig selv, da det varme pis begyndte at plaske mellem mine skulderblade. For inden da havde jeg fÄet Þje pÄ det blik, der var i Þjnene pÄ alle drengene, der samledes om mig. Jeg kunne ikke fÄ Þje pÄ et eneste glimt af fortrydelse eller en undskyldning. De var midt i denne modbydelige handling, og de sÄ alle ud, som om de nÞd det. I det sekund, var det noget inden i mig, der knÊkkede. Og jeg kan ikke finde ud af at samle det igen.
Havde jeg nogensinde vendt episoden med min far, sÄ havde han helt sikkert kigget opgivende og en smule belÊrende pÄ mig, og havde sagt, at nu havde jeg endelig mÞdt menneskets sande ansigt. Dets sande natur. Og at jeg bare skal erkende, at det er sÄdan det er, livet. En lang rÊkke af modbydelige handlinger, som man ene og alene foretager, fordi man vil imponere nogen, komme ind i varmen, rykke et trin op i hierakiet, mens man trÊder nogen andre ned. Og sÄdan er det bare.
Den vÊrste smerte er, at jeg ikke kan komme pÄ noget argument imod. Ikke efter den nat. Men denne nye verden, med helt nye og ukendte regler mellem mennesker - jeg er ikke sikker pÄ, det er en verden, jeg har lyst til at leve i.
Det blev endnu vÊrre en anden nat igen. Jeg stÄr ude i mÞrket kun i natbukser. Foran mig stÄr Thor og tilbyder mig sin pik. Og fortÊller mig om verden, prÊcis som jeg frygtede, det hang sammen. Om min 'rolle' i klassen, at han kan give mig den igen med hans 'magt'. Hvis han bare mÄ fÄ lov at pule min mund. Tjenester og handlinger, der alene skal gÞres for at komme frem her i verden. Det vÊrste af det hele er, at jeg i et kort glimt i hans Þjne ser, at han ogsÄ er bange, at han er lige sÄ meget slave af de regler, som alle andre. OgsÄ selv om han bestemmer dem.
Det brÊnder sammen inde i mig, og jeg flygter ud i mÞrket. Jeg vil bare have, det skal opsluge mig, skal oplÞse mig, sÄ jeg kan slippe for denne nye, bizarre virkelighed. Jeg lÞber uden at tÊnke ud over en mark, og ender oppe pÄ en gravhÞj, med udsyn ud over det nattegrÄ landskab. Man kan tydeligt se lejrskolehusenes mÞrke silhuet herfra. Jeg slÄr mig ned og stirrer rasende pÄ de mÞrke kasser, fyldt med mennesker og alt, hvad jeg ikke Þnsker at vÊre en del af.
Pludselig tÊnder lyset i et vindue i det nÊrmeste hus, og jeg er tÊt nok pÄ til at se, hvad der foregÄr. Det er Thor. Han er kommet tilbage i sit hus i fÊllesrummet. Han vandrer rasende frem og tilbage. SÄ er der en dÞr, der Äbner sig fra en af sovesalene, og ud kommer Michael Tange. Siden teltturen er han flyttet fra vores sal. FÞrst ser han lidt forskrÊkket ud, da han opdager, at det er Thor, men sÄ slÄr han blikket ned og forsÞger at gÄ ubemÊrket forbi. Men Thor er lynhurtigt over ham. NÊrmest som om nogen havde forÊret ham en kludedukke, han kunne afreagere pÄ, griber han fat i Michael Tange og kaster ham ind mod vÊggen. SÄ samler han ham op og kaster ham ind mod vÊggen igen. Tredje gang lÞfter han ham op og holder ham med ansigtet ind mod vÊggen, mens han selv stÞder hele sin krop ind mod ham og hvisker et eller andet truende i Þret pÄ ham. SÄ slipper han ham og gÄr ind pÄ sin sovesal. Michael Tange vakler hen og slukker lyset. Der er mÞrkt et Þjeblik. SÄ tÊndes lyset i et andet rum. Det er Michael Tange igen, der har lÄst sig inde pÄ badevÊrelset. Han kigger sig lidt i spejlet. SÄ lÞfter han sine pyjamasbukser ned, og ud springer en lang, tynd og helt stiv pik. Han griber rundt om den med den ene hÄnd, mens han holder sin anden hÄnd op til ansigtet, nÊsten om han igen prÞver at mÊrke vÊggen mod sig. Og med lynhurtige bevÊgelser op og ned af det lange, tynde skaft tilfredsstiller han sig selv.
Mens jeg betragter det bizarre show, er der en fÞlelse, der vokser inde i mig. Det kan godt vÊre, det er sÄdan her, verden virkelig er, og at det her er reglerne. Og jeg er nok naiv. Men jeg kan ikke holde det ud - hvis jeg ikke i det mindste kÊmper imod det. Uanset hvad.
Jeg kan da sagtens gennemskue dem under fodboldkampen - at de har aftalt, at nu er det alle mod mig og Jonas. Men jeg bliver ved med at kÊmpe. Og allerede under badet er jeg klar over, at nu bygger Thor op til en ny scene. Men jeg stirrer bare tilbage. Og prÞver at stÞbe en kappe af metal rundt om mig selv inden i. Da han rÄber efter mig ignorerer jeg ham, og da jeg mÊrker hans jerngreb lÞfte mig og kyle mig ned oven pÄ Jonas er jeg hverken chokeret eller sÊrlig vred. Jeg prÞver at beskytte mig selv, men det rÞrer mig ikke, det han gÞr.
