Homonoveller
Login

Cafe Rusticana - 8. Stranden

Kokkedal2980 · ⭐ -
8. Stranden Solen skinnede ind af de store vinduer ude pĂ„ uni. Nicolai var ude for at se resultatet af de sidste skriftlige eksaminer. De var lige blevet offentliggjort, og hĂŠngt op pĂ„ opslagstavlen ude pĂ„ instituttet. Der var mange der stod og kiggede efter deres personnummer, og derefter "dommen". Nicolai nĂŠrmede sig, og var da ogsĂ„ rimelig spĂŠndt. Socialmedicin var ikke hans stĂŠrke side, men alligevel mente han ikke, at det var gĂ„et sĂ„ dĂ„rligt endda. "Der er mange der er dumpet", var der en af de andre der sagde. MĂ„ske ikke lige henvendt til Nicolai, men alligevel. Hjertet begyndte at hamre og adrenalinet blevet at pumpe rundt i kroppen. Nicolai var nu sĂ„ tĂŠt pĂ„, at han kunne fĂžlge listen med de mange personnumre og de magiske karakterer. Han fandt sit nummer. Han havde fĂ„et 9. Det var sgu da meget godt, og han Ă„ndede lettet op - sĂ„ skulle han da ikke igennem det igen. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Det var varmt, og det var begrĂŠnset hvor meget tĂžj man kunne holde ud at have pĂ„. Det var en dejlig Ă„rstid, for det var ogsĂ„ Ă„rstiden, hvor man rigtig kunne betragte de mange lĂŠkre skĂ„r der fĂŠrdedes rundt omkring en. Nicolai satte sig pĂ„ grĂŠsplĂŠnen udenfor. Han lĂŠnede sig tilbage og kiggede op i himlen. En herlig dag, og endelig helt fĂŠrdig med dette semester. Han lagde sig ned i det tĂžrre grĂŠs, med hovedet pĂ„ rygsĂŠkken og tĂŠnkte lidt over livet. Han havde ofte gjort sig tĂŠnker om, hvordan han ville vĂŠre som familiefar med kone og to-tre bĂžrn. Flere af hans venner og studiekammerater var allerede godt etableret, og havde allerede stiftet familie. Det var lidt underligt at tĂŠnke pĂ„, at det kom han nok aldrig til. Der manglede egentlig noget i ens liv nĂ„r man nu havde valgt at leve som bĂžsse. Hvorfor kun-ne man heller ikke adoptere. Det var da i grundet skide uretfĂŠrdigt, og egentlig diskrimi-nerende ad pommern til. Hvad skulle der vĂŠre i vejen med et par bĂžsseforĂŠldre - skulle vi ikke vĂŠre lige sĂ„ gode til at opdrage bĂžrn til et fornuftigt og indholdsrigt liv. Hvad mon egentlig begrundelserne er? Har de overhovedet vurderet de muligheder og ... Nej, han gad ikke tĂŠnke mere over det, for han blev altid sĂ„ sur pĂ„ hele systemet, nĂ„r han tĂŠnkte pĂ„ de ting. Man kunne jo ogsĂ„ bare gifte sig. SĂ„ hurtigt fĂ„ et par bĂžrn, og sĂ„ blive skilt igen - det var der jo mange der blev. MĂ„ske ikke fordi de var homoseksuelle, men fordi de blev uvenner. SĂ„ havde man fĂ„et et par bĂžrn, og hvad sĂžren - et par Ă„r kunne man vel godt klare at leve sammen med en kvinde - eller hva'? Nej, det ville nu nok vĂŠre svĂŠrt. Og i hvert fald kunstigt, og hvad hvis han ikke kunne bolle konen, og i virkeligheden tĂŠnkte pĂ„ andre mĂŠnd hele tiden. SĂ„ ville der jo alligevel ikke komme mange bĂžrn ud af det. - O - Nicolai vĂ„gnede ved, at Luigi lĂ„ ved siden af ham, og kildede ham med et strĂ„ under nĂŠ-sen. Han mĂ„tte vĂŠre faldet i sĂžvn ovenpĂ„ alle de der familietanker. "Hva' sĂžren, er det dig? Hvad laver du dog her?", spurgte Nicolai overrasket, og alligevel glad over at se Luigi. "Jeg lĂŠste din seddel pĂ„ dĂžren, hvor du havde skrevet at du var taget pĂ„ uni, og ville komme tilbage ved tretiden. SĂ„ tĂŠnkte jeg, at jeg ville cykle dig i mĂžde, og