Homonoveller
Login

Teenagerlove

renegado · ⭐ -
Teenagerlove 2 (Thor) Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forklare det. Men det skal jeg vel heller ikke. Det er vel klart for enhver, at jeg ikke kunne gĂžre andet, end det jeg gjorde. Jeg var jo nĂŠrmest nĂždt til det. Alt gik godt, ind til vi skulle af sted. Jeg havde det fedt. Ingen tvivl om, at det er mig, der ejer klassen. Jeg er kongen. Og det er sĂ„ fedt. NĂ„r du er kongen, sĂ„ sker alt det bedste af sig selv. Det bliver serveret pĂ„ et sĂžlvfad. Med andre ord: I vores alder drĂžmmer de alle om fisse, men langt de fleste fĂ„r ikke en skid andet end deres egen hĂ„nd. Det er sgu da ene og alene derfor, de render ud pĂ„ dates og holder i hĂ„nd med en masse tĂžser. For at opnĂ„ fisse. Men de river dem rundt i manegen - og holder dem hen, fordi de altsĂ„ ikke er klar til det endnu, og fĂžrste gang skal vĂŠre noget sĂŠrligt. Og drengene bliver mere og mere frustrerede og drĂžmmer om deres patter om natten, og lader som om deres egen svedige hĂ„ndflade er hendes vĂ„de fisse, der smasker rundt om dem. Alt den kĂŠrlighed. Det handler kun om fisse. Hvad de ikke ved, er, at de forskrĂŠkkede, bly piger - dem har jeg kneppet for lĂŠngst. Og jeg mener det virkelig. Dem alle. Hvis de altsĂ„ ikke er for fede eller for klamme. Og den eneste grund til, at de holder de andre drenge hen, er fordi de ikke vil lukke dĂžren for, at jeg mĂ„ske vil have dem igen. Hvis jeg gider. Det er derfor, jeg elsker at vĂŠre kongen. Men jeg er det ogsĂ„ af helt naturlige Ă„rsager. En ting er, at jeg uden sammenligning er det stĂžrste muskelsĂŠt i klassen - det har jeg naturligvis arbejdet mig til med lange, svedige dage i trĂŠningscentret. Men naturen har ogsĂ„ kronet mig. Titlen kommer automatisk til mig i badet efter gymnastik. Man kan bare ikke argumentere mod sĂ„dan en pik. PĂ„ den mĂ„de indordner de sig bare, de andre. Naturligvis. Hakkeordnen giver sig selv pikmillimeter for pikmillimeter. Og jeg ved ikke, hvem der fĂžrst fortalte pigerne om det - eller ogsĂ„ kan de bare regne det ud alene ud fra min naturlige selvtillid. Men jeg skal i hvert fald ikke arbejde for at fĂ„ dem til at sprede benene. Mulighederne kommer til mig hele tiden, for de vil vel gerne have bekrĂŠftet rygtet. Jeg tror ikke, jeg en eneste gang har stĂ„et i kĂž i kantinen uden at en hĂ„nd tilfĂŠldigvis er kommet til at strejfe eller gribe fat ved et 'uheld'. Eller de vil slĂ„s for sjov, og sĂ„ ved jeg jo godt, hvilken kropsdel de vil have mig til at presse ind mod dem. Som regel bliver de sĂ„ lidt bange, nĂ„r de ser den vokse frem mellem benene. Men det er jo egentlig ikke mit problem. De skal bare have den, uanset om det blĂžder eller ej. Selv dem der grĂŠder ender jo med at komme kravlende tilbage og tigge om mere. Jeg ved ikke engang rigtig, hvor mange jeg har kneppet. Jeg kan ikke rigtig genkalde mig deres ansigter bagefter. I det hele taget kigger jeg ikke sĂ„ meget pĂ„ dem. Jeg gider ikke. Det vigtigste er at fĂ„ den pik ind og fĂ„ sprĂžjtet. Jeg elsker at skyde min ladning af sted. Jeg kan gĂžre det igen og igen. Det er som om, den aldrig rigtig har fĂ„et nok. Der er stadig et eller andet i det forlĂžb, jeg ikke kan fĂ„ til at hĂŠnge sammen. Ting gĂ„r jo altid, som jeg vil have det. Men jeg tror, jeg fĂžrste gang fornemmede, der var noget galt, da vi skulle vĂŠlge sovesale til klasseturen til Bornholm. Jeg havde fortalt Morten, at han skulle bo hos mit slĂŠng i KongevĂŠrelset. Hvilket jo er en kĂŠmpe gestus. Han har aldrig rigtig tilhĂžrt vores slĂŠng fĂžr, men han vil vĂŠre god der. Han er sĂ„dan Ă©n, man som Konge skal sĂžrge for at have tĂŠt pĂ„ sig, for alle kan godt lide ham, og dels kan man pĂ„ den mĂ„de