Kap 4.: Eftersidningen, del 1.

Personer: Egon, Poul og Jimmy fra klassen. Harry fra parallelklassen.
Ib, Frede, Anders og to drenge mere fra deres klasse.
To drenge fra klassen under Egons: dreng nr.1 og nr.2
Unge lærer Mortensen.

Unge Mortensen tjener en ekstra timeløn ved at sidde vagt ved den ugentlige eftersidning, hvor alle lømlerne sidder deres straf af. Måske er det også for at få afløb for nogle af sine sadistiske drømme. Han har nemlig indført den regel, at for hver tredje gang en dreng møder op til en eftersidningstime, får denne tre rap med spanskrøret.
Det får han ingen klager over. Hvem skulle klage? Det er kun karre-drengene, der når op på tre eftersidninger, ja, det var i det hele taget stort set kun karre-drengene, der fik eftersidninger, og de når, til unge Mortensens store tilfredshed, ofte de tre gange.
Og klager de? Overhovedet ikke. Hvem skulle de klage til? Deres forældre? Hvis de hørte om, at de havde fået af spanskrøret eller bare en eftersidning, ville der vanke en ekstra røvfuld med bøjlen, eller hvad der sådan var for hånden. Så de klager ikke nogen steder, snarere er det nærmest en sport, at få eftersidning, og en slags manddomsprøve at kunne tage de tre rap uden at kny.

Men Egon? Han havde aldrig før fået eftersidning, men havde heller ikke fortalt noget om det hjemme, for så var der også der faldet ekstra brænde ned. Ikke i form af klædebøjlen, men som stuearrest.

Og nu sad han her. De var 11 i alt. Gæt hvem, der bl.a. var der!
Ja, rigtigt: Poul og Jimmy fra klassen, så ham Harry fra parallelklassen og Ib og hans ven Frede, og så 3 mere fra Ibs og Fredes klasse. Endelig var der to drenge fra klassen under, som Egon ikke kendte navnene på. Altså kun drenge. Det var altid kun drenge, der fik eftersidning.

Da Egon kommer ind, er alle de andre allerede på plads, og unge Mortensen ved katederet.
"Du er noget sent på den, Egon! Er det ved at blive en vane. Først var du længe om at gøre dig færdig på toilettet forleden dag, og så med at komme op at cykelkælderen!" skældte Mortensen og de andre fnisede medvidende. "Den vane, skal vi nok få pillet ud af dig! Sæt dig der på første bænk ved siden af Ib!"

Mortensen begynder at gennemgå protokollen:
"Poul, det er tredje gang i dag, så du kan roligt gøre dig parat!"
"Harry, anden gang, nå så slipper du," sagde Mortensen med beklagelse i stemmen.
"Frede, også anden gang."
"Men Ib, du slipper ikke, det er du vel klar over?"

Jo, det var Ib.

En af de tre andre, Anders, var også oppe på tre gange, det betød, at der var tre, der stod til spanskrør.

Egon havde hørt om proceduren, og tanken om, at han skulle overvære, at hele tre drenge skulle have af spanskrøret virkede mærkeligt ophidsende på ham.

"Vi begynder med den ældste," annoncerede Mortensen, idet han tog spanskrøret fra katederet og stillede sig ved siden af det.

"Anders, indtag din plads!"

Anders var allerede på vej op til katederet, men nu stirrede Egon på Mortensen. Han havde ikke før lagt mærke til, at Mortensen ikke havde skiftet efter gymnastiktimen, så han var kun i T-shirt og korte, tynde gymnastikbukser.

Anders havde indtaget sin plads, jo han kendte til turen. Overkroppen hen over katederet, godt fat om hjørnerne, fødderne på forhøjningen foran, benene let spredt og bukserne spændt stramt ud over røvballerne.

Mortensen lader ligesom legende spanskrøret gnide lidt hen over det udspændte stof.

"Lidt længere frem," kommanderer han, og Anders ved, hvad han mener, så han trækker sig lidt længer ind over katederet, hvilket får hans bagdel til at stikke endnu højere op.

