Kap 6.: Sengefantasier.
Benny, fra klassen og Egons bedste ven Ejnar 17 og Peter 15, pedeldrengene
Tankerne snublede rundt i hovedet på Egon.
Det havde været alt for mærkeligt og uforståeligt, hvad der var sket i løbet af dagen, og han kunne slet ikke forstå sine egne følelser og tanker.
Han vendte sig for gud ved hvilken gang, trak knæene op under sig og dækkede ansigtet med halvdelen af puden og prøvede at tvinge alle tanker ud af hovedet.
Han lå lidt og mumlede: sove, sove, sove, men så så han igen billedet af Mortensen. Mortensen, som han stod foran katederet med spanskrøret i hånden, og, og ….. han prøvede at tvinge sig til ikke at bemærke det, men så alligevel ganske tydeligt for sig Mortensens tynde gymnastikbukser og den tydelige aftegning af noget stort, noget stort og mørkt, og endnu engang begyndte det at dunke i Egons pik.
Det var det, han ikke kunne forstå, og som gjorde ham helt forvirret. Hvorfor reagerede han sådan, hver gang han tænkte på de uhyrlige ting, der var sket med ham i dag - og i de sidste dage? Alle de frygtelig, uartige ting, som drengene fra karreerne og nu også unge lærer Mortensen havde gjort ved ham. Og havde Mortensen vidst noget om, hvad karré-drengene ville gøre ved ham, da han skyndte sig ud af klasselokalet?
Heldigvis havde hans far og mor ikke været der, da han endelig var kommet hjem, så de havde ikke set hvilken tilstand, han var i, og derfor heller ikke stillet spørgsmål, spørgsmål som Egon ville have haft svært ved at finde på forklaringer til. I stedet havde han haft god tid til at tage et meget nødvendigt langt og varmt bad, efter at han først havde siddet i næsten en uendelighed på toilettet, inden han havde fornemmelsen af, at han var blevet af med al den sperm, der ikke var løbet ud af sig selv og ned ad hans ben på vejen hjem. Og så havde han til sin store lettelse opdaget, og tarmen og åbningen også kunne fungere på den normale måde - trods en voldsom ømhed!
Grædt lidt havde han også. Måske var det på grund af de smerter, der ligesom kom og gik, nogle fra de røde, lidt hævede striber, som Mortensens spanskrør havde efterladt, nogle direkte fra røvhullet, som jo dels også havde smagt spanskrøret og dels de 8 drengepikke, hvoraf nogle var ganske velvoksne. Måske var det også af skamfølelse. Skam over at være blevet benyttet, udnyttet på den horrible måde, og så også skam over at han på en måde havde kunnet lide det. Ja, og skam over, at han også selv havde spermet, endda flere gange. Og skam over at han fik stivpik, når han tænkte på det og ikke kunne lade være med at gnide på den.
Og så billedet af Mortensens nærmest gennemsigtige gymnastikbukser!
Det værste havde været middagsmaden. Ikke maden, den var fin nok, nærmest Egons livretter: frikadeller og kærnemælkssuppe. Nej, det var selve det at sidde ved bordet. At finde en siddestilling, hvor det ikke gjorde alt for ondt i bagdelen. Men på en eller anden måde lykkedes det, uden at hans forældre fandt hans gentagne skiften stilling så påfaldende, at de kommenterede den.
Senere var Benny kommet over. Benny, som boede på den anden side af vejen kun et par huse væk, var hans bedste ven, men han gik ikke til svømning. Naturligvis vidste Benny, at Egon havde siddet efter, og han var sprængfærdig af nysgerrighed efter at høre, hvad Egon havde oplevet. Om bare noget af det, rygterne fortalte, var rigtigt. Jo, jo, de havde også fået lavet deres matematikstykker, men det havde været sværere end nogensinde at koncentrere sig om stykkerne, og de var da også først blevet færdige, efter at Egons mor to gange havde været inde for at fortælle, at det nu da vist var ved at være sengetid. Benny havde spurgt og spurgt, og havde været ikke så lidt irriteret over, at det havde været så svært at få Egon til at fortælle, det lignede ham ikke. Men Egon havde hele tiden måttet passe på, ikke at komme til at buse over med det seksuelle, for på en måde, var det jo det, han allerhelst ville fortælle om. Men han fortalte om spanskrøret og reglerne, og om hvordan nogle af de andre drenge havde måttet lægge sig over katederet, og han fortalte også om de der særlige slag, som faldt lige ned mod sømmen mellem ballerne.
Til sin store overraskelse opdagede Egon, at Benny ret tydeligt blev ophidset over at høre om afstraffelserne. Nej, ikke ophidset på den måde, at han blev gal på Mortensen, slet ikke, næh, næh, han blev rød i hovedet, og Egon kunne tydeligt se, at der kom en betragtelig bule i Benny bukser. Tændte Benny også på sådan noget? Det havde gjort Egon modigere, så han havde også fortalt om, hvordan han selv havde fået slag. Nej selvfølgelig fortalte han ikke, at han havde måttet tage bukserne af, at han havde spermet og alt det der, men alligevel.