Hvis jeg skal vÊre helt Êrlig, sÄ tÊnkte jeg slet ikke pÄ Jonas i det Þjeblik. Metalkappen er blevet stÞbt solidt, og jeg fÞler ingenting. TÊnker kun pÄ Thor, og tÊnker: "Nu skal jeg sateme vise dig..."
Den tanke holder jeg fast i, da jeg borer min pik op i Jonas. Det er det, jeg tÊnker pÄ, da jeg holder hans lille stramme krop op foran mig og viser ham til dem som et jagttrofÊ, jeg heftigt er i gang med at gennembore. Det er den underligste oplevelse, som endnu stÄr ligesom slÞret for mig. Det er som om hele klassen netop der gennemgÄr et Êldgammelt ritual, hvor man sammen gennemfÞrer en rÊkke handlinger, som man ikke rigtig forstÄr betydningen af, men som forandrer alle. I min bitre trance ser jeg dem alle flÄ vildt i deres stive pikke, selv Thor kÞrer sin store nÊve op og ned af hans gigantiske skaft. Og i baggrunden Michael Tange, der i mere end dobbelt tempo af alle andre fortsÊtter hvor han slap om natten, mens han stirrer pÄ os med nÊrmest febervilde Þjne. Og da jeg mÊrker Jonas stramme hÄrdt rundt om min vilde pik, og hans pik eksploderer - fÞler jeg det, som har jeg affyret en pistol direkte mod Thors bryst.
Under badet bagefter kigger Jonas pÄ mig med Þjne fulde af kÊrlighed. Jeg kysser ham, og ville Þnske den fÞlelse kunne bryde gennem min indre jernkappe. Det eneste jeg kan tÊnke er: "Jeg kÊmper. De skal ikke fÄ mig ned."
SÄdan er det ogsÄ fremover. Tilbage i skolen gÄr jeg sammen med Jonas, og nÄr jeg tager hans hÄnd i min i kantinen - sÄ er det ikke den sÊrlige varme fra ham, jeg tÊnker over. SÄ tÊnker jeg: "Se bare pÄ mig allesammen. Se hvem jeg er. I skal ikke fÄ mig ned med nakken."
I starten er Jonas lykkelig. Den lille fyr, der altid har haft noget sÞrgmodigt over sig - nu er han ikke til at skyde ned. Han smiler. Han griner pludselig uden grund. Han synger. Og han beder mig kneppe ham igen og igen. Han forÊrer mig generÞst sin krop ved enhver mulig lejlighed. Og jeg knepper ham da. Men jeg bliver mindre og mindre entuasiastisk. Jeg fÄr svÊrere og svÊrere ved at blive stiv. Jeg er oppe i ham, men jeg er uden lidenskab. Kun nÄr jeg kniber Þjnene hÄrdt sammen og fokuserer pÄ et billede, af hele klassen der stirrer forarget, af den mur omkring os pÄ jorden i teltlejren, sÄ kan jeg stadig komme op i tempo. SÄ kan jeg kneppe i bund. Og til at starte med, sÄ fÄr det Jonas til at lyse op igen. Men ikke lÊngere. NÄr jeg bruger tricket nu, sÄ opdager han, at jeg slet ikke kigger pÄ ham. Og bagefter kigger han uroligt pÄ mig.
Vi snakker ikke om det, og om den tid. Han fÞler, han blev sat fri pÄ den tur. Jeg frygter, jeg blev slÄet ihjel pÄ den tur. EfterhÄnden holder vi helt op med at snakke. Han falder i sÞvn bagefter - triller sammen til den lille varme kugle, der netop nu ligger i min seng. Og jeg bruger de nÊste timer pÄ at stirre pÄ skyggerne pÄ vÊggen, til jeg endelig udmattet glider ind i en ikke sÊrlig god sÞvn.
Telefonen ringer.
"Hej...det er Jonas."
"Hej. Hvor blev du af? Jeg troede, du ville komme herhjem?" Jeg prÞver at lyde en smule forurettet, men faktisk mÄ jeg indrÞmme, det var helt rart, da han ikke dukkede op som aftalt. Det gav mig lidt mere tid til at stirre olmt ind i vÊggen, uforstyrret, og uden den dÄrlige stemning, hvor vi ikke rigtig snakker sammen.
"Jo...men jeg fik gĂŠster..."
"NĂ„." Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om det er meningen, at jeg skal spĂžrge om, hvilke gĂŠster han fik.
"Eller en gÊst, var det bare. Og du ringede jo heller ikke for at hÞre, hvor jeg blev af." Det lyder underligt. Som om han prÞver at tune sig ind pÄ lyden af et skÊnderi i tonen i sin stemme. Jeg siger ikke noget. I stedet holder han ogsÄ en pause. SÄdan en pause, hvor man nÊsten kan hÞre, at han tilrettelÊgger, hvad han nu vil sige.
SÄ begynder han. "Jo, eh...jamen, det var faktisk Thor, der kom forbi. Og jeg synes, du skal vide det. At jeg bad ham kneppe mig. SÄ det var derfor, jeg ikke kom. Jeg havde travlt med hans enorme pik." Det er underligt. Han har lagt lyden af den mest modbydelige stemmefÞring ned over sine sÊtninger. Men alligevel lyder det som om, han lÊser op af et manuskript, han har svÊrt ved at huske udenad. "Det var rigtig dejligt. Det var utroligt at have hele den kÊmpe pik oppe i sig. Jeg ved jo godt, han er et dumt svin. Men jeg mÄ sige - han knepper, som om han virkelig vil have en. Det var rart, til en afveksling. Og jeg mener, vi snakker jo aldrig sammen lÊngere om noget - sÄ det gÞr vel ikke den store forskel, om det er dig eller ham, der knepper mig."