inden jeg sĂ„ mig om var jeg helt herude, og sĂ„ sĂ„ jeg, at du bare lĂ„ her i grĂŠsset og dovnede" "NĂ„, ja. Jeg var vist lige faldet i sĂžvn. Jeg fik 9 - er det ikke bare fedt?". Nicolai var glad over at Luigi var kommet, og han kunne ikke lade vĂŠre med at give ham et ordentligt knus. "Jov, fedt nok, men hvad er egentlig socialmedicin? - Nej, drop det, jeg fatter alligevel ikke en skid af det du forklarer", fortsatte Luigi. Skal vi ikke tage til stranden? "Yes. Det er lige hvad jeg trĂŠnger til, udbrĂžd Nicolai. Ud og se pĂ„ smukke mĂŠnd, en tur i vandet, op i solen og sĂ„ bare ligge og studere omverdenen. Det gĂžr vi." De rejste sig, og tog tilbage til Nicolais lejlighed. Han pakkede hurtigt en taske med det allermest nĂždvendige, og sĂ„ penge til en is, en pĂžlse og en sodavand. SĂ„ forbi Luigi's lej-lighed, og sĂ„ videre til stranden. De fandt et dejligt sted. Der var mange mennesker pĂ„ stranden i dag, men de plejede at gĂ„ lidt lĂŠngere ud ad stranden, sĂ„ var der bedre plads, og det var ogsĂ„ her bĂžsserne holdt til, og her det var mere legalt at bade uden noget. De spredte et stort tĂŠppe ud, og lagde sig ned for lige at blive stegt lidt i solen, inden van-det skulle afprĂžves. Luigi var bare rigtig chokoladebrun - ogsĂ„ der hvor andre mĂ„ske stadig har "hvide bukser" pĂ„ nĂ„r de smider tĂžjet. Han var ikke bange for at vise kroppen frem, men han havde heller ikke noget der behĂžvede at skjules. Det var jo hans italienske hud og hans mĂžrke behĂ„ring der gjorde det hele sĂ„ perfekt. Nicolai lĂ„ og kiggede pĂ„ ham. Han havde smidt al tĂžjet, og lĂ„ nu bare der pĂ„ ryggen, med alle herlighederne blottet for enhver. Hvor heldig kunne man vĂŠre? Kunne man forestille sig noget mere lĂŠkkert end at ligge lige ved siden af en fyr, der er sĂ„ perfekt bygget som Luigi, sĂ„ intelligent at man ogsĂ„ har noget at tale om, og som samtidig ogsĂ„ gerne vil vĂŠre sammen med en som mig. Det var nu altsĂ„ noget tilta-lende legetĂžj han havde der mellem benene. Og Nicolai kunne allerede mĂŠrke safterne stige. Han lĂ„ og tĂŠnkte pĂ„ hvad Luigi mon tĂŠnkte pĂ„. Han lĂ„ bare der med lukkede Ăžjne og fantaserede mĂ„ske om noget lignende. Mon han ogsĂ„ hade lyst til andet end solbadning? Nicolai kunne ikke lade ham vĂŠre. Han mĂ„tte lige rĂžre lidt ved ham, og lod derfor blidt en finder glide ned ad brystet og videre ned til pikken. Ned igennem det krusede hĂ„r, og ned omkring nosserne. Luigi lod som ingenting. Han lĂ„ bare som om intet var hĂŠndt. Nicolai fortsatte. Han lod hĂ„nden glide nedad benene, helt ned til knĂŠene, og sĂ„ op ad det andet ben, til han igen nĂ„ede det dejligste af alt. Nu var der ved at komme liv i kalorius, og han kunne se visse trĂŠkninger omkring Luigi's mund. Han var lige ved at smile lidt, men holdt godt igen. Pikken begyndt at rĂžr pĂ„ sig, og lĂ„ nu ikke helt sĂ„ slapt hen, men han lĂ„ stadig som om intet var hĂŠndt. Pludselig tog fanden ved Luigi. Han sprang op. Nicolai blev helt forskrĂŠkket, og inden han sĂ„ sig om, lĂ„n Luigi hen over Nicolai. Han satte sig overskrevs, sĂ„ han faktisk sad ovenpĂ„ Nicolais pik. De grinede, og Luigi holdt Nicolais arme nede pĂ„ tĂŠppet. "Hva' nu", sagde han. Er du ude pĂ„ noget af det frĂŠkke, siden du ikke kan lade en uskyldig italiener ligge i solen, uden at du absolut skal pille lige netop der, hvor han er