Breve fra en landflygtig
13. Brev
Bissens bande, 1. del
Personer: John, lærer. Brian, bissen fra 8.klasse og hans tre venner, Mik, som var rent dansk, Ali, som var mellemøstlig, arabisk og så Omar, der var helt sort og fra Somalia.
Det ringede. Jeg gik ud for at lukke op, jeg troede, at det nok var Martin. Han havde besøgt mig et par gange siden den aften efter sidste skoledag, og vi havde på hans opfordring elsket, sådan at vi begge havde afleveret vores gave inde i hinanden.
Jeg var blevet klar over, at min stilling nu var blevet helt uholdbar. Der var alt for mange, der var involveret, og så det med Bissen. Altså var jeg begyndt at forberede min forsvinden, som skulle finde sted, så snart skolen var slut, og jeg havde fået afleveret min 10. klasse. Jeg havde ikke rigtigt pakket noget ned endnu, kun havde jeg fået solgt mine få værdifulde ting. Resten skulle også sælges, men endnu stod langt det meste tilbage.
Men det var ikke Martin.
Hej sagde Brian, mens han uden videre skubbede mig væk og gik forbi mig og ind i entreen. Jeg syntes, at du også lige skulle hilse på mine venner, sådan at du kender dem, og de kender dig, hvis de nu skulle møde dig ude i byen, grinede han ildevarslende. Og i hælene på ham kom så hans tremandsbande marcherende ind i min lejlighed. Den ene kul sort, den anden mørkebrun, nok af arabisk herkomst, og den sidste helt tydeligt en normal hvid dansker, skønt normale var der ingen af dem, der var.
Jo, du kan nok forstå, sagde Brian, som nu havde sat sig i den samme lænestol, som han sad i den aften, hvor jeg havde måttet sutte ham af. Jo, altså, det er meget godt med de billeder og den film, jeg har fået af Jonas, og de skal nok hjælpe til at holde dig på plads på skolen, men livet er jo ikke kun skolen, grinede han.
Mine gode venner her - de havde nu også sat sig, den ene i stolen ved siden af Brian, de to andre i sofaen – kunne jo også få lyst til at opdrage lidt på sådan en bøsserøv, forklare ham lidt om, hvor hans plads er, og hvordan han skal opføre sig og ikke mindst stå til rådighed, når det er sløjt med rigtig fisse, og så skraldgrinede de alle fire. Eller måske trænger de bare til at komme af med noget energi ved at sparke en eller anden bøsse i røven eller nosserne, og så skraldgrinede de igen.
Du kan nok huske, hvad jeg fortalte om ham Anders, hvordan han fik lært sin lektie sådan bare på en aften, og mine venner her mener, at det nok vil være en god idé at demonstrere, hvad der kan ske, hvis man ikke makker ret, og så grinede de igen ildevarslende, og jeg stod der helt stum og dum.
Nå, stå nu ikke der uden at foretage dig noget. Begynd med at smide tøjet.
Nu var jeg ved at få taget mig sammen, så jeg sagde med nogenlunde fast røst: Brian, nu stopper du med den dumme snak, og så må I hellere se at komme af sted, der er ingen, der har inviteret jer.
Nej se, nej se, han bider fra sig, sagde den danske af drengene. Du hørte, hvad Brian sagde, smid det kluns, og det skal være nu. Du får ti sekunder til at gøre det, og så koster det ti slag med bæltet, fordi du ikke rettede dig efter ordren med det samme. Jeg tæller til ti, og så er det bedst for dig, hvis du har smidt klunset.
Og så begyndte han, en, to tre, og så begyndte jeg febrilsk at flå tøjet af. Ikke at jeg havde så meget på, det var jo sommer, en t-shirt, jeans og bokser, og så et par fordømte sokker. Hvorfor fordømte, jo fordi da han kom til ti, havde jeg smidt alt det andet, lige undtagen sokkerne.
Ja, det var jo ikke så godt, sagde han, altså for dig, det med sokkerne. Nej, sagde han, da jeg ville tage dem af, behold dem bare på nu, men det koster ti slag for hver sok. Lad os se, hvor er det bedst?
Hvad med, at han bøjer sig her over ryglænet, sagde den sorte, og rejste sig fra sofaen.
Du hørte, hvad Omar sagde, sagde danskeren, hen bag sofaen og læn dig godt frem.
Imens jeg gik derhen, så jeg, at han spændte sit bælte op og trak det ud af bukserne. Det var et af de brede, kraftige, nåede jeg at konstatere, inden jeg havde hovedet nede på sædet og røven i vejret.
