Homonoveller
Login

Teenagerlove

renegado · ⭐ -
Teenagerlove 1 (Jonas) I starten syntes jeg, det var enormt trĂŠls, at min 15 Ă„rs fĂždselsdag lĂ„ lige netop, mens vi skulle pĂ„ lejrskole med klassen. Jeg er vant til at blive forkĂŠlet af min familie den dag, og det fĂžltes ikke rigtig, som om det ville blive det samme. MĂ„ske ogsĂ„ fordi jeg ikke er helt vild med min klasse. Det er en af de der drengeklasser, hvor der kun gĂ„r tre piger, som i stedet er venner med dem i parallelklassen. Og tilbage er det her drengefĂŠllesskab, som mest af alt bestĂ„r af fodbold og hĂžjrĂžstet snak om piger pĂ„ ikke sĂŠrligt charmerende mĂ„der. Jeg burde vel vĂŠre interesseret i den snak, men det har ĂŠrlig talt aldrig rigtig vĂŠret min stil. MĂ„ske er jeg bare for genert til at kaste mig ud i en vurdering af, om det mon er lĂŠkkert at kĂžre sin pik af mellem Geografi-Gittes bryster. Men sĂ„dan gĂ„r snakken i klassen...lidt for hĂžjrĂžstet. Ikke mindst pĂ„ grund af Thor. Ja, hvem kalder sin sĂžn for Thor? Det gjorde hans forĂŠldre sĂ„ Ă„benbart, og det vĂŠrste er, at han faktisk lever meget godt op til rollen. Han er den hĂžjeste i klassen, og ser ud som en, der har startet et unaturligt tidligt misbrug af anabolske steroider. Det er sĂ„ primitivt, at det naturligvis gĂžr ham til klassens leder - bare fordi han er alfahannen, der kan banke alle. Men det er vel, hvad der sker i en drengeklasse. Det bliver primitivt. Ja, jeg ved det godt - at jeg ogsĂ„ bare er en dreng. Men jeg prĂžver i det mindste at bevare et minimum af klasse og kultur. Hvilket naturligvis gĂžr mig mere end upopulĂŠr, ja, nĂŠrmest ikke-eksisterende i klassen. Der er kun to ting, der afholder mig fra at ende pĂ„ den absolutte bund i klassens hieraki. Den ene ting skyldes Michael Tange. I enhver ulveflok er der Ă©n, der udgĂžr bunden af hierakiet, og som enhver anden ulv uden problemer kan kanĂžfle helt uden anden grund, end at det er deres ret. Vores underhund er Michael Tange, en lille duknakket tabertype, og fordi jeg kun er den nĂŠstlavest rangerede, sĂ„ redder det mig heldigvis fra en stor portion daglig ydmygelse, afklapsning og psykisk/fysisk tortur. Den anden ting, der redder mig, er Morten. Han er nemlig en populĂŠr type - sĂ„dan en alle bare instinktivt kan lide. Modsat Thor fĂžrer han sig ikke specielt frem, men han har en god, naturlig autoritet, som folk bare elsker ham for. Mig inklusive. Og han er heldigvis min bedste ven. Ikke at vi er sammen hele tiden, og faktisk taler vi ikke sĂ„ meget i skolen. Men vi bor lige ved siden af hinanden, er vokset op sammen og kender bare hinanden rigtig godt. Eller det vil sige, jeg kan ikke rigtig blive klog pĂ„ ham, fĂžler jeg, men jeg tror, at han kender mig nĂŠsten bedre end mig selv. Nogen gange kigger han i hvert fald pĂ„ mig pĂ„ en mĂ„de, som om han tĂŠnker noget om mig, og jeg tĂžr ikke spĂžrge om, hvad det er. Fordi jeg er ret sikker pĂ„, at nĂ„r det er hans tanke, sĂ„ er den sandsynligvis sand. Men hvis det ikke var for ham, sĂ„ ville jeg ikke nyde den sĂŠrstatus, jeg har pt., hvor jeg bare bliver ignoreret af alle. SĂ„ ville der helt sikkert meget hurtigt blive tatoveret 'Michael Tange' i panden pĂ„ mig. Jeg forstĂ„r ikke rigtig, hvad der fĂ„r ham til at holde fast i mig. Hver eneste dag gĂ„r jeg ud fra, at miraklets holdbarhed er udlĂžbet, og at det er gĂ„et op for ham, at han ikke gĂžr klogt i tale med en af klassens udskud. Jeg ved jo, det mĂ„ komme en dag. Og sĂ„ stĂ„r jeg der, og trĂŠder mig nervĂžst over tĂŠerne, sveder klamt i hĂ„ndfladerne og kan nĂŠsten ikke tvinge mig selv til at kigge op i hans blĂŠndende Ăžjne. Men nĂ„r jeg sĂ„ endelig gĂžr det, sĂ„ mĂžder jeg det der blik, lidt forundret og som ligesom kĂŠrligt siger "Hold kĂŠft, hvor er du Ă„ndsvag", lige inden et gigantisk grin flĂŠkker hans ansigt midtover, og han slĂ„r mig pĂ„ skulderen, sĂ„ det banker helt ind i hjertet pĂ„ mig. Det er, som om Morten forstĂ„r alle hemmeligheder her i verden...man kan se det pĂ„ det gĂ„defulde smil, der ligesom smyger sig om hans lĂŠber, og som giver mig lyst til at lyne ham op og kravle ind i ham og tage ham pĂ„ ligesom en alt for stor og dejlig tryg pelsfrakke. SĂ„ jeg kan dele den verden med ham. For jeg forstĂ„r nemlig ingenting. Jeg forstĂ„r ikke den mĂ„de, piger og drenge skal kommunikere med hinanden pĂ„, nĂ„r de ikke, kun, skal vĂŠre venner. Jeg forstĂ„r ikke rigtig mig selv, verden, og hvordan de to ting i al almindelighed nogensinde skal komme til at hĂžre sammen pĂ„ en meningsfuld mĂ„de. Det er derfor, jeg sĂ„ desperat glĂŠder mig til at blive ĂŠldre...til verden ikke lĂŠngere behĂžver vĂŠre et mysterie. Er det, fordi Morten er nogle mĂ„neder ĂŠldre end mig, at han forstĂ„r? Derfor glĂŠder jeg mig ogsĂ„ sĂ„ meget til at blive 15. SĂ„ er man ligesom voksen. Jeg ved godt, jeg ikke rigtigt er det fĂžr om 3 Ă„r. Og jeg ved ogsĂ„ godt, at min far allerede for et Ă„r siden til min konfirmation mere end halvsnaldret forsĂžgte sig med bĂ„de at stĂ„ OG tale pĂ„ en gang - sĂ„ det er vel forstĂ„eligt, at han i stedet kom til at sige, at jeg nu var kommet ind i de voksnes sprĂŠkker... Det grinede de meget af. Jeg syntes, det var flovt. Og de voksnes sprĂŠkker har jeg nu ikke set meget af. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvordan jeg skal bĂŠre mig ad med at komme i den situation, at man kan vĂŠre alene med en pige og sĂ„dan en sprĂŠkke. Brutalt ĂŠrligt talt, sĂ„ er jeg heller ikke fuldstĂŠndig sikker pĂ„, at jeg ville vide prĂŠcis hvad jeg skulle stille op med den i sĂ„dan en situation. Det virker sĂ„ mĂŠrkeligt, ligesom teoretisk alt sammen. Men uanset hvad: Skulle jeg komme i sĂ„dan en situation, hvor jeg fandt mig selv i de voksnes sprĂŠkker, sĂ„ er pointen, at nĂ„r jeg fĂžrst er blevet 15, sĂ„ er det fuldt lovligt og voksent. SĂ„ jeg glĂŠder mig til at blive 15. Selv om det godt nok er trĂŠls at sidde her. PĂ„ Bornholm. Med en klasse man hader. Og lejrturen stinker. Og jeg har fĂždselsdag i morgen. Jeg sidder alene og kigger ud over vandet lidt endnu, og tĂŠnker mit elendige liv igennem. Det er frygteligt at vĂŠre teenager. Der er vel ikke andet at gĂžre, end at bide sammen og prĂžve at overleve. Jeg gĂ„r tilbage til vandrehjemmet, vi bor pĂ„. Det er i sĂ„dan nogle underlige mellemstore sovesale, hvor der kan sove 6 ad gangen i kĂžjesenge stillet op mod hver vĂŠg. SĂ„ mange bor der nu ikke pĂ„ vores vĂŠrelse. Alle havde ligesom pĂ„ forhĂ„nd planlagt deres vĂŠrelser, og der var ikke rigtig nogen, der havde tĂŠnkt sig at vĂŠlge mig og Michael Tange. Men sĂ„ valgte Morten at sove hos os, og sĂ„ gik det hele op med vĂŠrelserne. Jeg kunne se, det irriterede Thor. Jeg tror, han havde planlagt, at Morten skulle vĂŠre blandt de udvalgte i hans fĂžlge pĂ„ KongevĂŠrelset. Jeg kunne nĂŠsten se det lyne i Ăžjnene pĂ„ ham. Jeg kommer ind pĂ„ vĂŠrelset. Det er tid til at gĂ„ i seng, og jeg kan se pĂ„ den ene overkĂžje, at Michael Tange allerede ligger under dynen. Klart ogsĂ„ mere sikkert for ham at gemme sig her end at prĂžve at gĂ„ ud og begĂ„ sig blandt fyrene. Morten sidder pĂ„ sin seng - ligesom i sine egne tanker. Vi sover begge i hver sin underkĂžje. Jeg smiler lidt klodset til ham, men han virker lidt distrĂŠt. SĂ„ jeg begynder at bĂžrste tĂŠnder. Mens jeg stĂ„r derude og bĂžrster efter alle forskrifterne, kommer Morten derud. Han har bar overkrop, og jeg bliver lidt irriteret over, hvorfor jeg ikke bare kan vĂŠre ham. Han har den pĂŠneste brystmuskulatur. Men han gĂ„r over for at tisse, sĂ„ jeg kan ligesom ikke tillade mine Ăžjne at blive ved med at dvĂŠle ved alle de mange detaljer, der er ham. Det skvulper lystigt ovre fra kummen, og jeg prĂžver at fĂ„ mine Ăžjne til at kigge alle mulige andre steder hen. Bagefter vasker han fingre ved siden af mig, og sĂ„ kigger han ind i spejlet og ind i mine Ăžjne. Han tĂžver med at sige noget, sĂ„ jeg vil egentlig gerne slĂ„ Ăžjnene ned - hvilket nu ikke lykkes. Efter lidt tid, sĂ„ lĂŠner han sig ind til mit Ăžre og hvisker helt stille: "Du skal holde dig vĂ„gen til midnat. SĂ„ har du jo fĂždselsdag. Og jeg har en gave til dig..." SĂ„ gĂ„r han ind og lĂŠgger sig under dynen. Jeg har ikke problemer med ikke at sove. Jeg er helt vĂ„gen. En del af mig er jublende lykkelig over at blive husket, over at skulle have en gave. Men tankerne tonser ogsĂ„ rundt i skallen pĂ„ mig. Hvorfor skal det vĂŠre pĂ„ den her mĂ„de - om natten. Hvor gĂ„r tiden dog langsomt. Har jeg alligevel blundet? Jeg ved det ikke rigtig...mĂ„ske. Jeg hĂžrer i hvert fald pludselig en lille bippende lyd, en meget stille version af alarmen pĂ„ Mortens mobil. Den bliver lynhurtigt slĂ„et fra, og i mĂžrket, som mine Ăžjne pĂ„ en mĂ„de har vĂŠnnet sig til, kan jeg se Mortens silhuet glide nĂŠrmest lydlĂžst ud af sengen. FĂžrst lister han over til Michael Tanges seng, og stĂ„r helt stille. Det virker, som om han lytter, sĂ„ jeg er selv helt stille. Da han ligesom har forvisset sig om, at han sover, sĂ„ lister han hen mod min seng. Jeg skal til at sĂŠtte mig op og gĂžre plads til ham, men lynhurtigt lĂŠgger han en varm hĂ„nd pĂ„ min brystkasse og holder mig tilbage. SĂ„ jeg bliver liggende. I stedet lĂžfter han min dyne og kravler ned under den sammen med mig og lĂŠgger sit hoved med ansigtet ind mod mit pĂ„ hovedpuden. Det fĂžles meget underligt. Han sover kun i sine underbukser, og jeg har bare en bluse pĂ„ og mine underbukser. Jeg er stiv i hele min krop og prĂžver at koncentrere mig om ikke at rĂžre ham nogen steder. Han ligger lidt og kigger pĂ„ mig uden at sige noget. SĂ„ hvisker han: "Tillykke med fĂždselsdagen." Og lige pludselig ligger hans krop ind mod min, og hans lĂŠber kysser mine. ChokbĂžlger raser som en tsunami gennem min krop og er ved at producere et skvulp af et udrĂ„b, men inden jeg nĂ„r det, lĂŠgger han en hĂ„nd hen over min mund og siger bare: "Shhhhhh". Og smiler. Jeg er helt i chok, og aner ikke hvad jeg skal gĂžre. Jeg er sikker pĂ„, det her er ret forkert i forhold til den overordnede plan med mit liv og med det at blive 15, og jeg er ogsĂ„ sikker pĂ„, at det er helt vildt farligt. Og jeg er ogsĂ„ sikker pĂ„, at jeg bare har lyst til at presse min krop ind mod hans. Det sidste vinder. Han kysser mig igen, og jeg kan mĂŠrke mine lĂŠber give efter og gĂžre et forsĂžg pĂ„ at kysse igen, pĂ„ at suge ham fast til mig, sluge ham i en mundfuld. Og endnu vĂŠrre. Jeg kan mĂŠrke, at min pik begynder at snurre, og jeg ved, at om lidt vil den vĂŠrre helt stiv. Jeg prĂžver at trĂŠkke mig tilbage, men nu maser han sig ind mod mig med sit underliv, og der mĂŠrker jeg helt sikkert noget meget hĂ„rdt i hans underbukser. FĂžlelsen sender en beruset fĂžlelse gennem min hjerne, og pludselig kan jeg slet ikke ĂŠnse andet end min trang til at stĂžde min nu allerede helt stive pik tilbage mod ham. Samtidig med at det gyser, nĂ„r hans hĂ„nd pĂ„ min ryg kryber ind under blusen og op ad min ryg, for at nusse nogle smĂ„ kontakthungrende hĂ„r oppe i nakken. Jeg kan slet ikke tĂŠnke mere pĂ„ det mystiske. Det mest naturlige er at krĂŠnge blusen over hovedet, sĂ„ han bedre kan komme til. Hvilket han gĂžr. Hans fingre glider hen over min brystkasse og mine brystvorter, og det kilder bare helt vildt over det hele, sĂ„ jeg skal kĂŠmpe noget for ikke at fnise helt ukontrolleret. Jeg kender slet ikke reglerne for det her, men jeg tror godt, jeg mĂ„ rĂžre ham ogsĂ„. SĂ„ helt forsigtigt lĂŠgger jeg min hĂ„nd pĂ„ hans side, og mĂŠrker hans varme krop med min sitrende hud. Jeg kan se i mĂžrket, at han lukker Ăžjnene, nĂŠsten som om han nyder det. Men han slĂ„r dem op igen, og sĂ„ lĂžfter han sig ind over mig. Jeg ved ikke, hvad det er, han vil, men han sĂžrger for, jeg ligger pĂ„ ryggen, og sĂ„ kryber han ned under dynen. Jeg tĂŠnker, han har fortrudt det hele igen, og er pĂ„ vej tilbage i sin seng igen. Og jeg kan