allermest ivrig. Jeg skal lĂŠre dig, ska' jeg", idet han inderst inde hĂ„bede pĂ„ at Nicolai var til mere end blot at kĂŠle. Nu var begge "skytter" kampklar, men Luigi smed sig blot tilbage pĂ„ tĂŠppet, og lod pik vĂŠre pik. Den stod ellers lige op, og var klar til lidt af hvert. Det samme gjorde Nicolais og han rullede om pĂ„ siden, for bedre at kunne fĂ„ kontakt med Luigi. I det samme kom der en strandgĂŠst forbi. Han gloede, og var lige ved at vĂŠlte over et lille hegn. Han var vist ikke sĂ„ lidt interesseret i hvad der foregik, og hvad der var foregĂ„et. Nu var det jo ikke sĂ„ meget endnu, men det kunne han jo ikke vide. "Ska' vi gĂ„ i vandet?", spurgte Luigi. "Nej, sgu' ikke sĂ„ lĂŠnge jeg har det jern at bĂŠre rundt pĂ„", svarede Nicolai. "Det er jeg sgu for genert til. Kan vi ikke lige vente et par minutter, sĂ„ er det nok gĂ„et over." "Tror du det", svarede Luigi og grinede. "Sgu da ikke hvis du bliver ved med at vĂŠre sĂ„ liderlig, og ikke kan lade mig ligge i fred. Du tĂŠnker jo ikke pĂ„ andet end at blive bollet af mig. Er det ikke rigtigt?" "Jo, faktisk", svarede Nicolai. "Jeg lĂ„ lige og tĂŠnkte pĂ„ det, da du lĂ„ der pĂ„ ryggen. Det ville nu vĂŠre en dejlig ting." De lĂ„ nu begge pĂ„ ryggen og lod solen bage ned pĂ„ deres solhungrende kroppe. Nicolai tĂŠnkte stadig pĂ„ den dejlige pik der lĂ„ lige ved siden af ham, og sĂ„ lĂŠnge han tĂŠnkte pĂ„ den, sĂ„ ville begejstringen nok ikke forsvinde fra ham selv. "NĂ„, pyt.", Nicolai puffede til Luigi. Lad os komme ned i det kolde vand. Det kan vĂŠre det hjĂŠlper". De lĂžb af sted. Henover stranden, og ned til vandet. Begge med strittende pikke, og det varede da heller ikke lĂŠnge, fĂžr der blev piftet, og hujet fra enkelte af de omkringliggende badegĂŠster. "Ja, kom sĂ„", lĂžd det. "Ud i vandet og blive kĂžlet af, det er vist hvad I trĂŠnger til" Nicolai var frygtelig flov, og kunne slet ikke tĂŠnke pĂ„, hvordan han nu skulle kunne komme op af vandet igen, og gĂ„ forbi de samme mennesker. NĂ„, nu var de i hvert fald ude i vandet, og det var bare pragtfuldt. De svĂžmmede lidt omkring. Luigi var jo noget af en delfin i vandet. Han dykkede og sprang af sted, som om han var fĂždt i dette element. Pludselig kunne Nicolai mĂŠrke, at pikken forsvandt ind i munden pĂ„ Luigi, som befandt sig under vandet. Han kunne mĂŠrke hvordan tungen spillede om pikhovedet, og hvordan Luigi kĂŠlede for de kolde nosser, som nu var krympet til en lille fast klump. Det var dej-ligt, og han fik da heller ikke mindre lyst til at gĂžre en ekstra indsats for at denne strandtur skulle blive til mere end en almindelig badetur. Luigi slap lige taget, og trak vejret pĂ„ ny, inden han atter dykkede og fortsatte sin mission under vandet. Han kĂžrte pikken ind og ud, og Nicolai kunne mĂŠrke, at han var ret ivrig. Han kunne ogsĂ„ mĂŠrke, hvordan Luigi for-sĂžgte at fĂ„ et par fingre ind mellem ballerne og videre ind i Nicolais rĂžvhul. Nu havde han taget hĂŠnderne til hjĂŠlpe, og masserede ivrigt Nicolais pik, sĂ„ han kunne mĂŠrke, at hvis ikke han snart stoppede, sĂ„ ville han snart sprede millioner af sĂŠdceller i det salte vand. SĂ„ sprang Luigi op ad vandet, og grinede over hele hovedet. "Jeg er simpelthen bare smadder hamrende liderlig. Jeg siger dig, at din krop og dit vĂŠsen gĂžr mig sĂ„ uhĂŠmmet liderlig, at jeg nĂŠsten ikke kan vĂŠre