Kap 1.: Mødet i skoven.

John, var hans navn.
Nej, han hed overhovedet ikke John, men hvad pokker betyder det for vores historie?
Altså vores helt hed John.
Og forfatteren kalder sig oleole. Han hører meget gerne dine meninger: ole1313ole@yahoo.com

Som sædvanlig efter en fed film, stod de, som alle andre 15-16 årige, snart færdige med folkeskolen ville stå og diskutere filmen og alle dens trix og gags. Det var en James Bond. Han havde alle de her fancy ting: skyder, car, kvinder osv, og hans modstandere havde ikke mindre avancerede midler.
Og så der, hvor han ligger fastbundet, og den der stråle, der skar gennem sten langsomt bevægede sig op mod hans skridt. John kunne nærmest igen føle fornemmelsen i skridtet som under filmen, på en gang skræk og ophidselse. Igen mærkede han, den varme dunken i bukserne. Han skyndte sig at tale om en anden scene, og snart efter begyndte den lille flok at opløses for at cykle hver sin vej. John og hans bedste ven, Jesper, fulgtes ad et stykke, så drejede Jesper af, og de råbte farvel. Det sidste, man hørte, var:
Pas nu på de grimme mænd! og så en høj latter.
Det var egentlig ikke så sent, det havde været 7-forestillingen, så det var endnu lidt lyst her i det sene forår.
John var den, der nok havde længst hjem. Familien boede i en helt ny bebyggelse på den anden side af "mosen".
Mosen var nok en tidligere mose, som for mange år siden var blevet reguleret, en mindre sø, et vandløb, en hel del buske og træer, nærmest en lille skov. Der gik en enkelt asfalteret og oplyst sti gennem Mosen, og det tog næppe mere end 5 minutter at cykle igennem. Ikke at det betød noget for John. Dels var han stor og stærk af sin alder, dels nød han de forskellige stemninger, farver og lyde efterhånden som året gik og dagslyset eller nattemørket fik turen til helt at ændre karakter. Og så var der det der med, at de jokede med, at der var "grimme mænd" derinde, der lurede på små drenge. Men det var bare hvad det var, en joke. Alligevel følte han en sær kriblen i kroppen, når han cyklede der, satte somme tider farten ned, også når der ikke var noget i naturen, der fangede hans interesse. Han gjorde sig ikke klart hvorfor.

Hej, du, du har vel ikke en tændstik, råbte en fyr ham pludselig an og trådte ud på vejen foran John, så han måtte bremse op. Satte først en fod på jorden, så begge ben på hver sin side af stangen. Han var gammel. Nej, vel var han ikke gammel, kun syntes alt over 20 gammelt for drengene. Han var vel et sted mellem 30 og 40, nok nærmere de 30 end de 40, men hvad kunne han bedømme, og ligeglad var han, kun sur over, at han var blevet stoppet.
De var i det ældre villakvarter vel et par hundrede meter fra hvor Mosen begyndte.
Ja, undskyld, jeg stoppede dig, men jeg trænger sådan til en smøg, har ikke ild. Du har vel ikke? Næh, jeg ryger ikke, så det har jeg ikke.
Det var pokkers, findes der stadig så fornuftige drenge i dagens Danmark.
Den gik lige ind. Hvem ligger ikke under for lidt ros?
Og så fik han ud af John, at han havde været til James Bond med nogle kammerater fra klassen.
Han havde sørme også set den, så den snakkede de så lidt om.
Hvad John især havde lagt mærke til?
Tro det eller ej, efter at John havde nævnt det med den fantastiske bil, busede han ud med det om den skærende stråle på vej til James Bonds skridt.
Det var også en fed scene, mente manden.
John tænkte ikke særligt over, bemærkede det vel ikke, at manden langsomt stillede sig tættere til ham og havde flyttet hånden fra styret til stangen, den anden hånd havde han på sadlen bag ham.
Så skete det. Han trak John helt ind til sig med hånden fra sadlen, som nu holdt om hans bagdel, og med hånden fra stangen følte han ham op i skridtet. Samtidig bøjede han hovedet ned mod hans skulder og hviskede i øret:
Du er dog en forbandet dejlig knægt!
Dunkede det også her nede for dig, ved den scene?
Det kom så overraskende. John prøvede at trække sig væk, men var temmelig fastlåst på skrævs over cyklen og med mandens faste greb om hans bagdel.
Hånden i skridtet havde kyndigt nulret både pik og nosser, og han mærkede igen denne dunken.
Så hørte de pludselig tydelige stemmer. Damestemmer, som ivrigt diskuterende nærmede sig.
De måtte være kommet ud af en havegang, ellers ville de have hørt dem tidligere.
Manden slap sit tag og trådte et lille skridt tilbage, holdt stadig med den ene hånd på styret.
Lad bare som ingenting hviskede han, og noget højere begyndte han så at spørge til Johns mor, som om han kendte hende, og hun havde været syg.
Damerne passerede dem, kiggede, manden nikkede venligt til dem, de nikkede igen, så nikkede John også.
De to stod nærmest frosset fast til damerne var væk igen. Så pustede han ud.