Det sidste bliver sagt, som om han slet ikke rigtig er i stand til at fÊrdiggÞre den sÊtning. Det er egentlig rimelig klart for mig, det her. Hvert eneste lede ord er sagt for at fÄ mig til at rÄbe, skrige, grÊde - eller bare et eller andet, der minder lidt om en reaktion. Og jeg forstÄr ham egentlig godt. Jeg er jo ikke til at holde ud at vÊre sammen med. Jeg gider det jo heller ikke selv. Og hvis jeg bare kan smide alle de tanker fra mig nu og vende tilbage, sÄ tror jeg, jeg ikke behÞver miste ham. Men sÄ tÊnker jeg: Hvis vi alle har den ondskab i os, sÄ har Jonas den vel ogsÄ. Det var vel bare, hvad man kunne forvente, det her. Jeg kan hÞre han prÞver at begrÊnse lyden af sit ÄndedrÊt, mens han venter pÄ min reaktion. sÄ jeg siger bare:
"NĂ„ men...det var da godt for dig." SĂ„ siger jeg ikke mere, og det gĂžr han heller ikke. Efter et stykke tid hĂžrer jeg et lille klik i rĂžret og derefter den hidsige dytten gennem rĂžret.
Jeg stirrer ind i vÊggen igen. I skyggerne ser jeg en stor silhuet samle en lille smuk silhuet op fra jorden, og begynde at kneppe ham i lange hÄrde stÞd. Den lille silhuet gÞr ikke modstand. De bliver ved og ved. Mens jeg stirrer forbistret pÄ dem og mÊrker smerten af min stive pik mod jeansstoffet.
I klassen er det lidt underligt. Intet er tilsyneladende anderledes, men alligevel er det forkert. Jonas Ênser ikke mig, og Jonas og Thor Ênser ikke hinanden. Vi skal se en video i dansktimen, og som altid er det Michael Tange, der rigger maskinen til og gÞr klar, sÊtter bÄndet i, sÄ vores dansklÊrer kun behÞver trykke pÄ en knap, for at det hele starter. Vores dansklÊrer prÊsenterer filmen, noget Êldgammelt, som det ikke er sÊrlig sandsynligt, der er nogen her, der kommer til at fÞlge med i. Hun vender sig om for at trykke pÄ playknappen, men farer uhjÊlpeligt vild mellem knapperne. Til sidst vender hun sig opgivende mod Michael Tange, der allerede har en fjernbetjening, og han trykker.
Filmen begynder ikke ligesom en normal film. Faktisk virker den sĂ„dan lidt hjemmevideo-agtig. FĂžrst ser man et par fĂždder, der er filmet tilsyneladende ved et uheld, mens man er ved at gĂžre billedet skarpt og undersĂžge, om alt virker. FĂždderne stĂ„r i et eller andet blomsterbed. Men sĂ„ bliver billedet trukket op ad en husmur, og filmer ind gennem et vindue. FĂžrst virker det sĂ„ utroligt, at ingen vist forstĂ„r det. Men pludselig stĂ„r det klart for mig og de andre, hvem der er pĂ„ billedet. Jeg kan tydeligt kende Thors nĂžgne kropsbygning. Han ligger pĂ„ alle fire, og mellem hans ben hopper og danser hans halvstive enorme lange, tykke pik frem og tilbage med resten af hans krops bevĂŠgelse. Og sĂ„ gĂ„r det op for mig, hvem der er bag ham. Den lille, spinkle krop glinser smukt af sved og knepper ham i en fantastisk rytme. Man kan lige ane, hvordan hans pik tonser ind og ud af ham. Og selv gennem glasset kan man tydeligt hĂžre Thors stemme skrige: "Ă
h ja, du knepper mig! Jeg kan mĂŠrke dig oppe i mig! Knep mig, Jonas, Ă„h ja! Knep mig!"
Klassen er mere end stille. Selv vores dansklÊrer har et Þjeblik vÊret helt paralyseret. Men nu styrter hun hen til videoen, og banker febrilsk pÄ den for at stoppe showet. Hun trykker hysterisk pÄ knapperne, hvilket bare fÄr hende til at spole filmen tilbage og spille den igen forfra. Situationen gÄr op for mig i sin fulde gru. Jeg, og flere andre, vender mig om og stirrer over pÄ Thor. Han sidder pÄ sin plads og ser fuldstÊndig ud, som om vores dansklÊrer har trykket pÄ pauseknappen pÄ ham i stedet for pÄ filmen. Helt frosset midt i en bevÊgelse. Langsomt rejser han sig op og gÄr op mod fjernsynet. Foran det vender han sig om mod os. Og mens vi alle sammen kan se ham tigge om mere pik pÄ skÊrmen, Äbner han munden - og siger ingenting. Som om en lille del af ham stadig tror pÄ, at han kan fÄ os til at glemme det her, hvis han bare giver os ordren. Men der kommer intet ud. SÄ drejer han hovedet over mod Michael Tange, der sidder med fjernbetjeningen, som om det var en funklende kniv rettet mod hans hjerte. Hans underkÊbe bevÊger sig meningslÞst op og ned, og det fÄr ham til at ligne en fisk, der bare mÄber bag glasset i et akvarie. SÄ pludselig bliver han helt hvid i ansigtet, som om gruen er gÄet op for ham, og han vender sig om og styrter ud af klassen. Og jeg ved, hvordan enhver vÊltet konge har set ud i ansigtet hele vejen ned gennem historie i det ene afgÞrende Þjeblik, hvor det er gÄet op for dem, at deres magt for evigt er brudt.