fĂ„ sin vilje lidt nemmere hos dem, der mere frygter mig end kan lide mig (altsĂ„ det meste af klassen), og dels kan man sĂžrge for, at han ikke samler klassen imod mig lige pludselig. Men sĂ„ sker det utĂŠnkelige: Ud af ingenting siger han hĂžjt i klassen, at han i stedet har besluttet sig for at sove pĂ„ tabervĂŠrelset – hvor ellers INGEN vil bo. Sammen med de der to...ja, pĂ„ det tidspunkt var jeg ikke engang rigtig sikker pĂ„, jeg ville kunne huske, hvad nogen af dem hed. De var ubetydelige. Dengang. Den slags er jo socialt selvmord. Jeg kunne ikke se, hvad det var, han fik ud af det? Men det er fĂžrst derovre, det gĂ„r op for mig, hvor galt det er fat. Det var den dag, hvor vi skulle sove i telt. Jeg var allerede begyndt at blive frustreret. Der gĂ„r kun tre piger i vores klasse, og jeg blev uendeligt trĂŠt af at kneppe dem for lĂŠnge siden. Der er ikke rigtig nogen af dem, der er gode huller. Og det var allerede et dĂžgns tid siden, jeg havde fĂ„et noget sidst. Det var OK med ekspedienten pĂ„ fĂŠrgen, som jeg klemte op i en bĂ„s pĂ„ dametoilettet og tĂžmte mig op i. Men nu er det et dĂžgn siden, og jeg begynder at trĂŠnge igen – og ude i skoven i et telt var det jo mere end sikkert, at jeg ingen chance havde for at finde noget. De andre er ved at slĂ„ vores telt op, og jeg kigger pĂ„. Der er et eller andet, der gĂžr, at jeg ikke kan lade vĂŠre med at holde Ăžje med Morten hele tiden. Vi har det alle varmt og har smidt trĂžjen, men han har ligesom smidt alt undtagen underbukserne, og jeg kan ikke rigtig lade vĂŠre med at kigge pĂ„ ham. Sikkert bare fordi det ser Ă„ndssvagt ud. At han nĂŠsten er nĂžgen. For helvede hvor er jeg liderlig nu, der skal bare ingenting til. Det er jo ikke, fordi han ligner en tĂžs, men sikkert bare hans nĂžgne hud, der fĂ„r mig til at tĂŠnke pĂ„ en tĂžs, og straks er jeg ved at grave mig ud gennem mit buksestof. Hvilket kan vĂŠre svĂŠrt at skjule, nĂ„r man er mig. Irriterende. Vi sidder der omkring bĂ„let. Det er mest mit eget slĂŠng, der er tilbage nu. Det underlige er, at
hvad hedder han nu, ham der den lille ubetydelige fyr
Michael
et eller andet. Tange? Underligt at han sidder med os ved bĂ„let, han ville normalt altid have gemt sig vĂŠk, inden nogen fx fandt pĂ„ at stikke hans fod ind i flammerne eller gĂžre noget andet sjovt. Han sidder ligesom og rokker, som om der er noget inde i ham, der fylder alt for meget til at det kan vĂŠre inde i hans lille, forhutlede krop. ”Er Morten og Jonas gĂ„et over i teltet?” Det er ham, der snakker. Det lyder helt underligt, jeg har aldrig rigtig hĂžrt ham danne en sĂŠtning fĂžr, jeg kender kun lyden af hans skrig. Man kan se pĂ„ ham, at det her er noget, han har planlagt. Han nĂŠsten sitrer af spĂŠnding, da han prĂžver at lyde henkastet: ”SĂ„ er de nok ovre for at fortsĂŠtte, hvor de slap i gĂ„r
” Der bliver helt stille omkring ilden. ”De troede, jeg sov, men det er jo lidt svĂŠrt, nĂ„r den ene smasker og den anden stĂžnner
” Der er nĂŠrmest som om tiden er gĂ„et i stĂ„. Der er ingen, der siger noget, og fĂžrst er der alle mulige billeder, der begynder at dukke op i min hjerne. Jeg registrerer, at tanken igen fĂ„r blodet til at samles mellem mine ben, og et eller andet giver mig lyst til at overgive mig til det. Men sĂ„ gĂ„r det op for mig, at der er helt stille, og det der sker, er, at alle sidder og venter pĂ„, at jeg handler. Billederne kĂžrer stadig rundt i hovedet pĂ„ mig, og jeg ved ikke om det er min egen liderlighed, der fĂ„r det til at flamme op, men jeg kan mĂŠrke en rasende fĂžlelse skyde op i mit mellemgulv. Hvad fanden er det ogsĂ„ for noget forbandet svineri? Ligger de virkelig derovre og guffer pik pĂ„ hinanden? Det er underligt - jeg har