Homonoveller
Login

Cafe Rusticana - 9. Italien

Kokkedal2980 · ⭐ -
9. Italien Det var morgen. Solen skinnede, og Nicolai flĂžjtede. Han var i rigtig godt humĂžr. Det var ferietid, sommerferien varede lige til september hvor uni atter startede, og knokleriet pĂ„ medicinstudiet og de sĂŠdvanlige vagter ude pĂ„ sygehuset. NĂ„, men nu var det altsĂ„ sommerferie, og turen gĂ„r til Italien. Nicolai havde haft ringet til Luigi for et par dage siden, for at vĂŠre sikker pĂ„, at det med Italien blev til noget, for ellers ville han selv finde pĂ„ et eller andet. Mykenos mĂ„ske, det var der nogen der havde sagt skulle vĂŠre ret godt - altsĂ„ specielt for bĂžsser. Luigi var stadig varm pĂ„ ideen, og han havde ogsĂ„ haft kontakt med en af hans brĂždre i Pisa, og et par af vennerne som allerede var godt i gang med at planlĂŠgge hvad vi skulle opleve. Han ville ikke fortĂŠlle hvad der skulle ske. Det skulle vĂŠre en overraskelse mente han, men Luigi's overraskelser plejer at vĂŠre vĂŠrd at vente pĂ„. Luigi's forĂŠldre havde godt nok protesteret lidt, da han fortalte at han ville rejse i 3 uger. De mente ikke rigtig at det var nĂždvendigt, men Luigi havde bare fortalt at det var vigtigt for han at holde forbindelsen ved lige med familie, venner og bekendte i Italien - sĂ„ havde man altid noget at falde tilbage pĂ„, hvis man ikke ville blive i Danmark. Han havde dog ikke tĂŠnkt sig at tage tilbage til Italien for at bosĂŠtte sig, men det behĂžvede han jo ikke ligefrem at fortĂŠlle. De skulle rejse i eftermiddag. Klokken 14.58 fra HovedbanegĂ„rden, med tog mod Hamborg. Her skulle de skifte til et tog med sovevogn - og de havde fĂ„et en for dem selv. Dej-ligt. Luigi havde skaffet nogle billetter. De var billige, og Nicolai kunne ikke rigtig forstĂ„, hvordan han kunne fĂ„ dem sĂ„ billigt, men Luigi sagde bare, at det skulle han ikke tĂŠnke pĂ„. Han havde nok bollet sig til en mega-rabat. Det kunne ligne ham. NĂ„, pyt med det. Hovedsagen var at de kom af sted. Nicolai pakkede de sidste ting ned i rygsĂŠkken. Kamera, penge, pas og andre smĂ„ nĂždvendigheder blev pakket sĂŠrskilt i en lille taske ved siden af. Han havde ogsĂ„ taget en forsyning af kondomer og glidecreme med - man ved jo aldrig hvad man kan blive udsat for, tĂŠnkte Nicolai - og der havde han jo nok ganske ret. Forholdet til Peter var efterhĂ„nden gledet helt ud. De ringede sammen i ny og nĂŠ, men det blev ikke til sĂ„ meget, og Peter havde vist ogsĂ„ fundet sig en anden sovekammerat. Men Peter stod nu stadig som noget helt sĂŠrligt for Nicolai. Han ville vĂŠre ked af det, hvis deres forhold skulle falde helt fra hinanden. Han ville gĂžre en indsats for at holde kontakten, nĂ„r han kom hjem fra Italien. Ikke fordi han mente det skulle genoptage deres forhold, men forhĂ„bentlig kunne de blive gode venner. Dem er der jo ogsĂ„ behov for - isĂŠr nĂ„r man ikke selv stifter familie - sĂ„ mĂ„ vennerne jo holde sammen. Havde han nu glemt noget. De tanker gik altid igennem hans hoved nĂ„r han skulle ud at rejse. Hvad skal man bruge i 3 uger? Og hvis nu det bliver dĂ„rligt vejr, har man sĂ„ tĂžj nok med? Ja, ellers mĂ„ man investere i en trĂžje. Italiensk tĂžj er jo ikke det vĂŠrste. Telefonen ringede. Det var hans mor. Hun ville bare hĂžre hvornĂ„r han tog af sted, og om de kunne komme i forbindelse med ham undervejs. Det ville jo vĂŠre svĂŠrt, men Nicolai lovede at han nok skulle ringe hjem jĂŠvnligt. Nicolais forĂŠldre troede stadig at Peter og Nicolai kom sammen. Nicolai kunne ikke lide at fortĂŠlle, at det ikke rigtig fungerede mere, for hvad ville de sĂ„ tĂŠnke. Åh, hvad pokker - det rager jo i virkeligheden ikke dem. Han havde dog fortalt, at Peter ikke skulle med til Italien, og at han skulle rejse sammen med Luigi, en ven fra svĂžmmehallen, men mere havde han heller ikke fortalt. Hans forĂŠldre syntes at det mĂ„tte vĂŠre enormt spĂŠndende at komme til Italien, og besĂžge rigtige italienere og bo privat og sĂ„dan noget. Det oplever man jo aldrig som almindelig turist. De skulle bare vide hvad der var for venner vi skulle besĂžge, og hvad det var vi i det hele taget skulle foretage os - sĂ„ ville de nok ikke sige at det var sĂ„ spĂŠndende. - O - Klokken var 14.50. Nicolai stod pĂ„ perronen og ventede pĂ„ Luigi. Han var ikke at se. Den idiot tĂŠnkte Nicolai. Kommer han for sent er det bare for dumt. Luigi havde oven i kĂžbet billetterne, sĂ„ der var ikke noget at gĂžre. Nicolai stod og vendte og drejede sig. Han mĂ„tte da vĂŠre lige i nĂŠrheden, og pludselig hĂžrte han Luigi kalde. Inde fra toget. HvornĂ„r fanden var han kommet? Havde han vĂŠret der fĂžr Nicolai, det lignede ikke ligefrem Luigi at vĂŠre i god tid. "Helt ĂŠrligt, her stĂ„r jeg og venter, og er ved at skide i bukserne over at du ikke er dukket op endnu, og sĂ„ er det fordi du allerede har indtaget toget. Er du ikke bare lidt for meget", rĂžg det ud af Nicolai. "Sikke en velkomst. Kom nu ind i toget, og slap lidt af. Vi er pĂ„ ferie - og vi er jo ikke gift vel. SĂ„ du behĂžver ikke skĂŠlde mig ud - og slet ikke nĂ„r det er uden grund". Luigi grinede, og bĂžd Nicolai velkommen i vognen. Der stod en flaske italiensk Spumante. Champagne. Og to glas var sat frem, og ved siden af var der et lille fad med italienske pĂžlser og lidt brĂžd. Nicolai var mĂ„llĂžs. "Hallo. Hvad er nu den af? Hvad pĂžnser du pĂ„? Hold da helt op, hvor ser det bare kanon lĂŠkkert ud." Nicolai kunne ikke lade vĂŠre med at falde Luigi om halsen, og han gav ham ogsĂ„ et ordentlig smĂŠkkys - lige pĂ„ munden. OgsĂ„ inden at han opdagede en ĂŠldre dame, der sad i modsatte side. "Hov hov", udbrĂžd Luigi. "Lad vĂŠre med at voldtage mig i en Ă„ben kupĂ©, det mĂ„ vente til senere", han grinede og sĂ„ over pĂ„ damen, som tydeligt var berĂžrt at stemningen. Der var vist ingen tvivl