til. Hvad siger du til lidt bade-lir? Skal jeg ikke bolle dig herude i vandet? Eller vil du have en tur op i den italienske elskovskanal?". Luigi var ikke bleg for at gĂžre en indsats for, at badningen blev til andet end blot en almindelig svĂžmmetur. Nicolai svĂžmmede hen til Luigi, og Luigi lod ham komme til. Nicolai tog fĂžrst fat om Luigi's pik. Den var da mindst lige sĂ„ stiv som hans egen, og klar - rigtig klar, ingen tvivl om det. Vandet var ikke dybere, end at pikken netop stod op over vandet nĂ„r Luigi rejste sig. Han stillede sig med ryggen mod stranden, og snart var Nicolai i gang med at give Luigi en omgang, som han selv drĂžmte om. Han havde det meste af pikken inde i munden, og holdt godt fast med hĂ„nden omkring nosserne. Luigi stod faktisk og stĂžnnede, som om han allerede var ved at komme. "Er du ved at komme", spurgte Nicolai forsigtigt. Det skulle da nĂždigt vĂŠre tilfĂŠldet, for han ville da hellere vente til de kom op pĂ„ tĂŠppet. "Ja, det er sgu helt pragtfuldt, lad mig nu bare fĂ„ aflĂžb, jeg trĂŠnger af helvede til. Bare rolig jeg kan mere end Ă©n gang, sĂ„ du skal nok fĂ„ din lyst styret." SĂ„ tog Nicolai atter fat om Luigi's store velvoksne pik. Det var dejligt at holde sĂ„dan en rigtig mandepik i hĂ„nden, og mĂŠrke hvordan blodet pumpede op til pikhovedet. Nicolai kunne mĂŠrke, at Luigi ville mere end det, og han gned forsigtigt, og alligevel med en vis rytme, indtil han kunne mĂŠrke at de fĂžrste kramper begyndte at melde sig. SĂ„ gned han lidt hurtigere, og inden lĂŠnge vĂŠltede spermen ned over Nicolais ansigt, og op i hĂ„ret. Luigi stod som en flitsbue, og var lige ved at gĂ„ til af velvĂŠre. "Er du svedt mand, hvor var det bare skĂžnt. Jeg siger dig, det er bare mindst 3 timer siden jeg har fĂ„et sĂ„dan en udlĂžsning", udbrĂžd Luigi, og vĂŠltede sig derefter om i bĂžlgerne og grinede hĂžjlydt. "NĂ„, pyt", kommenterede Luigi. "Vi mĂ„ klare dig pĂ„ en anden mĂ„de. Skal vi gĂ„ op igen, og lĂŠgge os lidt i solen, eller er du til mere svĂžmning?" "Jeg tror lige jeg tager et par ture hen langs kysten", svarede Nicolai. "Jeg tror jeg trĂŠnger til lidt motion". "NĂ„.", svarede Luigi. "Kom med mig, sĂ„ skal jeg nok sĂžrge for, at du fĂ„r den motion, du har behov for. Nicolai svĂžmmede lidt hen langs kysten mens Luigi gik op af vandet, og videre op til tĂŠppet. Nicolai tĂŠnkte, alt imens han svĂžmmede. Hvor er livet foranderligt, og hvor er livet dog skĂžnt med alle dets muligheder. Hvis blot man lader sig fĂžre igennem det, uden alt for mange begrĂŠnsninger. Et liv som bĂžsse kan vĂŠre meget besvĂŠrligt og for mange mennesker fyldt med problemer og uoverskuelige konsekvenser. Men det kan altsĂ„ ogsĂ„ vĂŠre helt pragtfuldt og fyldt med masser af spĂŠndende muligheder og oplevelser. Hvis blot man giver sig selv lov, og ikke begrĂŠnser sig af de mange normer, fordomme og isĂŠr en normsat moral, der ofte styrer alt for meget. Hvis nu man lod sig selv opleve mere end man selv kunne forestille sig, og man prĂžvede sig selv af i forskellige situationer, sĂ„ ville meget mĂ„ske se anderledes ud i denne verden. Vi er nok for tilbĂžjelige til at lĂ„se os fast i forhold, der meget let kommer til at begrĂŠnse os i vores naturlige mĂ„de at leve og vĂŠre sammen pĂ„. Hvorfor skulle man ikke bare slĂ„ sig lĂžs, og prĂžve de ting man lĂŠnge har drĂžmt om, og som