På sex-tur til Thailand
Kap. 9 den kinesiske læge
Hos den kinesiske læge Mim il Sung
Da de endelig var kommet tilbage til hotellet, var det som om virkningen af salven var taget af, og manden mærkede igen en kløende, kriblende, sviende og brændende fornemmelse alle de angrebne steder.
Er det slemt? spurgte chaufføren.
Ja, ret meget.
Vi bliver nødt til at tage dig til en læge i morgen. Jeg kender en kinesisk læge, som er specialist på det her. Tag i mellemtiden de her to piller, så tror jeg, at du alligevel kan få sovet noget. Og i morgen, så snart du vågner, skal du stikke den her pille op i tarmen, så vil du hurtigt få tømt den, og det er nødvendigt før lægebesøget.
Manden var klar, da han blev hentet ved 10-tiden. Han blev aldrig klar over, hvor han egentlig befandt sig i denne nærmest uendelige by, men efter en halv times kørsel, bl.a. ad en motorvej på piller i første sals højde, holdt de uden for et stort hus, en villa i et nydeligt kvarter.
Allerede i venteværelset blev han imponeret. Venteværelset lignede mest af alt en smuk kinesisk dagligstue. Et håndknyttet silketæppe i blå nuancer dækkede en stor del af gulvet. Derudover domineredes rummet at to store lakbilleder med typiske kinesiske dagligdags motiver samt af en skærm med en broderet tiger, som diskret dækkede for sekretærens arbejdsplads. På tæppet to siddegrupper med hver tre lette stole ved et lille bord, med nydeligt arrangerede blomsterbuketter i farver afstemt efter gulvtæppet. Vinduet var dækket af et hvidt rispapirgardin, og i hjørnerne ved siden af vinduet stod der på porcelæns pilastre krukker med overdådige orkideer. Den smukke unge sekretær bød dem plads, vekslede et par ord med hans følgesvend og kom hurtigt tilbage med en lakbakke, hvorpå der var arrangeret en lille tekande, to små kopper i det tyndeste porcelæn, et glas men perlende iskoldt vand og en lille asiet med to piller. Han fik venligst besked om straks at tage de to piller, de skulle få ham til at slappe af under undersøgelsen, smilede sekretæren.
Der var ikke andre i venteværelset, og ikke længe efter sekretæren havde anmeldt deres ankomst over det interne anlæg, stod en midaldrende, gråhåret men tilsyneladende veltrænet mand i døren. Han havde ikke kittel på, men elegante hvide bukser og en hvid t-shirt, som dog på en måde umiskendeligt signalerede ”læge”.
Please. Come in, smilede han, og de gik begge ind i et veludstyret men nydeligt ordnet undersøgelsesrum. En betydeligt yngre mand i samme elegante hvide tøj bukkede, da han blev præsenteret som assistent.
Lægen bød dem velkommen og bad straks manden om at klæde sig af og lægge tøjet på en taburet.
Det tog ikke manden mange minutter inden han stod nøgen, den kløende, prikkende, sviende og brændende fornemmelse var vendt tilbage, og han var rede til at gøre næsten hvad som helst for at blive af med ubehaget.
Han trådte hen til lægen, som nu havde sat sig ved et bord. Han kiggede granskende på manden, tog om hans nærmest halvhårde pik og trak forhuden tilbage. Så stillede han nogle spørgsmål på thai til chaufføren, og efter en kort for manden uforståelig ordveksling, fik han besked på at følge chaufføren hen mod en anden dør, mens lægen satte sig til at kigge i de papirer chaufføren havde bragt med, og assistenten fandt forskelligt apparatur frem.
Det viste sig at være et ret stort toilet, de kom ind i. Som alt det andet nydeligt indrettet og med smagfuldt arrangerede blomster på et komodeagtigt møbel. Der hang en 4-5 plastbeholder nær ved toilettet, alle forsynet med en oprullet slange. Chaufføren trak en skuffe ud, og efter at have betragtet indholdet en stund, tog han en tingest ud, som var indpakket i plastic. Der lå en saks på kommoden, som han brugte til at få fjernet indpakningen, og da han kom hen til manden, så denne, at det drejede sig om en cylinderformet plastdims på en ti centimeters længde og i omkreds vel som, ja som en normal mandepik i den halve længde, hvor resten kun var halvt så tyk. Der var ingen tvivl om, hvad det drejede sig om, så da han havde sat den sammen med enden af slangen på den første plastbeholder, forklarede han manden, at han skulle have en helt ren tarm, når lægen skulle inspicere den, hvorfor han skulle have mindst en udskyldning.