Mortensen lader stadig spanskrøret hvile på den bagdel, der snart skal smage slagene. Så træder han et lille skridt til side, løfter spanskrøret, Der høres en susende lyd, et svirp, et dybt suk fra alle de andre drenge, som alle som en havde holdt vejret indtil slaget faldt, og så:

"En, tak Mortensen!" lød det fra Anders, jo, han kendte til turen!

"Prøv at kikke på Mortensens pik," hviskede Ib, han har ingen underbukser på, så tydeligt man kan se den dingle, når han svinger spanskrøret."

Egon havde indtil da haft blikket fastnaglet til den bagdel, der var spændt ud lige foran ham. Nu flyttede han igen blikket til Mortensens skridt, idet denne anden gang svingede spanskrøret, og jo, han kunne tydeligt se noget bevæge sig under de tynde gymnastikbukser.

"Tre, tak Mortensen." Anders rejste sig og smilede til de øvrige drenge, mens han gik ned til sin plads. Han var ikke sådan at knække.

"Næste, kommanderede Mortensen, og Ib rejste sig og indtog den foreskrevne plads.

Egon er helt opslugt, dels af de udspændte korte bukser, af lyden, når bambusstangen suser gennem luften, lyden, når den rammer, og dels af den svingende stang i Mortensens bukser. Han synes, det ser ud som om, den bliver større for hvert slag, og han mærker, hvordan det pulserer i hans eget lem.

Ib klarer det lige så flot som Anders, så nu er det Pouls tur. Han indtager pladsen på samme vante måde som de to foregående, mens Mortensen tjekker i protokollen.

"Hvad søren, Poul, det er jo tredje gang i år, du skal smage Skræp, så ved du, hvad der venter, sagde Mortensen og smilede tilfreds.

"Hvad mener han?" hviskede Egon til Ib. "Vent og se."

"En, tak Mortensen," lød det fra Poul efter det første slag var faldet.

"Hva' fan' mand, har du jern på?" hviskede Ib, der havde kigget ned mod Egons skridt. "Tænder du sådan på det her?"

Egons pik havde fundet vej ud af underbuksernes løse ben, og havde strakt sig ned ad indersiden af det korte venstre ben.

"Jah, den står, den står," hviskede Ib, idet han lod den nærmeste hånd glide op ad Egons bare lår og op over pikbulen.

Egon gav et gisp fra sig, da han mærkede hånden.

"Kig på Mortensen," hviskede Ib, mens han gned videre, "han får også altid ståpik, når han får lov til at svinge spanskrøret."

Og Egon kiggede, og nu var der ingen tvivl, der var helt tydeligt en kraftig bule i Mortensens tynde bukser.

"De siger, han har en ordentlig svaber af en pik," hviskede Ib, "hvad ville du sige til at sutte den?" grinede han.

"Stille!" kommanderede Mortensen.

"Tre, tak Mortensen," lød det fra Egon.

"Så til de tre speciel," sagde Mortensen, "spred de ben noget mere," og samtidig sparkede han let til Pouls ben.

Jo, unge Mortensens pik svulmede, han vidste det, og han vidste, at drengene kunne se det. Det var faktisk også meningen, det var derfor, han kun havde de tynde gymnastikbukser på. Egentlig havde han gerne stået helt uden, men så langt turde han ikke gå, og det var heller ikke nødvendigt, for det tynde stof nærmere fremhævede end skjulte det velvoksne lem. Bukserne var snævre nok, til at lemmet, når det som nu var pumpet fuldt af blod, blev holdt fast langs det ene ben, men derved aftegnede det sig endnu tydeligere. Ikke mindst hovedet og kraven.