man mĂ„ske senere vil fortryde, hvis man ikke fĂ„r afprĂžvet. Nogle mennesker er bedre til at give slip pĂ„ de faste normer og den dagligdag der holder os for fast, sĂ„ledes at vores liv bliver ensrettet og uden den farverige variation, som verden omkring er villige til at dele med os. Hvorfor ikke tage til udlandet og opleve lidt fremmede kulturer. Hvorfor skal alting vĂŠre som alle andre forventer at den skal vĂŠre. I virkeligheden er de fleste mennesker faktisk lidt misundelige, nĂ„r de hĂžrer hvorledes enkelte personer er i stand til at opleve og isĂŠr leve livet pĂ„ en helt anderledes og mĂ„ske utraditionel mĂ„de. Hvorfor ikke starte allerede nu, nu hvor sommerferien er startet. Hvorfor ikke pakke rygsĂŠkken, og drage af sted uden et fast mĂ„l, men blot lade tilfĂŠldigheden rĂ„de. Hvorfor ikke bare tage af sted, mĂ„ske helt uden penge og se hvordan man ville kunne klare tilvĂŠrelsen ligesom millioner af andre mennesker verden over. Nej, mĂ„ske ikke helt uden penge - det er mĂ„ske alligevel lidt for utrygt, men man behĂžver jo ikke ligefrem at slĂŠbe tusindvis af kroner med. Nicolai opdagede pludselig, at han var kommet ret langt hen langs kysten. Han havde bare svĂžmmet uden at tĂŠnke pĂ„ hvor langt han var kommet. Han vendte sig om, og kunne kun lige skimte stedet hvor Luigi og han havde lagt sig. Han kunne se bĂ„den der lĂ„ pĂ„ stranden, og nu kunne han ogsĂ„ se, at Luigi stod og talte med en mand. Nicolai begyndte at svĂžmme tilbage. Tankerne om at rejse havde fĂ„et ham helt vĂŠk fra virkeligheden, men pĂ„ en behagelig mĂ„de. Hvorfor ikke tage af sted. Jeg tror sgu jeg gĂžr det, tĂŠnkte Nicolai. Der er jo to mĂ„neder er studiestart. Hvorfor ikke fĂ„ en fed oplevelse, og komme helt vĂŠk fra alt og alle - eller i hvert fald dem han oftest omgav sig med. Hvad mon Peter ville sige? Hvad ville hans mor og far sige? Mon ikke de forventede, at han skulle tjene penge til nĂŠste Ă„rs studier, men hvem skulle bestemme hvad han skulle foretage sig - det var der kun Ă©n der skulle og det var ham selv. Jeg gĂžr det, tĂŠnkte Nico-lai. Jeg gĂžr det sgu. Ved Gud, jeg tror jeg pakker i aften, og drager af sted. Hvorfor skal alting vĂŠre sĂ„ velovervejet? Nicolai var helt glad ved denne beslutning, og det at han nu vidste hvad han ville bruge de nĂŠste par mĂ„neder til. Han lagde an til en spurt det sidste stykke vej tilbage. Den fik hele armen, en god gang brystcrawl over den sidste par hundrede meter. Da han kom op til Luigi, lĂ„ han stadig der som den mest skĂžnne og rigtig chokoladebrune fyr. Han lĂ„ pĂ„ ryggen med halvdelen af kroppen ude i sandet. Det var mest 30 grader, og sommeren havde rigtig fĂ„et fat. Nu var det bare om at nyde det. NĂ„, nej. Nu ville Nicolai jo rejse, sĂ„ var sommeren egentlig lidt lige meget. Han lagde sig ved siden af Luigi, og det var ligesom om Nicolai kunne fornemme duften af Luigi. En duft af renhed og en duft der kunne fĂ„ hormonerne i gang i kroppen. "Det var en lĂŠngere svĂžmmetur du der fik", kommenterede Luigi. "Er det ikke rart at kunne trĂŠne i det fri. Der er virkelig plads, og man skal ikke ligge og vende for hver 25 meter, som nede i svĂžmmehallen. Jeg talte ellers med vores beundrer nede fra stranden. Han var lidt imponeret over vores udstyr." "Hvad mener du? Nej, det er ikke rigtigt", Nicolai kom i tanke om de strittende pikke, da