Resten af skoledagen er meningslÞs. Hele klassen er i chok, og opfÞrer sig lidt som om en hundredÄrig fortryllelse er blevet hÊvet over eventyrlandet. I den nÊste time er det umuligt for vores stakkels geografilÊrer at komme igennem med noget som helst af hans planlagte program om jordskorper. Og de tre eneste mennesker, jeg kan forholde mig til, er forsvundet. Thor er naturligvis ikke kommet tilbage, og en underlig tanke i mig kan ikke lade vÊre med at tÊnke pÄ, om jeg nogensinde kommer til at se ham igen. Hvad er der for ham at vende tilbage til? Hele den verden, han kender, er sunket i grus. Ligesom min verden brast sammen pÄ lejrturen. I dette sekund kan jeg ikke engang fornemme bare en lille fÞlelse af skadefro. Det slÄr mig bare, at jeg godt forstÄr hans fÞlelse. Og hvis jeg fÞler noget i forhold til ham, sÄ er det en sorg pÄ hans vegne. Uanset hvor hadet, han har vÊret - og hvor frygtelige ting han har gjort.
Jonas er ogsÄ vÊk. Selv om det ikke er fÞrste gang, klassen har set ham i aktion, og selv om det slet ikke er ham, der bliver talt om, sÄ synes han sikkert ikke, det er nogen fantastisk situation. Jeg genkalder mig det utrolige billede af ham, som en lille tyr, der tÄrner sig dominerende op over Thors svulmende underdanige krop. Det er et billede, der nÊsten ikke er til at forstÄ, og min mavefornemmelse er mere end splittet: Jeg er vildt imponeret over hans skjulte talent som knepper. Jeg mÊrker en stikkende smerte over at se ham sammen med en anden. Jeg bliver dybt liderlig ved billedet af hans krops bestemte stÞd op i og mod Thor - og mest af alt har jeg bare lyst til at finde ham og holde om ham, hvis han er ked af det.
Men der er en anden tanke, der trÊnger sig pÄ og skubber det andet lidt vÊk. Det der skete mod mig pÄ lejrturen, og som jeg stadig tumler med at forstÄ - det ville jeg aldrig kunne fÄ Thor til at forklare mig. Han spiller bare efter reglerne, men han ville aldrig rigtigt kunne forstÄ dem selv. Han kan ikke forstÄ at vende og dreje dem og spejlvende dem. Det ville krÊve en klog fyr - og en vilje til at ville omstyrte andre menneskers skÊbne. Michael Tange er ogsÄ forsvundet. Jeg er slet ikke i tvivl om, hvad hans rolle har vÊret i sagen i dag. Men hvad er det her? Er det en lÊnge ventet hÊvn? Har Michael Tange ventet pÄ den her mulighed i Ärevis, mens Thor dagligt har mast ham, trÄdt pÄ ham, kvÊstet ham? Og sÄ har han bare gÄet og Þnsket sig et fejltrin, en svaghed, der gjorde det muligt for ham at vÊlte Thor? Og for at opnÄ hvad? For selv at stige i hierakiet? Jeg fÄr en fornemmelse af, at hvis nogen forstÄr reglerne for det her spil bedre end nogen anden, sÄ er det ham.
Jeg har aldrig vÊret hjemme hos ham fÞr. Jeg stÄr uden for hans dÞr i et meget lille hus. PÄ postkassen stÄr der kun hans navn og sÄ et damenavn, jeg tÊnker mÄ vÊre hans mors. Han mÄ vÊre alene hjemme pÄ det her tidspunkt af dagen. Jeg vil egentlig ringe pÄ, men min finger gÄr ligesom i stÄ af sig selv foran knappen til ringeklokken. I stedet er der et eller andet i mig, der fÄr mig til at tage meget forsigtigt i dÞrhÄndtaget, og dÞren er slet ikke lÄst. Selv om jeg egentlig ikke har lyst til bare at gÄ indenfor, sÄ kan jeg alligevel ikke styre det. Jeg skubber lydlÞst dÞren op og lister ind. Huset virker meget stille, men jeg fornemmer en puslen fra den anden ende af huset. Jeg fÞlger snigende lyden helt ned i bunden af gangen, og ender med at kigge ind i et vÊrelse. Michael Tange sidder der, men med ryggen til, og han har endnu ikke hÞrt mig. Han er helt opslugt af et eller andet. Det slÄr mig, at der er et eller andet underligt ved det her rum, men hvad er det? SÄ kigger jeg pÄ vÊggene. Der hÊnger en masse meget store billeder, som jeg fÞrst antog for at vÊre fanplakater af popmusikere eller fodboldspillere - men pludselig ser jeg, at det er en og samme person over det hele. Det er Thor. Det er fotos af Thor i forskellige situationer, som han har fÄet forstÞrret og hÊngt op pÄ vÊggen. Og de hÊnger over det hele. Jeg holder mit vejr.