Hvorfor havde han tilbudt at tage dette eftersidningsjob, og hvorfor tævede han drengene?
Var det fordi, han troede på bank som godt opdragelsesmiddel? Var det fordi han hadede drenge, især karredrengene? Nej, det var fordi han elskede dem! Han elskede deres korte, stramme bukser, han elskede deres runde, spændte bagdele, når de lå bøjet over katederet, og når han ikke kunne gøre det, han helst ville, så var det næstbedste at stribe de velformede glober. Og han elskede den rå seksualitet, disse karredrenge udstrålede. Og de elskede ham og disse eftersidningstimer. De elskede den mandehørm, der omgav disse seancer, og de elskede Mortensens sexudstråling. De vidste da godt, at han ikke havde lov til at slå dem med spanskrøret. De vidste da godt, at det var forkert, at han optrådte med stiv pik i de tynde gymnastikbukser, men det hele var som en slags hemmeligt broderskab. De fik jo som regel også selv ståpik, og mange gange mødte de til glæde for Mortensen og dem selv op uden underbukser. Det var kun en mindre kreds, der blev lukket ind, og enhver ny blev grundigt instrueret af de gamle og erfarne, og der var i hvert fald aldrig nogle af villadrengene imellem. Hvis det en sjælden gang skete, at en af villadrengene fik stukket en eftersidning ud af en af den andre lærere, ja, så kom han til at sidde for sig selv en anden dag, hvor unge Mortensen så sad og kedede sig med at rette opgaver.
Det var altså noget helt særligt, at der i dag var en villadreng til stede, men de øvrige drenge havde straks fornemmet, at Mortensen havde en særlig grund til, at Egon var kommet ind i kredsen. Og det havde Mortensen! Han længtes efter at pynte Egons perfekte røv med nogle røde striber, der i ugens løb ville forvandle sig til blå. Han havde længe bidt mærke i Egons skikkelse og i hans problemer med at holde den ganske velvoksne pik i ro i badet. Og nu efter hvad han havde set for få dage siden! Først spermen på cementgulvet på toilettet, og senest hvad der var foregået i cykelkælderen - ikke så mærkeligt, at drengene kaldte ham Bøsse-Egon.

Nu havde Mortensen stillet sig lige bag ved Poul, og lod spanskrøret, Skræp, som han kaldte det, hvile langs den buksesøm, som skilte de to baller.

"Lidt højere op!"

Da han var tilfreds, faldt det første slag lige over sømmen mellem ballerne.

"Av, åh, en, tak Mortensen," lød det gispende fra Poul, det var åbenbart noget, der sved endnu hårdere, end de normale slag.

Ib gned nu kraftigere på Egens pikbule og ikke mindst hen over pikhovedet, som nu lå bag en plet, der var formet af den væske, der sivede i en jævn strøm fra pikspalten.

"Åh," udbrød Egon lidt for højt, og forsøgte at fjerne Ibs hånd, da han var klar over, at udløsningen nærmede sig.

Det lille udbrud fik Mortensen til at dreje hovedet, og han så lynsnart, hvad der var årsagen til udbruddet. Et kort øjeblik mødtes Ib og Mortensens blik, og Ib opfattede, at Mortensen blinkede indforstået og anerkendende til ham.

"Få den hånd væk," hviskede Ib, og Egon turde ikke andet end fjerne den hånd, der havde forsøgt at stoppe Ib.

Da Poul rejste sig efter det tredje specielle slag, løb tårerne ned over hans ansigt, og selv om han forsøgte at smile tappert, var det let at se, at den omgang havde været mere, end han kunne klare, men man kunne også se noget andet, og det det var, at også han havde fået ståpik af behandlingen.

I netop det øjeblik, hvor Poul passerede Egons bord på vej til sin plads, gik det for Egon.

"Neej, åhhh," gispede han, så det kunne høres i hele lokalet, og samtidig greb han ned mod Ibs hånd. Hånden var væk, så i stedet fik han selv fat om pikhovedet, hvor spermen pulsede ud.

"Hvem var det?, Hvad foregår der? Hvad fanden har du gang i, Egon?" tordnede Mortensen.

Det her var bedre, end selv hans fantasi havde kunnet udtænke. Han havde fra sin plads foran katederet fuldt udsyn til, hvad der foregik under de nærmeste borde, og han var mere end klar over, hvad det var, der foregik. Der sad Egon, blussende rød i kinderne. Han havde fjernet hånden, som var godt smurt ind i den sperm, der var sivet gennem buksestoffet, og der, hvor hånden havde efterladt det endnu dunkende pikhoved, bredte den våde plet sig. Mortensen selv mærkede den lette kriblen omkring sin egen pikspalte, da et par dråber førsperm sivede ud.

