På sex-tur til Thailand
Kap 7 STENGUDEN eller STENPIKKEN
I templet for de mange guder
Det første, han gjorde, da de kom til det store tempelkompleks, var at opsøge toilettet. Da taxachaufføren var kommet for at hente ham, endnu før han var færdig med morgenmaden, havde chaufføren givet ham et par tabletter, som skulle kunne tage smerterne og ømheden. I virkeligheden var det dels en kraftigt virkende afføringstablet, og en lige så kraftigt virkende viagra-tablet.
De blev tildelt en lokal tempelguide, som meget kyndigt førte dem rundt til det ene forunderlige tempel efter det andet.
Nu skal du se frugtbarhedstemplet, sagde guiden efter en times tid, og førte dem hen til en af de mindre bygninger. Rundt om indgangsporten så han, hvordan væggene på begge sider var dekoreret med fint udskårne figurer malet med guld og kraftige farver. De fleste af figurerne dannede par, som havde sex med hinanden i alle mulige stillinger. Han stod stille og kiggede på dem. Ja, og se også den her, sagde guiden og viste ham en gruppe, hvor en mand stod bøjet fremover, mens en anden havde en overdimensioneret pik oppe i røven på den første.
Det rykkede i hans egen pik, så den blev endnu stivere, end den ellers havde været på hele turen. Den cock-ring, som politifolkene havde forsynet ham med, pressede ikke bare pikken, men også nosserne noget frem, så bulen i hans bukser var meget tydelig, også selv om han havde sørget for, at den konstant stive pik lå bøjet op ad maven. Han forstod ikke, hvorfor han havde stivpik hele tiden. Godt nok var det kun i ganske få øjeblikke, hans tanker ikke var ved, hvad han havde været igennem af seksuelle oplevelser de sidste to dage, men alligevel. Lidet vidste han jo, at den cock-ring fik mere end god hjælp af, at taxachaufføren konstant holdt hans krop maksimalt fyldt med viagra, og det sammen med en lokalfremstillet medicin, som i sig selv næppe havde nogen virkning, men det havde vist sig, at den fik virkningen af viagraen mangedoblet. Det, der gjorde ham mest forlegen, når folk kiggede på ham, var dog den våde plet på stoffet omkring pikhovedet, som skyldtes, at han sivede pikvæske i en svag med nærmest konstant strøm.
Der var flere forskellige gudestatuer derinde, men guiden førte dem hurtigt hen til en helt hvid stenstatue af en nøgen, siddende mand, formentlig af en slags marmor. Det vil sige helt hvid var den ikke, for op fra hans skød rejste der sig en knald sort stenpik forsynet med et lige så sort sæt nosser,
Den her, sagde guiden, er en af de mest populære guder her ude. Kvinder, der ikke har kunnet få børn, tror, det kan hjælpe, hvis de rider på gudepikken. Hvis du ser godt efter, kan du se, at den glinser af rester af ret frisk smørelse og måske også lidt kussesaft, men ellers holder præsterne den fint ren. Det kunne han godt se, og han kunne også se, at det var en meget naturtro efterligning af en rigtig pik, med et tydeligt og stort pikhoved med vulst og det hele, og ned ad skaftet snoede der sig et system af blodåre, men det hele i noget over normalstørrelse, ja endda større end nogen af de tre pikke fra klubaftenen.
Halløj, jeg tror sørme vi er ekstra heldige. Kom, vi rykker lige lidt væk, så de andre kan komme til. Et lille selskab nærmede sig. En mand og en kvinde i festklæder gik foran, og en lille blandet gruppe bag dem. Parret så ud til at kunne være midt i trediverne. Da de var kommet helt derhen, lagde kvinden den blomsterklans, hun selv havde haft på, om halsen på statuen, og så begyndte hun ganske langsomt at klæde sig af, uden at de andre sagde et ord. En præst, som fulgte gruppen, gik frem til statuen, tog en lille krukke frem fra sine foldede gevandter og hældte indholdet ud over den sorte stenpik. Kvinden var nu fuldstændig nøgen. Hun blev så af den samme præst med ganske lav stemme dirigeret til at skræve over gudens skød med ryggen mod dens krop. Så bøjede hun langsomt i knæene, og mens præsten og hendes mand støttede hende fra hver sin side, spredte hun med hænderne kusselæberne og nærmede sig på den måde den sorte penis.
Den er da alt for stor. Den kan hun da ikke klare, hviskede han til guiden. Jo, vent bare, det kan faktisk lade sig gøre, men ondt gør det nok, og det hører til ritualet, at det skal gøre ondt. For øvrigt, så må du godt tage billeder, hvis du har lyst, så kan hun få et af dig bag efter.