de lĂžb ned i vandet. "Kommenterede han virkelig dem. Hvad sagde han?" "NĂ„h, ikke andet end at hvis vi blev trĂŠtte af hinandens selskab, sĂ„ ville han da gerne vĂŠre med til at kvikke os op, og give os lidt inspiration. Det var sĂ„mĂŠnd det hele. Og sĂ„ stod han faktisk her og gned lidt rigeligt, sĂ„ jeg blev helt underlig tilpas. Du ved, nĂ„r man nu ikke har lyst til at vĂŠre sammen med ham, sĂ„ er det jo ikke ligefrem det man har mest lyst til at vĂŠre vidne til." "Hvad skal det sige? Stod han bare og kĂžrte den af, mens i snakkede sammen? Nej, nu mĂ„ du altsĂ„..." "Ja, sĂ„mĂŠnd. Men det er jo ikke sĂ„ usĂŠdvanligt her pĂ„ disse egne. Han hĂ„bede vel pĂ„, at jeg blev tilstrĂŠkkelig liderlig til, at hjĂŠlpe ham med det sidste." "Men alligevel. Aj, hvor ulĂŠkkert", udbrĂžd Nicolai. "Det er altsĂ„ bare for meget." Nu havde de begge vendt sig om pĂ„ maven, og lĂ„ og kiggede ud over stranden og vandet. For Ăžvrigt en ganske dejlig udsigt. Ikke kun fordi naturen var smuk, men den var ogsĂ„ vel besĂžgt af adskillige ret sĂ„ smukke mĂŠnd - der ganske givet godt selv var vidende om, at de sĂ„ ret godt ud. "Jeg har tĂŠnkt mig at rejse", rĂžg det pludselig ud af Nicolai. "Jeg tror jeg vil ud og opleve lidt af denne pragtfulde verden. Og hvorfor ikke gĂžre det nu, hvor man har tid og mĂ„ske ogsĂ„ bedre rĂ„d end nĂ„r man fĂžrst er godt og grundigt etableret med hus, bil og mĂ„ske en krĂŠvende mand - i flere henseender." "Hvad mener du? Vil du bare rejse, uden at vide hvorhen?" "Ja", svarede Nicolai. "Hvorfor ikke. Jeg pakker i aften, og tager af sted i morgen. Og sĂ„ regner jeg med at vĂŠre vĂŠk i de nĂŠste par mĂ„neder. Hvad siger du til det?" "Det lyder sgu ret godt. Bare det var mig. Bare jeg ogsĂ„ kunne gĂžre det, men jeg mĂ„ jo nok lige klappe hesten lidt, og se og fĂ„ tjent lidt penge fĂžrst." SĂ„ blev der atter stille. De lĂ„ begge og kiggede ud over stranden, uden at sige noget eller kommentere Nicolais planer. "Hvad tror du Peter siger til det?", kom det fra Luigi. "Tror du ikke han bliver ked af det? Eller er det helt forbi imellem jer to?" "Det ved jeg ikke rigtig, men jeg kan jo ikke lade ham styre hele mit liv, og han har da ogsĂ„ selv ind imellem brug for at se lidt andet end de hjemlige vĂŠgge. Han har vĂŠret pĂ„ studierejse til Polen og Tyskland - ogsĂ„ i flere uger, ja, endda den ene gang i en hel mĂ„ned. SĂ„ hvorfor skulle jeg ikke ogsĂ„ kunne gĂžre det?" "Joh, det er da ogsĂ„ rigtigt. Hvor vil du hen? Hvis du vil til Italien, sĂ„ kender jeg en masse hvor du kan bo gratis, og som gerne vil vise dig en masse ting. Vennerne er godt spredt i bĂ„de nord og syd, og de vil helt sikkert hjĂŠlpe dig til at fĂ„ en kanon oplevelse". "Det lyder da helt fint", sagde Nicolai. "Hvis du har nogle adresser, sĂ„ vil jeg gerne lĂ„ne dem. Er det tidligere bollevenner, eller hvem er det du kender der nede i Italien?", rĂžg det ud af Nicolai. Luigi kastede sig over Nicolai, og gennem kildede ham, idet han nĂŠsten rĂ„bte ind i Ăžrerne pĂ„ ham, at det kunne han nok lide at vide, men at det ville han alt sammen finde ud af, nĂ„r han opsĂžgte dem - hvis han da ellers turde. SĂ„ grinede han lumsk, og med et af de sĂŠdvan-lige glimt i Ăžjnene. Nicolai kunne straks mĂŠrke, at Luigi's pik ikke var helt slap. Den lĂ„ op ad Nicolais lĂ„r, og han kunne ogsĂ„ fornemme at Luigi's