"Egon, kom straks her op!" kommanderede Mortensen, og så ubehageligt og ydmygende det var, måtte Egon rejse sig kobberrød i hovedet og gå de få skridt hen foran Mortensen. Han forsøgte at dække over både bule og den våde plet, men det medførte kun, at han nu havde begge hænder smurt ind i sperm, og skjule pletten kunne han ikke. Mens han gik de få skridt hen mod Mortensen, følte han, hvordan de sidste spermdråber sivede ud af pikken, og endnu værre hvordan den rigelige sperm, der ikke var suget op i buksestoffet langsomt begyndte at glide ned ad låret og ud under buksekanten.

"Hvad fanden har du gang i dreng?" tordnede Mortensen, sidder du ligefrem og onanerer her midt i klassen? Kunne du ikke vente, til du kom hjem i jordhulen eller ned på lokummet? Er det ikke der, du plejer at hakke den af i frikvartererne?"

Denne sidste bemærkning udløste en undertrykt men kraftig fnisen fra de øvrige drenge.

"Hvorfor står du og vifter så fjollet med de hænder? Er der noget i vejen? Blev den så varm, at du brændte dig?" Nu lo forsamlingen åbenlyst, uden at unge Mortensen greb ind.

"Øh," stammede Egon, og gned hænderne lidt mod hinanden, hvilket jo ikke fik den slimede væske til at forsvinde.

"Jeg tror, der er noget vådt på dem, slik det af, eller tør dig i din trøje. Og vend dig så omkring, så de andre kan se, hvordan du ser ud!"

Egon tørrede febrilsk hænderne i trøjen og vendte sig om muligt endnu mere kobberrød i hovedet. De andre strakte hals eller ligefrem rejste sig op for at få det hele med, og alle så nu tydeligt den stadig voksende våde plet og spermen, der sivede ned ad Egons venstre ben. Mortensen følte, hvordan endnu nogle dråber sivede ud i hans eget bukseben, der nu føltes vådt og koldt mod det dunkende pikhoved.

"Ad, han har pisset i bukserne," lød det fra far den yngste nr. 1

"Fjols, det er da sperm, kan du ikke se det," lo yngste nr. 2.

"Klap så i I to!" Det var ikke Mortensen, men en af de ældste drenge, der samtidig sendte dem et dræbende blik.

"Du kommer for sent. Du sidder uroligt. Du snakker og så onanerer du ganske ugenert her midt i klassen. Du tror åbenbart, at du kan opføre dig, som det passer dig."

"Øh, nejjj, jeggg …" stammede Egon.

"Det koster tre af de gode plus tre af de specielle," bekendtgjorde Mortensen, hvilket bevirkede nogle forventningsfulde udbrud fra de andre og endnu nogle usammenhængende ord fra Egon.

"Du har set, hvordan du skal gøre," sagde Mortensen, "indtag din plads!"

Som i trance lænede Egon sig over katederet, hvad var der sket? Hvordan havde han fået sig rodet så godt op. Tre af de gode og tre af de specielle, havde Mortensen sagt, og selv Poul havde ikke kunnet tage det, hvordan skulle så han? Hvad ville de andre tænke, hvis han begyndte at tude. Alle disse tanker og mange flere jog i vild uorden gennem hans hjerne, mens han anbragte sig med overkroppen hen over katederet.

"Længere frem, spred benene mere!"

Denne gang brugte unge Mortensen hånden og ikke kun Skræp til at glide hen over det udspændte stof og de indbydende baller. Han masserede dem let, og lod så fingerspidserne glide ned over sømmen, som lå dybt i revnen. Pressede lidt ekstra, da han var ud for, hvor han vidste han havde Egons åbning, hvilket medførte et lydeligt gisp fra Egon og vidende smil fra de forsamlede, ikke mindst Frede, som selv som den hidtil eneste havde været inde i den følsomme åbning.

"Det går ikke," sagde Mortensen, "de bukser er for kraftige. Rejs dig og tag bukserne af!"

"Hva!" udbrød Egon forbløffet og forvirret.

"Du hørte, hvad jeg sagde, rejs dig og tag de bukser af, og lad det gå lidt tjept!"

"Jamen, det .." Egon rejste sig, og nogle af de andre drenge rejste sig også og listede i bedre position.

"Skal du også svare igen? Det ordner vi lige om lidt. Få så de bukser af i en fart!"

Egon spændte famlende bæltet op, begyndte at knappe op, og fik med lidt besvær bukserne ned til anklerne, de klistrede til det venstre lår. Han kunne ikke få dem over skoene, så han var nødt til at bukke sig ned for at få også dem af.