mest af alt lyst til at lade det vĂŠre, har egentlig ikke lyst til at blive rodet ind i netop noget med det, det stĂžrste tabu. Men nu er det blevet sagt, og hvis jeg ikke handler, sĂ„ er jeg svag. Alle de andre forventer det af mig. Jeg rejser mig op, og vandrer beslutsomt over mod deres telt. De andre fĂžlger efter pĂ„ behĂžrig afstand. Og da jeg nĂŠrmer mig deres teltdug er der ikke noget af gĂžre - jeg kan ikke engang sige, de sover. Der kommer nogle underlige lyde derfra, som i hvert fald hverken er snorken eller snakken. Jeg tĂŠnker slet ikke over det. Jeg trĂŠkker bare min kniv og skĂŠrer lynhurtigt ned gennem det blĂ„ stof. Synet, der dukker frem, da tĂŠppet gĂ„r, er helt utroligt. Jeg har direkte udsyn ned over Mortens brystkasse og hans lille vaskebrĂŠt, der er sitrende spĂŠndt, mens han mellem benene pĂ„ Jonas, klassens spinkle nĂŠrmest fe-agtigt gennemsigtige nĂžrd, er ved at bore sin pik op. Det hele foregĂ„r i en lang bevĂŠgelse pĂ„ under et sekund, og ingen af dem nĂ„r at reagere. Alligevel er det som om billedet svejser sig fast pĂ„ mine hornhinder. NĂ„r jeg lukker Ăžjnene nu, kan jeg stadig se et fastfrosset snapshot af to drenge i total hengiven liderlighed. Endnu uvidende om, at deres lykke er under et sekund fra at blive knust. Jeg kan ikke forklare den fĂžlelse, der eksploderer i mig. Jeg er ikke rigtig vant til at fĂžle noget og forholde mig til det. Men det her er helt klart en fĂžlelse, og den er underligt stĂŠrk. Det havde jo vĂŠret nok at lĂžfte den sten, insekterne ligger under - ved at fjerne det blĂ„ teltstof. Alle kan jo se, hvad de laver. Men der er et eller andet i min mave, der gĂžr forbandet ondt. Jeg bliver nĂždt til at ĂždelĂŠgge det, og lynhurtigt lĂžfter jeg Morten op, og kyler ham hen ad jorden, hvor han ruller rundt som en kludedukke. Ham den anden, Jonas, griber jeg om foden og haler ud - det ser underligt ud, den mĂ„de hans pik bliver ved med at vĂŠre stiv, selv om det var ham, der var tĂžsen. Jeg hĂžrer lyden af min egen stemme, der nĂŠrmest knĂŠkker, da jeg brĂžler ad dem. Jeg vil sprĂŠnge dem i stykker med min stemme. Jeg skubber dem ned i jorden med min fod. Og selv da jeg begynder at pisse pĂ„ dem, er det som om, at selv ikke den tunge plasken fra min spulende pik er i stand til at slette det underligt lykkelige fotografi af de kneppende knĂŠgte, der danser tirrende for mine Ăžjne. --- De nĂŠste dage. Jonas forsvinder ligesom igen. Han har evnen til at gĂžre sig usynlig - han kan finde ud af at overleve. Men han interesserer mig ikke rigtig. Men Morten, han er knĂŠkket. Hver gang jeg kommer til at gĂ„ forbi vinduet til deres sovesal, sĂ„ kan jeg se, han bare ligger som en dĂžd i kĂžjen. Jeg tĂŠnker bare: Helt ĂŠrligt, jeg var jo nĂždt til at gĂžre det. Enhver anden i min position ville have gjort det samme. Men samtidig forfĂžlger det fastfrosne foto mig. Jeg kan ikke slippe af med det, og det er bizart den mĂ„de, det pĂ„virker mig. Hvis jeg lige lukker Ăžjnene et Ăžjeblik, sĂ„ er det der straks, og med det samme begynder min pik at rĂžre pĂ„ sig igen. Det er selvfĂžlgelig liderligheden og varmen, der spiller mig et puds - her er intet, jeg kan kneppe. Men det er alligevel underlige tanker, der forfĂžlger mig nu. Hvis en af fyrene spiller fodbold og smider trĂžjen, sĂ„ prĂžver jeg at sammenligne hans mave med Mortens boblende, spĂŠndte vaskebrĂŠt. Hvis jeg stĂ„r ved siden af en af fyrene pĂ„ pissoiret, sĂ„ kan jeg ikke lade vĂŠre med at holde Ăžje med hans pik, og overveje formen pĂ„ den, nĂ„r den er stiv, og om den mon ligner Mortens, nĂ„r den er pĂ„ vej ind i et hul. Og sĂ„ bliver jeg nĂždt til at pakke min egen snabel ind, inden den vokser for meget. Jeg har endda taget mig selv i