Kap 7.: Plottet.
Unge Mortensen, Pedel Andersen, Ejnar og Peter, pedeldrengene.
Andersen, pedellen, vel ca. først i fyrrene, boende i en kælderlejlighed i modsatte ende af bygningen, altså i forhold til cykelkælderen, i et godt snart 20 årigt ægteskab, som havde resulteret i et par uvorne knægte, den ene Ejnar, lige fyldt 17, den anden, Peter, knap 15.
Til Egons store lettelse skete der ikke noget bemærkelsesværdigt den næste dag i skolen, og så var det weekend. Det vil sige i hvert fald ikke noget af det seksuelle, og ingen havde sagt noget, men Poul og Jimmy havde hvisket sammen og grinet over til Egon, så Egon havde rødmet og følt den kendte dunken i skridtet. Men det var også det hele.
Eller var det?
Hvad Egon ikke kunne vide var, at der var sket ikke så lidt, og noget, der også ville få ikke ringe betydning for ham selv engang i en ikke så fjern fremtid.
Andersen, pedellen, er efter den sidste time gået ind i drengenes omklædningsrum. Alle eleverne er forsvundet så hurtigt som muligt, det var sidste time, men Andersen vidste, at unge lærer Mortensen plejede at tage bad, så snart den sidste elev var forsvundet. Andersen satte sig på den bænk, hvor drengene lægger deres tøj og kiggede ind mod det let tildampede bruserum. Det var ikke Egons klasse, der havde haft gymnastik, men ældste klasse, og hvor gerne Mortensen end ville, turde han ikke tage bad sammen med drengene, for synet af alle de dejlige kroppe og kønsdele, gjorde ham altid alt for opgejlet.
Så stoppede bruseren og Mortensen kom til syne, idet han gik over mod knagerne og sit håndklæde. Hans pik hang tung og blodfyldt, som om den enten lige havde oplevet en udløsning eller var på vej til en rigtig rejsning. Han begyndte at tørre sig og gjorde til pedel Andersens fornøjelse ekstra meget ud af at tørre pikken og de store klunker. Så fik han øje på Andersen.
Hvad fanden pedel, sidder du der, udbrød han ikke så lidt forfjamsket, og skyndte sig at slå håndklædet omkring livet.
Ja, såmænd sidder jeg her, smågrinede Andersen.
Hvad, øh, hvad kan jeg gøre for dig, stammede Mortensen.
Nåh, jeg tænkte bare, at jeg godt ville snakke lidt med dig, Mortensen.
Jahh, øhhh, skal det være lige nu, jeg mener.
Jo, jo, det er netop helt fint lige nu og her, sagde Andersen med let tilkæmpet barsk tone, så kan vi måske få den nøgne sandhed frem, fik han med besvær sagt uden at tabe masken. Var det ikke dig, Mortensen, der havde eftersidningen i går?
Mortensen stivnede. Hvad vidste Andersen? Havde nogen sladret? Alle sagde, at Andersen vidste alt om, hvad der foregik på skolen, men det her kunne han da ikke vide noget om, eller kunne han?
Jo, selvfølgelig var det mig, det er altid mig, der har eftersidningen, han prøvede at få det til at lyde ganske nonchalant, men stemmen dirrede lidt. Men hvorfor det?
Jamen det tænkte jeg også nok, for det var da dit spanskrør, der lå på katederet, ikke? Jah, jeg tog det med for at ikke andre skulle finde det, det skulle jo nødig sådan blive kendt, at der er nogen, der bruger spanskrør her på skolen, vel? Og så tog han spanskrøret op, som han havde haft liggende på bænken ved siden af sig.
Selvfølgelig mærkede Mortensen det truende i den bemærkning.
Nåhh deeeø, jahh, øhhh, johh, det er nok det, jeg bruger som, jeg mener den bambuspind, jeg bruger som pegepind, du ved til tavlen og kortene. Først stammede Mortensen, så syntes han, at han var sluppet helt godt fra det svar.
Ja, det er også det, jeg altid har sagt til mine drenge, når de har fortalt andre historier. Hold nu op, har jeg altid sagt, med det spanskrørssnak, det er bare en helt uskyldig pind, som Mortensen bruger til at pege med, har jeg sagt. Og så grinede han.
Og jeg har også tørret den godt af, så der ikke er mere slim på den, sagde han og holdt den frem, se bare, helt rent og klar til brug.
