Dropping defence
(who s)

Afsnit 4 -Forældrenes reaktion. (and some kind of happy-end)

Person: Frederik - fortælleren (jeg) fra afsnit 1.
Person: Benjamin - Frederiks lillebror på 24.
Person: Kristoffer - Frederiks storebror på 32
Person: Henrik - Frederiks far på 53 - selvstændig tømremester.
Person: Henriette - Frederiks mor på 50 - kontordame i firmaet.
Mel: Heart, Brigade album.

Kap. 1

I løbet af ugen havde jeg flere gange været i kontakt med mine brødre, de var nysgerrige og lidt bekymret over mit næste skridt - at fortælle vores forældre at de ikke skulle regne med børnebørn fra min side.

Jeg havde selv sat bolden til at trille, så nu var der ingen vej tilbage, jeg måtte fortælle det til mine forældre. Jeg startede med at sende en enslydende SMS til min brødre, at jeg ville invitere mig selv til kaffe hos vores forældre den kommende lørdag.

Som sagt så gjort, mine forældre var da glædeligt overrasket over at jeg ligefrem annoncere mit besøg, det havde jeg ikke for vane. Jeg plejede bare at komme dumpende, tilfældigvis ved spisetid, og sige hej. Ellers havde jeg da også min egen nøgle så hvis de ikke var hjemme så kunne jeg låse mig selv ind.

Lørdag kom, jeg klædte mig skikkeligt på, jævnt kedeligt faktisk, af den grund at det skulle da i hvert fald ikke blive et tema - bøsser og tøjstil - Det kunne jeg lige se for mig.

Jeg satte bilen i indkørslen og ringede kort på døren og åbnede den med det samme: Hej det er bare mig sagde jeg højt.

Som sædvanlig kom mor ud i gangen og krammede og knugede, far kom med piben i munden og sagde bare: Hej søn, sulten efter mors kage igen hva ?

Jeg nikkede og smilede til ham - Hej far, det kunne jo se ud til at du får lidt rigeligt af kagen for tiden.
Hans store næve samlede sig i nakken på mig og han ruskede blidt - Jeg er sgu ikke fed - det er muskler ! ikke sådan et omvandrende skelet som dig - han ruskede lidt igen og tog så hånden ned. Han fortsatte: Men lad gå, jeg deler da gerne med mine sønner - Han nærmest skubbede mig ind i køkkenet hvor kaffe og kage stod parat.

Vi snakkede om alt muligt løst og fast, og en time var gået sammen med den første kande kaffe.
Det ringede kort på døren som derefter gik op: Hej det er jeres ynglings søn der kommer ! Benjamins stemme var umiskendelig.

Benni fik samme modtagelse, han fornærmede fars figur som jeg havde gjort og blev derefter nærmest tvunget til at spise kage - Hvis dette overhovedet var muligt, Benni gjorde ganske frivilligt som han fik besked på - tog et stykke til.

Efter en rum tid og samtaleemnerne var rundet af, spurgte Benjamin: Nå har Frede fået fortalt hvad han havde på hjerter i dag ?

Mine forældre kigge spørgende på hinanden og derefter på mig: Øh, ikke noget videre sådan - hvad ville du da fortælle Frederik ?

Jeg rakte hånden ned under bordet og gav Benjamin et hestebid så han krummede sig, nu sad jeg i saksen - og jeg anede ikke hvordan jeg skulle få det sagt.

Jeg blev rød i hovedet men forholdt mig tavs - Benni for fanden, hvorfor lige på den måde, jeg anede ikke mit livs råd.

Benjamin opfattede at han havde jokket lidt i spinaten, og tilføjede: Nå sorry, jeg troede .....
Jeg afbrød ham: Benni for fanden ! sagde jeg lidt forpint. Disse spændinger var efterhånden ved at tære lidt på mig.

Min far spurgte: Hvad er der Frederik, noget du vil fortælle os ? noget alvorligt ?

Jeg ved ikke hvordan jeg skal begynde, svarede jeg, var tavs et stykke tid, tog anløb til igen at starte på en sætning men fik den ikke rigtigt formuleret og stoppede så igen. Dette gentog sig nogle gange.