at sidde og stirre pĂ„ krusningen pĂ„ en af fyrenes lĂŠber, fordi jeg et Ăžjeblik sĂ„ noget, der lignede den liderlige mĂ„de, Mortens lĂŠber folder sig pĂ„ pĂ„ mit indre foto. Det bliver mere og mere, og det fĂžles nĂŠrmest som om, det til sidst er ved at give mig feber. Hver eneste fiber i min krop er gennemsyret af en liderlighed, som pĂ„ en underlig mĂ„de relaterer sig til Morten og det billede i teltet. Om natten kan jeg slet ikke sove. Jeg vender mig og karter rundt under dynen. Min pik fĂžles stĂžrre og mere Ăžm end nogensinde fĂžr. Jeg bliver nĂždt til at liste ud af vĂŠrelset og fĂ„ gjort noget ved pikken. Jeg lukker dĂžren efter mig, da jeg kommer ud pĂ„ gangen. Men da jeg er pĂ„ vej ud pĂ„ toilettet er der et eller andet i mig, der i stedet styrer forbi toiletdĂžren, og fortsĂŠtter ud gennem hoveddĂžren. Den kolde natteluft banker direkte mod min bare overkrop og fĂ„r mine brystvorter til at trĂŠkke sig strittende sammen. Jeg stĂ„r der lidt og bare kigger. SĂ„ flytter mine fĂždder pĂ„ sig, og tager min krop med ud i mĂžrket. Jeg styrer tilsyneladende planlĂžst rundt i natten mellem de dystre huse, lader dem sejle forbi mig som store sĂžrgmodige skibe. Pludselig er der en bevĂŠgelse, der fanger min opmĂŠrksomhed, og jeg kigger op og stirrer. Jeg gĂ„r lidt tĂŠttere pĂ„. Det gĂ„r op for mig, at det er mig selv – jeg stirrer ind i spejlingen i en rude. Jeg kender jo udmĂŠrket mit eget spejlbillede, men alligevel kan jeg ikke fĂ„ Ăžjnene fra det igen. Jeg betragter min svulmende overkrop, min fantastiske muskeldefinition, brystvorterne, min markerede kĂŠbe...og mine Ăžjne. De stirrer underligt rasende tilbage pĂ„ mig. Og jeg bliver pludselig i tvivl om, hvem det egentlig er, jeg stĂ„r og kigger pĂ„. NĂ„r det kommer til stykket, ved jeg sĂ„ egentlig rigtig hvem det er, mit spejlbillede deler personlighed med? Pludselig er det som om, mit spejlbillede bliver slĂžret og nĂŠrmest dobbelt, som om en anderledes skikkelse er ved at overtage min krop indefra. Det er en lidt mere spinkel skikkelse, men stadig med markerede, mĂ„ske mere naturlige, muskler, og blikket er ikke lige sĂ„ rasende, men mere - ja, faktisk tomt. Det gĂ„r op for mig, at jeg stĂ„r og stirrer Morten lige ind i Ăžjnene. Det er hans sovesal, jeg stĂ„r ud for. Ligesom mig har han bar overkrop og et par pyjamasbukser. Han stĂ„r der i hvad der fĂžles som en evighed - og her i mĂžrket, uden de andre drenge i nĂŠrheden, sĂ„ fĂ„r jeg sĂ„dan en underlig fĂžlelse af ikke rigtig at vide, hvordan jeg skal handle. Men sĂ„ vender han sig rundt. Jeg tror fĂžrst, han lĂŠgger sig igen, men inde bag ruden fornemmer jeg en dĂžr, der Ă„bner sig, og pludselig stĂ„r han ved siden af mig. Og kigger pĂ„ mig. Det er underligt, han ser ikke rigtig fordĂžmmende pĂ„ mig. Eller rasende for den sags skyld. Uden at nogen af os siger noget, gĂ„r vi begge rundt om hjĂžrnet, hvor der ikke er nogen vinduer. Og sĂ„ stĂ„r vi der. Jeg aner ikke hvor lĂŠnge. Langsomt bygger der sig en fĂžlelse op i mig, jeg aner ikke, hvad jeg skal gĂžre, sĂ„ det mest oplagte er at finde noget vrede frem og starte et angreb. "Det er sateme din egen skyld..." Det er det fĂžrste, jeg kan komme i tanke om at sige. Jeg ved ikke, hvorfor det ikke kommer helt sĂ„ rasende ud, som det var tĂŠnkt. "Du var populĂŠr i klassen. Alle kunne lide dig. Og sĂ„ dummer du dig pĂ„ den mĂ„de. Det var sateme ogsĂ„ klamt. TĂŠnk at du kan lide at kneppe en rĂžv." Ordene kommer bare - det er det mest oplagte at sige. Jeg vil have ham til at sige et eller andet, gĂžre ham bange, eller vred. Og sĂ„ pludselig er det som om jeg fĂ„r en eller anden ide. Jeg har ikke rigtig selv begreb om, hvad den egentlig gĂ„r ud pĂ„, men der er et eller