om, at de to var bĂžsser - og hun vidste ikke rigtig hvor hun skulle kigge hen. "SĂŠt dig ned, og lad hvilen falde over dig", sagde Luigi. "Tag sko og strĂžmper af, vi skal vĂŠre i det her tog i en fucking masse timer, sĂ„ vil kan ligesĂ„ godt fĂ„ det bekvemmeligt." Luigi havde korte bukser pĂ„. De sad bare helt perfekt, du ved. Der er hvad der er, og der reklameres lidt med det. SĂ„ havde han en frĂŠk lille T-shirt pĂ„, som ogsĂ„ sad helt rigtig til at hans flotte krop viste sig igennem den. Han var solbrun, og hĂ„rene pĂ„ ben og arme var kulsorte, og i halsĂ„bningen pĂ„ T-shirten tittede der lidt hĂ„r frem fra hans dejlige bryst. Nicolai blev helt blĂžd i knĂŠene, bare ved tanken om at han skulle vĂŠre sammen med Luigi i 3 uger - og rigtig sammen med ham. Ja, gad vide om Luigi egentlig ogsĂ„ regnede med, at han skulle vĂŠre sammen med Nicolai, eller mon han troede at Nicolai bare var taget med for at fĂ„ fremmed pik i flĂŠng. Nej, det kunne vist ikke passe. Men lidt nyt italiensk kunne man vel altid klare - hvis det er af samme kaliber som Luigi, sĂ„ siger man vel ikke nej. Toget kĂžrte og de sad og snakkede og lidt af hvert. Luigi var blevet udtaget til landsholdet i udspring - det var jo ret flot, og mĂ„ske ville han kunne opnĂ„ Team Danmark stĂžtte pĂ„ sigt. Hvis bare hans resultater fortsatte som her pĂ„ det sidste. SĂ„ mĂ„tte de vel fĂ„ Ăžjnene rigtig op for ham. Damen ved siden af var flyttet til en anden kupe. Hun kunne ikke tĂ„le Luigi udbrud, hvor pik og patter, knepper og boller flĂžj igennem luften. Men det kunne nu egentlig ogsĂ„ blive lidt for meget. Nicolai kunne egentlig ogsĂ„ blive lidt utilpas, isĂŠr nĂ„r der sad andre mennesker omkring dem. Nicolai sad og sov lidt, da han pludselig blev vĂŠkket af konduktĂžren. Han ville se billetter, men dem havde Luigi, og han var ikke pĂ„ sin plads. KonduktĂžren tog det ganske roligt, og sagde at han mĂ„ske lige var pĂ„ toilettet. Der var noget bekendt ved den konduktĂžr. Det var ligesom om han kiggede pĂ„ Nicolai med et specielt blik. Pludselig gik det op for Nicolai, at han havde set ham ude pĂ„ kollegiet, hvor han havde vĂŠret til fest. Det var fandme ham der nĂŠrmest havde voldtaget ham ude pĂ„ toilettet. Hvad skulle han sige, mon han kunne genkende Nicolai? Heldigvis kom Luigi i det samme. Han viste billetterne, og konduktĂžren kiggede pĂ„ dem, og kommenterede at vi nok skulle ned og more os lidt med de dejlige italienere. Luigi svarede tilbage, at det var rigtig og at der ikke ville vĂŠre mange italienske manderĂžve tilbage som ikke var blevet vurderet og eventuelt afprĂžvet indenfor de nĂŠste 3 uger. KonduktĂžren grinede, og sagde at han godt kendte til de der sydlĂŠndinge. De var sgu til lidt af hvert, men pludselig sĂ„ ville man hĂŠnge pĂ„ dem resten af livet, og det ville han bare ikke risikere. NĂŠ, danske mande rĂžve - det vidste man da hvad var, og sĂ„ gik han