Der var tavshed i køkkenet Indtil Benjamins stemme lød: Nå men så kan jeg fortælle hvorfor jeg er her i dag - Jeg er her for at hjælpe Frederik med at fortælle jer at han er homoseksuel og at han gerne vil have jeres forståelse omkring det.

Jeg holdt vejret, havde på en gang lyst til at kværke Benni, og på en gang lyst til at takke ham.

Far kiggede over på mig, er det rigtigt Frederik ? var det derfor du ligefrem annoncerede dit besøg ?

Ja far, svarede jeg lavt.

Mor rejste sig og begyndt nærmest febrilsk at rode i køleskabet, snart i gryde skabet. Jeg skal da vist til at lave lidt aftensmad - men jeg tror ikke at jeg har nok til jer drenge, det er rester fra i går.
Far kiggede lidt forvirret på mor: Henriette klokken er kun lige 4, du skal ikke lave mad nu - sæt dig ned. Hans stemme var en smule bydende.

Mor satte sig og gjorde sig store anstrengelser for at folde et viskestykke meget akkurat og lige, for straks derefter at folde det ud igen og begynde forfra.

Henriette hørte du hvad drengene sagde ? Far rettede blikket på mor.
Mor kiggede skarp på ham: Ja - sådan noget ækelt vil jeg ikke høre i vores hus. Du må gå til en psykolog Frederik, der må være noget galt oppe i dit hoved.
Benjamin blandede sig: Mor altså - en psykolog kan ikke kurerer Frederik - han er ikke syg.
Ti stille Benjamin råbte mor - jeg vil ikke høre det, det er vist bedst at I går nu.
Henriette ! Fars stemme var på en gang forbavset og på en gang vred. Du smider da ikke vores drenge ud af deres hjem ? gør du.
Mor var helt hvid i ansigtet: Tænk hvad naboerne vil sige, jeg kan ikke længere gå ned til købmanden uden at nogen vil pege fingre af mig - "Det er hende med den mærkelige søn" vil de sige.
Du tror da ikke at jeg vil servere kaffe og kransekage for din "veninde" eller hvad du nu vil kalde det - "mandlig veninde" eller hvad ? Du kan godt tro om igen Frederik !

Jeg havde faktisk truffet naboens søn, på en bøssebar for længe siden, men det var nok ikke lige nu jeg skulle fortælle det til mor.

Mor fortsatte: Det er bedst at I går nu, og du Frederik, hun pegede på mig, du holder din mund lukket og fortæller ikke noget til nogen - har du forstået det ?

Benjamin så på mig: Kristoffer fik altså ret på en måde, sagde han.

Jeg svarede ikke men rejste mig, Benni gjorde det samme, jeg kunne mærke at jeg var tæt på at tude så for mig var det bare om at komme ud.

Far gik med ud i gangen og sagde så: Vent lige ude i haven, gå ikke.

Benjamin var rystet, han tror fuldt og fast på det gode i alle mennesker, han havde ikke i sin vildeste fantasi drømt om denne reaktion fra sin mor. Han stod sin mor nærmest da de på mange måder ligner hinanden - og det gjorde at det ramte ham hårdere end det ramte mig at hun smed os ud af huset. Desuden havde Benni jo ikke gjort noget forkert - det var jo mig der var badboy.

Efter nogen tid kom far ud i haven, jeg stod med armene om Benni og forsøgte at få ham på lidt andre tanker.
Sært tænkte jeg, det er mig der skal trøste de andre - hvem trøster mig ?
Far kom nærmere og sagde: Hvad tuder stumpen for ? Benni vendte sig om: Jeg tuder ikke og er ikke nogen stump længere.
Far klukkede lidt og greb Benni, modstand var ikke muligt, og krammede ham ind til sig: Du er en stump og det bliver du ved med at være. Jeg tror, fortsatte han, at mor er ked af at hun blev lidt grov over for dig benni, men det hjælper dig nok ikke rigtig vel ?
Hun var jo også grov overfor Frederik indvendte Benjamin. Ja sagde far eftertænksomt - og det må vi se om vi kan lave om på.
Far greb ud efter mig, lagde en arm om mig og vi begyndte at gå mod hoveddøren igen - Kom Benni - det er er også bestemt for dine øre.

Kap. 2

Far førte os ind i stuen og bænkede os begge i sofaen.
Henriette råbte han: Kom herind og tag nogle øl med fra køleskabet.
Modstræbende kom mor ind i stuen. Sæt dig sagde far - og lyt efter.