mĂŠrke en underlig blanding af skuffelse og lettelse brede sig i min krop. Men sĂ„ opdager jeg, hvad der sker. Jeg kan ikke holde et lille udbrud tilbage, da han i en ubrudt bevĂŠgelse fisker min stive pik op ad underbukserne og tager den i munden. Et millisekund prĂžver jeg at stirre desperat over mod Michael Tanges seng, for at finde ud af, om han hĂžrte noget, men sĂ„ overmander fĂžlelsen mig. Det er ikke bare fĂžrste gang et andet menneske rĂžrer min pik, men i samme omgang er det blide lĂŠber, der strammer rundt om hovedet pĂ„ den og lader sig glide ned over skaftet. FĂžlelsen er helt utrolig. SĂ„ glider lĂŠberne op igen, og fĂžlelsen ligesom risler med hele vejen op langs min rygsĂžjle. Jeg er lamslĂ„et. SĂ„ glider de ned igen, og denne gang bliver de, men pludselig mĂŠrker jeg noget andet utroligt. Hans tunge. Den ligesom smyger sig rundt om hovedet og kilder hele kanten, og det fĂ„r hele min krop til at karte umotiveret rundt i sengen. Det er som om hans behandling sender mig i et hovedkuls styrt bagover ned i en dyb, dyb afgrund, hvor en kildren i maven spreder sig ud som energi i hele kroppen, der med et sender en krafteksplotion hele vejen gennem kroppen og ud gennem min pik, som skyder mig endnu hurtigere tilbage. Jeg falder gennem loftet, gennem Ăžverste kĂžje og lander i min egen seng. En hĂ„nd holder mig for munden, og jeg kigger ned langs armen og stĂžder ind i Mortens funklende Ăžjne. Han har stadig min pik i munden. Og prĂžver at smile. Med et svub lader han den klaske ned pĂ„ min mave og skubber sig op til mig igen. Han lĂŠgger armene om mig, og lĂŠgger sig til ro ved min skulder med sit altid gĂ„defulde smil pĂ„ lĂŠben. Jeg stirrer op i madrassen over mig. Hvad skete der? Det er som om al angst og forvirring pĂ„ et kort Ăžjeblik er blevet sprunget i luften. Af noget, der er om muligt endnu mere skrĂŠmmende og forvirrende. Vi er pĂ„ vandring pĂ„ vej igennem den bornholmske natur for at komme frem til det sted, hvor det er vores lĂŠreres geniale plan, at vi skal slĂ„ telt op ude i naturen og overnatte. Sikkert en desperat mĂ„de at retfĂŠrdiggĂžre, at vores biologilĂŠrer skulle med pĂ„ turen. Vi er ikke en utrolig populĂŠr klasse blandt lĂŠrerne. Jeg er slet ikke med pĂ„ turen. Eller jeg gĂ„r jo lige her, men i virkeligheden er jeg to andre steder. Det ene er inde i mit hovede, hvor jeg har sat mine tanker til at kĂžre i et evigt loop rundt om i gĂ„r aftes. Om din krop, om dine kys...om dine lĂŠber rundt om mig. Og det andet sted er rent fysisk - defineret ved, at jeg er der, hvor Morten er. Jeg kan slet ikke styre det, og finder hele tiden pĂ„ undskyldninger for at kunne vĂŠre lige ved hans side. Engang i mellem kan jeg snige mig til ved et uheld at komme til at strejfe hans hĂ„nd hurtigt, og lige sĂ„ snart jeg kan mĂŠrke varmen fra hans hud, sĂ„ begynder min pik straks at snurre og bevĂŠge sig igen. Hele formiddagen har den leget elevatortur med mig i en konstant bevĂŠgelse op og ned mellem smĂ„fed og knaldhĂ„rd. Jeg prĂžver at skjule det, men jeg kan se, at Morten ved, hvad min underlige gangart handler om, og han er hele tiden ved at flĂŠkke sammen af grin. Og sĂ„ bliver jeg helt rĂžd i hovedet. Jeg tĂŠnker tilbage pĂ„ at vĂ„gne i morges. Morten var kravlet tilbage i sin egen seng i lĂžbet af natten. Jeg vĂ„gnede og fĂžlte, at alt var anderledes, men pĂ„ en uventet mĂ„de ligesom faldet pĂ„ plads. Michael Tange kunne helt klart mĂŠrke, at der var noget, han ikke blev indviet i. Han stirrede underligt pĂ„ os, nĂ„r vi sendte hinanden overstrĂžmmende blikke, og pludselig uden varsel kunne knĂŠkke sammen af grin. Jeg blev helt bange for, at han blev vĂŠkket i nat. Men det tror jeg ikke. Da han gik i bad, sĂ„ blev vi pludselig stille. I morgenlyset var det ikke det samme som det hemmelige, frelsende mĂžrke. Man kan pludselig se enhver ansigtsbevĂŠgelse, og pludselig kan det ikke lĂŠngere afskrives som en vidunderlig drĂžm. Jeg blev stille, og meget genert. Og Morten tĂžvede lidt. Jeg ved ikke, hvad han tĂŠnkte pĂ„. Men sĂ„ smilede han smeltende og hev mig ind til ham. Og jeg fik travlt med at holde godt fast pĂ„ ham og pĂ„ den utrolige duft af ham, som jeg er blevet afhĂŠngig af hen over natten. Vi er ved at slĂ„ vores lille tomandstelt op. Hvilket jo nĂŠsten er for godt til at vĂŠre sandt - at jeg snart skal tilbringe en nat sammen med ham helt privat afskĂŠrmet for omverdenen af en hel millimeter saligt frelsende nylon. Over alt omkring os roder drengene fra klassen rundt pĂ„ jorden mere eller mindre indviklede i barduner og nylon. Bortset fra Thor, som naturligvis har folk til den slags. Han stĂ„r bare og griner og mobber de to kammerater, der prĂžver at matche stĂŠnger og snore i deres tremandstelt. Det er en rigtig varm solskinsdag, sĂ„ han har taget blusen af, og uanset hvad man synes om ham og om muskler, sĂ„ er det svĂŠrt ikke at blive fascineret af hans svulmende, kantede torso, der bare udstrĂ„ler noget, der er ved at udvikle sig til sĂ„ primitiv og rendyrket maskulin urmand, at man ikke kan lade vĂŠre med at stirre lidt pĂ„ ham i smug. Husker ogsĂ„ fra idrĂŠtstimerne, at det er en ordentlig stor pik, han har hĂŠngende mellem benene. Hvordan mon den er som stiv? Åh...nu begynder min egen igen. Efter i nat sĂ„ ser jeg helt anderledes pĂ„ fyrene i klassen. Jeg mĂ„ jo hele tiden have haft det sĂ„dan, men det er bare fĂžrst nu, jeg giver mig selv lov til at vĂŠre opmĂŠrksom pĂ„ tankerne. Men Morten sĂ„ det i mig, lĂŠnge fĂžr jeg selv gjorde. Jeg er selv for genert til at smide trĂžjen, men pga. varmen har Morten smidt sin for lĂŠngst, og ogsĂ„ bukserne, sĂ„ han nu kravler rundt pĂ„ jorden i sine store boksershorts med sin svedglinsende krop. Han ved godt, jeg ikke kan fĂ„ Ăžjnene fra ham, og under pĂ„skud af at bakse med teltet, sĂ„ placerer han sig hele tiden i stillinger, hvor jeg lige kan skimte op i buksebenet eller sĂ„dan noget. Det er ĂŠrlig