Det lod han sig ikke sige to gange, så mens hun langsomt lod den store, sorte stenpik synke ind i sig, tog han en lille video. Hun hverken skreg eller hylede, men gispede og klagede sig lavmælt, gjorde hun, men opmuntret af både en gamle dame, som vel var hendes mor eller svigermor, af hendes mand og præsten, sank hun ned til hun sad på gudens mave. Det var den helt rigtige stilling set fra fotografens og tilskuernes synsvinkel, og alle kunne se, hvordan kusselæberne smøg sig tæt om stenpikken. Hun løftede sig lidt op, og de to hjælpere førte hendes arme og krop fremover, så hun nu lå på alle fire hen over statuens lår, og nu kunne pikken glide det sidste stykke op i hende. Så løftede hun sig lidt op. Lod sig synke ned igen, så lidt højere op og ned igen, og lidt efter kom hun ind i en hurtigere og hurtigere knepperytme, hvor stenpikken gang på gang gik helt i bund, mens hun kastede hovedet bagud i vild ekstase. De omkringstående, ikke bare følget, men også andre tilskuere, som var blevet tiltrukket af optrinet sang og klappede i takt med hendes bevægelser, og med et holdt hun stille, udstødte et lille brøl, og kussesaften sprøjtede ned over statuens nosser.
Efter at hendes orgasme havde klinget af, blev hun hjulpet op af manden, som hilste hende med en kærlig omfavnelse, mens præsten lidt lemfældigt tørrede statuens genitalier af.
Så er det din tur, sagde guiden.
Hvad mener du, min tur, jeg .. jeg er da ikke en kvinde, jeg skal da ik…
Ser du, forklarede nu guiden. Efter hver gang guden har haft besøg af en kvinde, skal den lades op igen, og det sker ved, at en mand sænker sig ned over gudelemmet, og kun med bevægelser op og ned over dette, skal han ofre sin sæd til guden. Du er den velsignede udvalgte denne gang, hvilket, det skal du vide, er en stor ære, som mange her vil misunde dig. Så altså, tag dit tøj af.
Manden kiggede fortvivlet på taxachaufføren, han måtte kunne redde ham ud af denne situation. Ikke bare ville det være dybt beskæmmende at foretage sådan en handling foran alle de mennesker, det var også en frygtelig tanke, at skulle spidde sig selv på denne store stenpik. Men chaufføren smilede bare og nikkede bejaende til ham og stod klar med sit kamera. Husk nu, mere behøvede han ikke sige eller gøre, manden var klar over, at han ikke havde noget valg.
Præsten havde igen hældt smørelse over gudelemmet. Så placerede de manden med front mod gudekroppen og skrævende hen over dens skød. De gjorde tegn til ham, at han skulle sænke sig ned. De placerede nu hans hænder mod gudekroppen, så han selv kunne støtte sig, og inden længe mærkede han den kolde sten mod bagdelen. De to hjælpere rettede lidt på hans position, og så tog de fat i hver sin balle og trak den udad, så røvhullet blev tydeligt at se for alle, og at det nu var lige over stenpikkens hoved. Han sænkede sig lidt ned og mærkede, hvordan det pressede hans røvlæber til side, og straks blev han klar over, at de stadig var temmelig ømme efter den behandling, de havde været udsat for aftenen før, ja og aftenerne før igen. Han prøvede at sænke sig længere ned, men smerten var for kraftig, da hovedet bare var lidt inde, så han rejste sig lidt op igen og trak vejret dybt ind, inden han igen forsøgte. Dette skete nu et større antal gange, men ingen syntes at blive utålmodige, og pludselig efter jeg ved ikke hvor mange forsøg, ploppede hovedet ind gennem ringmusklen, med et højt skrig til følge.
Tilskuerne, der dels tydeligt kunne se, hvad der var sket, og ellers mere end forstod det på skriget, jublede og klappede. Hjælperne trak stadig ud i røvballerne, mens manden sænkede sig længere og længere ned, med større og mindre skrig og støn undervejs, indtil han endelig mærkede, at lårene havde kontakt med gudens stenlår.. Han måtte synke endnu et lille stykke ned, inden han med et dybt suk sad plantet på gudeskødet.
Tilskuerne klappede igen. Han var pludselig taknemmelig over, at han aftenerne før havde fået udblokket røvhullet så grundigt, først af de tre monsterpikke, og ikke mindst den sidste pik, som havde været næsten lige så sort som denne stenpik, med af kød og blod, og endda en smule tykkere nede ved roden, og så lige den forgangne nat af de to politistave.