andet, der fĂ„r mig til at skifte retning. "...men jeg har tĂŠnkt lidt over det. Jeg tror faktisk godt, jeg kan redde dig..." Jeg kan ikke rigtig selv gennemskue, hvad det egentlig er, jeg mener. "...altsĂ„ - jeg vil mene, at jeg kan forklare drengene, at det bare var en misforstĂ„else. MĂ„ske er Michael Tange bare en lille lĂžgner, og mĂ„ske var det i teltet bare en leg...en slĂ„skamp... Det er mĂ„ske lidt langt ude, men de gĂžr jo alligevel alt, hvad jeg siger." Jeg er stadig lidt forvirret over mit eget tilbud. Jeg har bare et behov for at tilbyde ham et eller andet. IsĂŠr fordi vi er alene. Det er som om, at Mortens blik pĂ„ mig ĂŠndrer sig en lille smule. Som om han for fĂžrste gang kigger rigtigt pĂ„ mig. Det opfordrer mig til at fortsĂŠtte. "Det gĂžr jeg gerne, Morten, for gammelt venskabs skyld, ikke?" Og sĂ„ er der en eller anden tanke, der har vĂŠret tĂ„get for mig, som begynder at blive mere klart. Det er et indre billede - og frygter meget hurtigt, at det er snapshottet af ham, der med det tĂ„beligt lykkelige udtryk er ved at bore sin pik op i Jonas. Min pik begynder at rĂžre pĂ„ sig, og jeg skifter lidt uroligt vĂŠgten fra det ene ben til det andet. "Du ved, jeg altid har haft respekt for dig, ikke?" Jeg har det som om jeg prĂžver at vinde tid... Nu bliver billedet tydeligere igen, og det gĂ„r op for mig, at det ikke er det samme - det er ikke Morten med det fjollede udtryk, det er mig. Og jeg stĂ„r med hamrende stiv pik. Og ned over det brede pikhovede og det allerĂžverste af skaftet er Morten ved at lade sine lĂŠber omslutte sig. Jeg gĂ„r helt i sort, men jeg kan ikke stoppe de ord, der er pĂ„ vej. "Ehm...som sagt - jeg kan hjĂŠlpe dig. Men sĂ„ mĂ„ du ogsĂ„ hjĂŠlpe mig, ikke? For helvede, der er kun pigerne fra vores klasse her, og de er klamme, og ellers er det kun bornholmere, ikke. Jeg mener...jeg er sĂ„ pisseliderlig. Og for dig mĂ„ det jo nĂŠrmest vĂŠre en prĂŠmie at sutte pĂ„ sĂ„dan en...og nĂ„r jeg lukker Ăžjnene, sĂ„ kan jeg jo slet ikke mĂŠrke forskel....om det er dig eller en tĂžs..." Jeg kan slet ikke styre ordene, og nu sker der noget andet - nĂŠsten som om jeg stĂ„r ved siden af mig selv, kan jeg betragte mig selv knappe mine bukser op og lĂžfte min lange pik ud over buksekanten, sĂ„ den hĂŠnger tungt i en bue og peger pĂ„ Morten. "Du skal bare gĂžre mig den tjeneste...." Det er ikke helt med vilje, at den sidste sĂŠtning nĂŠrmest er blevet sĂ„ bedende. Nu holder jeg bare blikket pĂ„ ham - og jeg ved ikke, hvad det er, jeg har gang i, men jeg ved bare, at om lidt skal jeg lukke Ăžjnene og mĂŠrke lĂŠberne omslutte sig min trĂŠngende, dunkende pik. Morten stĂ„r lige sĂ„ urĂžrlig som fĂžr, og det er som om tiden er frosset et Ăžjeblik. Men sĂ„ sĂŠtter han sig i bevĂŠgelse. Han begynder at gĂ„, forbi mig og sĂŠtter sĂ„ i lĂžb og forsvinder ud i mĂžrket. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige - hvordan kan han sige nej til mit tilbud? Ved han ikke, at det her var hans eneste og sidste chance for at vinde sin plads i klassen tilbage? Jeg stirrer efter det sted, hvor mĂžrket omfavnede Morten, og brĂžler af raseri: "SĂ„ er du kraftedeme ogsĂ„ selv ude om det!" --- I badet. Det har vĂŠret den nemmeste sag i hele verden at planlĂŠgge, hvordan vi skal have de to bĂžssesvin ned med nakken. Hvordan Morten for enhver pris skal holdes ude af fodboldspillet, og hvordan Jonas skal spilles og tackles, spilles og tackles. De skal da ikke tro, de slipper for det hĂ„rde spil, bare fordi de har valgt at svanse rundt. Men den rasende fĂžlelse fra i gĂ„r har stadig ikke forladt min krop. Som en tyr, der stirrer direkte ind i et blafrende rĂždt banner betragter jeg Morten stĂ„ og bade sin krop, mens vandet tordner