Han smurte noget crem på den tykke ende og bad manden om at læne sig frem, mens han støttede hænderne mod flisevæggen. Med et suk fra manden førte han den afrundede ende af cylinderen mod mandens anus og pressede den ind, indtil røvmusklerne sluttede sammen om den tyndere del. Så drejede han på en lille hane, og manden mærkede, hvordan den lunkne væske strømmede ind i tarmen, og det blev den ved med, lige til manden følte, at han var ved at sprænges, men samtidig var beholderen tom. Han fik besked på at spænde røvmusklerne fast om cylinderen, mens chaufføren forsigtigt trak den ud. Han fik manden til at rette sig op og gav ham besked på fortsat at stramme til i nogle minutter, inden han fik lov til at sætte sig på toilettet og tømme tarmen. Da han følte, at det hele var kommet ud rejste han sig. Chaufføren kiggede i kummen, inden han skyllede ud, og besluttede, at processen skulle gentages.
Manden, som nu følte sig ret sløv og døsig, blev ført hen til et undersøgelsesleje, hvor han blev anbragt på ryggen. Den unge assistent tog forsigtigt først den ene arm og så den anden, førte dem op over mandens hoved, og gjorde dem uden protester fast der. Derefter gik han ned til benenden, spredte mandens ben let og gjorde ligeledes dem fast. Endelig spændte han et bredt bælte over mandens mave lige under brystkassen.
Det er ikke fordi vi er bange for, at du skal flygte fra os, smilede lægen til ham, men jeg skal give dig nogle indsprøjtninger på ret følsomme steder, og jeg skulle nødig komme til at gøre nogen skade, hvis du skulle bevæge dig.
Med gummihandsker på hænderne tog han nu først blidt, derefter lidt fastere om mandens opsvulmede og stive brystvorter. Manden stønnede og gispede, og hans allerede halvhårde pik rejste sig hurtigt til fuld mast.
Straks lægen havde sluppet vorterne, tørrede assistenten dem af med noget antiseptisk væske, hvorefter han uden de behøvede at udveksle ord, rakte en sprøjte til lægen, som hurtigt og præcist stak nålen ind i den nærmeste brystvorte. Manden udstødte et højt gisp, og lægen pressede langsomt en klar væske ind i vorten. Samme procedure med den anden brystvorte, og de syntes nu begge endnu større og stivere end før.
Så flyttede de sig begge ned til mandens midje, og til hans store forfærdelse, tog assistenten uden videre med den ene hånd om den stive pik. Med den anden hånd tørrede han først prespermen af pikhovedet og brugte så igen den antiseptiske væske. Den føltes kold, hvilket stilnede den kraftige kløen noget, men så stod lægen pludselig igen med en sprøjte, og mens han med den ene hånd hjalp assistenten med at holde pikken helt fast, stak han nålen ind på den ene side af pikspalten, pressede væsken ind, fik en ny sprøjte, og gentog proceduren på den anden halvdel af pikhovedet.
Myrerne havde ikke angrebet hans testikler, men alligevel fik de samme behandling: Assistenten holdt om pungen og pressede først den ene så den anden sten ud mod huden, så den spændtes stramt om stenen, og lægen let kunne fører nålen ind i det indre af testiklen.
Så foregik der lidt omrokering. To metalarme blev løftet op, og mandens bøjede ben blev anbragt i nogle skåle og spændt fast. Så blev den nederste del af briksen slået ned og de arme, der holdt benene drejet længere ud til siden. På den måde kom mandens røv og dermed røvhul til at ligge lige ud for enden af briksen og med benene så spredt, var der det bedste udsyn og nemmeste tilgang til røvhullet.