Nu syntes præsten, at han havde holdt pause længe nok, og gav tegn til ham, at han skulle bevæge sig op og ned. Han løftede sig forsigtigt et par centimeter, og sænkede sig så ned igen. Hvilede lidt og gentog så bevægelsen, men kom lidt højere op ad stenpikken, og så ned igen. Og så op og ned efterhånden i noget hurtigere tempo.
Tilskuerne kunne se, at i den stilling, han sad i, var der stadig mindst 4 cm af stenpikken udenfor, når han sad helt nede på stenlårene, og de råbte noget til præsten. Han var sådan set godt klar over det, men ville give vores mand tid til at vænne sig til tykkelsen og den foreløbige længde. Men så gav han tegn til guiden, som gav vor mand besked på at rejse sig.
Langsomt trak han sig helt fri af pikken. Der lød et PLOP, da den forlod hans endetarm og han selv udstødte et lettelsens suk. Det var dog kun en kortvarig lettelse, for nu fik han besked på at stille sig med ryggen til gudekroppen, og så i øvrigt sænke sig over pikken igen.
Han vendte sig og stirrede ligesom lidt fortabt på den store, sorte og glinsende stenpik. Kunne det være rigtigt, havde det monstrum virkelig været oppe i ham, og skulle det nu igen!
Han skrævede hen over stengudens skød. De to hjælpere, præsten og guiden, holdt ham støttende i hver sin arm, mens han langsomt sænkede sig ned, til haan mærkede der kolde og hårde pikhoved mod røvspalten. Her bevægede han sig lidt frem og tilbage, til han mærkede, at det var i den rette position lige mod røvhullet. Her tøvede han lidt, og alle tilskuerne ligesom holdt vejret. Hjælperne fornemmede, at han var på plads, så de sænkede ham, hvad enten han ville eller ej. Til hans store overraskelse, gled pikhovedet ind uden større besvær og uden større smerte. Hjælperne løsnede langsomt grebet, og han sank stille længere og længere ned over stenpikken, og nu mærkede han, at der var længere ned til gudens lår end før, og længere og længere trængte pikken op i ham, mens han udstødte nogle høje lyde. Endelig sad han igen på stengudens lår, og tilskuerne, der nu også var klare over, at han var spidet så dybt som muligt, klappede begejstret.
Præsten gav igen tegn til ham om at begynde at bevæge sig op og ned. De støttede ham, men lod ham ellers selv bestemme farten, som om de var klare over, hvad der ville ske. Så gav præsten tegn til en tilskuer, som straks overtog hans olads ved armen, mens han selv gik hen til gudens fødder, hvor han begyndte på en ceremoni, hvor han messede nogle bønner, mens han vuggede eller dansede i takt. Snart faldt alle de mandlige tilskuere und i både sangen og dansen. Det havde en magisk virkning på vores mand, der begyndte at bevæge sig op og ned i samme takt. Nu sivede pikvæsken ud af spalten, ned ad skaftet, over nosserne og ned på stengudens store klunker. Men så heller ikke længere, for det så ud, som om væsken her blev opsuget af stenen som af en slags trækpapir.
Og nu skete der noget andet underligt inde i mandens røv. Han følte det, som om stenpikkens hoved svulmede op, så det masserede hans prostata kraftigere end før. Og ikke nok med det, det var, som om hele stenpikken blev levende og vibrerede og udsendte små elektriske stød. Manden stønnede og prustede og bevægede sig som i feberrus op og ned over stenpikken i takt med præstens og forsamlingens messen og gyngen.
Og så kom han! I sprøjt efter sprøjt, mens han stadig bevgede sig op og ned, så stenpikkems opsvulmede hoved gned mod hans prostata blære. Lige op i luften, og klat efter klat faldt på gudens lår, hvor det på samme magiske måde blev opsuget i stenen. Tilskuerne jublede og klappede, mens vor mand udmattet sank ned på gudens skød.
Efter nogle minutter løftede han hovedet og så ind i præstens smilende ansigt. Denne rakte ham hånden, hfalp ham op og takkede ham varmt.
Manden kiggede vantro på den sorte og glatte gudefigur. Han måtte røre ved den store stenpik, som føltes aldeles urokkelig og massiv, og når han lod sin hånd glide hen over gudens lår, var der ikke en revne eller sprække at mærke.
Ja, smilede guiden, som opfattede mandens forundring, den er virkelig guddommelig. Jeg har selv haft den ære at ride på den, men kun en enkelt gang, mere får ingen lov til.
Da han var kommet i tøjet, fik han en læskende og, skulle det vise sig, styrkende drik.
Fortsættes