Hmm, hmm, sagde han, mens han lod den ene hånd glide op og ned af først den ene balle, så den anden, Gode faste, hvide baller. Nåhh, grinede han, da jeg ikke kunne lade være med skiftevis at stramme og slappe dem, nåh, det ser ud til, at de er med på spøgen. Sådan en god røvfuld med et godt læderbælte. Har de her baller prøvet det før?
Har de prøvet det før? spurgte jeg, sagde han. da jeg ikke havde svaret, jeg troede, han nærmest snakkede til sig selv eller til mine røvballer, men han havde grebet fat om pungen og klemte til. Jeg skreg.
Ja, det er bedst at svare med det samme, når man bliver spurgt om noget, sagde han og klemte endnu et skrig ud af mig. Nå, hvad siger du så? Har de smagt en god omgang læderbælte?
Jeg skulle ikke nyde mere af hans behandling af mine testikler, så jeg fik hurtigt svaret: Nej, aldrig.
Nå, det var godt, du kom til fornuft, sagde han, og herligt, at det her bliver første gang for dig, men jeg kan love dig, at vi skal gøre, hvad vi kan for at holde den røv godt varm her efterdags.
Og så faldt det første slag. Og det andet, og ved det tredje kunne jeg ikke længere holde munden lukket, men stønnede og peb ved hvert slag. Efter ti slag stoppede han, og lod igen hånden glide hen over ballerne, som stadig strammedes og slappedes helt ude af min kontrol. Jah, det her ændrede jo lidt på farven, og varmere er de også blevet, men nu trænger jeg til noget at drikke. Hvad med at du lige tog en hurtig tur ud i køkkenet og hentede os en gang kolde?
Jeg var helt klar over, at det ikke var ment som et spørgsmål, men som en ordre, så jeg fik mig hurtigt manøvreret ned af sofaryggen og ud tik køleskabet, hvor der heldigvis var en god forsyning.
Da de hver var blevet forsynet, blev jeg beordret ned på alle fire foran dem, med røven i vejret og hovedet i gulvet, så de rigtigt kunne studere resultatet af de første 10 slag og leende diskutere planlægningen af de næste ti. En af dem holdt den kolde flaske hen mod den ene balle, hvilket fik ballen til igen af strammes og mig til at komme med et lille overrasket udbrud.
Nåh, mon ikke han også trænger til en forfriskning, sagde Brian, som havde trukket sin pik ud og sad og legede med den, bl.a. ved at køre den kolde flaske op og ned ad undersiden af skaftet og ind imellem presse bunden mod nosserne. Og jeg trænger til at få den her fyr ind i en varm og fugtig mund og komme af med en ordentlig ladning.
Kom her hen pikslikker, og gør dig lidt nyttig her i pausen.
Havde jeg noget valg? Nej vel? Så jeg kravlede hurtigt hen mellem Jonases ben, og havde igen hans ikke ringe tilbehør lige foran øjnene.
Du kende jo rutinen, og du kender pikken, så kom bare i gang, sagde han. Begynd med nosserne og slik så opad til du når pikhovedet. Så skal jeg nok overtage styringen.
Og det gjorde han. Først hev han mit hoved frem og tilbage. Så rejste han sig, og med et fast greb om mit hoved og et kraftigt stød fremad med underlivet, trængte hans pikhoved gennem svælget og ned i halsen. Jeg fik selvfølgelig de sædvanlige gylpe og opkastningsfornemmelser, men klarede heldigvis at holde maveindholdet nede.
Brian kørte nu hårdt og brutalt frem og tilbage og ind og ud gennem svælget og ned i halsen. Heldigvis varede det ikke så længe, før han kom. Han pressede sig hårdere ind før mod mit hoved og endnu bybere ned i halsen. Pikken voksede og dunkede i små ryk, og så kom det ene sprøjt efter det andet. De første lige ned i halsen, men som Jonas også plejede at gøre det, så trak han sig først lidt tilbage, så et par ladningen fyldte munden og de sidste sprøjt afleverede han direkte i ansigtet. Åh, det lettede stønnede han. Så er det din tur, Ali.
Jeg var ikke i tvivl om, at Ali måtte være ham den brune faktisk ret kønne fyr men en kæmpe manke af sort hår, så jeg kravlede hen til ham. Han sad også med spredte ben, men havde ikke lukket pikken ud, dog så man tydeligt, at den var stiv.
Du finder den selv frem, sagde han, og jeg begyndte at spænde hans bælte op , knappe den øverste knap op, trække lynlåsen ned, og der var den. Ingen underbukser. Den var lige så brun som renten af personen, nok lidt længere end Bissens, men knap så tyk, og så havde den en lille krumning mod hans venstre side.