og banker mod min hĂ„rde hud. Jeg trĂŠkker vejret hurtigere og hurtigere. SĂ„ klikker det for mig. Jeg ved ikke engang rigtig selv, hvad det denne gang er, jeg rĂ„ber til ham. Jeg har det igen sĂ„dan, at det er, som om jeg trĂŠder ud af min egen krop og betragter mig selv sĂŠtte af og indhente ham. Gribe fat i Jonas og kyle ham i gulvet. Smide Morten ovenpĂ„. Mase dem mod hinanden, igen og igen. Ind til jeg endelig fĂžler, raseriet er lettet en anelse. Det var sateme dejligt. Men sĂ„ sker det. Jeg er pĂ„ vej vĂŠk fra dem, sĂ„ jeg ser fĂžrst de andres chokerede blikke. Men da jeg vender mig om er de kraftedeme begyndt at kneppe rigtigt! Jeg burde styrte over og sparke til dem. Jeg burde efterlade dem livlĂžse i en stor sĂž af blod. Men det er nĂŠrmest, som om de er omgivet af lys, og ingen kan bevĂŠge sig ud af stedet. Det mest utrolige sker, nĂ„r de rejser sig op pĂ„ knĂŠ, mens Morten i stigende tempo knepper Jonas. Som har fronten mod os. Jeg har aldrig bemĂŠrket ham fĂžr. Men der er noget pĂ„ en gang skrĂžbeligt og dybt energisk over ham. Og hele hans ansigt udstrĂ„ler ekstrem, liderlig tilfredshed. Pludselig er det, som om hans Ăžjne lĂ„ser sig fast pĂ„ mine. De nĂŠrmest gennemborer min hjerne, sĂ„ intense er de. Og det fĂžles fuldstĂŠndig, som om det er mig, der er oven pĂ„ ham, mig der er oppe i ham. Til min skrĂŠk gĂ„r det op for mig, at min pik stĂ„r fuldstĂŠndig stiv ud i luften. Men sĂ„ kaster jeg et blik til siden og ser, at flere af de andre allerede filer gevaldigt og med blikket stift rettet mod scenen. Som en robot vĂŠlger min hĂ„nd at gribe rundt om min pik, og kĂžre op og ned. Mit blik kan slet ikke slippe den ufattelige mĂ„de, Jonas' krop vrider sig lystigt, og det lidenskabelige blik i hans Ăžjne. Hurtigt efter genlyder hele baderummet af dyb stĂžnnen da den ene efter den anden bukker under. Min egen orgasme bliver hĂŠngende i min pik i en evighed, hvor den sitrer vildere og vildere, inden jeg endelig skyder de sidste mange dages frustration ud i en fed, tyk strĂ„le. Og Jonas bryder endelig vores Ăžjenkontakt, da det frĂŠkkeste suk fĂ„r ham til at klemme Ăžjnene sammen, mens hans sperm flyver i den lĂŠngste bue og klasker ud over min svedige brystkasse. --- Vi er pĂ„ fĂŠrgen hjem til SjĂŠlland igen. Stemningen er mildest talt underlig. Ingen har med sĂ„ meget som et ord nĂŠvnt den besynderlige oplevelse i badet, og alle har enormt svĂŠrt ved at sige noget, fordi de frygter at nĂŠrme sig emnet. Vores lĂŠrere er forblĂžffede og glade over den ĂŠndrede situation. Morten og Jonas er intet sted at se. Vi har den der billige fĂŠrgelĂžsning, hvor man sejler hele natten og sover i sin sovepose i et hjĂžrne eller under et bord. Det er sovetid. Den her tur har i den grad skubbet hele klassens balance, og jeg fĂžler mig slet ikke sĂ„ sikker pĂ„ mig selv eller min rolle lĂŠngere. Selv om jeg ikke rigtig er i stand til at tĂŠnke klare tanker om det her, sĂ„ kan jeg alligevel mĂŠrke, hvordan det kvĂŠrner rundt i hjernen. Ikke mindst videosekvensen af Jonas' Ăžjne i ekstase er sat pĂ„ repeat. Inden jeg vil lĂŠgge mig til at sove mĂ„ jeg lige vĂŠre lidt alene, og jeg finder et hjĂžrne af det udendĂžrs dĂŠk helt menneskeforladt. Her kan jeg skutte mig lidt i kulden og lade mit blik forsvinde i vandmasserne, der tonser forbi. Men sĂ„ gĂ„r dĂžren op og en mĂžrk skikkelse kommer ud, ser sig omkring og bevĂŠger sig ret direkte over mod mig. TĂŠttere pĂ„ kan jeg se, det er Michael Tange. Denne tur har i den grad ogsĂ„ ĂŠndret ham. Han gemmer sig ikke lĂŠngere. Han stopper et par meter fra mig, og jeg kigger lidt foruroliget pĂ„ ham. Han har det underligste, nĂŠrmest feberagtige udtryk i sine smalle Ăžjne. SĂ„ skubber han sin jakke