Så stod han der i de våde underbukser.

"Hvad venter du på?" sagde Mortensen. "Af med underbukserne!"

"Jamenn," stammede Egon igen også sig om på de ti andre drenge, der nu alle havde forsamlet sig om katederet. "Jammen, det kan."

"Svare igen én gang til," noterede Mortensen. "Der er ingen piger til stede, så se at få dem af, og så kan du passende tørre spermen af det ben med dem med det samme."

Egon trak dem af, måtte til Mortensens og de andres fryd igen bøje sig ned for at få dem helt af, hvilket medførte et glimrende kig til det lille brune hul. Så tørrede Egon, som han havde fået besked på spermen af benet, og lod underbukserne falde, men skyndte sig at dække skridtet med begge hænder.

"Tag du bare de hænder væk," sagde Mortensen, idet han slog let til dem med Skræp, der er ikke noget, som de fleste af os ikke har set før. De andre grinede igen og de to yngste rykkede endnu tættere på.

"Så på plads igen!"

"Længer frem," kommanderede han, "kom så, lidt endnu!" Han var helt klar over, at Egons pik nu var klemt hårdt mod kanten af katederet, hvilket samtidig medførte, at den pressede nosserne mere bagud, og det syn fik endnu nogle dråber sil at snige sig ud af Mortensens pikspalte, hvor de forenede sig med de tidligere til en nu så stor våd plet, at hans gymnastikbukser var blevet på det nærmeste gennemsigtige på det sted, så hans betragtelige pikhoved viste sig i al sin glans. Dette samlede syn af Egon liggende med bar røv og den store pik presset bagud, samtidig med at Mortensens pik var så tydelig som aldrig før, medførte, at de fleste af de forsamlede nu også var våde i bukserne, og enkelte, især dem uden underbukser, fremviste begyndende våde pletter.

Mortensen trådte lidt til side. Han havde gerne æltet Egens glober endnu engang, men afstod fra det. Han måtte skubbe lidt til de nærmeststående, men beordrede ingen af dem på plads. Han lagde drillende Skræp hen over Egons endnu uplettede baller, så løftede han spanskrøret, og et øjeblik efter landede det for første gang ikke bare over en villadrengerøv, men over en bar røv. Og han mestrede det med spanskrøret til næsten fuldkommenhed, så det landede med samme kraft over en lige stor del af begge halvkugler.

Vel var der ikke så lidt af en sadist i unge Mortensen, men han var ikke ude på at skade drengene, ikke kun for drengenes skyld, men også fordi han var ganske klar over, at der gik grænsen. Han var også ganske klar over, hvor meget mere smertefuldt, det ville være at få af spanskrøret på den bare hud end gennem et eller to lag bukser, så han tilpassede kraften i slaget derefter. For Egon, som aldrig havde prøvet den form for straf før, kom slaget imidlertid som et chok.

Egon kunne ikke undertrykke et lydeligt: "Aaavvv!", idet to røde striber pludselig trådte frem på hans baller, kun adskilt at den dybe kløft.

"Hvadbehar!" sagde Mortensen, jeg hørte det ikke rigtigt.

"Øhh, øh, en, tak Mortensen," fik Egon fremstammet.

Så faldt det andet slag, helt parallelt med det første, men to centimeter længere nede.

"Avv, åhhh," stønnede Egon, helt uden tanker for, hvad de andre måtte mene om hans manglende modstandskraft.

"Hvad sagde du?" spurgte Mortensen, der igen læggede nogle dråber i bukserne.

"To, tak Mortensen!" nærmest råbte Egon, idet han greb fastere omkring bordkanten, og de første tårer ramte bordpladen.

Det tredje slag ramte lige så præcist, så nu var der tre flotte røde streger på begge Egons baller. Egon slappede først af, så forsøgte han at rejse sig.

"Hvor tror du, du skal hen?" tordnede Mortensen, "det her var kun begyndelsen, nu kommer de helt specielle," og et stort smil bredte sig over hans ansigt, mens pletten bredte sig i hans bukser.

"Helt ned, og helt frem, og spred så de ben noget mere!"