talt hĂ„rdt at stĂ„ her og samle lange, hĂ„rde jernstĂŠnger, der skal rejses inde i teltet... Det er noget underligt noget. Jeg er simpelthen sĂ„ forelsket i hans krop. Jeg har bare lyst til at mase mig op ad den, mĂŠrke den, gĂ„ pĂ„ opdagelse pĂ„ hver eneste milimeter af den. Jeg kan slet ikke holde ud, at jeg ikke bare kan overfalde ham her med det samme... I lĂžbet af dagen og om aftenen kan vi stort set gĂžre, hvad vi vil. LĂŠrerne har slĂ„et telt op sĂ„ langt vĂŠk fra os som muligt, og tilsyneladende vil de bare have det overstĂ„et. Dem ser vi ikke rigtig noget til. Om aftenen er der nogen, der laver lidt bĂ„l, men jeg kan ikke rigtig samle mig om det. Mine Ăžjne bliver ved med at sĂžge Morten pĂ„ den anden side af flammerne. Endelig fanger jeg hans Ăžjne, og stirrer desperat ind i dem. Han lader sig nĂŠsten ikke mĂŠrke med noget, men han laver bare en lille spĂžrgende nik i retning af teltet, og jeg smiler. "Ehj, hvor er jeg trĂŠt", undskylder han sig, siger godnat til de andre trods protester, og lusker over mod teltet. Jeg ved, jeg ikke behĂžver vente lĂŠnge. Ingen opdager det alligevel, hvis jeg ikke er der, og jeg behĂžver ikke sige godnat. Min hjerte springer et slag over, da jeg kravler ind i teltet. I nylonens blĂ„ skĂŠr ligger Morten nĂžgen og slĂŠnger sig oven pĂ„ soveposerne. Hans pik stritter allerede sitrende op mod teltets loft. Jeg bliver med det samme ret genert igen, og ved ikke helt, hvad jeg skal. Jeg lĂŠgger mig bare ved siden af ham. Han kĂŠler for mit ansigt, lader hĂ„ndryggen stryge helt blĂždt og langsomt ned over min kind. HĂ„nden fortsĂŠtter ned pĂ„ halsen, og begynder tĂ„lmodigt at knappe min skjorte. Men nu kan jeg slet ikke holde ud at have noget pĂ„. Jeg skynder mig at flĂ„ skjorten helt af mig, og hive shortsne ned. Jeg tĂžver et Ăžjeblik, da jeg nĂ„r til underbukserne. Jeg er stadig lidt flov over at vise min stive pik. Men jeg krĂŠnger dem lidt akavet af og lĂŠgger mig ned pĂ„ siden igen, og fokuserer mere pĂ„ et punkt pĂ„ hans hage, end hans Ăžjne. Men hagen kommer nĂŠrmere, helt tĂŠt pĂ„, og sĂ„ mĂŠrker jeg hans helt blĂžde lĂŠber mod mine. I samme Ăžjeblik, som jeg mĂŠrker skaftet pĂ„ hans pik lĂŠgge sig op mod min. FĂžlelsen af den hĂ„rde, tĂŠndte kropsdel sender kuldegysninger gennem hele min krop. Som om alle mine kropsdele jubler over det utrolige held, at jeg fĂ„r lov til at mase min hud op mod huden pĂ„ den fyr, som jeg har forgudet sĂ„ lĂŠnge uden rigtig at vide det. Hver eneste celle i min krop jubler af lykke, og de sender al denne energi ind i en ufattelig trang til at skubbe mit underliv ind mod ham. Det er utrolig svĂŠrt at styre det, jeg har sĂ„dan et behov for at klynke og stĂžnne, mens jeg stĂžder ind mod ham og gnubber mig op ad ham. Jeg kan ligesom ikke fĂ„ nok af at vĂŠre helt tĂŠt pĂ„ ham, mĂŠrke hans varme og hans blĂžde hud. Vi fĂ„r drejet os, sĂ„ han ligger pĂ„ ryggen oven pĂ„ soveposen og jeg sĂŠtter mig op et Ăžjeblik. Jeg kigger pĂ„ hans pik, der vokser ud af skĂždet pĂ„ ham som den frĂŠkkeste, mest hemmelige ting i verden. Utroligt at den kan fĂžles sĂ„ frĂŠk og eksklusiv, nĂ„r jeg har en af samme slags selv. Jeg overvinder den her generthed, jeg har, og tager den i hĂ„nden. Den er varm og blĂžd pĂ„ overfladen, pĂ„ trods af at den er pumpet helt hĂ„rdt op. Jeg kigger lidt genert ind i hans Ăžjne, der smiler opfordrende til mig, mens han sĂŠtter sig op pĂ„ albuerne. Jeg prĂžver at sammenligne. Hans er stĂžrre end min og fuldstĂŠndig lige. Noget mĂžrkere i huden. Og sĂ„ ruller hans forhud sig nemmere tilbage, nĂ„r den har gnubbet sig lidt imod mig. ''Hvad tĂŠnker du pĂ„?" siger han og fanger mit blik med hans gennemborende Ăžjne. Jeg var slet ikke klar over, at jeg tumlede med en tanke fĂžr nu. ''Hm...pĂ„ den her,'' siger jeg med et smil og giver hans pik et klem. "Morten...hvad er det her...hvad er det, vi laver?" Han rejser sig lidt mere op, og jeg kan ikke fĂ„ Ăžjnene fra den mĂ„de hans maves muskler ligesom helt naturligt organiserer sig i et boblende lille vaskebrĂŠt, fordi han anstrenger sig lidt for at sidde sĂ„dan. Han kigger vurderende pĂ„ mit ansigt. "Vi laver noget...som jeg tror, vi begge to har rigtig meget lyst til. Er det ikke rigtigt?" Jeg kigger ned, bliver igen lidt flov men kan ikke lĂŠngere skjule sandheden. SĂ„ jeg nikker ud i luften. "Og hvis du har lige sĂ„ meget lyst til det her, som jeg har, sĂ„ er der ikke noget galt i det - vel?" Hans argument virker sĂ„ korrekt og rent, at jeg slet ikke kan finde pĂ„ noget at sige imod det, selv om der et eller andet sted inde i min hjerne kĂžrer en film med sekvenser fra den sidste mĂ„ned alene, hvor Thor siger sit yndlingsord om personer, han hader: BĂžssesvin. Jeg tror faktisk, hans top tre er bĂžssesvin, rĂžvknepper og lorteskubber. Jeg ved ikke, hvorfor de sekvenser har gemt sig lige der...mĂ„ske fordi jeg hver eneste gang i al hemmelighed har fĂžlt mig lidt ramt og frygtet, at det var mig, han omtalte. "HĂžr..." siger Morten i et lidt ĂŠndret, nĂŠsten hviskende toneleje. "Jeg ved ikke helt med dig, men jeg har sĂ„ lĂŠnge haft det sĂ„dan her med dig. NĂ„r jeg ser dig, sĂ„ har jeg bare lyst til at tage alt tĂžjet af dig og bĂŠre dig over i en seng og gemme mig under dynen med dig. Jeg har lyst til at omfavne dig, kramme dig, beskytte dig. Og jeg kan nĂŠsten slet ikke styre trangen til det. PĂ„ det sidste har jeg ogsĂ„ haft pĂ„ fornemmelsen, at du havde det pĂ„ samme mĂ„de. SĂ„ nu tog jeg chancen. Fortryder du det?" Jeg kigger igen ned pĂ„ pikken i min hĂ„nd...en pik, som ikke er min egen. Og som peger op pĂ„ et uendeligt smukt ansigt, med et hageparti, som afslĂžrer, at han er begyndt at barbere sig, og et par Ăžjne, som funkler, og helt overdĂžver det spĂžrgsmĂ„l, de stiller. RĂžvknepper. Ordet dukker op i mit hoved igen, og jeg forestiller mig, at jeg betragter ordet, som ligesom hĂŠnger og roterer i luften. Jeg prĂžver at pille skallen