Benny ville have ham til at tage bukserne af og vise ham striberne, men det havde han alligevel ikke villet gøre, for det var ikke kun Benny, der havde fået stådreng! Og så havde han hviskende fortalt om Mortensens gymnastikbukser, og hvordan man tydeligt havde kunnet se, at han havde fået jern på, og hvordan man også havde kunnet se selve pikhovedet.. Havde Egon vidst, at Benny nu lå derhjemme og fantaserede om spanskrør og Mortensens pik, mens han onanerede på det lifligste, så havde han måske alligevel fortalt noget mere. Men det vidste han ikke.
Han havde heller ikke fortalt Benny, at han uden for skoleporten havde mødt pedellens drenge, Ejnar og Peter. De havde siddet på de tomme cykelstativer og tydeligvis ventet på ham.
Hej Egon, havde Ejnar sagt, har du travlt?
Øhh, jaaa, faktisk, havde Egon stammet. At møde nogen overhovedet, og så pedeldrengene, det var det sidste, han havde kunnet ønske sig, i den situation han var i, og han havde forsøgt at smutte væk.
Så let var det ikke gået. Begge drenge havde rejst sig og stillet sig foran Egon, og der var kun den ene vej videre frem. Du har nok siddet efter, hva! konstaterede Peter. Hos Mortensen.
Jamen det var der jo ingen mening i at benægte, for hvorfor skulle han ellers først komme ud fra skolen på det her sene tidspunkt.
Hvordan smagte det så? Spanskrøret? grinede Ejnar efter en lille pause, hvor Egon var blevet kobberrød i hovedet. Ja, for du fik da vel også spanskrøret at smage? grinede han igen.
Hvad vidste de? Havde de andre sagt noget? Kunne det ses på ham? gik det gennem hovedet på Egon. Jo, det havde de selvfølgelig, men hvor meget og hvad vidste de?
Altså jeg skal gå nu, forsøgte Egon, jeg er allerede sent på den, mine forældre.
Ja, dine forældre, grinede Ejnar, de skulle jo ikke så gerne være hjemme, før du får vasket det der sperm ud af håret. Og så havde han grinende peget på Egons spermsølede hår.
Forvirret havde Egon taget sig til håret med den frie hånd, og blussede om muligt endnu mere, da han hurtigt trak hånden væk fra den slimede masse og forbavset kiggede på det, der fulgte med hånden.
Begge drenge havde slået en skraldlatter op.
Og hvad er det? Hvad er det for noget, der løber ud af dit bukseben? Der! Og ned ad låret? Havde Peter spurgt, idet han samtidig havde bøjet sig ned i knæene for at betragte fænomenet tættere på. Mon ikke også det er, jo, sørme, sagde han, efter at han havde placeret en pegefinger i det og løftet en klat op. Jo, sørme, det er sperm, sagde han, se selv, havde han sagt og ført fingeren hen mod Egon. Eller smag selv, og så havde han gnedet fingeren hen over Egons læber og stukket den en smule ind mellem læberne, inden Egon havde kunnet nå at reagere.
Ad, hold da op med det svineri, havde Egon udbrudt, men havde samtidig til sin skræk mærket, hvordan blodet begyndte at løbe til pikken.
Åh, hold da op mand, hvad skulle sådan en lille klat betyde, efter al den sperm, de siger, at du har slugt. Føj for fanden. Hvordan smagte det? Bøssekarl! Slugte du det virkelig? Hvad med at smage på min? Og så havde Ejnar taget sig til skridtet og holdt det inviterende hen mod Egon.
Egon havde ikke kunnet lade være med at kigge måske lidt for længe på den bule, Ejnars hånd viste frem, og nu var den helt gal dernede i bukserne. Det dunkede faretruende. Jo, for farligt var det, han havde jo ikke engang underbukser på, så det ville meget hurtigt blive alt for tydeligt, hvordan han reagerede på den her snak.
Han havde fået presset sig mellem de to drenge og begyndte at løbe, men det var kun en kort frist, inden de havde indhentet ham og fået tvunget farten ned til langsom skridtgang.
Jamen, når du skal skynde dig så meget, så må vi hellere følges med dig og passe på, at der ikke er en eller anden af de slemme mænd, der skulle få øje på den der bule, havde Ejnar grinende sagt, idet han klaskede en hånd ned over den bule i Egons venstre bukseben, der kun var skrumpet en lille smule, og som ved den pludselige berøring igen tog fart.
Egon havde skubbet hans hånd væk, men den var hurtigt tilbage igen, og med en fiks manøvre bag om ryggen med den anden hånd, havde Ejnar fået et fast tag i Egons arm - og den anden bar skoletasken, så den kunne han heller ikke bruge.