Egon forsøgte at parere ordrer, men Mortensen var ikke tilfreds, så han fik de to yngste drenge til hver at trække et ben længere ud til siden. Dette medførte ikke blot, at ballerne blev spredt så meget, at hele revnen og det brune røvhul var helt blotlagt, men også at nosserne og pikken bag ved blev ekstra synlig. Dette var så meget mere ydmygende for Egon, da hans pik endnu engang var ved at fyldes med blod.

Mortensen slikkede sig om munden ved synet, og hver eneste af de andre drenge havde nu også jern i bukserne, som desuden var forskellige grader af våde, idet drengenes blikke skiftede mellem Egons blotlagte dele og Mortensens dunkende pik.

Det var klart, at Mortensen spillede højt spil, men han var nu så opslugt af sex-rus, at han ikke kunne stoppe, og havde han kunnet tænke på det, havde han nok også regnet med, at han kunne stole på, at ingen af karredrengene ville snakke over sig - og det ville han have haft ret i.

Nu hvilede Skræp i kløften. Den bevægede sig lidt frem og tilbage. Så blev den løftet lidt, så kun spidsen gled op og ned i revnen, og pludselig gjorde holdt lige midt i det brune øje. Egon gispede, og endnu mere blod pulsede ned i hans pik. De andre drenge sukkede, grinede vidende til hinanden og til Mortensen, hvis hånd førte Skræps bevægelser. Nu pressede spidsen af Skræp lidt mere, så et par centimeter af den dukkede ned i hullet.

"Se, det bevæger sig!" udbrød dreng nr.1 med lige dele begejstring og forbløffelse.

"Det er fordi, det elsker at få noget stukket op," hviskede Frede smågrinende, "det ville bare ønske, det var en pik og ikke kun en pind." Det var hvisket, men alligevel højt nok til, at alle hørte det.
Også Mortensen havde ønsket, at det var en pik, hans pik, og ikke kun hans Skræp, men det kunne det måske blive en anden gang og et andet sted.

"Nej, åh," gispede Egon, og forsøgte at rejse sig, hvilket fik Mortensen til at beordre Ib til at gå om bag katederet og holde Egon på plads. Det gjorde han hellere end gerne. Tog fat om Egons hoved og pressede sit skridt med den dunkende bule mod hans ansigt.

"Snus godt ind, du kender lugten," hviskede Ib, men ikke lavere, end alle kunne høre det, hvilket medførte en del medvidende fnis.

Så faldt det første af de specielle slag, og det var så ekstra specielt denne dag, at det faldt lige tværs over Egons blottede brune hul.
"ÅÅÅÅHHH!" lød det fra Egon, der samtidig sitrede så stærkt, at de tre, der holdt ham på plads, måtte tage hårdere fat.

"Jeg kender noget, der kan lukke munden helt på ham," grinede Ib og smilede frækt til Mortensen.

Denne smilede tilbage, ganske klar over, hvad Ib tænkte på, men rystede på hovedet. Så kiggede han grundigt på resultatet af slaget og lod nu et par fingre glide hen over hullet, hvilket igen fik musklerne der til at bevæge sig.

Ingen ventede på, at Egon skulle tælle slag, så et øjeblik efter var de to sidste slag faldet, og det på hver sin side af det første, så læberne hele vejen rundt om hullet nu var super ømme og opsvulmede.

Hverken unge Mortensens eller forfatterens fantasi havde forudset, hvad der skete herefter, for nu kommer forestillingen helt ud af kontrol. Sådan går det som regel, når liderligheden tager over, og det nederste hoved tager kontrollen over det øverste, og det hvad enten det er i det virkelige liv eller i fiktionen, så det må vi hellere overlade til et nyt kapitel, som så er forbudt læsning for såvel skolemyndigheder som forældre og mindreårige!

Historien foregår i en "fantasiverden", hvor der ikke forekommer HIV eller AIDS, derfor er der nul sikker sex i historien, så undlad venligst at efterligne personerne.
Historien er forfatterens ejendom, og må ikke uden hans tilladelse mangfoldiggøres, men du må gerne dele den med dine venner. Jeg har givet tilladelse til at historien kan bringes på http://homonoveller.com
Forfatteren under pseudonymet oleole, ser meget gerne, at du skriver til ham om, hvad du synes om historien.