Kap 3.: I cykelkælderen.

Personer: Egon, Poul og Jimmy fra klassen. Harry fra parallelklassen. Ib og Frede fra ældste klasse. Benny og Mogens, Egons villavenner. Unge Mortensen, matematik og gymnastiklærer og gårdvagt.

Forfatteren tillod sig tidligere at nøjes med at stille følgende spørgsmål til de eventuelle læsere:

Ja, hvad foregår der i den cykelkælder?
Pifter de cyklerne?
Pumper de cyklerne - eller Egon?
Hvem er "de", fx hvor mange?
Opdager gårdvagten, unge Mortensen, som holder et vågent øje med Egon, at Egon og evt. også de andre går ned i den forbudte cykelkælder?
Hvis han ser det og går derned, hvad sker der så?
Andet?

I mellemtiden pressede kapitlerne om eftersidningen (kap. 4 og 5) sig på for at blive skrevet, så for at holde en vis linje i historien, kommer her en ganske kort udgave af, hvad der efter forfatterens fantasi foregik i den cykelkælder. Har du en bedre idé, vil den være meget velkommen.

Klokken ringer til spisefrikvarter. Egon får hurtigt bøgerne væk og fisket sin madpakke frem, og kun lidt før klokken 12 får han lov til at gå på toilettet. Han tager trapperne fra 2. sal to trin ad gangen. Når den store dobbeltdør til gården, den ene af dørene står som sædvanlig åben. Han kigger ængsteligt ud, men ser ingen. Smyger sig langs muren hen mod trappen til cykelkælderen. Her må han et lille stykke ud i gården, før han runder gelænderet, dukker sig og er på få sekunder ved døren. Stikker hovedet op over trappekanten og spejder igen omkring, men stadig ingen at se. Døren åbner indad, så den røber heller ikke, at han presser sig ind ad den smalleste åbning, han kan nøjes med.. Først nu synes han igen at trække vejret, men nu kommer en ny frygt til ham. Hvem var det, der skrev den seddel, og hvad vil han eller de ham her i den forbudte kælder?

Det viser sig at være de sædvanlige: Poul og Harry og lidt efter, da Egon allerede er på knæ med Pouls pik i munden dukker Ib og Frede op.

Unge Mortensen havde været et lille ærinde ude i byen, og da han er på vej mod skoleporten ser han ryggen af to drenge forsvinde ned af cykelkældertrappen. Hva' pokker skal de der på denne tid, tænker han, der er ingen elever, der har fri nu, så ..

Han er på vej til at følge efter dem ned af kældertrappen, men tager sig i det og går i stedet ind ad den store dør og ned af den indvendige trappe til kælderen. Den fører på den ene side til pedel Andersens lejlighed, til den anden side er der to døre, den ene til omklædningsrum og gymnastiksal, den anden til nogle oplagsrum, og går man gennem dem, kommer man til cykelkælderen. Nogle store reoler, andet inventar og opstablede kasser gør disse rum endnu mørkere end cykelkælderen, så da han forsigtigt lister sig hen mod den bræddevæg, der skiller cykelkælderen fra de øvrige rum, kan han tydeligt se lyset gennem flere revner i den gamle væg.

Det giver et sæt i ham, da han kigger gennem den nærmeste større sprække, og blodet begynder at dunke i hans lem. Han priser sig selv for den blændende idé ikke straks at være buset ned i kælderen for at gribe de formastelige, for så ville han være gået glip af dette fantastiske syn: en dreng med bukserne nede om anklerne bøjet hen over et par af de træbukke, som de brugte til at sætte under de store bordplader ved festlige lejligheder. En anden dreng ved hans hoved med pikken ude af bukserne, men inde i munden på den første, og oh, himmel, nu kommer en tredje hen til den bare bagdel med den stiveste pik. Han placerer den hurtigt på det strategiske sted, presser sig ind, og snart pumper den ud og ind af hullet mellem ballerne.

De to arbejdende højt stønnende mellem obskøne udgydelser, og der er endnu to drenge, som begge arbejder hårdt på deres stive pikke.

Det var en ganske uhørt optræden. Noget sådant måtte straks stoppes og de formastelige straffes eftertrykkeligt. Men den liflige dunken i bukserne får Mortensen til at tøve. For satan da, er det ikke den knægt fra toilettet, Egon, en af de pæne villadrenge, som han også har til både idræt og regning, der her i skolens cykelkælder får pumpet begge åbninger fulde af sperm, og er det ikke nogle af de velkendte ansigter fra eftersidningstimerne, nogle af drengene fra karreerne?

Og nu kan han ikke styre sig længere, det vildt dunkende organ må løslades. Febrilsk knapper han op og med ikke ringe besvær får han lirket organet ud, hvor det med nogle kraftige ryk når sin fulde størrelse, og mens drengene inde bag trævæggen går ind i opløbet, følger Mortensen så godt med, at han sprøjter sin ikke ringe ladning ud over væggen samtidig med at ikke kun de to, der pumper Egon med deres stive jern, men også de to onanerende udgyder deres sæd henholdsvis i og ud over Egon. Og er det ikke, jo, det må da være Egon, der producerer den sæd, der plasker mod gulvet.
Tænk om de var bare halvt så gode til deres skolearbejde, ler Mortensen for sig selv, og den røv! Den må han simpelt hen lære at kende nærmer - eller skulle han sige, den må lære ham, Mortensen, nærmere at kende, klukker han, mens han bringer sine klæder i orden.

Det blev noget kort, det kapitel, men prøv så at læse de næste!

Historien foregår i en "fantasiverden", hvor der ikke forekommer HIV eller AIDS, derfor er der nul sikker sex i historien, så undlad venligst at efterligne personerne.
Historien er forfatterens ejendom, og må ikke uden hans tilladelse mangfoldiggøres, men du må gerne dele den med dine venner. Jeg har givet tilladelse til at historien kan bringes på http://homonoveller.com
Forfatteren under pseudonymet oleole, ser meget gerne, at du skriver til ham om, hvad du synes om historien.