Øhh, slim? Nu var Mortensen lettere forvirret. For fanden, så havde de drenge ???
Jah, slim, Mortensen, hvad mon det kan have været, og hvordan mon det kan være kommet på det her spanskrør, jeg mener den her bambuspind, grinede han, og så løftede han med spidsen af den op i Mortensens håndklæde. Mon det kan være fra den der hane, grinede han, idet han slog let til den nu skrumpede pik, inden Mortensen fik trukket sig uden for nå-afstand.
Næh, næh, du kan tro nej, Mortensen, kom du pænt her hen igen, og så kan du godt fjerne det håndklæde, så vi kan få frit udsyn til den spermhane.
Er du gal Andersen, hvad skal det her betyde?
Det skal betyde, Mortensen, at jeg fik sådan en lyst til at vide lidt mere, eller retter temmelig meget om, hvad der foregår i dine eftersidningstimer, og ikke mindst om, hvordan det er gået til, at hele katederet blev spermet til i går. Det tog faktisk temmelig lang tid, at få vasket det hele af, og jeg tænker, at det er en tjeneste, du kan være godt tilfreds med, grinede han.
Spermet til, stammede Mortensen, det kender jeg ikke noget til.
Nej, nu må du stoppe, kender du ikke til, hvad der foregår i dine eftersidningstimer? Og så var det det håndklæde, og så må du hellere være noget mere samarbejdsvillig, for det skulle vel nødig komme videre, det med både spermen og spanskrøret, vel Mortensen?
Nu havde Mortensen forstået alvoren og kastede bogstavelig talt håndklædet.
Hvad vil du vide, Andersen?
Jeg vil bare vide fuld besked, smilede Andersen, og daskede igen til Mortensens vedhæng med spanskrøret. Altså er det rigtigt, det der med, at knægtene får af spanskrøret, når de sidder efter?
Jah, det er rigtig nok, det vil sige, ikke første gang, de sidder efter, først tredje gang.
Og hvordan foregår det så, sådan mere præcist?
Jo, altså, stammede Mortensen, skal du sådan vide det i alle detaljer?
Netop, Mortensen, detaljerne er vigtige, smilede Andersen, og smådaskede igen til Mortensens genitalerne, denne gang især pungen med det fyldige indhold.
Mortensen sank lidt, og prøvede at rykke sig væk, men det tillod Andersen ikke.
Jo, ser du, når de sidder efter den tredje gang, kommer de op til katederet, så læner de sig ind over det, og så får de tre rap i bagdelen. Det er det hele, og det kan vel ikke skade dem, vel? Snarere tvært imod.
Næh, det har du nok ret i, et par rap i bagdelen er der endnu ingen, der har taget skade af, sagde Andersen, det fik vi andre også i sin tid.
Men jeg synes, jeg har hørt om noget, de kalde de specielle. Er der noget om det?
Det var dog utroligt, hvad ham Andersen vidste, men det var jo altså fra hans to knægte, også selv om de aldrig havde været til eftersidning.
Joh, Mortensen forsøgte at lyde lidt munter, joh, vi har noget, vi kalder special, det er når de for anden gang har været tre gange til eftersidning på et enkelt år.
Ih, sikken et regnskab, lo Andersen, og satte med pinden Mortensens nu igen blodfyldte lem i svingninger. Men hvad er det så, tal ud mand.
Hold nu op Andersen, forsøgte Mortensen, du ved åbenbart det hele, hvorfor så den her leg?
Leg, vil jeg nu ikke kalde det, det kunne risikere at blive ret alvorligt for dig, ikke Mortensen, men vi får se, få nu først tungen lidt på gled, så jeg ikke behøver at hale det hele ud af dig.
Så fortalte Mortensen det om de special slag, og det var tydeligt, at tanken om dem sendte endnu mere blod til lemmet.
Men så i går, der må være foregået noget sådan lidt anderledes, ikke Mortensen, fortæl nu bare lige ud af posen, for det, du har sagt, giver jo ikke ligefrem sperm på katederet - men måske i nogle bukser, grinede han.