Som med Brian begyndte jeg med nosserne, hvad han helt tydeligt kunne lide. Så slikkede jeg op ad skaftet, og da tungen fik kontakt med pikhovedet, udstødte han et dybt suk.
Ja, slik lidt rundt om det, godt ned om kraven, sagde han, og det var ikke vanskeligt, da han naturligvis var omskåret, så der var ikke nogen hud, der kom i vejen. Straks jeg tog den i munden, greb han med begge hænder fat om mit baghoved og stødte den lige ned i halsen. Igen gylpede jeg, men ikke så slemt som før, da den var det tyndere, til gengæld mærkede jeg den længere nede i halsen end nogen overhovedet før den, og så den lille krumning, som betød, at hovedet gnubbede kraftigt mod den højre side af halsen, mens skaftet før bøjningen til gengæld grubbede mod den venstre side. Han havde åbenbart ikke sparet op så længe som Brian, så det varede noget længere med ham, jeg gættede på ikke under et kvarter, og min mund og ikke mindst svælget begyndte at blive ret ømt.
Hvem er det så, spurgte Brian, Omar eller Mik?
De kiggede på hinanden, og Omar gav tegn til Mik, at han kunne få turen.
OK, sagde Mik, så er det mig, men jeg kunne nu tænke mig først at give ham de næste ti slag, bare så han ikke glemmer, hvordan det føles. Op på sofaryggen igen.
Han brugte det samme bælte som Brian, og inden han var færdig peb og stønnede jeg og tårerne løb ned ad kinderne. Hvordan skulle jeg nogensinde klare ti mere?
Da han var færdig og yderligere havde bidraget til at smøre mit ansigt ind i sperm, var det så Omars tur.
Jeg tror nu, jeg vil vente med at vise ham min pæl, til vi kommer til røven, så er det en større overraskelse, grinede han. Men de ti slag, kan jeg nok have lyst til.
Jeg var allerede på vej hen til sofaryggen, da jeg blev beordret ud efter mere øl. Da de havde fået hver sin, blev jeg så beordret over sofaryggen.
Omar stillede sig bag med mig og betragtede røvballerne og resultatet af de første tyve slag. Han lod nogle fingre glide hen over dem og mærkede hvordan striberne bulnede lidt frem, og imens gispede jeg, hver gang hans fingre ramte en ny stribe. Så lod han sine fingre glide ned i revnen, kørte dem op og ned nogle gange og efterhånden også hen over mit røvhul. Hver gang hans fingre ramte det, gav jeg et dybet suk.
Nå, det er noget, han kan lide, sådan at få gnedet røvhullet, grinede Omar og gned hårdere omkring røvlæberne. Så skilte han med begge hænder ballerne endnu mere, så hullet og revnen i det hele taget trådte tydeligere frem.
Prøv lige at se her, sagde han, ballerne udenom er helt røde og blå, men her i revnen er han stadig helt hvid, altså lige bortset fra røvhullet. Skulle vi ikke gøre noget ved det? Det var de andre helt klart med på, og han fik Brian og Mik til at holde hver sin røvballe godt ud til siden, så det var let at komme til revnen. Efter det første slag, smed han bæltet. Det duer ikke, sagde han, det er for bredt, se bare, det ramte mere på siderne end ned i revnen. Hvem har et smallere bælte? Det viste sig, at hans eget var det smalleste, så det trak han ud og lagde det prøvende i revnen. Ja, det går, det her. Så løftede han bæltet og det næste slag faldt. Det var noget, han havde styr på, det at slå med et bælte og ramme, hvor han ville, så det lå lige i revnen og hen over røvhullet.
Åh, Uh, sukkede jeg, for det sved.
Det var så det første, annoncerede han, det med det tykke tæller ikke. Det ramte jo ikke ned i revnen og da slet ikke røvhullet.
Så faldt det næste og det næste slag, og mine udbrud blev højere og højere.
Se lige på det her, sagde Omar, holdt en pause og gned nogle fingre hen over røvhullet. Se, hvor det snakker med, åbner og lukker sig, og se de her røvlæber, hvor de svulmer op og bliver røde. Jeg garanterer, de er godt ømme, når jeg er færdig og vi er klar til at kneppe hullet. Det bliver en kneppetur, han sent vil glemme. Og se så lige her, sagde han og tog fat om min pik. En stivpik, hvis ikke jeg tager fejl. Jeg tror fa’me han kan lide det.
Så faldt de næste to slag. Ryk lige lidt længere frem, så røven kommer endnu højere op, sagde han. Jeg var ikke helt med på, hvad han mente, og var nok også ret omtåget at smerterne, så Ali hev i min krop og de to andre løftede op, så jeg kom længere frem, og nu kunne jeg forstå, at røvhullet var det, der var helt på toppen og et fremragende mål for Omars bælte.