videre. "Der var da vist lidt af hvert i ham", sagde Luigi, da dĂžren var smĂŠkket i. "Han kunne da vist servere andet en kaffe og rundstykker til morgenkaffen, hvis han skulle med nattoget." Nicolai fortalte om episoden pĂ„ kollegiet, og Luigi grinede sĂ„ han var ved at falde ned af sĂŠdet. "Hold da kĂŠft mand. Det var fandme da friskt gjort, men er han sĂ„ ogsĂ„ til piger?" Nicolai fortalte, at han ofte teede sig sĂ„dan ved festerne, men bagefter kunne han godt gĂžre det med piger igen. Han kunne vist bare godt lide det der med at bolle en mand i ny og nĂŠ, og isĂŠr fĂ„ den suttet af. Det kunne Luigi jo ikke se det forkerte i. Nicolai satte sig atter til at sove lidt, men pludselig mĂŠrkede han at Luigi's hĂ„nd var pĂ„ vej op i hans bukseben. Det gav et sĂŠt i ham, og han var lysvĂ„gen med det samme. De var alene i kupeen, men alligevel. "Skal vi ikke lige en tur pĂ„ toilettet" sagde Luigi. "Der er noget jeg skal vise dig." Nicolai var godt klar over hvad det var, men han havde faktisk ogsĂ„ lidt lyst til lidt lir. De gik ud pĂ„ det lille toilet i toget. Der var ikke meget plads, men det gjorde ikke noget. Luigi omfavnede Nicolai. Tungen var allerede halvt nede i Nicolais hals, og hans hĂ„nd var allerede godt nede i Nicolais bukser. "Åh, hvor er det bare fedt at vĂŠre pĂ„ ferie", sagde Luigi. "Og hvor er det bare fedt, at fĂ„ lidt pik allerede nu." Han satte sig pĂ„ toilettet, og tog Nicolais pik i munden. Han suttede og suttede. Han trak forhuden forsigtigt tilbage, og suttede atter kĂŠrligt pĂ„ det yderste af pikhovedet. Nicolai stĂžnnede allerede. Det var bare sĂ„ dejligt. Luigi kunne noget med den tunge som andre altsĂ„ ikke var ligesĂ„ gode til. Der gik ikke lang tid fĂžr Nicolai kunne mĂŠrke, at han var ved at komme. Og alt imens Luigi suttede og sugede lystigt, og med den anden hĂ„nd kĂŠlede med Nicolais rĂžvballer, og stak en finger lidt ind i rĂžvhullet, sĂ„ kunne han mĂŠrke at nu skete det. Han sprĂžjtede en ladning varm sperm langt ned i halsen pĂ„ Luigi. Han sank det, og suttede videre, sĂ„ Nicolai var ved at besvime. Han kunne i hvert fald bĂ„de se mĂ„ner og stjerner. "Nu er det min tur", gnĂŠkkede Luigi, idet han vendte Nicolai om, sĂ„ han kunne sutte ham lidt i rĂžven. Han spyttede lidt pĂ„ fingeren, og masserede det lidt ind omkring Nicolais rĂžvhul. "For du har vel ikke ligefrem glidecreme med herud", kom det fra Luigi, som nu ikke lagde skjul pĂ„ at han havde intentioner om at gennembolle Nicolai. Efter han havde suttet fĂŠrdig, satte Nicolai sig hen over Luigi, og Luigi's store italienerpik gled ligesĂ„ fint ind og inden lĂŠnge kunne han mĂŠrke at den var i bund. Der var en underlig fornemmelse, at bolle pĂ„ et togtoilet. Toget bevĂŠgede sig ogsĂ„, sĂ„ det hele hjalp til med at gĂžre arbejdet. Nicolai nĂžd det. Han kunne ogsĂ„ se pĂ„ Luigi, at han trĂŠngte til virkelig at fĂ„ den kĂžrt i bund. Nicolai