Ron og perkerdrengene
Kap. 8 Over bukken, del 1
Personer: Ron, Hassan, Mehmed, M’hamed, Achmed, senere Sa’ad, Osman, Kim – og lĂŠrer Jensen
Efter en idrĂŠtstime holder 4 perkere Ron tilbage. Ron sĂŠtter sig til modvĂŠrge.
Nej, jeg vil ikke mere, nu mÄ det holde op.
Hvem mon spurgte om din mening? NÄr vi nu har lyst til at skyde et par ladninger af, og vi sÄ har dig lige ved hÄnden. Kommer du frivilligt, eller ..
De tager ham i armene og hiver bukserne af ham, men Ron fortsĂŠtter med at gĂžre modstand.
Vi lÊgger ham over bukken, sÄ er han nemmere at holde fast, foreslÄr Achmed, og de to der har fat i armene trÊkker ham ind i redskabsrummet, hvor de to andre fÄr slÊbt bukken frem.
Ron fortsĂŠtter med at gĂžre modstand.
Hvis du ikke holder op med det der, siger M’hamed, sĂ„ ringer vi efter Sa’ad.
Ja, gĂžr bare det, nĂ„r I ikke kan klare jer selv, I tror da ikke, jeg er bange for Sa’ad?
NÊh, det kan godt vÊre, at du ikke er bange for ham, griner Hassan, men mÄske dit rÞvhul lÊnges efter hans store pik, du kunne jo ikke fÄ nok af den den anden aften i skurvognen.
Hvad vrĂžvler du om? siger Ron.
VrÞvler, siger du, det er da kun fordi du har en dÄrlig hukommelse, eller fordi du ikke har set videoen, men nu ringer jeg altsÄ.
Mens han ringer fĂ„r Mehmed og M’hamed trukket Ron hen over bukken, og Achmed, som har trukket sin pik frem, stiller sig bag ved ham.
Spred sÄ de ben, for fanden, siger Achmed, og skubber til Rons ben, men Ron kÊmper stadig imod og presser benene sammen.
Det var fandens, skal du virkelig have det den hÄrde vej, siger Achmed og giver Ron et kraftigt slag pÄ begge baller, sÄ Ron glemmer at presse sammen, og Achmed udnytter blottelsen til i et stÞd at presse sin pik ind i det hul, som netop er placeret i den rette hÞjde.
Aaaaavvv, for fanden mand, stoppp, det gĂžr ondt! Hyler Ron.
Ja vel gÞr det ondt, det er du selv ude om, du kunne jo bare have lukket op frivilligt, og sÄ havde jeg mÄske ogsÄ brugt noget smÞrelse. Snerrer Achmed, som straks begynder at pule af alle krÊfter.
Mens det foregĂ„r, lukker Hassan Sa’ad ind, og han er ikke alene. Han har yderligere to noget ĂŠldre fyre med, vel sĂ„dan i tyverne. Den ene med indvandrebaggrund den anden ren dansker.
Hej. NĂ„, det er dig, der hedder Ron, jeg har hĂžrt, at der er problemer med dig, siger danskeren, som det senere viser sig hedder Kim.
Det passer ikke, rĂ„ber Ron, der har set de to andre, som kom ind sammen med Sa’ad, jeg gĂžr alt det, de siger, men det kan ikke vĂŠre meningen …
Der er ingen, der spĂžrger om din mening, bed Sa’ad ham af. Det er du altsĂ„ ikke blevet rigtig klar over. Jeg har taget et par af mine venner med, de skulle vĂŠre gode til at lĂžse det lille problem, ikke?
Det kan du bare regne med, griner Kim, nÄr vi er fÊrdige med ham, garanterer jeg, at der ikke bliver flere problemer, ikke sandt Osman?
Det kan du bande pÄ, grinede ham den mÞrke, som altsÄ hed Osman.
Nej, Sa’ad, rĂ„ber Ron, det kan du ikke gĂžre, det hĂžrer ikke med til aftalen, og han river sig lĂžs og lĂžber ud i omklĂŠdningsrummet.
Hej, hvor tror du, du skal hen? Grib ham, rĂ„ber Sa’ad, og tre af perkerdrengene griber Ron og holder ham fast.
NÄ, du troede, du sÄdan bare kunne rende vÊk, grinede ham danskeren. FÄ ham lige her hen.
Da de har bakset den kĂŠmpende Ron hen til Kim, griber han fast om begge Rons brystvorte, trĂŠkker til og vrider dem.
AAAvvvv! skriger Ron.
NÄ, skal du sÄ nogen steder? spÞrger Kim, og trÊkker lidt hÄrdere.
Aaavvv, nej, stop, stop, jeg skal nok blive, skriger Ron.
Se, se, det var bedre, griner Kim, du skal nok lĂŠre det, og han slipper vorterne, der springer tilbage, rĂžde og opsvulmede, men samtidig fuldt erigerede.
SÄ gÄr du pÊnt hen til Osman, siger Kim.
TÄrerne lÞber ned over Rons kinder, og han tager sig til de Þmme vorter, kigger sig lidt omkring, men ser ikke anden mulighed end at gÄ de fÄ skridt hen til ham, de kalder Osman.
