Sander eller konsekvens
Endnu en randrusianer · â -
Sander sad sammen med Mie. Hun var ved at fortĂŠlle om, hvad hun skulle i weekenden, men han var zonet ud for noget tid siden. Ikke med vilje! Men han var trĂŠt, og han var kommet til at stene med blikket rettet mod basketkurvene.
âHallo?â lĂžd det et sted i det fjerne. âJorden kalder Sander. Er jeg sĂ„ kedelig?â.
Hurtigt kom lyden tÊttere pÄ, og han opdagede, at Mie havde opdaget ham stene.
âNej, undskyldâ svarede han, âjeg var lige vĂŠk et Ăžjeblikâ. Han klemte hendes hĂ„nd og gav hende et smil. I samme Ăžjeblik ringede klokken, og han lĂŠnede sig ind for at give hende et hurtigt kys pĂ„ kinden. âVi ses i eftermiddagâ skyndte han sig at sige, inden han ville lĂžbe ind til de sidste to timer.
âNej, jeg skal pĂ„ trĂŠningsweekend med pigerne. Vi ses mandagâ svarede Mie.
Matematiktimen gik hurtigere end normalt. Knud fortalte, hvordan man regnede cosinus af en trekant ud, og Sander brugte den sidste tid pÄ at lave opsamlingsopgaverne sidst i kapitlet. Weekenden kunne kun komme for langsomt nu.
PĂ„ vejen ud af skolegĂ„rden blev Sander indhentet af Jeppe og Mathias, der ville have ham med pĂ„ McDonaldâs.
âSeriĂžst, jeg kunne sĂ„ godt en Big Tasty Bacon lige nu! Det er sĂ„ skod at have geografi lige inden weekenden â og sĂ„ med Lineâ brokkede Jeppe sig pĂ„ vejen ned mod midtbyen og fastfoodrestauranten.
âDet sutter max!â stemte Mathias i. De tre drenge havde vĂŠret venner siden for evigt, men det var kun Jeppe og Mathias, der var kommet i samme klasse. Sander var havnet i B-klassen. Ikke fordi han ville klage: han fik lavet meget mere i timerne, end de to andre gjorde, nĂ„r han ikke blev forstyrret af de andre, som de forstyrrede hinanden. Mie gik A-klassen med Jeppe og Mathias, og hun fortalte ofte, hvordan de to drenge opfĂžrte sig som to halve af Ă©n hel idiot.
Han var egentlig ret glad for at have opdelt sit fokus pÄ den mÄde: han kunne selv vÊlge, om han ville forstyrres af sine bedste venner eller kÊreste.
PÄ Maccen brugte drengene en time pÄ at spise de sidste pomfritter, mens de grinte med hinanden. Jeppe og Mathias bedÞmte pigerne ved de andre borde og hviskede om, hvem de helst ville score.
âDu er heldig at have fast dame pĂ„, Sanâ grinte Mathias, âsĂ„ er der patter at gribe i, nĂ„r du vilâ.
âGĂ„ da over og spĂžrg, om du ikke mĂ„ prĂžveâ svarede Sander. Resultatet var en flyvende pomfrit, der havde ligget pĂ„ bordet, da de kom.
âEr I med pĂ„ at tage hjem til mig og tage et spil Fifa?â spurgte Jeppe. Hans forĂŠldre kom fĂžrst hjem ved syv-tiden, og hans lillebror var til fĂždselsdag med sin klasse.
âCool, jeg er gameâ sagde Sander og skrev hurtigt en besked til sin mor om, hvor han var henne. Mathias kunne ikke, men de aftalte at hĂŠnge ud igen mandag efter skole.
Hjemme ved Mathias blev eftermiddagen hurtigt til aften, og da det sidste dagslys udenfor var blevet overtaget af gadelampernes skÊr, greb Sander sine sko og gik hjem. Han havde ikke mange lektier for, sÄ han lÊste to kapitler i bog til dansk og brugte resten af weekenden med sin familie. En gang imellem lyste Snapchat op med en besked fra Mie, men ellers intet.
Mandag morgen nÄede han ikke ind i sin egen klasse, fÞr han mÞdte Mie med et kys pÄ munden. De var blevet kÊrester rigtigt i 7. klasse, sÄ hurtig hovedregning betÞd, at der var en lille mÄneds tid til at de havde vÊret kÊrester i et Är.
âGik jeg glip af noget spĂŠndende i weekenden?â spurgte hun med armene om halsen pĂ„ ham.
âAbsolut ingentingâ smilte Sander tilbage til den lidt lavere pige, inden de skiltes og gik til hver deres klasse.
En vibreren i lommen afbrĂžd dansktimen. <em>Kan ikke komme i kantinen i dag. Skal vise den nye dreng rundt.</em>
Mathias havde fÄet den tvivlsomme fornÞjelse af at skulle bruge sine frikvarterer i dag pÄ at holde en ny dreng i deres klasse med selskab. Ellers plejede drengene altid at bruge det fÞrste frikvarter i kantinen. Ikke fordi de altid kÞbte noget, men hvis man var i kantinen, behÞvede man ikke at gÄ udenfor i dét frikvarter.
<em>Taber</em> svarede Sander tilbage, inden han hurtigt stoppede telefonen i lommen igen, sÄ den ikke blev taget.
Dagen snÞvlede sig af sted. Jeppe og Sander brugte det fÞrste frikvarter sammen, og i spisepausen satte Sander og Mie sig pÄ deres sÊdvanlige bÊnk under halvtaget i skolegÄrden, mens Jeppe spillede basket med nogle af sine andre klassekammerater.
Mathias var ingen steder at se.
Det var ikke fÞr den sidste klokke ringede ud, og Sander fandt sine bedste venner pÄ gangen, at han sÄ Mathias den dag. De stod og grinte af noget, da han kom, men tog sig sammen. Mathias kiggede rundt mens han sagde, at han ville introducere Sander for deres nye klassekammerat. Han fangede en skulder pÄ en dreng med ryggen til, som vendte sig om.
Sander var ikke helt sikker pÄ, hvad der skete inden i ham, men det var som om hans mave slog en knude, da han sÄ den nye elev.
âHej; Sanderâ sagde Sander og rakte hĂ„nden frem.
âHej,â svarede drengen og tog imod hĂ„ndtrykket. âJeg hedder Mikkelâ.