Far fortsatte: Henriette, du kender vores 2. års lærling ikke sandt ?
Jo svarede mor lidt mut. Pæn fyr, altid høflig og punktlig - ham er der ingen problemer med - hun kiggede skarpt over på mig, og fjernede straks blikket igen.
Far fortsatte: Sidste år i juni fandt jeg ham en mandag morgen i personalerummet. Han havde sovet der og lignede noget katten havde leget med og spyttet ud igen.
Men da han er en dygtig håndværker sagde jeg ikke noget om det, men holdt lidt øje med ham derefter. Jeg lagde mærke til at han var mere tavs end ellers og at hans bil var fyldt med tasker og sager evigt og altid.
En aften tog jeg hen til værkstedet og opdagede derved at hans bil igen stod parkeret på parkeringspladsen. Jeg undersøgte bygningerne og fandt ham til sidst, sovende på trælageret.

Benni havde mødt lærlingen, de var jævnaldrene, og var lidt målløs, han var cool nok og far var altid tilfreds med hans arbejde. Vi forholdt os tavse.

Far fortsatte: Jeg vækkede ham og spurgte hvad han lavede her på dette tidspunkt. Efter nogen tøven havde lærlingen fortalt at han manglede tag over hovedet og ikke kunne finde noget billigt værelse.
Far kiggede nu skarpt på mor: Efter lang tid lykkedes det mig at få halet ud af knægten at han var blevet smidt ud hjemmefra - med 15 minutters varsel og besked på aldrig at komme tilbage.
Far trak vejret dybt og fortsatte med tyk stemme: Jeg så en ung fyr falde fra hinanden, foran mine øjne, og hulke - men han var for bange til at fortælle mig hvad årsagen var til at han var blevet smidt ud hjemmefra.
Arme knægt sagde mor deltagende.
Arme knægt, ja, Henriette og ved du hvad ? Efter at jeg havde hældt 6 guldbajere i fyren fortalte han mig så endelig hvad der var galt: Han er homoseksuel ! og det sidste blev nærmest råbt ud.
Far var rød i ansigtet: Tænk dig Henriette - De smed deres søn på gaden fordi knægten ville være ærlig overfor dem - det var takken !

Mor rejste sig, ilde til mode, og sagde blot: Det er ikke det samme - Frederik har sit eget sted.
Som du helst vil forbande ham til, indskød far - og helst smide nøglerne væk, ikke ?

Mor forlod stuen og kom ikke tilbage.

Kap. 3

Benjamin var nysgerrig: Hvad skete der bagefter, og hvorfor skulle du drikke ham halvfuld før at han rykkede ud med sproget.
Far sukkede lidt, han indså at mor ikke ville komme tilbage til stuen, og fortsatte så: Han var simpelthen bange for om min reaktion ville være den samme som hans forældres. Han var bange for at miste job og det sidste holdepunkt. De fleste af hans venner havde vendt ham ryggen forinden.

Og: fortsatte han, jeg gav ham nøglerne til sommerhuset. Den efterfølgende måned tilbragte han der og jeg sendte materialer og maling op til ham. Han renoverede huset samtidig med at han fik lidt fred i sindet. Da måneden var omme havde jeg fundet ham en billig men god lejlighed og lånte ham til indskuddet.
I dag, fortsatte far, er han en glad ung fyr som har rimeligt godt styr på sit liv, men savner selvfølgelig sine forældre - det kunne jeg ikke reparere igen, så jeg er sådan en slags reservefar for ham - han kommer og snakker med mig når humøret er skidt.

Wow, sagde benjamin - det har du aldrig fortalt - Jeg er sgu lidt stolt af dig gamle mand !
Far skar en grimasse: Og hvis I 2 ikke holder tæt med disse personlige ting, så skal jeg vise jer hvad den gamle mand er i stand til !

Benni og jeg nikkede: forstået !