kyssede Luigi, og han kunne mĂŠrke, at Luigi's bevĂŠgelser blev mere og mere rytmiske, og han kunne fornemme pĂ„ ham, at der ikke var sĂ„ langt igen. "Åh, for fanden hvor er det dejligt", udbrĂžd Luigi. "Du skulle vide hvor dejlig en rĂžv du har. SĂ„ ville du fandme kneppe dig selv bĂ„de dag og nat - hvis det kunne lade sig gĂžre." Nu kom han. Han blev spĂŠndt som en flitsbue, og Nicolai kĂžrte videre. Luigi gav sig, som om han skulle eksplodere og det gjorde han faktisk ogsĂ„, da Nicolai mĂŠrkede hvordan spermen vĂŠltede op i ham. Det varmede. Det var rart, og samtidig var det helt befriende at se Luigis ansigt. Han var helt lettet, og der var et saligt blik i hans mĂžrke Ăžjne. De sad lidt, mens Luigi's stadig var godt gemt langt oppe i Nicolai. De sad bare helt stille, med armene om hinandens hals. Luigi kyssede Nicolai pĂ„ halsen, og hviskede i Ăžret pĂ„ ham, at han allerede glĂŠdede sig til, at de skulle sove sammen en helt nat - det havde de aldrig gjort tidligere. De pakkede sig sammen, og sneg sig atter ud til deres pladser. Der var stadig ingen i kupeen, og alt sĂ„ ud som fĂžr. - O - I Hamborg skiftede de tog. De kom over i et tog med sovevogn og spisevogn og det hele. Det var ret lĂŠkkert, men sĂ„ var det at billetten ikke var helt rigtig. Der var sket en lille fejl, for det var ikke i denne sovevogn de skulle vĂŠre. Det var i nĂŠste vogn, som var en liggevogn, og den var ikke til to personer med til fire. Luigi bandede og svovlede, og sagde at det skulle han fĂ„ betalt, og at han fandme ikke kunne tillade sig at snyde ham. Han ville stadig ikke fortĂŠlle hvem det drejede sig om. NĂ„, men vi fik altsĂ„ ingen sovevogn, men derimod en liggevogn. Nu var det spĂŠndende hvem de to andre var. De sad og ventede, men der kom ikke nogen. SĂ„ kĂžrte toget, og sĂ„ var alt jo fint igen. De krĂžb til kĂžjs, og blev enige om, at de godt kunne lĂŠgge sig i samme kĂžje, nĂ„r der ikke var andre kunne det jo ikke stĂžde nogen. Nicolai havde beholdt sine boxershorts pĂ„, men Luigi havde smidt al klunset. Hvad faen sagde han, de propper vel ikke kĂŠllinger ind sammen med os. Nu lĂ„ de sĂ„ tĂŠt sammen. Det var dejligt, og Luigi begyndte at pille lidt ved Nicolai. Han vidste ikke rigtig om han syntes det var helt rart. Jo, det var jo rart nok, men hvis der nu kom nogen ind. Luigi sagde, at de jo ikke gjorde andet end hvad alle andre mennesker ogsĂ„ gĂžr. Boller. SĂ„ grinede de. Og inden Nicolai havde set sig om, var de allerede godt i gang. Luigi havde fĂ„et pillet boxershortsene af Nicolai, og lĂ„ nu godt gemt nede mellem benene pĂ„ Nicolai. Det var dejligt. Det var sĂ„ beroligende at kĂžre i tog, og samtidig blive kĂŠlet for af en pragtfuld italiensk pragttyr. Inden lĂŠnge var de faldet i sĂžvn. Og fĂžrst da dĂžren gik op til kupeen vĂ„gnede Nicolai. Han kiggede ud, og prĂžvede at dĂŠkke Luigi lidt til. Der var mĂžrkt i kupeen, og han kunne