Ron og perkerdrengene Kap 12a

Ron og perkerdrengene Kap. 12 del 1 Mehmed hos El-Yde, del 1 Der var totalt kaos i det vindue, Mehmed stod og kiggede på. Han kunne godt se, at der var en del elektriske apparater, eller dele af sådanne, og så en masse andre ting, som det var svært at se oprindelsen til. Han havde prøvet at kigge gennem døren, men der hang så mange sedler og gamle reklamer på den, at han ikke kunne se noget af forretningen, og heller ikke her fra vinduet kunne man se over den væg, der var bagest i udstillingen, hvis man kunne kalde det rod for en udstilling. Da han havde spurgt fysiklæreren med det borgerlige navn Andersen efter timen, om hvor man kunne købe de her dynamoer og det andet, så var Andersen først blevet ret overrasket over den interesse, og havde derefter kigget lidt underligt på ham. Ja, lige det, vi bruger her, får vi fra et firma, der handler med skoler og laboratorier og den slags, havde han sagt, og det var ikke så let for private, at komme til at købe der. Er der så ikke andre steder, havde Mehmed spurgt. Andersen havde igen kigget lidt underligt på ham, for hvorfra kom pludselig den interesse for fysikforsøg, den havde han aldrig før mærket noget til. Jo, havde han så sagt, der er en marskandiser, der har en masse ragelse, men de fleste gange også lige netop det, man skal bruge. Og så havde han givet Mehmed adressen og navnet. El-Yde. Det kom af, at manden hed Yde til efternavn, havde han forklaret. Og tag dig ikke af, hvordan han se ud, og at han ikke sådan ligefrem kan kaldes venlig. Men hvis du forklarer ham, hvad det er, du vil have, og hvad du skal bruge det til, så er jeg helt sikker på, at han både kan og vil hjælpe dig. Og nu stod han der i den dårligt oplyste forretning, og manden, Yde, sad i en stol i et hjørne bag disken, som var lige så fuld af rod som vinduet og resten af forretningen. Fedtet kasket, som det tjavsede hår hang ud under, en stump af en cerut i den ene mundvig, briller med tykke glas, en gammel strikketrøje, som bulede noget ud af en fyldig mave. Øh, stammede Mehmed. Øh, hvad fanden er det for en måde, at komme ind på knægt, har du ikke lært manerer. Øh, undskyld, stammede Mehmed, jeg mener god dag. Ja, det kunne man godt kalde den lige indtil du kom ind, mumlede manden. Hvad var det så, du ville. Mehmed havde aldrig før følt sig slået sådan ud. Han var vant til, at det var ham, der dominerede, men her havde denne, denne, han kunne slet ikke finde på, hvad han skulle kalde ham af grimme navne, taget føringen fra første sekund. Jeg, øh, min lærer, min fysiklærer Andersen sagde, at du måske havde de ting, jeg skulle bruge. Nåh, fysiklærer Andersen, er det ham, der har kastet dig i armene på mig, gryntede han nu noget venligere. Jaså fysiklærer Andersen, og så kiggede han lidt mere undersøgende på drengen eller rettere den unge mand, indvandre eller andengenerations, eller hvad man nu kaldte dem, foran ham. Jo, han så absolut ikke dårligt ud. Jaså Andersen, tænkte han. Nå, men så spyt ud, hvad er det, du vil have? Jo, altså, sagde Mehmed, den anden dag i fysiktimen arbejdede vi med sådan nogle små dynamoer, som sendte strøm ud, når man drejede på et håndtag, og så tænkte jeg .. Ja, for fanden sendte de vel strøm ud, når I drejede på håndtaget. Hvad i hede hule skulle ellers en dynamo gøre? Sende spegepølse eller hakket halalkød? Øh, var det eneste. Mehmed kunne finde på at svare. Nå, det var der, I var kommet til. Men hvad var det så, den dynamo fik dig