Jeg kÊmper mod en skrÊmt sitren i kroppen, og fÞler, jeg bÞr bakke vÊk og ud af rummet. Men en anden del af mig fÄr mine ben til at tage skridt fremad og gÄ stille over til ham, der sidder og stirrer fortabt ned i et eller andet. Jeg kommer helt over og ser over skulderen, at det er flere fotos. Alle sammen med Thor, men disse billeder har det til fÊlles, at hver gang han bladrer, dukker der ogsÄ et nyt offer op. Hvert billede er af Thor, der ydmyger en dreng i skolegÄrden, der har lagt en fyr ned i klassevÊrelset, der er ved at tÊske en eller anden. Jeg kan se, at billederne at taget over en lÊngere ÄrrÊkke, og det er utroligt, at han har kunnet tage alle de billeder uden at blive opdaget. Men der er nok ikke sÄ mange, der lÊgger mÊrke til, hvad han gÄr og laver.
Nu stopper han sÊrligt op ved et bestemt billede. Det ser nyt ud, og han dvÊler sÊrligt lÊnge ved dette. Hans fingerspidser ligesom hviler kÊrligt pÄ papiret. Jeg prÞver at skimte motivet. Det er et meget mÞrkt billede. Det er Thor - han stÄr foran en punkteret klump af noget blÄt stof, et Þdelagt telt, og han er ved at hale en nÞgen, kÊmpende krop ud ved anklerne...
Pludselig fornemmer Michael Tange mig. Han vender sig chokeret om, mens han vender billedsiden ned mod bordpladen. Og da han ser, det er mig, tager han armen op for at beskytte sig, som om han forventer et kraftigt slag fra mig. Jeg stÄr bare stille og kigger pÄ ham. Da han opdager, der ikke sker noget, sÊnker han langsomt armen igen. Indtil han bare sidder overfor mig uden at sige noget, og kigger mig i Þjnene med antydningen af noget, der godt kunne forstÄs som et lille smil.
Jeg stirrer bare pÄ ham. Jeg prÞver at finde ud af, hvad det egentlig er, jeg vil med ham.
"Det var dig...i dag." Jeg prĂžver at gĂžre tankerne klare, mens jeg taler. "Det var dig, der optog den video - og satte den i maskinen."
Han kommenterer det ikke, men det er nu helt tydeligt, at det er et rigtigt smil, der har bredt sig pÄ hans ansigt.
Jeg Êndrer min indstilling til ham. Jeg er faktisk ikke kommet med en anklage. Jeg er kommet for at forstÄ.
"Du bliver nÞdt til at forklare mig det. Jeg forstÄr det ikke..."
Han kigger pÄ mig med et mere overrasket udtryk. Det var ikke helt det, han ventede fra mig.
Jeg prĂžver igen.
"Jeg mener...jeg forstÄr ikke, hvad det er, du Þnsker at opnÄ med det. Jeg forstÄr det virkelig ikke. Men jeg vil virkelig gerne. Jeg bliver nÞdt til at forstÄ det..."
Han ser mig an. Han ser en smule mistroisk ud, og undersĂžger ligesom mit ansigts folder, for at finde ud af, om de er reelle.
Jeg prÞver at gÄ en anden vej, og siger i stedet:
"Er det ikke lidt sjovt, at du har sÄ mange billeder af Thor? Jeg kan ikke huske, han nogensinde har sagt noget venligt til dig? Har han ikke altid bare vÊret efter dig?"
Hans undersĂžgende, reserverede ansigtsudtryk smelter over i noget helt andet, i et udtryk midt mellem hengivelse og dyb sorg. Og han begynder endelig at tale.
"Jeg har aldrig haft noget imod, at han var efter mig. Det var alle jo. Det er ok. Men lige sÄ lÊnge jeg har kendt ham, har han altid vÊret sÄ stÊrk. Ikke bare fysisk - men ogsÄ bare ligesom skabt af naturen til at lede os alle sammen. Jeg synes...det er ligesom...nÄr man ser ham komme gÄende imod sig, sÄ har man bare lyst til at smide sig ned foran ham. Jeg har lyst til fuldstÊndig, at lÊgge min skÊbne i hans hÊnder. Og hvis han vil tryne mig - sÄ er det ok. Hvis det hjÊlper ham."
Hans Þjne strÄler blankt, mens han taler sig op, og han har et bizart feberfyldt udtryk i ansigtet. Det er som om han slet ikke taler henvendt til mig, men mere til en af de forstÞrrede billeder pÄ vÊggen, hvor Thor stirrer olmt og stÊrkt ud pÄ os.
"Jeg har altid beundret hans styrke. Haft glÊde ved at underkaste mig hans magt. Jeg har fÞlt mig tryg ved at vide, at uanset hvad der sker, sÄ er han den stÊrkeste af os alle - at ham kan ingen vÊlte. Jeg har altid set op til ham. Det var derfor, jeg begyndte at tage billeder af ham i smug. Jeg havde altid et lille kamera pÄ mig, og nÄr jeg kunne komme til det, sÄ tog jeg et billede af ham. Heldigvis kan jeg nemt vÊre alle mulige steder og tage billeder, uden rigtig at nogen lÊgger mÊrke til, at jeg er der. Jeg kunne isÊr godt lide at tage billeder, nÄr han...isÊr nÄr han var i gang med at vise sin magt og slÄ fast, at han var stÞrre end os alle. Jeg kunne sÄ godt lide at vide det, ogsÄ herhjemme, sÄ derfor hÊngte jeg nogle af dem op."
Jeg kan ikke lade vÊre med at bemÊrke, at hans ene hÄnd har sÞgt over pÄ fotobunken pÄ hans bord, hvor han ligesom kÊrtegner bagsiden af papirerne. Samtidig hviler hans anden hÄnd i hans skridt, hvor jeg ikke kan finde ud af, om det er indbildning, eller om han virkelig ligesom presser lidt ned mod noget. Pludselig kigger han igen direkte pÄ mig, nÊrmest vredt.