af ordet, prĂžver at fjerne den betydning, det er blevet sendt afsted med - og i stedet kigger jeg pĂ„ ordet, bare som det er. Jeg fĂ„r en tanke og kan ikke rigtig lade vĂŠre med at lade et smil spille pĂ„ mine lĂŠber, da jeg giver hans pik et nyt klem og prĂžver at vĂŠre helt cool, og jeg svarer ham: "Sig mig...tror du egentlig, at du ville kunne finde ud af at bruge den her...til at kneppe mig med?" Jeg kigger ned igen, hurtigt meget genert, men jeg nĂ„r lige at se et overrasket, nĂŠrmest imponeret udtryk i hans ansigt. "...Kunne du godt tĂŠnke dig det?" Jeg ved, jeg er meget rĂžd i hovedet, mens jeg intenst stirrer pĂ„ hans knĂŠ og alligevel ikke kan lade vĂŠre med at nikke. Han lĂžfter sig helt op og omfavner mig, hĂ„rdt, og vidunderligt. LĂ„ser lĂŠnge sine arme, med de fascinerende hĂ„r, som jeg ofte har stirret pĂ„, fast om mig. SĂ„ lĂžfter han min krop og vender mig rundt, sĂ„ det er mig, der ligger pĂ„ ryggen pĂ„ soveposen. Han troner over mig, og hans bryst og mave ser fantastisk ud herfra, som han lĂžfter mine ben op og spreder dem ud til hver side, sĂ„ han selv stĂ„r mellem dem omrammet af mine ben. Han roder med sin ene hĂ„nd nede i siden af teltet, hvor hans toilettaske ligger, og tager en hĂ„ndcreme frem. Vi har ikke andet, og ĂŠrlig talt, sĂ„ er det ikke ligefrem sexundervisningens rĂ„d om kondomer, der stĂ„r lĂŠngst fremme i bevidstheden lige nu. Han smĂžrer noget ud i hĂ„nden og fedter sin pik ind i det. SĂ„ tager han fat med hver hĂ„nd om mine ankler, og stiller sig til rette. Jeg kan mĂŠrke noget, spidsen af hans pik, der blidt begynder at skubbe sig ind mod mig mellem mine ben. Jeg har ingen anelse om, hvad jeg skal forvente. FĂžrst sker der ikke rigtig noget, men sĂ„ er det pludselig, som om han kommer en lille smule ind. Straks kan jeg mĂŠrke min ringmuskel spĂŠnde sig hĂ„rdt sammen, og det strammer helt vildt. Koldsved springer nĂŠrmest straks frem pĂ„ hele min krop, og en kuldegysning karter op og ned langs min rygsĂžjle. Han kan se reaktionen i mit ansigt, og stopper lidt forskrĂŠkket. Jeg puster ud og prĂžver at tĂžjle en helt klar smerte og et instinkt, der siger, at han skal ud igen, og at det her er noget mĂŠrkeligt noget at gĂžre. Men jeg vil ikke. Jeg har bestemt mig for, at jeg vil bruge min krop sĂ„dan, at nu skal den kneppes af ham. Lige nu. Jeg nikker til ham. Han smiler lykkeligt, og skubber lidt mere. Kuldegysningerne gĂ„r med det samme amok igen, og sveden glider isnende ned over hele min krop. Men jeg kan se i hans Ăžjne, at det er helt fantastisk. Min rĂžv klemmer sig sammen om ham, som om det er den eneste mĂ„de, jeg kan redde ham fra at falde ned fra et hĂžjt bjerg eller noget i den stil, og jeg kan se hans Ăžjne funkle lykkeligt over denne opdagelse af en helt ny fĂžlelse. Og pludselig mĂŠrker jeg midt i denne ekstremt underlige og ubehagelige ekstase en lille bitte kerne af et eller andet, der faktisk er dejligt. Mine Ăžjne sluger den stramme spĂŠndte krop mellem mine ben, og tanken om, at det er hans pik, der nu er helt inde i mig, fĂ„r mig til at fĂžle mig helt utrolig frĂŠk og sexet, og jeg kan ogsĂ„ se det i hans Ăžjne, der brĂŠnder med en sitrende, klar flamme. Og dernede, hvor hans pik nu langsomt begynder at glide sig frem og tilbage, der bĂžlger der nu smĂ„ hidsige bĂžlger af fryd op langs min rygsĂžjle, og hver bĂžlge skyller lidt af det underlige, ubehagelige vĂŠk. Jeg begynder at fĂžle, at han hĂžrer hjemme dernede, og jeg skubber mig mere ind mod ham og bukker mig lidt op ved at stramme mine mavemuskler, sĂ„ jeg kan nĂ„ ned mellem mine ben og lĂŠgge mine hĂŠnder pĂ„ de frĂŠkke hofter, der stĂžder sig ind mod mig. I det samme skĂŠrer en kniv himlen midtover. Den blĂ„ nylonhimmel over os bliver flĂ„et fra hinanden, og to stĂŠrke hĂŠnder griber fat omkring overkroppen pĂ„ Morten og hiver ham helt ud. Jeg kan mĂŠrke hans pik svuppe ud af mig, og jeg fĂžler, jeg har tabt ham ned i afgrunden. En utrolig masse ting sker ekstremt hurtigt. Alle klassens drenge kigger mĂ„bende ind pĂ„ mig gennem hullet i teltet, og i midten af det hele Thor, der stirrer pĂ„ mig med afsky, men Michael Tange ved siden af ham siger: "...og de gjorde det ogsĂ„ i gĂ„r i sovesalen, de troede jeg sov..." - i en eksplosionsbevĂŠgelse har Thor skudt sin arm ind i teltet og lĂ„st sin jernnĂŠve rundt om min ankel, hvorefter han flĂ„r mig ud og henover jorden, hvor jeg lander ved siden af Morten, der bliver holdt nede af to af Thors hĂ„ndlangere, mast ned mod jorden. Jeg kan se, han trĂŠkker vejret heftigt. Jeg nĂ„r slet ikke at tĂŠnke pĂ„ at dĂŠkke mig til eller fĂžle mig flov eller pĂ„ nogen mĂ„de gĂžre andet end at registrere alt dette vel vidende, at mit liv, som jeg kendte det, er slut. "Hold kĂŠft hvor er det klamt!", brĂžler Thor ud over os, og en hurtig tanke hos mig spĂžrger, hvor lĂŠrerne bliver af, mens en anden tanke hurtigt aflĂžser den og erkender, at dette har de naturligvis ingen interesse i at hĂžre, for sĂ„ ville de blive nĂždt til at bryde ind. "I ligger der og er bĂžsserĂžve og knepper rĂžv lige mellem os alle sammen!", brĂžler han videre, i det han sĂŠtter sin fod pĂ„ min ryg og maser mig ned mod jorden med den. SĂ„ gĂ„r han over og sparker Morten pĂ„ samme mĂ„de ned i skidtet. "I er krafteddeme fĂŠrdige begge to!" Stemmen nĂŠsten knĂŠkker et Ăžjeblik, nĂŠrmest som om han fĂžler en sorg, han slet ikke kan tĂžjle som andet end raseri. "Hvis I er sĂ„dan nogle perverse svin, sĂ„ er I vel ogsĂ„ vilde med det her." Jeg tĂžr ikke bevĂŠge mig, men kan fornemme ud af Ăžjenkrogen, at han knapper sine bukser op og trĂŠkker sin kĂŠmpe pik ud af bukserne. Jeg kan slet ikke gennemskue, hvad der skal ske nu. Men sĂ„ mĂŠrker jeg den varme plasken pĂ„ min ryg. Han pisser pĂ„ os. "Kom sĂ„, drenge!", skriger han skingert, og de andre fyre kommer tĂžvende over. Den fĂžrste, der fĂžlger efter, er Michael Tange. Med et blik i Ăžjnene, som om han