til at tænke på. Det er alligevel utroligt, at sådan en lille dynamo kan sende tanker ind i et hoved som dit. Men det lød nu ikke uvenligt. Jo, sagde Mehmed lidt mere frimodigt ved den venligere tone, jeg tænkte, at sådan en kunne man måske bruge til at sende strøm genn… men så gik han i stå. Han havde været lige ved at sige: gennem Rons brystvorter, men det kunne han jo ikke stå og sige her i forretningen, det ville være alt for pinligt. Ja, sende strøm gennem, sagde Yde, ellers ved jeg heller ikke, hvad man skulle bruge den til, men gennem hvad? Jo, altså, stammede Mehmed igen, for at få en pære til at lyse. Sphhh, fnyste Yde, få en pære til at lyse. Vil du prøve at bilde mig ind, at du vil anskaffe en dynamo med håndsving for at sidde og kigge på, at en pære lyser. Gå du hellere hen i supermarkedet og køb en lommelygte, så kan du ligge og lyse med den under dynen, mens du hygger dig med Petersen. Mehmed mærkede, at han rødmede. Det havde han ikke prøvet i mange år, men hvis ham der Yde, havde ment det, som Mehmed mente, at han mente, så .. Hvad var det så, du skulle bruge den dynamo til? gentog Yde, jeg kan da for fanden ikke hjælpe dig, hvis jeg ikke ved, hvad du skal bruge instrumenterne til. Jo, øhh, er det, kan det være farligt, hvis man kommer til at røre ved en anden med ledningerne? Kommer til at røre, fnyste Yde, man står sgu da ikke sådan og fægter med ledningerne, at man ”kommer til” at røre ved nogen. Og farligt er det i hvert fald ikke. Ja, man dør ikke af det i hvert fald. Jah, det kommer selvfølgelig an på, hvad det er for en dynamo, vi taler om, men sådan nogen som dem, I bruger på skoler, kan ingen komme til skade med. Ja, det vil være ret underligt, hvis han overhovedet kan mærke strømmen. Nå, men altså, skal jeg forstå det sådan, at du skal bruge en dynamo for at sætte strøm til en eller anden, Er det det, du prøver at lade være med at fortælle? Jo, det var nok lige netop det, der var meningen. Og hvor havde du så tænkt dig, at de ledninger skulle sættes fast, sagde han mens han pludselig sad og åbnede og lukkede et krokodillenæb, som så noget større ud, end dem, de havde i fysik. Jo, stammede Mehmed, nu endnu mere rød i hovedet, sådan et eller andet sted, sådan hvor nu … Hvor nu, det er nemt at sætte sådan nogen fast. I ørerne i næsen eller hvad? Næh, stammede Mehmed igen, idet han tog begge hænder op mod brystet. Nå der, sagde Yde, ja der er der jo to gode kontakter at sætte dem fast i. Har du helt glemt, hvad de hedder, for dansk lader det da til, at du har lært. Nu tog Mehmed mod til sig, nu vidste ham Yde, jo hvad det var, han ville, og han var ikke blevet tosset. Brystvorter, sagde han. Ja, ja, brystvorter, de skal bare nulres lidt inden, så de står stive og stritter. Jamen, det gør de hele tiden, sagde Mehmed, lidt inden han havde tænkt sig om, de stritter hele tiden, efter at vi har vredet på dem i flere uger. Har I vredet på dem i flere uger? Går I sådan og vrider på jeres vorter hele tiden, det må jeg nok sige. Løft den trøje, så jeg kan se. Nej, ikke mine, stammede Mehmed, Rons vorter, ikke vores. Jeg sagde løft den trøje, så jeg kan se, sagde Yde, nu i en kraftig kommanderende tone. Uden at tænke, løftede Mehmed trøjen. Højere, sagde Yde, jeg kan ikke se de forbandede patter. Sådan, ja, jo, de stritter godt nok, de kan sagtens bruges til de her, sagde han og fægtede igen med næbbet. Vil du prøve? Sagde han og rakte hen mod Mehmed, som forskrækket slap trøjen. Nå, så det er Ron, der