Inden de næste slag holdt han dog igen en pause, hvor han med fingrene inspicerede hullet og røvlæberne: De sitrede og spasmede ved hans berøring, så de alle stak i et skrald grin.
Hold kæft, hvor jeg glæder mig til at køre pikken ud og ind mellem de røvlæber, grinede Mik.
Klar igen, sagde Omar, fat i ballerne.
Og så faldt de sidste fem slag, og de ramte alle fem over røvhullet og en del af mellemkødet mellem røvhul og nosser.
Se så, det var det, sagde Omar og grinede, så er det hul vist kneppeklart.
Så var det lige det med nosserne, sagde Omar. Hvis det skulle ske, at du har været ulydig, eller du måske bare trænger, eller det er os, der trænger, grinede Mik, ja, eller vi bare har lyst faldt Ali ind. Ja, lige meget hvad, sagde Omar, hvis vi møder dig og siger ”NED”, så går du med det samme ned på hug. Hørte du det ikke? ”NED”.
En eller anden tog mig bagfra om skuldrene, skubbede mig med knæene i knæhaserne og pressede samtidig kraftigt ned på mine skuldre, så jeg på et øjeblik sad på gulvet.
Op på hug for satan mand, snerrede Omar, er du helt dum. Ja, sådan, og så støtter du lige bagud med hænderne, så klunkerne kommer godt frem. Ja, sådan sagde han, og førte den ene fod med træningssko op mod mit skræv, hvor han gned den lidt kraftigt op og ned over mine nosser, så jeg stønnede højt, med det skulle blive meget værre.
Kan du forestille dig, hvad der så sker, når du ligger sådan på hug foran en af os? sagde Omar, med et smørret grin, og kan du forestille dig, hvad der sker her lige om et lille øjeblik? grinede han videre, og gav mig nu nogle små drillende spark i nosserne.
Åh, nej, ikke det, gør det ikke, det har allerede været alt for meget, stønnede jeg.
Nej, nej da, det er ikke spor for meget, det gør vi da gerne for at more dig, det er slet ingen ulejlighed, sagde han, og de skraldgrinede alle sammen.
Jo, tænk nu godt over det, og forbered dig på et rigtigt spark, for det kommer lige nu om et øjeblik, men det bedste for dig er næsten lige de få sekunder, inden det sker, hvor du ved, hvad der skal ske. Kan du forestille dig, hvordan det vil føles, sådan at få en fod med fuld kraft ind i de nosser, der ligge så smukt parat til et spark, så der ikke er nogen mulighed for at ramme forkert?
Og så kom sparket. Der gik som et lyn af smerte fra nosserne op gennem rygmarven til hjernen, og jeg rullede om på gulvet, skreg og vred mig i smerte. Og de fire bare skralde grinede.
Nej, sagde så Ali. Det der går ikke, det er meningen, at du skal blive pænt siddende på hug. Det vil også se lidt mærkeligt ud, hvis du sådan ligger og ruller rundt på fortovet, eller hvor det nu er. Op på plads igen, og det i en fart.
Jeg fik mig samlet sammen igen og kom noget vaklende op på hug igen. Ali havde taget sine sko af, så han stod nu og nulrede mine mere end ømme nosser med en storetå. Det bliver spændende at se, hvor længe de her kan holde til mosten, sagde han. Nej nu skal I bare se her, sagde han og pirkede nu til min pik med tåen. Den står sku igen, mon han ligefrem kan lide behandlingen, og så slog de igen en høj latter op, Det skal vi snart få at se, sagde han, og så sendte han det andet spark lige ind i mine super ømme nosser. Jeg skreg igen, og mistede balancen, men nok mere på grund af selve sparket end på grund af smerten, og jeg var hurtig oppe på plads igen, inden de fik sagt noget. Jeg håbede på den måde, at forkorte træningen, som de kaldte det.
Jamen, det var da lidt bedre, grinede Mik, som nu havde rejst sig og indtaget Alis plads foran mig. Jeg har selvfølgelig ikke prøvet det, men det siges, at det mest spændende ved det her er, at du ved, at sparket kommer, men ikke hvornår, og så fingerede han et spark, som fik mig til at skrige og næsten til at miste balancen.
Det fik naturligvis alle fire til igen at skraldgrine. Til mit store held sagde Brian nu, at det kunne være nok for denne gang, nu havde jeg vist lært, hvad det ville sige, når jeg mødte dem, og en af dem sagde ”NED”! Og det var ikke et møde, jeg havde lyst til at se frem til.
Fortsættes