"Jeg var isÊr glad for ham pÄ vores lejrtur. Han hÄndterede det hele sÄ rigtigt."
Han kigger pÄ mig med en form for trods, der ser ud til at blive pustet op indefra af en enorm vrede, samtidig med at det ligger hans natur sÄ fjernt at stirre nogen direkte ind i Þjnene. SÄ hans Þjne dirrer ligesom i et forsÞg pÄ at slippe vÊk - men han giver dem ikke lov.
"Han gav jer ikke lov, da I troede, I kunne lave jeres egne regler. Man kan ikke bare gĂžre som man har lyst til! Der er andre, der bestemmer grĂŠnserne!"
Han siger der belÊrende og manisk direkte til mig, sÄ spyttet stÄr ud af munden pÄ ham. Men sÄ retter han igen et drÞmmende blik mod billedet pÄ vÊggen, og det er som om han presser hÄrdere med hÄnden mod hans skridt.
"Det var sÄ smukt, da han satte jer pÄ plads. Jeg var sÄ tilfreds med ham. Jeg fÞlte nÊrmest en trang til at belÞnne ham. Jeg er lykkelig for, han lod mig belÞnne ham pÄ fÊrgen hjem, at han ville tage imod min offergave."
Han siger det, mens hans Þjne svÞmmer drÞmmende hen, og han instinktivt skyder underlivet lidt frem, mens han tunge ligesom titter frem for at smage pÄ kanten af hans lÊber.
Men pludselig bliver hans Ăžjne helt mĂžrke.
"Jeg ville have givet alt for ham. Dengang. Det var jo derfor, jeg altid fulgte efter ham - han var en omvandrende inspiration for mig. Alene derfor jeg investerede i et videokamera, der kunne filme om natten, fordi sÄ kunne jeg pÄ afstand fange alle de vigtige Þjeblikke. Jeg kunne ikke holde ud, at der skulle vÊre et gyldent Þjeblik med ham, jeg ikke senere kunne genopleve.
Jeg vidste instinktivt, at der ville ske noget utroligt den aften. Han omgav sig ikke med nogle fra hans normale hold af folk, men han gik alene gennem gaderne en vej, jeg aldrig har set ham gÄ tidligere. Da det gik op for mig, at han gik hjem til Jonas, sÄ tÊnkte jeg, at nu skulle den lille igle en gang for alle sÊttes pÄ plads. For det er jo, som om han ikke rigtig har forstÄet det. PÄ det sidste har han jo fuldstÊndig fulgt sin egen vej, og jeg tÊnkte, at nu skulle han ned med nakken. Derfor sÞrgede jeg ogsÄ straks for at gÞre kameraet klar og kravlede rundt om huset, til jeg fandt hans vÊrelse. Det var ikke helt det, jeg havde ventet at se. Da Thor begyndte at kneppe ham, blev jeg lidt overrasket - men fÞrst tÊnkte jeg, at det var en straf. At meningen var, at Jonas ville lÊre at holde sig fra det, hvis han blev voldtaget sÞnder og sammen af Thors kÊmpepik. Jeg mÄ indrÞmme, at jeg nÞd at se hans kÊmpekrop kaste sig ned over lille Jonas og nÊrmest prÞve at kvase ham."
Nu kan Michael Tange slet ikke lÊngere skjule, at hans pik er vokset, og man kan tydeligt se den lÞbe under stoffet pÄ hans bukser.
"Men det var jo tydeligt at se, at det ikke virkede. Det var nÊrmest som om, at Jonas stille og roligt overtog det hele. Som om det var ham, der skulle bestemme, hvordan Thor skulle gÞre - og det var meget underligt at se pÄ. Jeg har aldrig set noget lignende.
Nu er der vĂŠmmelse i hans blik.
"Det vÊrste kom, da Thor endelig kollapsede - hvordan Jonas fortsatte. Han kravlede ud under ham, og op pÄ ham. Og han begyndte at...at kneppe ham. At kneppe Thor. Det...alting faldt sammen...jeg kunne ikke holde det ud. Jeg mÄtte flygte fra det."
Nu ser han rasende ud, men hans stemme nÊsten skÊlver, som ved grÄd.
"Men jeg kunne ikke fÄ det billede ud af hovedet igen. Af Thor...der underkaster sig. Jeg ville aldrig kunne se ham pÄ samme mÄde igen - nu var det Þdelagt for altid. Jeg kunne ikke holde ud, at han var falsk pÄ den mÄde. Det kunne ikke gÄ."
Og nu kigger han pÄ mig igen - pludselig fattet igen, og rolig, og nÊrmest som om han bare har forklaret mig den logiske mellemregning pÄ et regnestykke.
"Og det var derfor, jeg besluttede mig for at gĂžre det. Jeg synes ikke klassen kunne vĂŠre tjent med en leder, der ikke er det, de tror, han er."
Der opstÄr en pause. Han har ikke tÊnkt sig at sige mere, og udtrykket i hans ansigt er sÄ selvretfÊrdigt, at jeg kunne brÊkke mig. Under hele hans fortÊlling er der vokset en underlig rasende fÞlelse i min krop, og nu brÊnder den sÄ Êtsende i min krop, at jeg skÊlver.