Mortensen mærkede, at stemningen var blevet lidt lysere, og selv om han først var ikke så lidt betænkelig ved at rykke ud med det, og samtidig flov over, at pedellen sådan sad og ikke blot kiggede på, hvordan han efterhånden som historien skred frem fik et ordentligt jern på, men også ind imellem daskede til den med bambusstokken, så blev han selv så grebet af fortællingen, at Andersen snart havde hørt til det tidspunkt, hvor Mortensen smed pinden og skyndte sig ud af klassen.
Og hvorfor mon du så havde sådan et hastværk, klukkede Andersen, var der noget, der pressede på for at komme ud?
Ja, fastslog Mortensen, det var der, og det var ikke det bare pis, og så grinede han også.
Hmm, det forklarer jo noget om spermen, men kun en meget lille del af det, der lå på katederet, det må der have været en del flere om, og så hvor tilsølet de her underbukser var blevet, som lå i papirkurven, sagde han og viste en pose frem. Men sæt dig nu her, sagde han, og klappede på bænken ved siden af sig, og slap af, jeg bringer ikke noget af der her videre, det er historien alt for god til. Nej, lad bare håndklædet ligge og spred bene lidt, det vil være en stor skam at ødelægge så god en udsigt, klukkede han.
Men hvad så, har du nogen idé om, hvad der kan være sket, efter du gik eller rettere flygtede ud af klassen?
Så fortalte Mortensen, hvad han tidligere havde opdaget om, hvad karredrengene havde gang i med Egon, og sammen fantaserede de to så om, hvad der kunne være foregået. Og selv om deres fantasi ikke fejlede noget, og selv om Andersen på et tidspunkt måtte knappe op og lukke sin velvoksne stang ud for at lette presset på den, så kom de alligevel ikke helt op i nærheden af, hvor vildt, det faktisk havde været.
Mortensen havde i løbet af snakken heller ikke lagt skjul på, hvor gerne han selv ville have været en af dem, der pulede Egons dejlige røv, og Andersen indrømmede, at efter den beskrivelse, Mortensen havde givet, ville han heller ikke have noget imod det, selv om han ikke havde prøvet den slags, siden han var en stor knægt.
De havde allerede begge i nogen tid gnedet forsigtigt på de prægtige stålhårde stænger, som ikke gav hinanden meget efter, og det fortsatte i et stadigt hurtigere tempo, mens de drøftede forskellige planer for, hvordan det skulle kunne ordnes, at de sammen fik Egon placeret i den rigtige stilling. Da de mente at have fundet en god plan, rejste de sig som på tælling og skyndte sig ud i bruserummer, hvor de side om side afleverede ladning efter ladning til afløbsristen under den nærmeste bruser.
Hvad de ikke vidste, var, at de havde haft en mere og mere måbende og ophidset tilskuer og tilhører, nemlig den yngste af pedeldrengene, Peter. Da han var på vej ned ad trappen til lejligheden så han lige ryggen af sin far forsvinde ind ad døren til omklædningsrummet. Det var i sig selv ikke så mærkeligt, men hvad der var mærkeligt var, at han havde en bambuskæp i hånden. Han havde undret sig over, hvor faren havde det spanskrør fra, som han var sikker på, var Mortensens, hvis skulle det ellers være, og hvad han ville inde i omklædningsrummet, hvor Peter vidste, at Mortensen var alene tilbage. Derfor havde han snuppet farens ekstranøgle. Havde lukket sig ind ad yderdøren til gymnastiksalen, sneget sig derfra ind i redskabsrummet, som samtidig var gennemgang fra omklædningen til salen, og der havde han gemt sig bag den store plint og med stedse stigende dunken i bukserne set og hørt det meste af det, de to voksne havde lavet og talt om.
Spermen i bruserummet lod sig skylle væk i en fart, men den sperm, der løb ned ad siden på plinten, efter Peter var listet af, måtte klare sig selv og vel bare tørre ind.
Fortsættes - måske - der er jo nok af løse ender. Skulle du være leveringsdygtig i ideer, så vil de være meget velkomne.
Historien foregår i en "fantasiverden", hvor der ikke forekommer HIV eller AIDS, derfor er der nul sikker sex i historien, så undlad venligst at efterligne personerne.
Historien er forfatterens ejendom, og må ikke uden hans tilladelse mangfoldiggøres, men du må gerne dele den med dine venner. Jeg har givet tilladelse til at historien kan bringes på http://homonoveller.com
Forfatteren under pseudonymet oleole, ser meget gerne, at du skriver til ham om, hvad du synes om historien.