fornemmer, han har fundet en oliekilde, flĂ„r han sine bukser op og hiver en utrolig tynd, ret lang pik frem, som han stĂ„r og koncentrerer sig lidt med, fĂžr en gul strĂ„le begynder at sile ned i nakken pĂ„ Morten. Nu fĂžlger de fleste af de andre efter. Snart er der mere end ti drenge, der pisser pĂ„ os og danner en mudderpĂžl, som Morten og jeg ligger i. Jeg prĂžver febrilsk at dĂŠkke min mund, min nĂŠse, jeg prĂžver at vĂŠrge bare lidt for mig. Morten ved siden af mig gĂžr ingenting. Han ligger fuldstĂŠndigt lammet. Ilden i hans Ăžjne fra fĂžr virker helt slukket nu i sĂžen af pis, og han stirrer tomt frem for sig. Michael Tange er flyttet ud af vores rum og ind pĂ„ en af de andre sovesale. Og de snakker endda til ham. Status er helt forandret. Der er ingen tvivl om, at nu er det Morten og jeg, som tilhĂžrer bunden. Underligt nok, sĂ„ lever jeg nogenlunde ok med det. Jeg har altid levet en millimeter fra at ende der, og vidst, at det var sandsynligt, jeg ville ende der fĂžr eller siden. AltsĂ„, det er jo ikke, fordi jeg nyder at blive stirret pĂ„, som var jeg angrebet af en frygtelig hudĂŠdende sygdom i ansigtet eller noget i den stil - hver eneste gang, jeg gĂ„r ud af rummet. Og det er frygteligt at vĂŠre stemplet pĂ„ den mĂ„de. Men pĂ„ en mĂ„de er der noget fatalt rart ved, at det vĂŠrst tĂŠnkelige er sket, og det mest hemmelige er ikke hemmeligt mere. Der er ogsĂ„ en underlig lettelse i det. Desuden har det altid vĂŠret sĂ„dan fĂžr, at ingen sĂ„ mig, at jeg bare var luft. Nogengange kunne jeg godt blive i tvivl, om jeg overhovedet var der, eller bare var en imaginĂŠr ven, som nogen engang havde opfundet, og sĂ„ glemt igen. Nu bliver jeg i det mindste bemĂŠrket, og jeg ved, at jeg findes. SĂ„ faktisk fĂžler jeg mig en smule mere i live pĂ„ en ny, tilsĂžlet og lidt trodsig mĂ„de. Det er vĂŠrre med Morten. Han har ikke sagt et ord siden den nat. Man skulle tro, vi bare var glade for at fĂ„ vores eget vĂŠrelse i fred, men vi kan ikke finde pĂ„ noget at sige, og Morten ligger for det meste og bare stirrer ind i vĂŠggen. Jeg tror faktisk ikke, han tidligere har tĂŠnkt over, at nĂ„r han kom ind i et rum, sĂ„ lyste alle op. SĂ„ smilede de til ham og kappedes om hans opmĂŠrksomhed. MĂ„ske var han slet ikke bevidst om sin hĂžje sociale status - eller at der fandtes et hierarki. Jeg er ked af, at han skal helt ned i sĂžlet til mig, fĂžr det gĂ„r op for ham. MĂ„ske ligger han nu og tĂŠnker pĂ„, hvor meget han har mistet, som han slet ikke vidste han havde - bare fordi han skulle lave den fejl at rode rundt sammen med mig. Det er umuligt, at han ikke ligger derovre og tĂŠnker det netop nu. Hver gang, der kommer en lille bevĂŠgelse derovre, sĂ„ bliver jeg hundeangst. Jeg tĂžr ikke rigtig tale til ham. Jeg frygter bare det Ăžjeblik, hvor han vil vende sig og fortĂŠlle mig, hvilken fejl vores venskab har vĂŠret. Jeg vĂ„gner med en underlig fornemmelse. Det er helt mĂžrkt i rummet, stadig nat, men jeg ved nĂŠsten med det samme, at Morten ikke er der. Jeg kan ikke mĂŠrke ham. Jeg fĂ„r sĂ„dan en ubehagelig fornemmelse, fordi han har vĂŠret sĂ„dan efter teltturen, og jeg kan ikke slippe en frygt for, at han kunne finde pĂ„ at gĂžre noget ved sig selv. Jeg prĂžver at samle mit bankende hjerte sammen, og fĂ„r noget tĂžj pĂ„. Forsigtigt lister jeg ud af dĂžren, mens jeg kĂŠmper for at vĂŠnne mine Ăžjne til at gennembore mĂžrket og fortĂŠlle mig mere om verdenen omkring mig. Der er helt stille i huset, men hoveddĂžren stĂ„r Ă„ben. UdendĂžrs gĂ„r det bedre med at se, for mĂ„nen er fuld og meget klar, og nattelandskabet ligner natten i gamle cowboyfilm, som de tydeligvis har filmet om dagen og ĂŠndret lyset pĂ„. Jeg lister lydlĂžst pĂ„ mine bare tĂŠer langs med huset, og pludselig hĂžrer jeg en bekendt og frygtet stemme fra rundt om hjĂžrnet. "Det er sateme din egen skyld..." Thors stemme er ikke sĂ„dan at tage fejl af. Den fylder mig altid med frygt og en bizar form for lyst pĂ„ Ă©n gang. Jeg vover forsigtigt at kigge frem fra hjĂžrnet af huset. Det er Morten, han taler til - Morten stĂ„r overfor ham i bar overkrop og sine natbukser. "Du var populĂŠr i klassen. Alle kunne lide dig. Og sĂ„ dummer du dig pĂ„ den mĂ„de. Det var sateme ogsĂ„ klamt. TĂŠnk at du kan lide at kneppe en rĂžv." Jeg kan ikke rigtig se Mortens ansigt, men Thors ord er et ekko af mine egne tanker pĂ„ det sidste. "...men jeg har tĂŠnkt lidt over det. Jeg tror faktisk godt, jeg kan redde dig..." Jeg kan ikke rigtig gennemskue, hvad det er han mener. "...altsĂ„ - jeg vil mene, at jeg kan forklare drengene, at det bare var en misforstĂ„else. MĂ„ske er Michael Tange bare en lille lĂžgner, og mĂ„ske var det i teltet bare en leg...en slĂ„skamp... Det er mĂ„ske lidt langt ude, men de gĂžr jo alligevel alt, hvad jeg siger." Jeg fornemmer i tusmĂžrket, at Morten for fĂžrste gang kigger pĂ„ Thor, mĂ„ske vejrer han en mulighed for at komme tilbage i sin gamle rolle? "Det gĂžr jeg gerne, Morten, for gammelt venskabs skyld, ikke?" Jeg bemĂŠrker fĂžrst nu noget ukendt ved Thor. En slags nervĂžsitet, urolighed i hans krop. "Du ved, jeg altid har haft respekt for dig, ikke?" Thor rĂžmmer sig lidt, og ser ud som om, han har en sĂŠtning inde i hovedet, der ikke rigtig kan komme ud over lĂŠberne. "Ehm...som sagt - jeg kan hjĂŠlpe dig. Men sĂ„ mĂ„ du ogsĂ„ hjĂŠlpe mig, ikke? For helvede, der er kun pigerne fra vores klasse her, og de er klamme, og ellers er det kun bornholmere, ikke. Jeg mener...jeg er sĂ„ pisseliderlig. Og for dig mĂ„ det jo nĂŠrmest vĂŠre en prĂŠmie at sutte pĂ„ sĂ„dan en...og nĂ„r jeg lukker Ăžjnene, sĂ„ kan jeg jo slet ikke mĂŠrke forskel....om det er dig eller en tĂžs..." Mens han snakker, sĂ„ knapper han sine bukser op og lĂžfter sin lange og fede pik ud over buksekanten, sĂ„ den hĂŠnger tungt i en bue og peger pĂ„ Morten. Den er virkelig utrolig stor. "Du skal bare gĂžre mig den tjeneste...." Det er nĂŠrmest i et millisekund, og det mĂ„ skyldes mĂžrket, og at han ikke mener, der er andre i nĂŠrheden - men hans stemme lyder nĂŠsten bedende. Mens han distrĂŠt stryger sin egen pik. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gĂžre af mig selv. En meget stor del af mig er knust over, at jeg om lidt skal se min Morten omfavne en anden pik end min - og en anden del af mig kan ikke fĂ„ Ăžjnene vĂŠk fra det utrolige lem, der stille og roligt bliver endnu tykkere og stiv for Ăžjnene af mig. Der er opstĂ„et en pause. Morten stĂ„r lige sĂ„ urĂžrlig som fĂžr, og det er som om tiden er frosset et Ăžjeblik. Men sĂ„ sĂŠtter Morten sig i bevĂŠgelse. Han begynder at gĂ„, forbi Thor og sĂŠtter sĂ„ i lĂžb og forsvinder ud i mĂžrket. Thor kigger forblĂžffet efter ham, og mens han holder om sin pik, som var det et vĂ„ben han kunne skyde ham med, sĂ„ rĂ„ber han ud i mĂžrket: "SĂ„ er du kraftedeme ogsĂ„ selv ude om det!" Det varer ikke lĂŠnge, fĂžr hĂŠvnen slĂ„r ned pĂ„ os. Det er sidste dag pĂ„ turen, og den er blevet brugt som en idrĂŠtsdag, hvor vi har spillet fodbold og lavet alt muligt andet sport. Vi har lĂ„nt sportsanlĂŠgget pĂ„ en lokal skole, der ligger lige ved siden af. Dagen har vĂŠret frygtelig. Det er som om Thor har spredt endnu mere galde om os begge mellem drengene. Jeg er vant til at benytte min evne til at vĂŠre usynlig, nĂ„r jeg bliver tvunget til sport - men i dag er det som om bolden konstant bliver spillet til mig. Og hver eneste gang bliver jeg lynhurtigt tacklet og mĂ„ bide i grĂŠsset igen og igen. Det er nĂŠsten vĂŠrre for Morten. Han kan godt lide sport, og han prĂžver rent faktisk at spille med. Men alle prĂžver at undgĂ„, han overhovedet kan komme i nĂŠrheden af bolden, og hvis det endelig lykkes ham at komme tĂŠt pĂ„, sĂ„ er tacklingerne sĂ„ voldsomme, at jeg flere gange er bange for, at han er kommet til skade. Jeg har bare lyst til at lĂžbe over til ham og holde om ham. Men jeg tror ikke, han har lyst til, at jeg gĂžr det - og det vil bestemt ikke hjĂŠlpe nogen af os. Bagefter gĂ„r vi i den fremmede skoles omklĂŠdning og bad. Jeg er rigtig utryg ved situationen. Jeg kan mĂŠrke pĂ„ Thor, at noget er helt forkert. Han stĂ„r med hele sin imponerende, svulmende krop i en sky af damp i badet og bare stirrer olmt pĂ„ Morten, mens vanddrĂ„berne tordner mod hans hĂ„rde muskler. Jeg vil gerne hurtigt blive fĂŠrdig og forsvinde ud af farezonen med det samme. Men Morten giver sig god tid. Netop som jeg skal til at skynde mig ud fra bruserne, sĂ„ runger Thors stemme hĂžjt direkte over mod Morten: "NĂ„, er det dejligt for dig?" Der bliver helt stille. Alle kigger en smule forlegent ned i gulvet og ved ikke rigtig, hvad der skal ske. Morten lader sig ikke mĂŠrke med det. "Det mĂ„ da vĂŠre lĂŠkkert - nu kan du rigtig nyde synet af en masse fyre. Har du tĂŠnkt over, at vi mĂ„ske ikke bryder os om at stĂ„ model til det? At vi mĂ„ske ikke gider vĂŠre med i dine klamme fantasier? Det kan du sgu godt glemme - gĂ„ ud og knep din lille kĂŠreste i rĂžven i stedet for!" Jeg er ikke i tvivl om, at det er mig, han mener, og jeg er ikke glad for at blive nĂŠvnt. Jeg prĂžver at snige mig lĂŠngere vĂŠk med mit hĂ„ndklĂŠde. Morten trĂŠkker den endnu et sekund, og sĂ„ gĂ„r han ud af badet for at tĂžrre sig. "HĂžrte du ikke, hvad jeg sagde?!" Thor kommer til syne i Ă„bningen ind til badet bag os, og hans krop dirrer. "Jeg sagde, du skulle rĂžvkneppe din lille kĂŠreste!" Han sĂŠtter lynhurtigt af som en gigantisk, rasende tyr. Inden jeg har nĂ„et at indse, hvad der sker, sĂ„ har han med den ene hĂ„nd taget et solidt tag i Mortens arm, mens han uden anstrengelse tvinger mig i gulvet med den anden. "Hold ham!", brĂžler han, og utrolig hurtigt mĂŠrker jeg hĂŠnder omkring mine ben og arme, der holder mig nede med ansigtet mod gulvet. Jeg kan se ud af Ăžjenkrogen, at Morten nu kĂŠmper mod Thor, men det er utvivlsomt en unfair kamp. Med ren muskelstyrke tvinger han Morten ned og kaster ham oven pĂ„ mig. Hans fod er lynhurtigt placeret pĂ„ Mortens balle og maser ham ned mod mig i stĂžd. SĂ„ sĂŠtter han sig ned og med sine hĂŠnder skubber han Morten ned mod mig, sĂ„ hans hofter og hans pik og nosser bliver mast mod mine baller. "Er du sĂ„ glad nu, hva', nĂ„r du kan kneppe den rĂžv?! Dit svin! Knep ham sĂ„." Jeg har ingen rigtig anelse om, hvor lang tid det tager. Thor bliver ved med at mase og skubbe, og skrige os direkte ind i Ăžrerne. Morten kĂŠmper imod som en vanvittig, og der er ikke sĂ„ meget, jeg kan gĂžre, andet end prĂžve at ĂŠde ydmygelsen. Af en eller anden grund kan jeg ikke lade vĂŠre med at have mit blik fikseret pĂ„ Michael Tange, som stĂ„r lidt bag de andre. Han har et vildt udtryk i Ăžjnene - som er spilet op i noget, der ligner manisk ophidselse og begejstring. Han trĂŠkker vejret heftigt, og det er som om hans hĂ„nd hele tiden lige komme til at glide ned og give hans underlige tynde og lange pik et lille klem. PĂ„ et tidspunkt giver Morten op over for overmagten, og jeg kan mĂŠrke hans krop blive slap og blĂžd oven pĂ„ mig. Alle de andre drenge griner, da Thor tilsidst skubber med sin fod igen en masse hurtigt gange pĂ„ Morten, mens han med en falsetstemme skriger en dĂ„rlig imitation af en pornoorgasme ud. "Jeg hĂ„ber, du nĂžd det." SĂ„ slipper han og dem os, og gĂ„r smĂ„grinende hen for at finde deres hĂ„ndklĂŠder. Jeg ligger og lytter til Mortens Ă„ndedrĂŠt og kan ikke rigtig afgĂžre, om det er forpustelse eller snarere en skĂŠlven i hans krop, jeg kan mĂŠrke. Ligesom jeg ikke ved, om det er drĂ„ber fra hans hĂ„r eller fra hans Ăžjne, der drypper ned i min nakke. Men sĂ„ kan jeg ogsĂ„ mĂŠrke noget andet. Mellem mine baller begynder hans pik at vokse. Han skyder sine hĂŠnder over hovedet, hvor de mĂžder mine, og han holder hĂ„rdt fat i dem. Han pik bliver hurtigt stĂžrre, og hvor forfĂŠrdelig vores situation end er, sĂ„ kan jeg ikke styre det, og jeg kan ogsĂ„ begynde at mĂŠrke min