Kap. 4

Jeg sad i sofaen med min øl, der var med et helt stille i huset, mine tanker gik tilbage til sidste sommer. Jeg erindrede at jeg en sen fredag eftermiddag var kørt op til sommerhuset for at tilbringe weekenden der og bade. Jeg husker den lidt komiske situation hvor jeg overraskede en ung fyr, siddende på terrassen, kun iført en rød jockstrap - fyren var skam en godbid, men han blev så forfjamsket ved at se mig at han flygtede ind i huset, hvorved jeg fik et godt kig på ham bagfra.
Jeg så at der lå en masse materialer og kasser med fars firmalogo på, så jeg gættede på at det var en af hans ansatte. Hvilket han bekræftede for mig kort efter sin flugt.

Jeg kommer regelmæssigt på fars firma, da jeg også er tømrer, men jeg så ham faktisk kun få gange - måske gemte han sig når han så mig. Jeg smilede lidt for mig selv. Faktisk var fyren en af grundene til at jeg kom på fars værksted selv når jeg vidste at han sad på sit kontor.

Far kiggede på mig og spurgte: Hvad smiler du sådan for ?
Åh, ikke noget far, jeg tænker bare på sidste sommer - en rar oplevelse.

Kap. 5

Dagene gik og blev til uger, jeg hørte ikke et ord fra mor, jeg dumpede ikke længere ind hos mine forældre for at tømme kaffekanden eller lidt aftensmad. Jeg havde forsøgt en enkelt gang men mor havde demonstrativt undladt at lave kaffe og ikke sagt en lyd.
Far havde dog gjort sig til vane at komme på besøg hos mig, og i reglen havde han mine brødre med på slæb. Vi havde det egentlig rart sammen og spiste og drak og mande-snakkede. Der lå dog en skygge over os men vi gjorde hver vores til at den forblev uudtalt.

Jeg er den eneste af os brødre der har valgt tømrerfaget, så en aften spurgte far om jeg kunne overtage ledelsen af en af hans byggeprojekter. Han havde lidt vel rigeligt i gang i firmaet og kunne ikke være alle steder. Da jeg på det tidspunkt var arbejdsløs sagde jeg selvfølgelig at det ville jeg da gerne, men: Hvad siger mor til det ? spurgte jeg ham.
Hvis du absolut vil vide det, svarede han, så er hun holdt op med at diskutere med mig fordi jeg sagde til hende at jeg agtede at ansætte alle de homoseksuelle jeg ville, bare de kunne svinge en hammer !
Jeg blev lidt rørt, men også lidt ked af det, at familien skulle være splittet pga. mig.
Far bemærkede min sindsstemning og sagde så: For fanden knægt, hvis ikke jeg står ved dig hvem fanden så ! du er sgu da mit kød og blod.
Far kiggede på Benjamin og tilføjede: Og du kom med posten, uden afsender - stump.
Kristoffer knækkede sammen af grin: Ja en fejlleverance - beskadiget under forsendelsen !
Benjamin slog ud efter sin bror, men kunne dog ikke helt fjerne smilet på sine læber.
Hvornår skal vi spise ?
Benni din ædedolk, svarede jeg ham.

Kap, 6

Mandag morgen. Efter instrukser, fra far, kørte jeg ud til byggepladsen. Nogle få af svendene kendte jeg fra firmaet men en del af dem var nye ansigter. for at holde tonen lidt munter og ikke blive ilde set allerede første dag, på mit nye job, skreg jeg højt: Kaffe til mester eller der ryger en hammer gennem luften ! Svendene grinede bare og en sagde: Det er lærlingens job, og pegede med sin hammer i retningen i mod skurvognen i hjørnet af grunden.
Jeg gik op i skurvognen og en fyr der stod med ryggen til vendte sig om. "Rød jock" kom jeg til at sige højt og fyren blev tomatrød i ansigtet.
Ooooops sagde jeg, sorry - men det syn glemmer jeg ikke sådan - jeg smilede bredt.
Fyren sagde: Er du mesters søn ? Ja svarede jeg, en af dem i hvert fald.
Er du ham de skændes om, hjemme på kontoret ? Nej undskyld det kommer ikke mig ved - du er jo min chef nu ikke sandt - undskyld jeg sagde noget.
Mellem os sagt, svarede jeg, ja det er mig, og du kan sige til mig lige hvad du vil - det er jo det jeg er her for.
Men så kender du jo sikkert også mig, svarede fyren, din far har sikkert fortalt dig om mig.
Nej - jeg løj - nej ikke andet end dine "underbenklæder" Nice i øvrigt. Du er 3. års lærling og jeg skal lære dig håndværket og ikke hvordan man brygger kaffe - jeg smilede tillidsvækkende for at dække over min nødløgn.
Jeg tilføjede: Jeg ved faktisk ikke engang hvad du hedder, jeg hedder Frederik og du må jo være "red jock" eller hva ?
Fyren fik igen lidt farve i kinderne, og sagde så: Jeg hedder Steffen.
Vi småsnakkede lidt om sommerhuset og hvad han kunne lide ved faget osv. Tiden gik og vi kom godt ud af det med hinanden, fandt mange fælles interesser i faget.
Nå vi må vist heller virke lidt i dag også, ellers bliver svendene vist mugne sagde jeg.
Steffen nikkede og rejste sig.