Ă„ndedrĂŠt var lidt hurtigere end normalt. Nicolai tog forsigtigt omkring Luigi's pik. Deres Ăžjne mĂždtes, og tankerne var de samme. Ingen tvivl om det. Luigi's pik var helt stiv, og Nicolais var ogsĂ„ godt oppe pĂ„ mĂŠrkerne. Luigi gled forsigtigt ned langs Nicolais mave og tog hans pik i munden. Han slikkede lige sĂ„ blidt og forsigtigt. Han trak forhuden helt tilbage, og masserede blidt Nicolais blĂžde nosser. Tungen kĂžrte omkring pikhovedet, og imens gned han forsigtigt pĂ„ hele pikken. SĂ„ tog han fat omkring nosserne, og begyndte at slikke dem. Han tog det meste at pungen ind i munden, og kildede forsigtigt Nicolai omkring pikken og ned mellem benene. Nicolai lĂ„ nu blot pĂ„ ryggen og nĂžd det i fulde drag. Luigi vĂŠdede et par fingre, og de fandt hurtigt vej op i Nicolais dejlige elskovshul. Den tredje finger gled ogsĂ„ hurtigt pĂ„ plads, og Luigi kunne godt fornemme, at der var givet frit lejde, hvis han ellers havde lyst til at gennembolle Nicolai. Og det havde han. Han lagde sig tĂŠt ind til Nicolai, og gjorde sig klar. Han smurte hurtigt noget glidecreme pĂ„ pikken, og lidt pĂ„ Nicolai, inden han lagde sig ind til ham, og gled ligesĂ„ fint op i Nicolai. Nicolai gav sig lidt, mĂ„ske nok mest af velvĂŠre. Luigi kyssede Nicolai pĂ„ skulderen, hal-sen og videre op til munden, hvor det endte i et rigtig dejligt og sĂŠrdeles vĂ„dt kys. Deres tunger legede let og ivrigt med hinanden, og alt imens kĂžrte Luigi forsigtigt men med en fast rytme frem og tilbage. Det var som at det hele skulle eksplodere inden der var gĂ„et ret lang tid. Solen skinnede stadig ned fra den skyfri himmel, og sveden haglede af de to elskende. Luigi rejste sig lidt op, sĂ„ han ogsĂ„ kunne nĂ„ Nicolais dejlige pik, der dog ikke var ligesĂ„ stiv som hans egen. Han tog forsigtigt omkring den, og gned lidt frem og tilbage med forhuden. SĂ„ satte han sit eget tempo op, og Luigi begyndte at stĂžnne lidt. Nicolai fornemmede, at der ikke ville gĂ„ lang tid, inden Luigi ankom med en ladning dej-lig varm sperm langt oppe i Nicolai. Luigi's energi voksede. Hans pik kĂžrte nĂŠsten helt ud, og skĂžd sĂ„ atter helt i bund pĂ„ Nicolai, og efter et ganske kort Ăžjeblik kunne Nicolai mĂŠr-ke hvordan den varme sperm pumpede ud af Luigi og videre op i Nicolai. Luigi pumpede videre, indtil han helt udmattet lagde sig ned over Nicolai. En helt pragtfuld fornemmelse, ikke mindst nu hvor deres to kroppe lĂ„ helt afslappet oven pĂ„ hinanden. Efter et Ăžjeblik trak Luigi sig ud af Nicolai, og lagde sig pĂ„ ryggen i solen, men armene over hovedet. Nicolai kunne ikke lade vĂŠre med at betragte ham, idet han lĂ„ og studerede hele Luigi's velskabte mandekrop, hvor der ikke var et gram fedt for meget. Musklerne var placeret de rigtige steder, og en overkrop der ville gĂžre enhver misundelig. For ikke at tale om underkroppen, som jo var noget helt sĂŠrligt. Ikke kun pikken og de velformede nosser, men ogsĂ„ Luigi's ben vel velproportioneret og muskulĂžse. Han var altsĂ„ bare flot. Og sĂ„ var han ogsĂ„ en fantastisk elsker, det havde han atter engang bevist. Luigi lagde sig nu om pĂ„ maven, med armene ind under panden, og han Ă„ndede let og afslappet. "Hvad siger du sĂ„? Var det noget du kunne bruge? Tag nu lige og husk pĂ„ hvad du gĂ„r glip af, nĂ„r du rejser", grinede Luigi. Var det ikke noget med en rejsekammerat, eller