2. Brev

Blackmailed

Personer: John, lærer.
Jonas: elev i Johns 10. klasse.
Martin og Mikkel, Jonases kammerater fra klassen.


Læs første brev: ”Det skulle jeg aldrig ha’ sagt” inden du læser dette.


Jeg må sige, jeg var noget mere lettet, da jeg næste dag cyklede hjem fra skole, end jeg havde været, da jeg om morgenen tog den samme vej. Da havde jeg været rystende nervøs for, hvordan Jonas ville reagere på gårsdagens begivenheder. Som jeg fortalte, man kunne aldrig på forhånd regne ud, hvordan han ville optræde. Han havde nærmest været en ren engel, ikke den mindste antydning, ingen bemærkninger, ikke så meget som et sigende og frækt smil, nærmest meget lettere at have med at gøre, end normalt, hvis jeg skal sige noget.

Det var nu heller ikke helt normalt. Klassen arbejdede med en stor opgave, ret selvstændigt og enten enkeltvis eller i mindre grupper. De havde valgt underemner under en fællestitel: minoriteter. Gæt, hvad Jonas og hans uadskillelige kammerater, Martin og Mikkel, havde valgt. Ja rigtigt, seksuelle minoriteter. Det gav dem alle tiders mulighed for legalt at surfe på sexsider i skoletiden. Noget sådant var ellers forbudt, ikke at vi lærere derfor var naive nok til at tro, at det ikke skete i ubevogtede øjeblikke, men alligevel holdt det trafikken noget nede. Men nu for de tre, og det skal siges, at de benyttede sig af muligheden, og forstand på maskineriet, det havde de, og ikke mindst Jonas. Jeg frygtede i mit stille sind, hvordan deres fremlæggelse ville blive, garanteret noget med et præsentationsprogram, hvor de ikke ville holde sig tilbage for at benytte saftige billeder. Men når emnet var blevet godkendt, var der ikke rigtig nogen vej tilbage.

Det blev fredag og det blev mandag. Det havde været en rigtig fin weekend. Foråret var ved for alvor at få fat, og jeg havde nydt mine sædvanlige løbeture i den lille skov.
Jonas sad alene ved computeren i det lille arbejdsrum, da jeg kom derind. Skærmen vendte væk fra indgangen, så jeg kunne ikke se, hvad han var i gang med.
Kom lige og se, hvad jeg har fundet, John, sagde han, da han kiggede op.
Jeg forventede selvfølgelig, at det var nogle sexbilleder, og alene tanken og hvad der tidligere var sket, fik det til at snurre lidt i skridtet.
Se her, sagde Jonas, er de ikke flotte? Og så begyndte han at klikke gennem en række sexbilleder, begyndende med nogle, hvor man så en hånd, der gned en stivert.
Pludselig stivnede også jeg. Det næste billede viste personen i fuld figur. Det var mig!

Hvad fanden, Jonas, hvad er det?

Ka’ du ikke se det, det er et flot billede af dig, og så må du da vist ikke bande, det lyder ikke pænt, grinede han.

Jamen, hvor, hvordan, det … stammede jeg, de ligger jo bare på min computer.

Næh, det gør de altså ikke, kan du se, grinede Jonas, og hvordan? Det er da nemt nok, mens du talte i telefonen overførte jeg lige billederne til mig selv, du har jo sådan en dejlig hurtig forbindelse.

Jamen Jonas, altså, dem kommer du til at slette, hvad kunne der ikke ske, hvis andre kom til at se dem.

Lige netop, der ramte du plet i første forsøg, grinede Jonas, hvad kunne der ikke ske med lille John. Godt nok er jeg 16 og lovlig, men jeg har hørt, at det ikke gælder, når det er en lærer og en elev.

Jeg mærkede sveden både på panden og under armene.