Kap. 7

Mandag blev til tirsdag, og siden til onsdag. Far ringede til byggepladsen og bad mig komme ind på kontoret: Tag Steffen med, vil du ?
Da vi kom ind på kontoret sagde far jovialt, sæt jer ned drenge - jeg har en lille opgave til jer som I sikkert kan klare hurtigt.
Han fortsatte: Sagen er at taget på sommerhuset er utæt, jeg har opdaget at der kommer vand ind når det regner. Kan I ikke tage derop for at reparere det tag ? I kan godt undværes på byggepladsen de næste 2 dage, ellers kigger jeg selv forbi pladsen.
Steffen sagde: Det er jeg ked af at jeg ikke opdagede da jeg var der, mester, men jeg skal gøre hvad jeg kan.
Ja ja så slemt er det ikke, svarede far, tag I blot derop og se på det tag - køleskab og fryser er fulde af mad så I kommer ikke til at sulte.

Vi forlod firmaet, og blev enige om at en bil var nok, så vi tog til Steffens lejlighed for at han kunne pakke en taske.
Steffens lejlighed var pinligt opryddet, et sneak peak ind i hans soveværelse afslørede at endda sengen var redt og glattet.
Det må jeg nok sige, sagde jeg, der er sgu gået en husmor tabt i dig.
Steffen fik igen farve i kinderne, hvilket var yderst sexet, men han viste ikke helt hvad han skulle svare på det så han nøjedes med at takke.

Vi tog derefter over i min lejlighed, så jeg kunne pakke en taske. Lejligheden lignede nærmest et bombekrater. Sengen flød over, der lå boxershorts, fra i går, i sofaen og omslaget fra en pornodvd lå på stuebordet.
Henkastet til Steffen sagde jeg: Luk lige øjnene, her er ikke lige så pænt - jeg var ikke klar over at jeg ville få gæster.
Steffen kiggede først på sofaen, lagde mine boxershorts lidt til side, og satte sig. Han tog omslaget til pornodvden og sagde så: Er det ene resultatet af det andet, eller omvendt ? Han smilede lidt skævt.
Nu var det min tur til at blive rød i hovedet.

Klokken var nær 19 da vi parkerede foran sommerhuset og låste os ind. Vi åbnede alle vinduer og fik lavet lidt mad.
Efter at vi havde spist satte vi os på terrassen for at bunde nogle øl, og nyde den lune aften.
Steffen var efterhånden lidt beruset da han sagde: Din far er sgu cool, håber du ved det.
Ja, svarede jeg eftertænksomt, han er sgu cool den gamle.
Steffen fortsatte: Han har virkelig hjulpet mig meget i gennem det sidste år, og jeg ved ikke hvordan jeg kan takke ham.
Jeg tror ikke at han forventer nogen tak, svarede jeg.
Steffen fortalte mig så sin historie, omtrent som far havde fortalt den dengang hjemme i stuen.
Jeg fortæller dig det, fortsatte Steffen, fordi jeg ikke har kunne undgå at høre hvordan de skændes hjemme på kontoret og jeg kan regne ud hvordan det må påvirke dig.
Men du er da lidt heldig, du har da stadig en forældre at tale med, det har jeg ikke. Steffen blev tavs.
Steffen, sagde jeg: Selvom det ikke er helt det samme så ved du at du altid kan gå til far med dine problemer, han vil gladelig hjælpe dig.
Ja, svarede han - man kan sige at vi er heldige begge 2 på en måde.