skal have strøm på vorterne. Og hvem er så ”vi”, der sådan er ude på at torturere stakkels Ron. Jo, forklarede Mehmed nu i rasende fart. Vi er fem, nej seks perkere, der leger med ham der Ron, og vi torturere ham da ikke, han vil selv gerne have det lidt groft. Ja, så, sagde Yde, han vil selv gerne have det lidt groft. Og hvad vil så lidt groft sige? Og hvordan ved I, at han gerne vil have det? Sagde du seks mod en? Jo, det kan man se, når vi giver ham den med bæltet, så står hans pik hele tiden, og den siver presperm som bare fanden. Nå, I giver ham den med bæltet, det må jeg nok sige, det er da lidt avanceret, er det sådan specielle steder, I giver ham den med bæltet. Jo, han får den selvfølgelig i røven, og så … Og sa… hvor mere, sig du kun roligt frem, der skal mere til at chokerer sådan en gammel gris som mig, hvor mere? Jo altså, lige på r… på hullet, og så også lidt på no…. på testiklerne. Altså I giver ham den med bæltet lige på røvhullet og på nosserne. Var det det, du ville sige? Rød i hovedet over mandens ligefremme sprog nikkede Mehmed. Og nu havde du så tænkt dig, at I skulle gå videre med lidt elektrisk tortur? Nej, nej slet ikke, ikke noget med tortur, bare noget, der måske gør en lille smule ondt. Gør det da ”bare en lille smule ondt” at blive slået med et bælte af sådan nogle stærke fyre som jer lige på røvhullet og over nosserne? Har du selv prøvet, hvor ondt, det gør? Nej det, nej det skal jeg ikke nyde noget af, jeg er ikke sådan en. Men give det til Ron, det gør ikke noget? Og I nøjes vel ikke med at slå med bælter? Men han vil gerne selv, det kan man se på hans pik, og så får vi ham selvfølgelig til at sutte os af, og vi giver ham den i røven, så tit, vi kan. Så tit I kan! Seks unge, sunde og sexede perkerdrenge, I må kunne ret tit. Jo, det kan godt blive til et par gange hver dag, altså i skoletiden, og så lidt mere efter gymnastik om fredagen. Det er også mest om fredagen, vi giver ham med bæltet, så er han varmet godt op, og vi er blevet ekstra liderlige til at kneppe ham i begge ender. Se, så, så fik vi det på det rene, sagde Yde, som nu tydeligt kunne se på Mehmeds sportsbukser, at al den tale om sex, var gået ham i pikken. Hans egen var heller ikke gået fri. Seks liderlige perkerpikke to gange om dagen, det bliver 12 op. Måske både 12 i munden og 12 i røven? Nahjj, det er der slet ikke tid til, så lange er frikvartererne heller ikke, men nok mindst en gang helt ned i halsen på ham og en gang i røven, altså for hver af os, og så noget mere om fredagen, for det er sidste time, og så har vi omklædningsrummet for os selv. Jamen så er det da også på tide, at gå videre med lidt elektrisk legetøj. Lad mig se, siger han, rejser sig for første gang, og roder lidt på en reol. Den her tror jeg, vil nok passe, siger han og sætter sådan en dynamo med håndsving på bordet. Noget større end dem, de bruger på skolen. Den er fra et af de gamle telefonapparater med håndsving, dem har du måske set på et museum. Næh, det havde Mehmed ikke. Næ, du kommer vel ikke så fine steder. Og så vil det nok være godt at bruge sådan en her, siger han, og sætter en lille sort boks på en plads på disken, som han lige rydder for det andet rod. Der er sådan en knap oven på kassen, og fem tal rundt om knappen. Se så, siger han, fisker nogle ledninger op fra en skuffe og forbinder boksen med dynamoen. Så mangler vi bare de her fyre med krokodillenæb i enden til at slutte på vorterne. Lad mig se, de skal jo sidde fast, men