vil du helst rejse alene?" "Hvis du vil med, kan du da bare det", kom det fra Nicolai. "Det kunne da vĂŠre enormt hyggeligt, og sĂ„ kan du jo vise mig dit fĂždeland. Fed idĂ©." "Jeg tror sgu jeg gĂžr det". Luigi satte sig igen op pĂ„ tĂŠppet og kiggede ud over vandet. "Hvorfor skulle jeg ikke gĂžre det, og isĂŠr nĂ„r jeg kan rejse sammen med dig - det borger jo lidt for kvaliteten", og sĂ„ grinede han atter og tog ud efter Nicolais pik. "Er der slet ikke noget at komme efter, bare fordi jeg har fĂ„et noget, sĂ„ skal du da ogsĂ„ have lidt, ik'?" Nicolai tog fat om livet pĂ„ Luigi, og han vĂŠltede hurtigt omkring. Nu lĂ„ de atter og rode-de, og pludselig sad Nicolai ovenpĂ„ Luigi. "Hvad siger du sĂ„? Skal jeg gĂžre cykelpumpen klar - jeg har simpelthen bare sĂ„dan en lyst til dig lige nu, og det har jeg faktisk haft siden vi var i vandet." Luigi lagde sig atter pĂ„ maven, og Nicolai spredte hans ben, sĂ„ han ved at sprede ballerne kunne slippe Luigi omkring rĂžvhullet. Han smagte lidt salt. Det var sved. Nicolai kunne mĂŠrke, at Luigi slappede helt af, og tungen kunne bevĂŠge sig lidt ind i hullet. Nu stod pikken atter pĂ„ Nicolai. Lige ud i luften, og parat til det helt store bollegilde. Og lige foran ham lĂ„ den skĂžnneste italienske bĂžsse, som var mindst lige sĂ„ klar til at modtage en ivrig dansker. Nicolai smurte ogsĂ„ lidt creme pĂ„, og gled straks ind i Luigi. Det gik nemt, og han var helt i bund. Nicolai lagde sig hen over Luigi, og hviskede ind i Ăžret. "Hvad siger du til, at vi tager af sted i morgen. Vi tager med toget, og sĂ„ ligger vi og boller hele vejen ned igennem Tyskland.", og sĂ„ grinede han men han bed Luigi i Ăžret og vendte tilbage til elskovslegen. Nicolai kunne mĂŠrke hvordan Luigi spillede med. Han kunne mĂŠrke hvordan han brugte sit underliv pĂ„ en mĂ„de, der gjorde nydelsen endnu stĂžrre for Nicolai. Nicolai stĂžttede hĂŠnderne ved siden af Luigi's brystkasse, alt imens han stĂždte kraftigt op i Luigi. Pikken blev trukket nĂŠsten helt ud, og derefter atter skudt helt i bund. Nicolai lagde sig atter hen-over Luigi. De smilede til hinanden hvorefter deres lĂŠber mĂždtes til et dejligt kys. "Jeg tror ikke jeg kan holde det her ud ret lĂŠnge", rĂžg det ud af Nicolai, og i det samme kunne han mĂŠrke hvordan underlivet trak sig sammen, og han fik nĂŠsten krampe inden han leverede en ordentlig ladning sperm op i Luigi's varme og velindrettede rĂžv. Nicolai forsĂžgte at stĂžde et par ekstra gange for at fĂ„ det hele med, og det fik han ogsĂ„ inden han mĂ„tte opgive og overgive sig til afspĂŠnding ovenpĂ„ Luigi. "Åh, hvor var det dog lĂŠkket og ikke mindst tiltrĂŠngt", kom det fra Nicolai. "Er du klar over, at jeg nĂŠsten ikke kunne fĂ„ vejret til sidst af bar ophidselse. Det har jeg aldrig prĂžvet fĂžr." Efter at Nicolai var kommet til sig selv, lĂ„ de begge helt afslappede pĂ„ ryggen, uden at sige ret meget til hinanden. Nicolai vĂ„gnede med et sĂŠt, idet Luigi slikkede ham lidt pĂ„ maven - lige omkring navlen. "Er det ikke en dejlig mĂ„de at blive vĂŠkket pĂ„? Du ligger og snorker, og det passer sig ikke ligefrem her pĂ„ stranden. Skal vi ikke hellere tage en tur i vandet, inden vi vender nĂŠsen hjemad, og fĂ„r pakket til vores tur." "Det kan vi godt", svarede Nicolai. Hvorefter de begge lĂžb ned over stranden og ud i det klare og friske vand.