Kap. 8

Torsdag morgen, det tegnede til at blive en herlig varm sommerdag. Steffen og jeg snakkede om hvordan vi skulle bære og ad med at finde det utætte sted i taget - når der nu ikke var nogen regn.
Vi besluttede os for at gennemgå taget fra oven først, og se hvad vi kunne finde.
I løbet af formiddagen blev det varmere og varmere, og det sorte tagpap gjorde ikke ligefrem temperaturen bedre.
Jeg trak min t-shirt over hovedet og lod den falde ned på terrassen. Steffen så det og knappede sin arbejdsskjorte op og smed den ligeledes ned på terrassen. Steffen stod med højre side vendt i mod mig, og jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til hans store sorte tatovering. Det er en ranke af sorte roser som starter øverst oppe på hans arm, fortsætter ned over ryggen og videre ned, formentligt på siden af ballen. Ranken forsvandt i linningen på hans lavt siddende arbejdsbukser. Steffen bemærkede min opmærksomhed og sagde: Ja den er ret ny, har kun haft den et halvt års tid. Steffen stod nu med front i mod mig og jeg kunne nu se at der stak en lignende ranke op fra lysken og videre over hoften, hvor den forbandt sig med den anden ranke. Jeg bemærkede: Håber at den er godt forankret i "mulden" jeg grinede skævt. Næ svarede Steffen: Den går videre ned over låret, den skal jo ikke "dræne" saften ud af mig. Han smilede skælmsk.
Jeg sneak peakede igen på ham, jo han var sgu en godt skabt fyr. Hans V-formede overkrop og underarme var dækket af et helt fint lag lyse hår i samme farve som hans army-cut hovedhår. Hans små og drengede brystvorter var ret lyse og spidse. Jeg var taknemmelig for de ret stive arbejdsbukser jeg havde på.
Jeg fantaserede over Steffen uden tøj på og hvordan hele tatoveringen ville se ud og sveden haglede af mig - jeg svedte og var efterhånden godt liderlig efter Steffen.
Højt sagde jeg: Det her grænser til dyrplageri - lad os gå ned fra taget så længe det er så varmt, vi har jo en dag mere at løbe på.
Steffen tilføjede: Jeg har ingen planer for weekenden, så vi kan godt blive ved indtil taget er tæt. Hans øjne sagde mig at det nok ikke var den eneste grund til at han gerne blev.

