VI SKAL SE HANS PIK
Kap. 1
Personer: Mikkel den lille skid, Allan Mikkels kammerat, storebror Mads, Patric Madses kammerat, Holger – lærer.
Vi skal se hans pik, hylede Mikkel. Allan vi trækker bukserne af ham, og de for på ham begge to.
Selvfølgelig skulle han være gået nu, være flygtet fra de to 4. klasses elever, men gjorde det ikke.
Han mente nok, at han som en voksen mand i god kondition let kunne klare sådan to knægte, men sådan gik det ikke, der var jo bl.a. grænser for, hvor megen fysisk magt, han kunne bruger overfor elever i 4. klasse, ikke?.
De var over ham hele tiden. Når han havde fat i den ene, havde den anden frie hænder til at tage ham på pikken, og på en eller anden måde få løsnet hans bælte og hevet det helt ud af bukserne. Når han så fik fat i den andens arm, havde den første mindst en fri hånd, og brugte den hurtigt og effektivt. Knappen var åbnet, og kort efter fik en af dem trukket lynlåsen ned.
Et øjeblik efter, mens han havde fat i en arm på hver af drengene, gled hans bukser ned til anklerne. Drengene hev ham rundt, og han snublede i bukserne, faldt om på gulvet, slog hovedet og var et kortere eller længere øjeblik uden bevidsthed. Hvor længe vidste han ikke, men da han kom til sig selv sad Mikkel på knæ ved siden af ham med hans stive pik i den ene hånd, mens han smilede til Allan, som stod og tog billeder eller film med sin mobiltelefon.
Hvad fanden, mumlede han i sin let omtågede tilstand, men mærkede samtidig den kendte fornemmelse af at spermen var på vej og i det samme begyndte det at sprøjte ud af den stive pik og det lige op i luften.
Flot pik og flot springvand, grinede Mikkel, idet han slap pikken og rejste sig i en fart, inden Holger kunne få fat i ham.
Kom så Allan, så er det ud, råbte han, og de spurtede begge ud af døren, mens Holger forgæves forsøgte at råbe dem tilbage.
De fandens knægte, og den fandens mobil. Hvordan kunne det ende sådan? Hvordan var det begyndt? Og hvorfor var han ikke kommet ud af den knibe længe før?
Og ende sådan? Var det enden eller først begyndelsen på et helt nyt liv? Hvad med den fandens mobil, hvad havde de på den?
Det var faktisk efter sidste time, og han var på vej hen ad gangen til lærerværelset, da han hørte, at der var tumult henne ad en sidegang. Skulle han ikke bare overhøre det, eller? Han gik derhen, og det var igen ham Mikkel fra 4., der var gået amok. Han kæmpede sig vej gennem sammenstimlen, greb fat i Mikkel, som sparkede vildt omkring sig og havde held til at få ham i et fast tag med begge hænder, så han holdt ham tæt ind til sig. På den måde gik han hen mod døren til det nærmeste klasselokale, hvor døren stod åben. Kommet indenfor prøvede han at lukke døren med den ene fod, men en anden elev smuttede med ind. Det var Allan, Mikkels ven. Læreren fik ham til at lukke døren og fandt så en fritstående stol, hvor han satte sig, stadig med et fast greb om den sprællende og skrigende dreng.
Så, så, slap nu af, sagde han forholdsvis blidt til Mikkel.
Nej, slip mig din perverse stodder, skreg Mikkel og forsøgte at vride sig løs.
Sådan sad de nogle minutter, hvor drengen vred og vendte sig, inden Holger til sin forfærdelse mærkede, at drengens bevægelse i hans skød fik det til at dunke i hans pik. Hvad fander er der galt med mig? Hvad er det, der sker? Jeg er da for pokker ikke en skide pædofil. Hvorfor så den reaktion i pikken?
Slap så af for fanden, knægt, jeg slipper dig ikke før, du er faldet til ro.
Men drengen vred og vrikkede bare endnu mere, og nu mærkede Holger, hvordan drengens numse gned direkte på den hårde bule. Han havde de stramme trusser på, så pikken kunne ikke slippe ud nogen steder, blot vokse til en endnu større bule.
Hvad fanden din perverse stodder, udbrød Mikkel, har du fået stådreng? Allan han har sku fået ståpik, jeg kan mærke hans stive pik lige på røvhullet. Og så begyndte han at koncentrere sig om at gnide røven frem og tilbage over bulen.
Og det var her, det vasr sidste frist for Holger til at slippe knægten, men han gjorde det ikk? Var det for ikke at tabe ansigt? Han havde jo sagt, at han ikke ville slippe drengen, før han var faldet til ro, og det var han mildest talt ikke!
Nå, det var det, du var ude på! Det er nok noget, du kan lide, Hvad? Sådan at stikke din stive pik op i elevernes røvhul, hvad?”
Er du sikker, spurgte Allan, er du sikker på, at han har stivpik?
Ja, selvfølgelig er jeg sikker, jeg kender fornemmelsen fra min far og onkel. De vil altid have mig til at sidde på deres skød, og så får de stivpik, når jeg vrikker med røven.
Har de også haft pikken oppe i røven på dig, ville Allan vide.
Nej, det er kun Mads, du ved min storebror og så hans ven Patrick. De gør det tit.
Slip mig, Holger dit svin, så kan vi tage bukserne af, så du rigtigt kan få den op i røven på mig, eller skal jeg få den til at sprøjte på den her måde, sagde han og gned endnu vildere med røven.
Stop så den dumme snak, og fald til ro, forsøgte Holger sig lidt stammende, for at han var blevet seksuelt opstemt, både ved gnidningen og ved knægtens snak, kunne ikke nægtes.
Eller skal jeg få Mads og hans ven til at røvpule dig? Jeg er sikker på, at de gerne vil pule sådan en pervers lærer. Måske vil du nyde at få 0begge deres pikke op i røven på en gang? Sådan en gang dobbelt knæp?
Hold kæft, sagde Allan, det kan da slet ikke lade sig gøre.
Vel kan det så, hylede Mikkel, kan det ikke også perverse svin? Du er jo lærer, og må vide al ting. Og jeg har set det på billeder i nogle af Madses hæfter. Hvad siger du? Kan man ikke det?
Øh, det … det ved jeg ikke, hakkede Holger.
Ved du det ikke, har du ikke prøvet det endnu? Men du ville sikkert gerne, ikke? Jeg spørger sgu Mads. Allan kom og føl på hans pik. Nej ikke min, hylede han, da Allan stak hånden ind mellem hans ben. Ind under røven, sagde han og lettede sig lidt, så Allan kunne få hånden ind under hans balle.
Jo, så gu er den stiv, jublede Allan efter først at have haft fat i Holgers nosser, men efter lidt ekstra graspen fik han hånden på den hårde bule og klemte om den. Gu er den stiv.
Og så var det, at Mikkel råbte:
Vi skal se hans pik!
Og så ved du allerede, hvordan det videre gik der i klasseværelset.