Kom bare lidt nĂŠrmere, jeg bider ikke, siger Osman, men idet Ron rykker et lille skridt nĂŠrmere griber han om Rons nosser, trĂŠkker i dem og giver dem et fast klem.
Igen skriger Ron, og da Osman lĂžsner taget noget, stammer Ron, du lovede, at …
Jeg sagde bare, at jeg ikke bider, og har jeg gjort det? grinede Osman.
Hvad er det sÄ, du skal huske, spÞrger han og trÊkker igen i nosserne, sÄ Ron kommer helt op pÄ tÄ.
AAAvvv! at jeg ikke mÄ lÞbe, stÞnner Ron.
Rigtigt, og hvad mere?
Hvad mere? hvad mere? Hvad vil han nu have mig til at sige, tÊnker Ron, men kan ikke komme pÄ, hvad Osman vil hÞre.
Vi prÞver lige en gang til, du skal nok fÄ det lÊrt, griner Osman, trÊkker igen og klemmer samtidig hÄrdere end fÞr.
AAAvvv! Hvad mener du? skriger Ron.
PrÞv at tÊnke pÄ, hvorfor vi er her, siger Osman, og giver endnu et klem.
AvvvÄhhhh, stÞnner Ron, som nu er med pÄ, hvad det er, Osman vil have ham til at sige.
Jeg skal nok gÞre, som de siger! rÄber han.
Se, se, det var meget bedre, du kan jo godt, nÄr du tÊnker dig om. Hvad med om du sagde: Jeg skal nok vÊre en artig lille dreng og gÞre som de siger uden vrÞvl. Og for at understrege sine ord, klemmer han endnu engang, sÄ tÄrerne springer ud af Rons Þjne.
Jeg skal nok vĂŠre en artig dreng og gĂžre som de siger uden vrĂžvl, stĂžnner han.
Det var der ingen, der kunne hÞre, hÞjere, meget hÞjere, og sÄ glemte du et vigtigt lille ord.
Jeg skal nok vÊre en artig lille dreng og straks gÞre som de siger uden vrÞvl, nÊrmest rÄbte Ron for at slippe for endnu en gang nosserknuseklem.
SÄ lÊgger du dig igen pÄ bukken, kommanderede Kim.
Ron skulle ikke risikere endnu en gang vorte eller nosser-tortur, sÄ han gik hen og lagde sig i samme stilling som fÞr over bukken.
Tag lige de reb der ovre, sagde Kim, og pegede pÄ sjippetovene. Vi mÄ hellere lige sikre os, at han ligger godt og roligt.
Inden Ron kunne nÄ at gÞre vrÞvl, var fire mand i gang med at binde enten et ben eller en arm til bukkens fire ben. Han lÄ med maven ind over lÊderet, benene sÄ meget spredt, at man kunne se ikke bare hans lyserÞde hul mellem balderne, men ogsÄ hans pik som var presset ind mod siden af bukken og nosserne, som lÄ hen over den og presset godt bagud.
De finder 2 bordtennisbatter, og to af drengene begynder at bearbejde hver sin af Rons rĂžvballer.
Pludselig dukker Jensen frem, han har stÄet i skjul bagest i redskabsrummet.
Holdt! stop! Hold straks op med det!
Hvem fanden er det? udbryder Kim, og hvor kom det spĂžgelse fra?
Det er sgu vores lĂŠrer, lĂŠrer Jensen, siger M’hamed og han kom vist nok inde fra redskabsrummet.
Fra redskabsrummet, rÄber Kim, hvad fanden laver du i redskabsrummet? Har du stÄet der inde hele tiden?
Kommer ikke jer ved, siger Jensen, idet han prĂžver at lave sin stemme fast og bestemt, men uden det store held. Og nu skal I forsvinde herfra i en fart.
NĂ„ sĂ„ det tror du? Du kunne nok tĂŠnke dig at blive alene med den bĂžsserĂžv, hva’? Du er mĂ„ske slev bĂžsse, eller hvorfor mon du ventede sĂ„ lĂŠnge der inde? Har du stĂ„et med en stiverik og spillet den af?
Tag ham lige i den anden arm, Osman, og kom sÄ med nogle flere af de reb, kommanderer han til de andre. Vi binder ham lige fast til de her ribber, og sÄ snakker vi lidt med ham.
I lÞbet af et Þjeblik har de hevet jakken af Jensen og bundet hans arme fast til ribberne. Bukserne har de trukket af ham og derefter ogsÄ bundet hans spredte ben fast.
NĂ„, nĂ„, det er sĂ„ Jensen, lĂŠrer Jensen, mĂ„ske? Griner Kim. Og du gĂ„r sĂ„dan og spionerer, og sĂ„ var du heldig i dag, hva’, du fik nok set noget, der kunne fĂ„ gang i den her, siger han og tjatter til Jensens pik. Hov, hvad er den af? Hvad var mon det, siger han og kigger pĂ„ sin hĂ„nd. Jeg tror sĂžrme, det er sperm! Hvad siger du Jensen, siger han og holder hĂ„nden med den vĂ„de plet op mod Jensens ansigt. Er det ikke sperm? Du ved da, hvad sperm er, ikke? Siger han, da Jensen ikke svarer.