Kap. 9

Vi besluttede os for at tilbringe resten af dagen på terrassen, og gik indenfor for at skifte til noget mere luftigt påklædning, mine boxershorts kunne næsten ikke indeholde mere sved før de ville begynde at dryppe. Jeg rodede i min taske og kom i tanke om at jeg ikke havde tænkt på fritidstøj, så jeg fandt selvfølgelig ingen shorts eller andet der kunne bruges. Jeg begyndte at rode skabe igennem for at se efter om jeg, eller en af mine brødre, skulle have ladet noget ligge fra tidligere besøg i huset.
Steffen gik forbi døren, og jeg kiggede efter ham, han var nu i et par sorte boardshorts som stod ret nice til hans sorte tatovering. Jeg råbte efter ham: Nåhhh jeg troede de røde jocks kom i brug igen, nu får jeg jo ikke set hele tatoveringen.
Han smilede skælmsk til mig og svarede: Du ved da ikke hvad jeg har på under shortsene, vel ?
Jeg fandt ikke nogle af mine shorts i skabene, men kun nogle røde retro-badebukser som tilhørte enten benjamin eller Kristoffer. Nok nærmest Benjamin, badebukserne var et-lags og i ren nylon, det kunne godt ligne hans smag. Lidt ilde til mode tog jeg dem på, og arrangerede "sagerne" så de ikke var helt så afslørende.
Da jeg kom ud på terrassen igen, smilede Steffen bredt: Velkommen i 1965 !
Åh hvad, forsvarede jeg mig: Det var jo længe før du blev født - din snerpe !
Hans øjne tog lige "elevatoren" på mig og han sagde: Du er en værdig erstatning for perioden.
Jeg mærkede hvordan mit lem tiltuskede sig en ladning ekstra blod, og Steffen bemærkede det også. Steffen fortsatte: Du vil måske gerne låne en jock ? snerpe, tilføjede han.
Eftermiddagen igennem snakkede vi om løst og fast, drak nogle øl og foretog os ellers ikke så meget.
Jeg må være døset lidt, for da jeg kom til mig selv igen var Steffen ikke på terrassen. Klokken var næsten 5 så jeg lyttede om han skulle være i køkkenet, men huset var helt stille. Jeg begyndte at kigge lidt rund på grunden efter ham men fandt ham ikke nogen steder. Derfor besluttede jeg mig for at gå ned til stranden for at se om han skulle være der. Stranden var mennesketom på dette tidspunkt af dagen, men jeg fik da øje på nogle tekstiler der lå lidt længere fremme i sandet. Det var et håndklæde og et par sorte boardshorts - jeg gættede på at Steffen måtte være her - nysgerrig efter ham i hans røde jockstrap, satte jeg mig ned og ventede.
Der lød nogle skvulp og plask, ude i vandet fik jeg øje på Steffen - han dykkede op og ned i vandet lidt som en delfin. Han var en god svømmer lagde jeg mærke til.
Efter en tid rejste Steffen sig i vandet, som gik ham til midt på livet, og spottede ind på stranden. Han fik øje på mig og vinkede som tegn på at jeg skulle komme i vandet. Jeg rystede på hovedet, jeg var en elendig svømmer og ville ikke blamere mig.
Steffen opgav at lokke mig ud i vandet og tog selv nogle svømmetag, frem og tilbage nogle gange, hvorefter han igen rejste sig i vandet og stod stille lidt og kiggede ind på mig. Jeg vinkede bare og tænkte ikke nærmere over det.
Steffen begyndte at gå ind mod land, i retningen i mod mig, et skridt af gangen - meget langsomt. Efterhånden kunne jeg se det øverste af hans tatovering fra hoften i mod lysken. Jeg sad forventningsfuldt og fulgte ham med øjnene.
Lysken blev synlig og noget mere af "rosen ranken" Steffen gik ret langsomt syntes jeg godt nok, og lod igen blikket falde over hans flotte tatovering. Ved næste skridt, Steffen foretog, kom der en lille rosa knop til syne. Jeg havde forventet at se kanten af hans jock, men dette var spidsen på hans lem. Efter nogle få yderligere skridt var Steffen nu kun dækket af vand til knæene og jeg kunne se hele hans "rosen ranke" og hvordan ranken sluttede, i en ring, midt på låret. Jeg kunne ikke få nok af synet, Steffen uden en trævl på kroppen, var et syn der gav elektriske stød i mine badebukser, hans V-formede krop der viste vejen mod hans glatte hårløse lem der strittede ligefrem med sit blottede rosa farvede hoved.
Jeg rejste mig, tog håndklædet, og gik ham i møde ved vandkanten. Jeg begyndte at tørre Steffen over ryggen, mest for at skjule min voldsomme erektion, men det var for sendt. Steffen sagde: Jeg kan se at du er glad for at se mig igen, han smilede og trak i bindebåndet i mine badebukser, de faldt derpå ned. Jeg glemte faktisk at få dem med da vi sammen gik nøgne tilbage til sommerhuset.

Som sangen siger: We made magic that night, oh he (we) did everything so right.
Men dette var ikke et engangsknald - Det viste vi begge, Steffen og jeg.
"All I wanna do is make love to you ......."

Kap. 10

Far kom op i sommerhuset om lørdagen. Han kunne ikke undgå at bemærke at der var sket en forandring med Steffen og mig. Han fik øje på de 2 hovedpuder og dyner, i min seng, han sagde ikke noget men var dybt fornøjet og nød samværet.
Han spurgte om vi havde mad nok endnu osv. Han tilføjede: I kommer ikke hjem før det tag er repareret, at I ved det, om I så er 14 dage om det !
Jeg kendte min far godt, og undrede mig over hvorfor han virkede så fornøjet over at vi endnu ikke havde været i stand til at finde det utætte sted i taget.
Nå knægte, jeg smutter igen sagde far, og under et påskud om et skattekort bad han mig følge ham til hans bil.
Jeg benyttede lejligheden til at udspørge ham om hvordan han havde konstateret vand indtrængen, og tilføjede: Det er sgu lidt pinligt at jeg ikke kan finde det utætte sted.
Far satte sig ind i bilen, kiggede på mig og sagde fornøjet: Det er nok ved det, at der ingen utætheder er i taget. Han vinkede: Ses om 14 dage - søn, og kørte sin vej.