Altså Jonas, hold nu op med det pjat, du ville da vel ikke .., det kunne jo betyde …

Slap nu lige lidt af og se her, sagde Jonas. Jeg har arrangeret billederne i fire grupper. Se her.
Første gruppe, og så bladede han gennem de billeder, som kun viste min hånd og pik, og hvordan den sprøjtede ud i hånden, men ikke hvem, der, om jeg så må sige, var ejer af disse legemsdele.
Anden gruppe viste mig til gengæld i fuld figur eller bare – hvis man kan sige bare i den forbindelse – ansigt og hånd, hvor jeg suttede spermen af hånden.
Jeg var som paralyseret, kunne hverken bevæge mig eller sige noget.
Tredje gruppe, fortsatte Jonas, viste billederne, som jeg havde taget af ham, dvs. hans pik og nosser.
Fjerde gruppe var den værste, den indeholdt de billeder, hvor det ganske tydeligt var mig, der suttede hans pik og fik spermen splattet ud over hele ansigtet.

Jonas, altså, Jonas, det her går ikke. Du må da …

Tøv nu lige lidt, jeg blev ikke færdig, svarede Jonas. Se nu bare her, hvordan jeg har arrangeret det.
Jeg har gjort nogle mails parate, så de kan sendes med et enkelt tryk. Først har jeg lavet nogle til Martin og Mikkel, sådan, at de ved det første klik får den første gruppe billeder, ved det næste, den anden gruppe, og så kan du selv regne resten ud.
Så kommer der en gruppe mails, som vil afgå til resten af drengene i klassen, ordnet i samme rækkefølge, og endelig en gruppe, som vil blive sendt til skolen. Se bare her, den første mail ligger lige her, jeg skal bare trykke send, så har Martin og Mikkel de første billeder. Og så førte han mussepilen hen til sendknappen.

Nej Jonas, det kan du ikke, og jeg greb ham om hånden og kørte musen væk. Hvorfor? Hvad har jeg gjort dig, ja, altså bortset fra det den anden dag, og det fortryder jeg meget. Kan jeg ikke bare sige undskyld, undskyld, undskyld?

Næh, næh, så let går det ikke, grinede Jonas. Jeg har meget bedre ideer. Jeg har læst nogle fede historier på nettet, om hvordan nogle elever blackmailer deres lærer, og får ham til at gøre mange morsomme ting. Og det har jeg faktisk tænkt mig at prøve. Er det ikke en god idé? Måske kan noget af det endda bruges i vores emne, sådan at det ikke kun bliver noget, vi læser om.

Men, mennn, hvad mener du egentlig med det? Hvad går det ud på? Stammede jeg.

Hvis du ikke har forstået det endnu, så er du mere langsomt opfattende, end jeg har regnet med, sagde Jonas. For fanden da mand, det går ud på, at du gør som jeg siger, og gør du det ikke, så ryger brevene af sted i den rækkefølge, jeg lige har vist.

Gøre hvad? Hvad er det, du vil have mig til at gøre? Hvad går det ud på, det her?

Det får du slet ikke at vide, i hvert fald ikke sådan på en gang, det komme sådan lidt efterhånden, der skal være noget, du kan gå og glæde dig til. Men først kan du lige stå helt her hen, ja, helt her hen, sådan, det var godt. Jeg skal lige kontrollere, hvordan det foreløbig har virket på dig sådan her nede. Og så tog han mig i skridtet. Tænkte jeg det ikke nok, grinede han, du er helt vild med det her, den står jo mand. Du tænder bare på tanken om at blive domineret, ikke nogen dårlig begyndelse.

Og han havde ret. Den stod. Jeg havde overhovedet ikke været opmærksom på, hvad der skete der nede, og blev lige så overrasket som Jonas. Hvordan kunne …?

Jonas havde stadig et fast tag gennem mine bukser. Det er lidt svært at få ordentligt fat, sagde han. Det første, du skal gøre, er at få de underbukser af, så det er lettere at komme til, og lettere at se, hvordan tilstanden er, grinede han. Du får 5 minutter til at få dem af, og så kommer du her tilbage til kontrol, og tager underbukserne med.

For satan mand, Jonas, nu stopper du, nu er det nok, næsten råbte jeg, men ganske lavt, hvad tror du egentlig, jeg vil finde mig i?