Det er nok sikrest, at jeg holder hånden her, så er der ingen, der kan se din ståpik, grinede han, og klemte omkring den. Er det rigtigt, at du sprøjtede både da Mortensen klemte dine nosser, og da de raske drenge pulede dig?
Egon havde prøvet at gøre sig fri i stedet for at svare.
En mor med barnevogn og en unge hængende fast ved håndtaget på hver side kom imod dem på fortovet. De var lige ud for tobakskiosken. Kiosken hvor man også kunne købe aviser og blade, ja og sodavand og øl, og snakken gik om, at mændene også drak øl ude bagved.
Stå stille her og lad som om du kigger på vinduet, hviskede Ejnar, som havde drejet Egon om, så han næsten stod med næsen ind i ruden. Peter stod så han spærrede for udsigten ved hans anden side.
Bare stå stille og kig, sagde Ejnar, mens hans hånd fortsatte med at gnubbe og klemme Egons nu helt hårde rod. Du ved, hvor jeg arbejder, ikke Egon?
Jo, det vidste han godt, han havde flere gange set Ejnar ved værkstedet, enten når han og de to svende holdt rygepause ude foran ved det grønne hegn, eller når han var ved at hjælpe med at bringe varer ind eller ud.
Ok, når du kommer forbi og ser, at porten står på klem, så er mester ude hos kunder, og så kigger du ind, klart! grinede han. Så er jeg sikker på, vi kan finde på et eller andet sjovt, som svendene også vil være med til. Det er for resten en ordentlig tamp, du har her nede, har du haft den oppe et eller andet sted? Og alt imens gned han videre, og ingen af de tre lagde mærke til, at både kioskmanden og en af hans kunder havde fået øje på dem, og havde ret frit udsyn til hvad Ejnars hånd foretog sig.
Nej, men, havde Egon stammet.
Nej, men de siger, at Gurli og Doris er helt vilde efter den, grinede Peter.
Åh, nej, nej, stønnede Egon, stop Ejnar, stop, ellers.
Ellers hvad? Ellers skyder du dit piksnot? Det er netop det, der er meningen. Vi skal lige se, om der overhovedet er mere tilbage i de nosser.
Og det var der. Godt nok ikke så meget, som de tidligere gange, men nok til 3 tre stråler og så lidt dryp, og hurtigt viste der sig en voksende våd plet på buksebenet, og noget gled længere ned og ud af buksebenet.
Det kan nok være, at de to herre i kiosken følte noget varmt i bukserne. Kioskmanden rømmede sig helt rød i hovedet. Det var som fanden! Udbrød han.
Hej med dig, så ses vi næste uge, havde Ejnar sagt, og så var de væk og havde overladt til Egon, hvordan han ville klare sig hjem.
Hmm, Johansen, øhhh, ja, for pokker, så du det? Så du hvordan han udgød sin sæd?
Ja, hææ, det var noget af en ladning, skulle jeg mene. Og en ikke ringe hane, om jeg så må sige.
Nej for fanden, Johansen, den ville jeg godt prøve. Så du også, hvordan han så ud? Sperm i håret og helt gennemblødte bukser? Joo, jahh, det, det kunne jeg ikke så godt undgå.
Kunne du ikke ordne noget, Johansen, få ham ud i baglokalet og sådan?
Joo. Jaaah, jeg ved ikke.
Kunne du kende nogen af dem? De må jo være henne fra skolen. Du kender næsten alle mennesker.
Joo, jaaahh, de to andre var pedellens drenge. Dem har jeg en del besvær med.
Men ham den anden, Johansen, ham den anden, det er ham, det drejer sig om, kender du ikke ham.
Joo, jaaahh..
For fanden, Johansen, hold dog op med det jooh og jaaah og kom til sagen. Kender du ham? Hvem er det? Joohh, altså, Johansen så helt forskrækket ud. Han kommer her da engang imellem for at hente avis til sin far og Familiejournalen til sin mor. Jeg ved ikke, hvad han hedder og sådan, men jeg tror, familien bor lige henne på en af villavejene.
Johansen, du er en knag. Hvis nogen skulle kunne lokke ham ud i baglokalet, så er det dig.
Jooh, jaahh, det skulle jeg da også mene.
Men den samtale kendte Egon ikke noget til, ellers havde det nok varet endnu længere, inden han var faldt i søvn.
Fortsættes - måske - der er jo nok af løse ender. Skulle du være leveringsdygtig i ideer, så vil de være meget velkomne.
Historien foregår i en "fantasiverden", hvor der ikke forekommer HIV eller AIDS, derfor er der nul sikker sex i historien, så undlad venligst at efterligne personerne.
Historien er forfatterens ejendom, og må ikke uden hans tilladelse mangfoldiggøres, men du må gerne dele den med dine venner. Jeg har givet tilladelse til at historien kan bringes på http://homonoveller.com
Forfatteren under pseudonymet oleole, ser meget gerne, at du skriver til ham om, hvad du synes om historien.