ikke rigtig se hvem det var der kom ind. Manden satte sine ting pĂ„ gulvet og begyndte at tage sit tĂžj af. SĂ„ lagde han sig over i den modsatte kĂžje. Hvad skulle de nu gĂžre. De mĂ„tte vente til han var faldet i sĂžvn. Nicolai lĂ„ helt stille, men pludselig begyndte Luigi at bevĂŠge sig, og sĂ„dan nĂŠrmest i sĂžvne at pille lidt ved Nicolais pik. Nicolai flyttede hans hĂ„nd, men han flyttede den bare tilbage. Nicolai vendte sig om mod Luigi, og hviskede ind i hans Ăžre, at der var kommet en mand ind i kupeen. Luigi vĂ„gnede. SĂ„ lĂžftede han hovedet for at se om han kunne se ham i den anden kĂžje. Det kunne han ikke. "Vi mĂ„ vente til han er faldet i sĂžvn", hviskede Nicolai. "SĂ„ kravler jeg op i den Ăžverste kĂžje, og sover der resten af natten". Der gik lang tid. Der lĂžd ingen snorken fra den anden side, men derimod vendte manden sig om, sĂ„ tĂŠppet gled vĂŠk fra hans ryg. Nicolai bemĂŠrkede straks, at han ingen under-bukser havde pĂ„. Nicolai var helt lysvĂ„gen, hvorimod Luigi atter sov. Lidt efter vendte manden sig atter i sengen, sĂ„ han lĂ„ pĂ„ ryggen med tĂŠppet hen over sig. TĂŠppet var gledet lidt til side, og nu lĂ„ han faktisk, sĂ„ Nicolai kunne se hans pik. Den lĂ„ op ad hans mave. Var den ikke stiv? Nej, tĂŠnkte Nicolai. Det mĂ„ vĂŠre noget jeg drĂžmmer. Men det var det ikke. Ganske rigtigt. Der lĂ„n en vildt fremmed man mindre end Ă©n meter fra Nicolai, men en stiv pik strittende lige op i luften. "Hvad gĂžr jeg", tĂŠnkte Nicolai. "Gad vide om han sover, eller om han bare ligger og lytter til os." Nicolai satte sig op. Hans pik var pludselig ogsĂ„ blevet stiv, bare ved tanken om at der lĂ„ en anden lidt vĂŠk og var liderlig. Det var jo ikke fordi han var specielt interesseret i den anden mand, for han havde for sĂ„ vidt rigeligt i Luigi. Men alligevel var der et eller andet der dragede ved det her. Nicolai satte sig med benene ud pĂ„ gulvet, og famlede lidt efter sine boxershorts, som vist nok var faldet ned pĂ„ gulvet. Hvorfor skulle de nu ogsĂ„ lige vĂŠre sorte, sĂ„ man ikke kunne se dem. De var der ikke. Det var da underligt. Nicolai kravlede ned pĂ„ gulvet. MĂ„ske var de rĂžget ind under kĂžjen. Nu lĂ„ han der, midt pĂ„ gulvet i en liggekupe, med sin bare rĂžv lige op i vejret. Et drĂžmmesyn for enhver bĂžsse. I det samme kunne han mĂŠrke en hĂ„nd pĂ„ hans baller. Det gav et gip i ham. Og han for sammen, og satte sig op pĂ„ kĂžjen igen. "De ligger derovre", kom det fra manden i den anden kĂžje. "Er det ikke dine boxershorts du leder efter?" "Jo", sagde Nicolai, og rakte ud efter dem. "Ja, du behĂžver ikke at tage dem pĂ„ for min skyld", kom det fra manden. "Jeg sover heller ikke selv med underbukser, det bryder jeg mig ikke om - og slet ikke nĂ„r jeg sover sam-men med andre." "NĂ„", kom det fra Nicolai. SĂ„ havde han fundet ud af det. Hvad skulle han sige. Luigi kunne da ogsĂ„ godt tage og vĂ„gne. Hvad