pik skubbe mod gulvet. Jeg ved simpelthen ikke, hvilke tanker der flyder gennem hans hovede lige nu, men pludselig mĂŠrker jeg, at han lader sin krop glide mere tilbage, prĂŠcis nok til at hans pik lĂŠgger sig tilrette det helt rette sted, mod Ă„bningen mellem mine baller. Og sĂ„ begynder han bare helt stille og roligt at mase sig mere og mere ind mod mig med den. Jeg ved, jeg burde stoppe det og bare komme op og videre, men jeg kan ikke lade vĂŠre med selv at skubbe lidt imod ham, og jeg tĂŠnker kun pĂ„ at Ă„bne mig for ham. Da han pludselig glider indenfor, kan jeg ikke lade vĂŠre med at gispe - mens jeg mĂŠrker, at han glider hele vejen ind, langsomt og fylder mig helt ud. Lyden fĂ„r dem alle til at kigge over mod os, og et eller andet sted i baggrunden hĂžrer jeg en stemme forsvinde bort, mens den siger: "For helvede..." Det er ekstremt at have Morten i mig pĂ„ den mĂ„de, og min pik stritter og gĂžr ondt mod gulvet. Jeg er nĂždt til at lĂžfte mig lidt op, mens Morten er begyndt langsomt at lade sin pik glide frem og tilbage i mig. Jeg kan stort set mĂŠrke alles blikke pĂ„ min stive pik, da jeg lĂžfter mig op fra gulvet, og en eller anden del af mig er begejstret for at have deres blikke der. En anden del af mig skriger for at redde sit liv, for at komme ud af denne situation. Men den bliver tĂžjlet og pakket vĂŠk af min krop og denne ekstremt perverse fĂžlelse, der har overtaget styringen. Morten rĂŠkker ned under mig og griber om min pik, sĂ„ en klynkende lyd glider ud over mine lĂŠber. Jeg forventer straks at fĂ„ et spark i mellemgulvet - men alle drengene i klassen stĂ„r paralycerede og stiger pĂ„ os. Som om de ingen anelse har om, hvordan de skal hĂ„ndtere situationen. Jeg kan ikke lade vĂŠre med at stirre dem direkte i Ăžjnene, tvinge deres Ăžjne til at stirre pĂ„ min krop, der totalt har underkastet sig Morten og deres blikke. Jeg kan hĂžre Morten trĂŠkke vejret tungt bag mig, og hans stĂžd er blevet hĂ„rde og lange. Hver eneste gang han skubber sig ind i mig er der en ekstrem skĂŠlven, der rasler gennem min krop. Pludselig er der en af drengene, der holder op med at kigge pĂ„ mig, og det gĂ„r op for mig, hvad det er, han har fĂ„et Ăžje pĂ„. Som en trĂŠstamme stĂ„r Thors pik direkte ud fra hans krop, og det er som om, han fĂžrst opdager det selv samtidig med alle de andre. Jeg kan se en panik brede sig i hans Ăžjne. Men sĂ„ kigger jeg om bag dem pĂ„ Michael Tange, hvis pik slynger sig op i en bue et godt stykke op over hans navle. Og nĂ„r jeg ser mig omkring er der flere af de andres, der fĂžlger med. Det er, som om en underlig kile har skudt sig ind i virkeligheden, og har skabt et sĂŠrt vakuum her, hvor alle regler en kort tid er ophĂŠvet. Morten sĂŠtter farten op, og knepper mig nĂŠrmest som i et raserianfald. Samtidig med at hans hĂ„nd kĂžrer hurtigt op og ned pĂ„ min pik. Vi stĂ„r pĂ„ knĂŠ nu, sĂ„ min forkrop er vent mod drengene med fuldt udsyn til min pik, og min overkrop, der vrider sig af vellyst. Flere af drengene klistrer deres blikke til mig, og de er begyndt at lege med deres jern. FĂžrst stĂ„r Thor helt frosset i panik og i en mangel pĂ„ evne til at navigere i dette rum. Men sĂ„ overgiver han sig, og hans nĂŠve finder monsterpikken. Jeg nyder at se det gigantiske pikhoved blive blottet og svulme i hĂ„nden pĂ„ ham. De kommer nĂŠrmere, og snart stĂ„r de i en rundkreds om os og stĂžnner og pruster, mens deres hĂŠnder kĂžrer som stempler i en maskine pĂ„ deres glitrende pikke. Jeg skyder mig tilbage og kaster mig med ryggen ind mod Mortens muskulĂžse mave og mĂŠrker de bĂžlger i hans krop, der fĂ„r underlivet til at tordne mod mig og i mig. Jeg koncentrerer mig om den lykkelige fĂžlelse af hans pik, der bevĂŠger sig i mig, og stirrer pĂ„ alle mine frĂŠkke klassekammerater. Pludselig er der en af dem, der nĂŠrmest kollapser, og en tyk strĂ„le af sperm klasker mod mit bryst. Det sĂŠtter en kĂŠdereaktion i gang, lynhurtigt regner det ned over mig. Jeg hĂžrer Michael Tange nĂŠsten skrige, da han skyder afsted, og lige foran mig pruster Thor som en hest og bevĂŠger sig tydeligvis pĂ„ kanten. Samtidig har Morten sat tempoet helt vildt op, og pludselig brĂžler han, som om han er ved at lĂžbe frem for at vĂŠlte en hel port. Og jeg kan mĂŠrke ham sitre og skĂŠlve over hele kroppen, mens jeg mĂŠrker hans pik nĂŠrmest vibrere og fylde mig op. Jeg lader mig kaste bagover, mens spermen overdĂŠkker mig fra alle sider. Det sortner for mig, det overstiger enhver fantasi, og det er, som om det er mig selv, jeg skyder ud gennem min pik, som en kanon, som flyver gennem luften og klasker ud over Thors brystkasse. Det er, som om virkeligheden og en ekstremt bizar erkendelse dukker op i os alle i takt med at stivelsen glider ud af pikkene omkring os. Der er helt stille et Ăžjeblik, men sĂ„ begynder drengene uden et ord at skynde sig over til deres tĂžj og begynder langsomt at sile ud af omklĂŠdningsrummet. Thor tĂžrrer hurtigt min sperm af hans brystkasse, kaster sig i tĂžjet og forsvinder ud gennem dĂžren med blikket stift rettet mod gulvet. Jeg ligger oven pĂ„ Morten i en sĂž af klistret sperm, og endnu med ham oppe i mig. Nu er vi helt alene. Vi bliver liggende lidt endnu. Jeg ligger og lĂŠgger alle billederne pĂ„ plads inde i hovedet og gemmer dem et god sted. SĂ„ lader jeg Morten glide ud af mig, rejser mig og tager fat i hans hĂ„nd. Jeg tager ham med ud i bruseren igen. Under vandet kigger han fĂžrst ned, men sĂ„ lĂžfter han blikket. Jeg kaster mig dybt ind i hans Ăžjne. Jeg skubber mit underliv mod hans og lader os smelte sammen. Mine hĂŠnder finder hans og de griber hinanden. SĂ„ lĂŠgger jeg mit hoved pĂ„ hans bryst, lytter til ham. "Tak", hvisker jeg nĂŠsten uhĂžrligt til hans ene brystvorte. Og jeg mĂŠrker hans varme hĂŠnder og arme lĂŠgge sig rundt om min overkrop og holde mig fast. ---------------------------------- Skriv en kommentar, hvis du har lyst ;o)