skal ikke være så kraftige, at de klipper vorterne af, vel, knægt? Mehmed havde fulgt opmærksomt med i, hvad Yde fandt frem og sagde, selv om det mest lød, som om han talte med sig selv. Han for lidt sammen, og stammede, næh, øh, det ville jo ikke være så godt. Yde havde nu fundet to ledninger frem, som havde et bananstik i den ene ende og nogle halvstore krokodillenæb i den anden. Han sad lidt sådan prøvende og åbnede og lukkede dem. Kom her hen knægt. Løft op i trøjen, nej højere, tag den lige helt over hovedet. Så stod Mehmed der med nøgen overkrop, han havde gjort, hvad han fik besked på uden at tænke over det. Kom lidt tættere, vi skal lige prøve de her på, sagde Yde. I stedet trådte Mehmed forskrækket et skridt baglæns. Du mener ikke, at jeg skal …? Jo, det kan jeg forsikre dig for, at jeg mener. Skal du have lov til at købe nogle af mine skatte, skal du i hvert fald prøve dem selv først, hvordan fanden skulle du ellers kunne vide, hvad det er, du har med at gøre. Vil du have det, så kom her hen, ellers kan du gå med det samme, og jeg vil ikke se dig igen i min biks. Jo. Ja, men gør det ikke ondt, hviskede Mehmed og stirrede på de uhyggeligt udseende krokodillenæb med de takkede kæber. Det er jo for fanden det, vi skal finde ud af, sagde Yde. Altså her hen og hænderne væk – Mehmed havde dækket begge brystvorter med hænderne som for at beskytte dem. Men han var blevet alt for tændt ved tanken på, at få det her med hjem og sætte strøm til Ron, til at han ville opgive nu, og for øvrigt var hans pik bræthård og lækkede presperm i bukserne, så han gik tæt hen til den underlige mand. I stedet for straks at klipse krokodillenæbbene på Mehmeds erigerede vorter. Tog ham med tommel og pegefinger om hver af vorterne og begyndte at nulre dem. Åh, stønnede Mehmed, Uhh, jahhh, åhhh. Nå, det kan du lide smågrinede Yde, men så begyndte han at klemme hårdere og hårde, samtidig med, at ham vred dem rundt. Av, uhh, stop, slip, det gør ondt skreg Mehmed og prøvede at trække sig tilbage, men det gjorde bare det hele værre, for Yde holdt fast. Så Mehmed blev stående, og Yde slappede sit greb og endte op med kun at nulre dem blidt. Så slap han helt. Hvorfor gjorde du det? det gjorde fandens ondt, skældte Mehmed. Så, så, pas på dit sprog, ingen banden her i min biks. Og hvorfor tror du? Det var for at du kunne mærke, hvordan det føles, som I gør ved ham Ron. Og for øvrigt, sagde han og rakte frem og tog på Mehmeds hårde pik gennem buksestoffet, for øvrigt står den her nøjagtigt lige så meget som før. Mon ikke det betyder, at du er til det grove, lige som ham Ron? Eller din pik kan i hvert fald godt lide det. Nå det var så de hersens klemmer. Nej, prøv først lige, om du har kræfter til at dreje det håndsving. Ja. ja, rolig, rolig, det skal jo ikke være højspænding, du skal lave, bare en god rolig rytme. Ja, sådan er det fint. Vent så lige lidt og bøj dig lidt frem. Mehmed var nærmest rædselsslagen, da Yde åbnede det første næb og nærmede det til hans venstre vorte. Så rørte det, og så slap Yde, og næbbet bed sig fast i den vel erigerede vorte. Åh, avvv, udbrød Mehmed og løftede hånden for at tage den af, men Yde fangede hånden og holdt den fast med et forbavsende stærkt greb. Så, lad den nu sidde lidt, du er vel ikke sådan et pattebarn, at du ikke kan tåle bare en lille smule smerte. Gør det mere eller mindre ondt, end da jeg klemte den? Åh, sådan, åh, sådan noget det samme, stønnede Mehmed. Hmm, lad os se, sagde Yde og rodede igen