lidt til side, og foran mig begynder han langsomt og meget tydeligt at massere sit eget skridt uden pĂ„ bukserne. Det er, som om han i virkeligheden bedst af alle har forstĂ„et det nye, der er sket i vores klasse: At sĂ„ lĂŠnge man ikke omtaler det eller snakker om det, men kun handler - sĂ„ kan man pludselig gĂžre hvad som helst. Jeg forholder mig nĂŠrmest slet ikke til det. I stedet knapper jeg mine jeans op, og lader min pik vokse op ud i den kolde havluft. Og som en blodsugende flagermus lader den mĂžrkklĂŠdte, ludende fyr sin mund sĂŠnke sig forblĂžffende langt ned over den. Jeg lukker Ăžjnene, lĂŠgger hovedet tilbage og ser Jonas for mig. --- Jonas. Den lille blege, spinkle nĂžrd har besat mine tanker. Jeg kan ikke helt gennemskue hvad det er, men det er, som om jeg altid tĂŠnker, bare lidt, pĂ„ ham. Jeg gĂ„r ud fra, at man nu mĂ„ kunne kalde ham og Morten kĂŠrester, nu her hvor vi er hjemme igen. De gĂ„r meget sammen. Men ellers spiller de rimelig problemfrit ind i klassens nye uskrevne regel: At hvad man ikke taler om eller viser - det findes ikke. Men billederne af ham kvĂŠrner fortsat rundt i min hjerne. Men hvis det er det, der skal til, for at jeg kan fĂ„ ham ud af mit system - sĂ„ mĂ„ det jo vĂŠre sĂ„dan. Jeg er vant til bare at tage, hvad jeg vil have. Jeg fĂžlger efter ham en eftermiddag ned af skolens korridorer. Og ud for handikaptoilettet griber jeg ham og flĂ„r ham med ind og lĂ„ser dĂžren. Alene ved at tage ham i skridtet kan jeg lĂžfte ham op mod vĂŠggen og holde ham fast ved at stĂžde mit underliv mod ham. SĂ„ flĂ„r jeg hans skjorte op og afslĂžrer hans skinnende spinkle krop. Men en enkel forsigtig hĂ„nd holdt mod min brystkasse fĂ„r mig til at stoppe og sĂŠtte ham ned. Til min egen overraskelse. Der stĂ„r han og kigger mig forsigtigt og afvĂŠbnende ind i Ăžjnene. Hans hĂ„nd mĂŠrker jeg pludselig nede pĂ„ mit lĂ„r, hvor den mĂŠrker min piks dunkende bane under buksestoffet. Han skĂŠlver en lille smule, og sĂ„ siger han: "Kom hjem til mig i aften." Og sĂ„ gĂ„r han. Jeg har vĂŠret ved at droppe det mange gange. Jeg er sĂ„ underligt nervĂžs. Hvis Morten og Jonas vil tage en eller anden hĂŠvn - sĂ„ er dette deres chance. SĂ„ det er tĂ„beligt af mig at mĂžde op. Men nu stĂ„r jeg uden for huset. Der virker mĂžrkt, og ingen bil, sĂ„ hans forĂŠldre er vist ikke hjemme. Jeg trĂŠkker vejret dybt...og ringer pĂ„. Da han Ă„bner dĂžren bliver jeg nĂždt til at gispe. Han stĂ„r i dĂžrĂ„bningen helt nĂžgen. Kigger ned i jorden, forlegent, men glad for at vise sig frem alligevel. Og mĂ„neskinnet fĂ„r hans hud til at se ud, som om den er lavet af sĂžlv. Han rĂŠkker bare ud og tager min hĂ„nd, som er dobbelt sĂ„ bred som hans, og fĂžrer mig indenfor. Der er kun mĂ„nelyset pĂ„ hans vĂŠrelse, der glider ned ad hans krop og belyser rummet. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal, sĂ„ jeg bliver bare stĂ„ende midt i det hele. Han begynder at klĂŠde mig af. Min jakke. LĂžfter min T-shirt over hovedet. Knapper bukserne op og trĂŠkker dem ned. Lader mine underbukser glide ned. Og sĂ„ stĂ„r jeg der nĂžgen som ham og strutter. FĂžler mig kĂŠmpe, og han er lille bitte. Han kigger pĂ„ mig, som var jeg en imponerende statue. Og jeg kigger pĂ„ ham som var han et kunstvĂŠrk sĂ„ spinkelt og fint, at man er bange for at komme til at ĂždelĂŠgge det. SĂ„ gĂ„r han over til sit bord og taget noget fra en tube i sine hĂŠnder. Lige sĂ„ alvorligt kommer han tilbage, og det giver et gib i mig, da han lĂŠgger begge sine hĂŠnder omkring min pik, og begynder at smĂžre den ind. Hans hĂŠnder pĂ„ pikken fĂžles som noget, jeg aldrig har prĂžvet med nogen tĂžs fĂžr. Det fĂžles vidunderligt, og nĂŠsten smukt. Pludselig kan jeg bryde