Pludselig eksploderer jeg, og jeg ved Êrligt ikke, hvad det er, jeg skal til at gÞre. Jeg griber ham hÄrdt om struben og klemmer til. Jeg er sÄ rasende, at jeg fÞler, jeg kunne klemme alt liv ud af ham pÄ stedet. Men han gÞr ikke modstand. Han kigger bare pÄ mig lidt overrasket, og med en underlig ild i Þjnene, og hans hÄnd har instinktivt grebet hÄrdere rundt om det stive skaft under hans buksestof. I stedet kaster jeg ham rasende ned pÄ gulvet. Jeg kaster mig over ham og river og flÄr. Hans skjorte bliver flÄet op, og jeg fortsÊtter ved at hive den helt af ham. Jeg fortsÊtter bare og flÄr hans bÊlte op og hiver bukserne af ham. Da de bliver hevet ned over hans baller fÄr jeg et underligt glimt inde i hjernen af et andet billede en nat, med en kÊmpende krop, der bliver flÄet ud af et telt. Men jeg kan ikke stoppe mig selv, og han gÞr slet ikke modstand. Han underligt lange og tynde pik hopper halvstiv ud og klasker op ad hans mave.
Det, at han slet ikke reagerer, tirrer mig bare mere, og jeg flÄr bÊltet ud af hans bukser. Jeg har aldrig fÞr haft trangen til at straffe noget andet menneske, men jeg er sÄ rasende. Jeg holder fast i bÊltespÊndet og slynger lÊderbÊltet ned over ham som et piskeslag. Han prÞver ikke at stoppe det, men han krop vrider sig, og hans pik bliver helt stiv. Jeg giver ham et slag mere med bÊltet, og endnu et, og snart pisker jeg ham igen og igen og igen. Han ruller rundt og lader slagene regne ned over hans ryg og hans baller, mens han ligesom begynder at stÞde underlivet mod gulvet. SÄ hiver han det ene knÊ op sil siden, sÄ han lÞfter sin ene side lidt fra gulvet, og mens jeg tordner bÊltets piskeslag ned over ham, sÄ lister han sin hÄnd ned ved lysken og fisker sin lange, tynde pik ud og gnider hektisk pÄ hovedet. Med Äben mund og lukkede Þjne gnider han hektisk, og pludselig ryster han kraftigt over hele kroppen, og spermen sprÞjter tykt ud over gulvtÊppet. Jeg taber bÊltet og gÄr min vej. Ved dÞren vender jeg mig om og fanger hans Þjne, der kigger underdanigt, taknemmeligt og tilbedende pÄ mig.
Jeg bliver nÞdt til at finde Thor, og det haster. Jeg lÞber gennem gaderne, mens jeg prÞver at komme i tanke om, hvor han kan vÊre taget hen. Pludselig fÄr jeg en ide. Jeg lÞber ned mod byen, - det er nÊsten hjemme hos mig selv. Og der fÄr jeg Þje pÄ den store, triste skikkelse. Ude pÄ broen over togskinnerne. Han stÄr og stirrer ned pÄ de rustne jernspor. Jeg stopper ikke mit lÞb, fÞr jeg er nÊsten henne ved ham. Det blÊser kraftigt. Jeg bliver nÞdt til at rÄbe for at trÊnge igennem til ham.
"Jeg ved prĂŠcis, hvad du fĂžler lige nu! Du har mistet alt! Du kan slet ikke se meningen med at fortsĂŠtte!"
Han kigger op og fÄr Þje pÄ mig. Hans ansigt ser frygteligt forvredet ud. Jeg gÄr helt hen til ham.
"Lige siden lejrturen har jeg haft det sÄdan. Der var ikke nogen vej at fortsÊtte af. Jeg kunne ikke holde det ud, hvis det var sÄdan verden skulle vÊre. Og lige nu vil jeg vÊdde med, at du tÊnker det samme. At du aldrig vil kunne vende tilbage til skolen og dit gamle liv igen. Men nu ved jeg noget mere. Det liv er ikke vÊrd at leve. Det er ikke sjovt, at leve efter deres regler. Og det giver ikke mening at leve i skjul. Fremover vil jeg nyde at leve efter mine egne regler, ogsÄ selv om det kan blive svÊrt."
Jeg stopper min moralprÊdiken, som kom til at handle mere om mig selv, end jeg havde planlagt. Men det var det, der ville ud. Thor kigger pÄ mig. Jeg ved ikke, hvad der sker, men det er som om, hans ansigt flÊkker midt over, og gennem tusind flÊkkede masker ser jeg hans rigtige ansigt, og han begynder at grÊde. Hans store brystkasse hopper hulkende. Jeg griber instinktivt om ham, og han gengiver omfavnelsen, mens hans tÄrer glider ned langs min hals.
"Ikke her," hvisker jeg. "Vi gÄr hjem til mig."
Vi stÄr hjemme pÄ mit vÊrelse. Ingen af os siger noget. Jeg tÊnker ikke sÄ meget over hvorfor, men fornemmer, det er vigtigt - jeg tager min mobil og sender en sms til Jonas.
Thor stÄr her bare, og svajer lidt. Som om han ikke rigtig kan finde ud af, hvordan han er endt her. SÄ siger han pludselig, uden rigtig at vÊre undskyldende:
"Jeg har vĂŠret ond ved dig." Han konstaterer det bare.
"Ja," svarer jeg bare, og fortsĂŠtter. "Og nogen har vĂŠret ond ved dig."
Jeg fÞlger bare min impuls, og gÄr over og kaster mine arme rundt om ham. Jeg bliver nÞdt til at kaste varme om hans kolde tristhed. Kort efter mÊrker jeg ogsÄ hans hÊnder om mig. Jeg lÞfter mit hoved og kigger ham ind i Þjnene. Det virker naturligt. Jeg kan ikke lade vÊre med at presse mine lÊber mod hans. Og langsomt begynder han ogsÄ at presse sine tilbage. Vi stÄr der i en uendelighed. Men sÄ kan jeg mÊrke hans store pik presse mod min. Jeg har aldrig rigtig haft den lyst til ham fÞr. Men hans store tristhed giver mig lyst til at varme ham, favne ham, totalt.