Jo, det gĂžr han sikkert, griner Hassan, han har os til seksualundervisning.
Hmm, sige Osman og tjatter igen til Jensens Êdlere dele, pikken er ikke noget at prale af, men de her klunker, siger han idet han samtidig griber fat omkring dem, de her klunker er ikke sÄ ringe. De kan nok fremstille en hel del sperm, ikke Jensen? Og sÄ klemmer han om dem, sÄ Jensen Þmmer sig hÞjlydt. Jo, jo, der er liv i dem, men jeg synes nu, det kunne se bedre ud, hvis de hang lidt lavere, hva Jensen? Mon ikke vi skulle arbejde lidt pÄ den sag, og sÄ kan det godt vÊre, du inden ret lÊnge ville Þnske, at de ikke havde vÊret stÞrre end Êrter.
Han begynder at trÊkke bÄde ned og udad i nosserposen, og snart har han kuglerne sÄ langt nede, at han kan klemmer hele hÄnden sammen oven over dem, sÄ huden er spÊndt helt ud over kuglerne og ganske tynd og blank.
Hmm, hvad skal vi nu, siger han og kigger sig omkring, jo, vi kan bruge det her, det er alligevel alt for grimt, og sÄ hiver han Jensens slips af. Det binder han sÄ stramt om posen helt oppe ved roden og mens han snÞrer det omkring omgang efter omgang, bliver klunkerne igen presset ud i det yderste af posen.
Avv, Ähh, nu mÄ du stoppe, Avv, ikke mere, stÞnner Jensen,
Osman giver det lige en omgang til og binder sÄ en knude.
Se sÄ, det var sÄ langt, sÄ skal vi bare have fat i et eller andet tungt, vi kan binde i.
Nej! Nej! rÄber Jensen, ikke det, ikke mere, de er lige ved at sprÊnges, du ÞdelÊgger mig!
Skal du da bruge dem til noget sĂŠrligt, griner Kim, skulle de ryge, behĂžver din kone ikke bruge p-piller.
Han er slet ikke gift, kan Hassan fortĂŠlle, jeg tror snarere, at han er bĂžsse.
Ja, sÄ behÞver han dem da slet ikke, griner Kim, og det kan vÊre, at han ogsÄ snart vil Þnske, at han ikke havde nogen, kender jeg Osman ret.
I det samme komme Osman med en af hÄndvÊgtene.
NÄ, Jensen, griner han og holder hÄndvÊgten op foran Jensens ansigt. Mon ikke sÄdan en kan bruges?
Nej, nej, ikke det, ikke den, jeg kan ikke klare mere. Vil du ikke nok lade vĂŠre.
Ikke sÄ meget flÊberi Jensen, nu skal du bare se, det gÄr nok, griner han og hiver et stykke snor op af lommen. Binder det fast til enden af slipset og den anden ende trÊkker han om hÄndtaget pÄ vÊgten, som han har lagt pÄ gulvet. Han trÊkker i snoren, sÄ det hiver i nosserne, Jensen skriger, og den ene ende af vÊgten lÞfter sig lidt fra gulvet.
Nu mÄ du nok hellere stoppe, bryder Kim ind, og Osman binder snoren fast i den stilling.
Se sÄ, griner Osman, retter sig op og gÄr et skridt tilbage, sÄ er vi klar til at snakke sammen. Giv mig lige det bÊlte, siger han og peger pÄ Jensens bukser, og se sÄ med det samme efter i underbukserne, om det ikke skulle vÊre rigtigt, at ham her har spermet i dem.
Og det var det!
SÄ begynder torturen af Jensens nosser. Osman sender snert efter snert med bÊltet mod Jensens nosser, mens de fÄr ham til at sige alt, hvad de kan finde pÄ. At han er bÞsse, at han belurer drengene, hvor han kan komme til det, at han har hemmelige drÞmme om at dyrke sex med dem, at han lÊnge har Þnsket at blive voldtaget af en flok perkerdrenge, at det helst skulle vÊre drengene fra hans klasse, at han godt ved, at de udnytter Ron ovre pÄ toilettet, at han somme tider spiller pik derovre, mens han ser pÄ tegningerne og helst nÄr der er friske spermpletter osv. osv.
De ruller bukken med Ron pĂ„ hen foran Jensen ved ribberne og fortsĂŠtter med at bearbejde hans baller med battene. SĂ„ tager Sa’ad Jensens lĂŠderbĂŠlte og giver Ron et par slag.
Lad lige mig lÄne det bÊlte, siger Osman, jeg skal lige prÞve noget, som jeg tror, han vil synes om. SÄ stiller han sig, sÄ han kan slÄ lige mod Rons revne og rÞvhul, det gÞr han nogle gange, under hÞje skrig fra Ron og latterbrÞl fra de andre undtagen Jensen.
SĂ„ er han klar til at blive rĂžvpulet.
FortsĂŠttes: Over bukken del 2