tilstanden, og jeg ved, hvad jeg skal. Jeg lĂŠgger min brede nĂŠve pĂ„ hans lille numse, og han lĂŠner sig velvilligt fremover og venter pĂ„ mig. Jeg gĂ„r om bagved ham, og prĂžver at finde det rette sted at sĂŠtte pikhovedet for. Hans ene hĂ„nd kommer og hjĂŠlper til - og med et lille skub markerer han, at jeg kan skubbe til. Det er ikke fordi, den ikke kan komme ind - men kun ganske langsomt udvider han sig til at kunne tage min omkreds. Men han siger ikke en lyd. Med en fantastisk fĂžlelse af at blive omfavnet glider hovedet indenfor. Og sĂ„ kan jeg millimeter for millemeter liste mig op. Det er sĂ„ stramt, at jeg hele tiden tror, den ikke kan komme lĂŠngere - men han er utrolig stĂŠdig. Han bliver ved med at presse sig mod mig og langsomt, langsomt finder han plads til mig. Og nu kommer en fantastisk tid, som jeg ingen tidsfornemmelse overhovedet har af. Det fĂžles, som om vi svĂŠver i et tidslĂžst univers. Han bevĂŠger sig pĂ„ den mest utrolige mĂ„de ned over min pik igen og igen, og fordi han er sĂ„ stram og frĂŠk, fĂ„r jeg hurtigt brug for at komme. Men sĂ„ stopper han mig. Det har jeg aldrig givet nogen lov til fĂžr. Men jeg kan ikke nĂŠnne ikke at give ham lov til hvad som helst. Vi skifter stilling, og sĂ„dan fortsĂŠtter det. Jeg knepper ham i en endelĂžs rĂŠkke af stillinger, og hver eneste indtager han lige sĂ„ stille og nĂŠsten underdanigt som den forrige - men der er ingen tvivl om, at han bestemmer det her! Han siger nĂŠsten ikke en lyd, nĂ„r jeg tordner min pik som et stempel op i ham og pruster og stĂžnner, og bĂžnfalder ham, om jeg ikke nok mĂ„ komme. Til sidst ligger ham pĂ„ ryggen pĂ„ sengen med benene tĂŠt viklet om mig, mens jeg igen og igen kaster mig ned mod ham. Hans hĂŠnder sĂžger ned over min ryg, og han kan nĂ„ helt ned til mine balder, og sĂ„ mĂŠrker jeg en helt ukendt fĂžlelse. Han smĂ„ fingre har sĂžgt ind mellem mine balder, og nu kĂŠrtegner han Ă„bningen der! Jeg ved ikke hvorfor, men pludselig er den mest ekstreme orgasme over mig i det samme Ăžjeblik, han stikker en enkelt finger ind. Hele min krop skĂŠlver og er ved at falde fra sig selv i et stort kaos. Jeg brĂžler et urskrig fra bunden af min krop, og sprĂžjter og sprĂžjter langt oppe i ham. Og klasker sammen oven pĂ„ ham. Men han har ikke fjernet sin finger. Det er utrolig underligt, men jeg har heller ikke lyst til, at han skal fjerne den. I stedet begynder han at lege mere med den. Min krop bliver fyldt med en helt ny lystfĂžlelse - selv om jeg for fĂžrste gang i mit liv fĂžler, at min pik ikke kan mere. SĂ„ skubber han mig til siden, og rejser sig op - gĂ„r over til bordet igen. Tager creme i hĂ„nden igen og begynder at smĂžre sin egen pik ind. Men...han havde da ikke tĂŠnkt sig...? Da ikke pĂ„ mig! Men jeg er for udmattet til at fornĂŠgte han noget som helst. I stedet spreder jeg velvilligt benene. Jeg ligger pĂ„ ryggen, og ser han trone sig op mellem mine ben. Et sekund ligner han Morten i teltet. SĂ„ mĂŠrker jeg spidsen af hans lille pik...Ă„h gud, det er utroligt...han er inde i mig. Jeg er ved at blive kneppet af ham! Hans pik kommer hurtigt i gang med at bevĂŠge sig. Det fĂžles sĂ„ perverst - jeg bliver kneppet! Knep mig! Knep mig! Jeg skriger det til ham, og den lille krop sitrer mellem mine ben. Hans pik knepper min rĂžv, er inde i mig, jeg vrider mig hektisk og kaster mig rundt i sengen, han er over mig - en rigtig mand. Tag mig - sprĂžjt i mig, nu! Han kollapser. Og kravler op pĂ„ min mave. For fĂžrste gang i mit liv gĂžr jeg dette: Jeg kigger min sexpartner i Ăžjnene. Jeg smiler lykkeligt. Mine lĂŠber mĂžder hans. ---------------------------------- Skriv en kommentar, hvis du har lyst ;o)
analsex bareback fĂžrste gang skolesex unge