i skuffen, mens han lod krokodillenæbbet blive siddende på Mehmeds vorte, og han igen turde ikke selv tage det af, men bed smerten i sig. Lad os prøve de her, sagde Yde og halede to nye frem. Han havde hele tiden vidst, at den, han havde sat på Mehmed var for kraftig, men han syntes, han skyldte Ron at give Mehmed noget af medicinen tilbage. Så prøver vi dem her, sagde han. Næh, lad den der sidde, så du kan sammenligne, sagde han, da Mehmed rakte op for at tage den af. Vi skal lige sikre os, at den er så stiv, som den nu kan blive, sagde Yde, og nulrede igen den højre vorte, inden han klipsede det nye næb på den. Åh, stønnede Mehmed, men det var mere af bange anelser end af den egentlige smerte, for den var ikke nær så slem, som den i den venstre stadig gav ham. Nå, hvad siger du, er den bedre? Åh, ja, meget bedre, tag den anden af, tag den af! Ja, rolig nu, det skal gøres forsigtigt, husk på de tænder, kommer man til at rive den af, så går der hul, hvis det kan gøre det. Så tog han om næbbet og åbnede det, igen ved et lille skrig fra Mehmed til følge. Ja, det kan somme tider gøre lige så ondt, at få den af, som at få den på. Det er fordi blodet løber tilbage. Se bare på den, den er klemt helt flad. Som om, han havde behøvet at sige det. Mehmed stirrede på sin mishandlede vorte. Ville den nogensinde blive normal igen? Rolig, rolig, sagde Yde, som fornemmede Mehmeds angst, den kommer sig hurtigt, måske skal jeg lige – og så tog han forsigtigt og begtndte at nulre den. Mehmed gispede ved den første berøring. Ja, den er nok blevet lidt mere følsom, det er lige som med Rons vorter, kan jeg tænke mig. Vi venter lige lidt med at sætte næbbet på, men begynd du nu at dreje. Mehmed tog fat i håndsvinget og begyndte at dreje i den rolige takt, som han havde fået besked på. Så førte Yde langsomt det andet næb op mod den frie vorte og berørte den let. Woww, sagde, Mehmed, som mærkede en svag kilden i begge vorter, og pikken reagerede med et lille spjæt og endnu en dråbe i bukserne. Prøv det igen. Nå, det kunne du lide, grinede Yde, mærkede du hvordan det gik lige ned i pikken? Øhh, stammede Mehmed, og rødmede igen. Gik det i pikken, eller gik det ikke i pikken? Når jeg spørger, forventer jeg et svar. Øhh, jo, det gjorde det. Altså hvad var det, det gjorde, sådan helt præcist? Jo, det gik lige ned i pikken, fik Mehmed stammet frem. Tænk, at det skulle være så svært, at få sagt, jeg troede ellers ikke, du var så bange for at bruge de ord. Vi prøver igen. Og igen førte han enden af næbbet op mod vorten, og denne gang holdt han den der længere. Åh, jaaah, det er godt, sukkede Mehmed, men holdt så op med at dreje, og straks forsvandt jo den herlige kildrer. Du skal da for fanden blive ved med at dreje, hvor forestiller du dig ellers, at strømmen skal komme fra. Få gang i den igen, vi er kun lige ved at begynde. Mehmed tog fat igen, og da Yde denne gang førte næbbet til vorten, lod han det klemme fast. Den herlige fornemmelse af den svage strøm overskyggede helt den lette smerte, så Mehmed sukkede blot, men fortsatte med at dreje. Se, nu bliver du ved med at dreje, mens jeg skruer lidt på den her, sagde Yde, og drejede knappen hen på 2, og straks blev fornemmelsen dobbelt så kraftig, og det gav som et stød i Mehmed, og hans pik dunkede og sitrede. Pludselig lod Yde sig glide ned fra stolen, så han lå på knæ foran Mehmed, og med et snuptag havde han drengens bukser nede om knæene, pikken i munden og et fast tag om pungen. Fortsættes