mon ham manden tĂŠnker, og hvad skal han sige til ham. Skal man nu bare lĂŠgge sig tilbage i kĂžjen sammen med Luigi, eller skal man lĂŠgge sig op i den Ăžverste. "LĂŠg dig dog ind og sov igen", sagde manden. "Du skal ikke vĂŠre flov over det. Det rĂžr mig ikke, og faktisk kan jeg godt vĂŠre lidt misundelig. SĂ„dan lidt togrejselir, det er ikke det vĂŠrste der findes." "Det er min ven", sagde Nicolai sagte. "Det er ikke bare en tilfĂŠldig", det skulle han nu ikke bare tro. "NĂ„, er I bĂžsser. Nej det var da sjovt. Hvad med din ven, er han helt bevidstlĂžs - hvad har du dog gjort ved ham?", kom det fra manden, idet han grinende fortsatte. "Hvis ikke han kan klare mere, mĂ„ du da gerne komme lidt over til mig - altsĂ„ hvis du har lyst til lidt underholdning." Nu vĂ„gnede Luigi, og spurgte hvad der skete. Jeg fortalte om vores nye gĂŠst i kupeen, og han satte sig ogsĂ„ op. Nu sad vi alle tre, og Luigi havde tĂŠndt den lille lĂŠselampe, sĂ„ vi bare kunne se lidt. Nu kunne man se, at manden sĂ„ helt godt ud. Han var vel omkring de 30 Ă„r, almindelig hĂžjde og med et lille skĂŠg nederst pĂ„ hagen. Det sĂ„ nu ikke sĂ„ tosset ud. Det var veltrimmet, og passede godt til hans ansigt. Hans krop var veltrimmet. Han havde lidt hĂ„r pĂ„ brystet - slet ikke sĂ„ meget som Luigi, og hans pik var sĂ„dan meget normal. Nicolai kiggede ned af ham, og sĂ„ at pikken stadig var lidt stiv. Han gjorde ikke noget for at skjule det, og nosserne hang ned pĂ„ lagenet. Manden smilede til Nicolai, da han bemĂŠrkede at Nicolai havde fokus pĂ„ hans pik. SĂ„ fortalte Nicolai, at manden ogsĂ„ var bĂžsse, og at han gerne ville have lidt toglir, hvorefter de alle tre grinede af det. "Det kan vi da godt finde ud af", sagde Luigi, der var Ă„ben for alt nyt. Nicolai kiggede pĂ„ ham, og tĂŠnkte sit. Hvad havde Luigi tĂŠnkt sig. Manden hed for resten SĂžren og han var absolut ikke lang tid om at fatte de muligheder der ikke lĂ„ mere end Ă©n meter fra ham. Luigi stillede sig op foran SĂžren, og det varede ikke Ă©t splitsekund fĂžr SĂžren havde Luigis pik i munden. Luigi lagde sig ned pĂ„ sengen, og SĂžren fulgte efter. Nicolai fĂžlte sig lidt til overs, men i det samme kom det fra SĂžren, at Nicolai da var meget velkommen til at tage for sig af retterne, hvis der ellers var noget han kunne lide. Nicolai stod og kiggede. Hvad pokker. Hvis Luigi kan lege med i denne leg, sĂ„ kunne han vel ogsĂ„. Nicolai fandt et kondom og noget glidecreme. Pikken fejlede ikke noget. Faktisk var han ret liderlig af at se de to andre ligge der tĂŠt sammen, og kĂžre den af pĂ„ hinanden. SĂžren havde lagt sig ud over kanten pĂ„ kĂžjen, og gjorde sĂ„ledes klar til at Nicolai kunne tage ham bagfra. Nicolai smurte godt med glidecreme pĂ„, og kravlede sĂ„ ned til SĂžren. Det var lidt underligt at skulle bolle en fremmed mand, men faktisk var det dejligt uforpligtende. Pikken gled ind. Det lod