Jeg knapper hans skjorte op og krÊnger den over hans skuldre. Han stÄr bare der paralyseret. Hans massive brystkasse er imponerende. SÄ Äbner jeg hans bÊlte. Det foregÄr ikke forfÞrende eller specielt langsomt. Mere som om det er en forhindring, jeg skal fjerne, for at kunne komme tÊt nok pÄ ham. Jeg Äbner hans bukser og hiver dem ned. Og hurtigt efter befrier jeg hans gigantiske pik fra hans boksershorts. Lige sÄ hurtigt fjerner jeg alt mit eget tÞj, indtil jeg stÄr nÞgen og stiv foran ham. SÄ tager jeg hans hÄnd og tager ham med over til min seng. Jeg lÊgger ham ned og lÊgger mig sammen med ham med dynen over os. Og jeg lÊgger mig ind til han, sÄ jeg mÊrker hans varme krop, fÞlelsen af musklerne mod min hud, og han tykke pik mod min. Og sÄ ligger vi der, uden rigtig at bevÊge os. Kun langsomt begynder jeg at mÊrke, at han presser sig mod mig. Jeg presser tilbage, og stille og roligt begynder vi at presse vores kroppe frem og tilbage mod hinanden. Det er vidunderligt at mÊrke hans flexende muskler, og nÄr han slÄr sine arme og ben rundt om mig, omslutter han mig totalt. Jeg bliver vÊk i ham, jeg lader duften af ham beruse min hjerne. Uden at tÊnke over det griber jeg cremen og tager det ud i min hÄnd. Jeg smÞrer hans pikhovede og hele skaftet grundigt ind i det, og han sukker saligt, nÄr jeg gnider ham med det. SÄ spreder jeg mine ben for ham, og griber rundt om hans krop med dem. Han lÊgger sig til rette mellem mine ben, og holder pikkens spids hen mod mit hul. Det spÊnder helt vildt, da han presser pÄ, men pÄ en eller anden underlig mÄde har jeg gjort mig klar til ham, og det fÞles som om hele min krop udvider sig med sitrende fÞlelser, da hans lange skaft glider hele vejen op, og jeg omslutter ham totalt. Vores Þjne er lÄst dybt i hinandens, mens han langsomt skyder sit underliv imod mig, sÄ jeg modtager ham i lange, smukke, glidende stÞd, der sender sitrende bÞlger hele vejen op langs rygraden.
Pludselig gÄr det op for mig - jeg aner ikke, hvor lÊnge Jonas har stÄet der, i rummet. Han stirrer chokeret pÄ os, og en lille smule imponeret over synet. Men jeg kan se, han sitrer af liderlighed. Jeg sender ham mit varmeste smil, og hans egne mundvige smelter opad. Thor har opfattet det hele, men han er samtidig et helt andet sted, i en slags trance, hvor han bevÊger sig dybere og dybere ind, for hver gang han glider langt op i mig. SÄ han fortsÊtter. Jeg smiler lykkeligt til Jonas, som hurtigt begynder at tage tÞjet af. Snart stÄr hans lille frÊkke krop og stritter ved siden af mig. Jeg griber cremen igen, og skynder mig at smÞre hans pik ind ogsÄ. Vi ved det begge af os selv.
SÄ forsvinder han om bag Thor. Og pludselig mÊrker jeg det utrolige. Det fÞles med et, som om Thor vokser til dobbeltstÞrrelse, og jeg ved, det skyldes den utrolige fÞlelse, han fÄr, nÄr Jonas borer sin pik op i ham, mens han er oppe i mig. Thor gÄr i en prustende trance og sÊtter brÞlende tempoet op, mens jeg kan se Jonas pumpe flittigt deromme. Det er et fantastisk, uvirkeligt Þjeblik. Vi er i en ekstrem ekstase, og pludselig lÄser mine Þjne sig fast pÄ Jonas' Þjne. De kigger varmt og direkte pÄ mig, og er fyldt med lykkelige tÄrer. I det sekund er det nÊsten, som om Thors store krop slet ikke er imellem os. Og det er Jonas, der har taget Thors kÊmpe pik pÄ og knepper mig sÄ dybt. Og nu kan jeg se, hvordan hans Þjne bliver vilde, og pikken svulmer endnu mere, og tempoet eskalerer og i et stort vidunderligt Þjeblik eksploderer det hele i et hvidt lys.
Bagefter ligger vi i sengen. Jeg ligger i ske med Jonas foran mig, og Thor ligger i den anden side med brystet mod os. Hans utrolige pik hviler sig tungt og slapt ned over hans lÄr.
Et Ăžjeblik kommer mĂžrket op i hans Ăžjne igen. Han siger:
"Jeg kan ikke overskue, hvordan det bliver i skolen. Jeg kan ikke gÄ derhen igen."
Jeg smiler til ham.
"Jo du kan. Det er meget simpelt. Du gÄr derhen. Du sÊtter dig ved bordet. Du gengÊlder venligt alles blikke. Du svarer pÄ lÊrerens spÞrgsmÄl, og nÄr dagen er slut, sÄ gÄr du derfra. Det er nemt. Og husk - vi er der sammen med dig.
-------------------------------------------------
Efterlad en kommentar, hvis du har lyst ;o)