FÞlgende novelle er tiltÊnkt som opfÞlgning pÄ <em>Sander eller konsekvens</em>, men jeg kan tilsyneladende ikke vÊlge at indfÞre den som fortsÊttelse hertil.
---
âSkal vi tage ned i byen i dag? Line har rykket vores geografiopgave til nĂŠste fredag, sĂ„ jeg fĂ„r fĂžrst travlt i nĂŠste ugeâ spurgte Mie med et smĂžrret grin.
âDu burde virkelig bare lave den, i stedet for altid at udsĂŠtte dine lektier til sidste Ăžjeblikâ grinte Sander. Nogle gange kunne han godt spĂžrge sig selv, hvordan han var blevet kĂŠrester med nogen, der var sĂ„ forskellig fra ham selv. âMen nej,â fortsatte han, âjeg har matematik for, og jeg vil gerne have den overstĂ„et inden projektugen, men hvad siger du til lĂžrdag?â
Sander havde mest lyst til at droppe lektierne, men nÊste uge stod pÄ gruppearbejde pÄ med parallelklassen, og hvis han kom i gruppe med Mathias og Jeppe, skulle han bruge hele ugen pÄ at redde drengenes rÞv.
PĂ„ turen hjem brummede telefonen i lommen, og han stoppede op for at tjekke messenger. <em>Pizza i aften?</em> havde Mathias spurgt.
<em>Er broke</em> svarede Jeppe. <em>LĂžgner! Du har altid penge</em> svarede den anden dreng. Sander smilte for sig selv ved sine venners diskussion, og skrev selv, at han ville lave matematik. <em>Please, gutter! Jeg skal vĂŠre sammen med Mikkel â</em>â
Mere nÄede Sander ikke at lÊse, fÞr han fik et sug i maven. Han havde ikke rigtig set Mikkel, siden hans fÞrste dag, men han fik pludselig lyst til at tage med i aften:
<em>Skal nok komme. Men han har bare at vÊre dÄrligere end mig til Fifa.</em>
~*~
âMin tur! Du fĂ„r tĂŠskâ sagde Sander. Det havde vist sig, at Mikkel var bedre end Jeppe, der havde sagt noget om en dĂ„rlig controller, mens han gik ud pĂ„ Mathiasâ toilet pĂ„ den anden side af gangen. Ikke at det havde overrasket nogen, for Jeppe var klart den vĂŠrste af de tre drenge, nĂ„r de normalt spillede, og Mathias havde vundet over Mikkel, da de havde spillet.
âJeg rydder lige op imens. Jeg hepper pĂ„ dig, Mikkelâ grinte Mathias, mens han gik ud med de tomme pizzabakker og sodavandsdĂ„ser.
âDet er ikke meget tillid, han har til digâ drillede Mikkel med sine Ăžjne pĂ„ skĂŠrmen og i fuld gang med spillet.
âFuck digâ grinte Sander tilbage. Han var hoppet ned pĂ„ Mathiasâ seng ved siden af Mikkel for at spille mod ham. Normalt var de kun to pĂ„ sengen, nĂ„r de spillede, mens den tredje dreng sad i stolen, men med en ekstra dreng i rummet, havde Sander og Mikkel mĂ„tte sidde lige op ad hinanden, og hvor deres arme og ben havde kontakt, fĂžlte Sander sig helt varm. Da de to andre var gĂ„et, kunne Sander rykke lidt vĂŠk, men han fortrĂžd det nĂŠsten med det samme. Men hvorfor? Havde det vĂŠret rart? Han plejede ikke at sidde lige op ad de andre drenge, nĂ„r de spillede, men ingen af dem kunne finde pĂ„ det. Det var en mĂŠrkelâ
âHa! Jeg vandt!â afbrĂžd Mikkel Sanders tankestrĂžm.
âJeg gav dig en chance, nye dreng,â svarede Sander for at dĂŠkke over, at han mĂ„ske var gĂ„et lidt i stĂ„.
Ikke lÊnge efter var det ved at vÊre sent, og de tre gÊster begyndte at gÞre klar til at tage hjemad. Der blev udvekslet det sÊdvanlige hÄndtryk, der trÊkkes ind i et kram med den anden arm, som drengene plejede. Sander syntes, at Mikkel holdt fast i krammet lige akkurat lidt lÊngere end nÞdvendigt, men han var ikke sikker. Han var i hvert fald glad for, at sollyset var svundet lidt ind, for han blev varm i hovedet, resten af turen hjem.
Men det var sikkert bare en lun forÄrsvind.
Fredag morgen gik, som fredag morgen gĂ„r: alt for langsomt. I pausen gik de tre drenge i kantinen som altid med sportstasker over skuldrene â der var ingen grund til at gĂ„ tilbage og hente dem, nĂ„r de skulle til idrĂŠt efter pausen. Det var ikke Sanders yndlingsfag, men han kunne sagtens lĂžbe med pĂ„ grĂŠsplĂŠnen og kaste en frisbee, og begge klasser gav deres bedste i spillet med den enkelte undtagelser af en lille gruppe piger og Oliver, men han havde ikke vĂŠret med til idrĂŠt siden 7. klasse. Ingen vidste hvorfor, men nu var det bare noget, de havde vĂŠnnet sig til sĂ„ de to timer gik hastigt i solskinnet. Det var fĂžrst i omklĂŠdningen, det gik galt.
Over de senere Är, var det blevet en hurtig sag at klÊde om efter idrÊt, idet ikke alle drengene gik i bad. De syv brusere passede lige med antallet af drenge, der ikke bare skiftede tÞj og hoppede tilbage i klassen, sÄ der var aldrig kÞ. Det havde de i hvert fald gjort indtil i nu, hvor Mikkel ogsÄ var begyndt pÄ skolen.
Fra sin bruser kunne Sander ud af Ăžjenkrogen se Mikkel i omklĂŠdningsrummet smide t-shirten. Sander havde aldrig tĂŠnkt over, at nogen kunne have en pĂŠn ryg, men det kunne han se nu. Mikkel havde ikke slĂ„et ham som en vildt muskulĂžs fyr, og det var han heller ikke, men Sander kunne ikke se vĂŠk, da Mikkel tog sine shorts af. Drengen gjorde mine til at dreje rundt, og Sander skyndte sig at vende sig, men han havde bemĂŠrket Mikkels overkrop, og han ville ikke sige nej til at rĂžre ved hans bryst. Han ville heller ikke have noget imod, hvis Mikkel ville prĂžve at gribe om ham, presse ham op ad vĂŠggen og lade Sander overgive sig komplet til den nu nĂžgne dreng, der kunne vende Sander og selv lade sine hĂŠnder glide ned over Sanders vĂ„de krop til hans baller ogâŠ
Heldigt at Sander havde valgt bruseren tÊttest pÄ omklÊdningsrummet, for ellers var det blevet en pinlig episode.
Sander var stadig forvirret over, hvad der var sket i omklÊdningsrummet, da han sad tilbage i klassen og hÞrte om den nÊste uges gruppearbejde. Han havde aldrig tÊnkt noget lignende, og han var stadig dybt i tanker, da Jeppe klappede ham pÄ skulderen med et smÞrret grin. PÄ tavlen sÄ Sander, at Mathias var kommet i gruppe tre, mens han selv og Jeppe var kommet i gruppe fire⊠med Mikkel.