til, at SĂžren var i god trĂŠning. Nicolai kĂžrte frem og tilbage. Nu var han helt i bund. Han stĂždte godt til, og kunne godt fornemme, at SĂžren nĂžd hvert sekund. Det gjorde han nu i Ăžvrigt ogsĂ„ selv. Det var faktisk ganske rart. Luigi var ved at komme, og Nicolai kunne mĂŠrke pĂ„ SĂžren, at han glĂŠdede sig til at se Luigi's sperm-springvand, og det sprĂžjtede da ogsĂ„ ganske godt op pĂ„ Luigi's behĂ„rede bryst. SĂžren slikkede det op, og slikkede mere hĂŠmningslĂžst end Nicolai nogensinde havde set. Nicolai kunne mĂŠrke, at han blev lettere ophidset over, at SĂžren nu lĂ„ der ovenpĂ„ Luigi, og slikkede "hans" sperm op. Han stĂždte godt til, og i det samme kunne han mĂŠrke at han kom med et gevaldigt sprĂžjt op i SĂžren. SĂžren gav sig, men af vellyst, og Nicolai kunne mĂŠrke at han var ganske godt med, og hjalp med til, at det skulle blive en dejlig oplevelse for alle. SĂ„ lagde Luigi sig tilrette, for SĂžren ville gerne have en rigtig italiener rĂžv, og der gik heller ikke mange sekunder fĂžr han havde kĂžrt pikken i stilling, og gjorde klar til den store omgang oppe i Luigi. Luigi lĂ„ nu med rĂžven i vejret, og ventede pĂ„ at SĂžren skulle bear-bejde ham. SĂžrens pik gik lige ind. Han stĂžnnede lige fra starten, og der var ingen tvivl om, at SĂžren befandt sig godt oppe i Luigi. Hans pik kĂžrte ud og ind, og han stĂždte den ofte helt i bund. Luigi lĂ„ bare og nĂžd det, og samtidig stĂžnnede han at SĂžren skulle give ham mere. HĂ„rdere og hĂ„rdere, og SĂžren tonsede af sted. Den fik ikke for lidt, og Nicolai begyndt at kĂŠle for hans nosser, som dinglede livligt ind mod Luigi's rĂžv. Nicolai knĂŠlede, og begyndte at sutte SĂžren lidt i rĂžven. SĂ„ gik det helt galt. SĂžren stĂžnnede helt vildt, og nĂŠrmest rĂ„bte at det var bare sĂ„ skĂžnt, og at Nicolai skulle blive ved. Det var helt vildt. StĂždene ind i Luigi blev hĂ„rdere og hĂ„rdere og Nicolai kunne nu for-nemme, at SĂžren lige var ved at komme. SĂ„ kom det Ăžjeblik hvor SĂžren stĂždte, og hans vejrtrĂŠkning holdt op. Man kunne ligefrem selv mĂŠrke hvordan spermen fossede ud af ham, og op i endetarmen pĂ„ Luigi. Det lĂžd som om, der blev hĂŠldt flere liter ud, og han fortsatte med at pumpe pĂ„ i Luigi. Man kunne ogsĂ„ hĂžre Luigi's gispen og det var tydeligt at han nĂžd det ligeledes i fulde drag. SĂ„ vĂŠltede de alle tre om i kĂžjen, og lĂ„ lidt og kom sig over det fornĂžjelige sexorgie der netop havde udspillet sig i en ganske almindelig liggevogn pĂ„ vej ned igennem Tyskland. Nicolai faldt i sĂžvn, og vĂ„gnede fĂžrst flere timer senere, da lyset begyndte at falde ind af vinduerne. Luigi havde lagt sig op i den Ăžvre kĂžje, og SĂžren havde atter lagt sig til rette i sin egen kĂžje. Da de vĂ„gnede gik snakken, som om de havde kendt hinanden i Ă„revis. SĂžren skulle pĂ„ messe i Milano, sĂ„ vi kunne fĂžlges et stykke endnu, og hvem ved hvad det kunne udvikle sig til.