Så rakte assistenten lægen et instrument, som havde samme form, som det chaufføren havde brigt ude på toilettet. Det var af rustfrit stål og forsynet med to håndtag og forskellige dibedutter. Lægen holdt det hen mod mandens ansigt og forklarede, at det hed et speculum, og at han skulle bruge det for at kunne undersøge mandens endetarm. Det blev hurtigt smurt ind i noget glidekrem, hvorefter lægen førte det ind i mandens røv. Da det var helt på plads, tog lægen i håndtagene og begyndte at presse dem fra hinanden, hvorved de to halvdele af røret blev presset fra hinanden og mandens røvhul åbnet mere og mere. Det begyndte at gå fra at være ubehageligt til at gøre ondt. Manden gryntede, og havde han ikke været lidt omtåget af pillerne, havde han nok skreget. Til sidst var lægen tilfreds, skruede på et par skruer, så speculumet forblev i den åbne tilstand. Så førte han et nyt instrument ind, som gjorde, at han på en monitor kunne undersøge alle detaljer derinde. Han var mest interesseret i mandens prostata, og udbrød, at det var, som han havde ventet. Han fik nu et nyt instrument af assistenten, og lægen forklarede, at når det blev ført ind og lå i den rigtige position, kunne han skyde en nål ud og derved placere en indsprøjtning direkti i prostataen. Som sagt så gjort, og efter at alle disse instrumenter var fjernet fra mandens røv, stod røvhullet stadig en smule åbent, hvilket lægen udnyttede til at placere to indsprøjtninger i røvlæberne.
Så er vi for så vidt færdige, sagde lægen. Kan du mærke, at det allerede har hjulpet? Det kunne manden, og lægen forsikrede, at det ville virke endnu mere med tiden. Kun en ting, kan jeg ikke klare med den her slags indsprøjtninger, smilede lægen. Jeg kan ikke fjerne den kløe og kriblen, som myrerne efterlod i endetarmen. Som jeg ved, at præsten sagde til dig, så kan den kun fjernes midlertidigt ved en anden form for indsprøjtning, smilede han, og det vil min assistent hjælpe dig med, mens vi andre to går ud til en kop kaffe.
Hvad var det nu, den myrerpræst havde sagt?
Hvad var det for en slags indsprøjtning?
Jo, var det ikke ..? Og han drejede hovedet og så på assistenten, som stod lidt væk og var ved at lægge sine bukser sammen på en stol. Så trak han underbukserne af, vendte sig om mod manden på briksen og gik hen til ham. Han løftede mandens hoved, og skød en fast pude ind under hans nakke, inden han kun iført sin hvide t-shirt gik hen for enden af briksen og stod nu også ved mandens ende. Hans pik hang lang, tyk og blodfyldt ned over den fyldige pung, begge dele indrammet i et tæt buskads af sort hår. Så tog han far om pikken, gav den nogle hiv op og ned, og ganske hurtigt voksede den til fuld hårdhed.
Nu forstod manden, hvorfor han havde fået en pude under nakken, for på den måde kunne han følge alt, hvad der skete ved den anden ende.
Hullet var jo godt smurt i forvejen og stod også stadig lidt åbent, så assistenten gik direkte til arbejdet. Han placerede pikhovedet mod mandens røvlæber, og med en hånd om pikskaftet kørte han det lidt frem og tilbage over læberne. Den brændende fornemmelse havde ganske vist taget en del af, men til gengæld følte manden, at det var som om røvlæberne var blevet endnu mere følsomme end før. Havde der også været et spejl, ville han måske havde kunnet se, at de også var svulmet noget op, ligesom vorterne og pikhovedet. At hans klunker også var svulmet op, havde han stadig til gode at konstatere.
Nu førte assistenten langsomt pikhovedet ind mellem læberne, mens manden stønnede svagt, dels fordi det gjorde lidt ondt, men ikke mindst fordi det var som en helt ny fornemmelse, som om det var netop det, røvlæberne var der for, for at modtage en længe ventet ven.
Stille og roligt gled pikken ind, og der lød et endnu højere gisp fra manden, da pikhovedet støtte mod hans glædesknop. Så begyndte assistenten at bevæge hofterne, og pikken begyndte sin kendte bevægelse ind og ud. Ved hver bevægelse, iser de indadgående, når pikhovedet gned mod knoppen, sendte det en glædesstrøm gennem hele mandens krop. En strøm af en styrke, som han ikke havde følt før, men som han på stedet blev klar over, at han ville opleve så tit som muligt.
Nu kørte pikken ud og ind i stadig hurtigere tempo, og mens pikken var på vej til at eksplodere, var det som om spændingen i mandens krop steg og steg, så han følte det som om ikke kun hans egen pik, men hele kroppen også skulle eksplodere.
Så kom assistenten i sprøjt efter sprøjt. Han trak sig ud, men straks efter stak han en but-plug ind, så intet af den dulmende sæd skulle sive ud af det ellers godt åbne hul, forklarede han smilende. Og manden følte virkelig, hvordan den kløende og kriblende fornemmelse i røven var forsvundet, og nu huskede han, hvad det var, myrerpræsten havde sagt, og forstod samtidig, hvad lægen havde ment med en anden slags indsprøjtning.
Fortsættes