Jonas reagerede tilsyneladende ikke, men alligevel. Han havde kørt musen i stilling og – så er den første mail sendt, bekendtgjorde han, og jeg gør lige den næste klar. Der er 4 et halvt minut tilbage inden den næste afgår, og du husker nok, det er den, hvor Martin og Mikkel vil kunne se dig i hel figur, så kom hellere i gang.

Jeg stod som lammet. Jonas, jamen ….

Fire minutter igen, var det eneste svar.

Tænke kunne jeg ikke, da jeg var på vej til det nærmeste toilet, og det selv om tankerne kørte rundt hulter til bulter. Jeg handlede som hypnotiseret, og det var vel også på en måde det, jeg var. Så jeg vendte tilbage med underbukserne i lommen.

Lige et kvart minut tilbage, sagde Jonas, kom så her hen. Underbukserne først.
Jeg afleverede dem med rystende hænder. Han kiggede i dem. Er der ikke lidt pikvæske i dem? Har du stået og dryppet? Kig lige efter.

Han rakte mig dem, og jeg tog dem og lod hånden synke. Næh, kig i dem, er der noget, se godt efter. Jeg kiggede i dem, der var vist noget.

Jeg hører ikke, hvad du siger, sagde Jonas, du må svare, når jeg spørger om noget. Nå er der noget pikvæske?

Jonas, nu må det stoppe, mandede jeg mig op til, nu er det ikke morsomt længer!

Tvært imod, sagde Jonas, nu begynder det netop at blive morsomt. Se nu bar her, nu er den næste mail sendt, og jeg gør bare lige klar til den næste. Du bestemmer selv, hvor mange vi skal sende i dag. Nå, er der så lidt piksovs?

Men rystende hænder kiggede jeg igen i underbukserne. Ja, sagde jeg, der er nok lidt.

Lidt hvad? Brug dog sproget mand, er det ikke det, du plejer at sige til os? Hvad er der?

Jeg rømmede mig, der er lidt vådt, lidt, som du siger, pikvæske.

Snus lige til dem, og fortæl mig, hvad de lugter af. Noget lugter de nok af, selv om de vel var rene til morgen.

Og tro det eller ej, jeg tog dem op til næsen og snusede ind. Og de lugtede, de lugtede som sådan nogen nu altid gør efter bare nogle få timers forløb.
m
Hvad lugter de så af, spurgte Jonas. Er det noget med sperm, med pis, med pik eller hvad?

Ja, de lugter af, og jeg snusede igen, altså for fanden Jonas, nej, gør det ikke, jeg skal nok, han var lige ved at trykke på knappen igen. De lugter af, ja, de lugter af, af, ja for fanden da, de lugter af pik og nosser, er du så tilfreds?

Det var fint, grinede Jonas, du kan jo godt. Pik og nosser, hvornår har du mon sidst brugt de ord her på skolen?

Men prøv lige at tænke. Nu i aften når Mikkel og Martin sidder der hjemme foran computeren med deres stådrenge i hånden, så er det billederne af dig, de kigger på og bliver liderlige af. Er det ikke godt at tænke på? Glæder du dig ikke, til alle drengene i klassen kommer til det, for det ender det jo nok med, så langsom du er til at forstå din nye situation. Og hvad med dig selv? Kom lige helt her hen. Hvordan går det med drengen her nede, er han med på den? Jo, sørme, han står alt hvad han kan, og mon ikke også han safter lidt? Og så gned han buksestoffet mod pikhovedet, så der blev en lille våd plet. Jo, jo, han er helt med på den her. Og mon ikke, du også vil hakke den af i aften og tænke på, at Mikkel og Martin sidder og kigger på netop din pik. Det er da en dejlig tanke, ikke, en man ikke kan undgå at tænde på.
Men nok for i dag. Husk i morgen, ja indtil videre, ingen underbukser på i skole.

Fortsætter: 3. brev: ”Blowjob efter idrætstimen”