Hvor skal du egentlig hen?
Jo, han skulle da hjem.
Jamen, hvor bor du?
Han boede jo på Ibsensvej, du ved digterkvarteret.
Fint, så kan vi følges, jeg skal også den vej.
Egentlig var John ikke så meget for det følgeskab, men hans opdragelse! Manden var jo flink og venlig, og så den hånd i skridtet. Det havde ingen nogensinde før gjort, og helt ærligt, han havde aldrig tænkt på det som en mulighed. Men reaktionen der nede, som sendte sære stråler ud i resten af kroppen. Altså så meget tænkte han ikke, tænkte i det hele ikke ret meget, det kørte noget rundt for ham. Altså stod han rigtigt af cyklen, og de begyndte at gå.
Ikke mange skridt fremme, lagde manden den ene arm om skulderen på ham, og begyndte at spørge ham ud.
Hvad han hed. Jo altså John.
Han hed Peter, sagde han.
Hvor gammel han var. 15 snart 16. Skole og klasse og alt det ævl, som voksne altid spørger om.
Om han havde en kæreste, det måtte han havde, pigerne måtte da flokkes om så flot en fyr?
Næh, sådan rigtig kæreste havde han ikke.
Men du har vel prøvet at kysse en pige?
Jo, det havde han da, dvs. det var nu nærmest hende, der havde kysset ham, men det sagde han ikke noget om.
Så var de kommet tæt på mosen, og de havde ikke mødt andre siden de to damer fra før.
Mandens, altså Peters arm var ganske langsomt gledet længere ned, og nu havde han hånden om Johns bagdel. Han klemte den ene balle let. John havde endnu sværere ved at holde tankerne ved hans spørgsmål. Skulle han ikke fjerne den hånd?
Hvordan så, spurgte Peter, du er sådan en veludviklet og sexet dreng, du må da tænke en masse på alt det frække?
Nåh, øh.
Hvad kigger du på, når du onanerer? Eller drømmer du kun?
Deeet øhhhh.
Det var ikke noget, han var vant til, at man talte om. Jo, selvfølgelig snakkede drengene indbyrdes om det, men ellers!
Og så var Peters hånd nu nærmest nede under hans bagdel, og selv gennem buksestof og trusser kunne han mærke, hvordan fingrene pressede ind i revnen og kørte lidt op og ned.
Du onanerer da, det gør alle drenge, ja og mænd med for den sags skyld.
Gør de? Jeg tror nu ikke min far.
Ha, det kan du være sikker på, men du selv? Hvor tit hakker du den af?
Det gav et sæt i John, han mærkede Peters fingre mod rø… øh hans øh, jo for pokker, røvhul. Det var mærkeligt! Det virkede fuldstændig på samme måde, som da han havde nulret hans pik. Strøm gennem hele kroppen, og en masse volt lige ud i pikken. Onanerede, hakkede den af? Selvfølgelig gjorde han det, endda en hel del. Mindst en gang om dagen, om aftenen på værelset, eller på toilettet. Det var helt svært at smide bukserne uden "den" straks var parat. Selv på skolen engang imellem. "Må jeg gå på toilettet," når hjernen spillede en et puds og pludselig var inde i en af sexfantasierne midt i matematiktimen, eller hvad det nu var for en. Så ud på toilettet og fyren ud til en hurtig gang strygning. Kunne de se det på en, når man kom tilbage? Det jokede de somme tider med over for hinanden i frikvarteret. Nå hvordan var det så? Ramte du kummen? Var det Helene, du tænkte på?
Jo, øh, ha, ha, jo, øh, en gang imellem.
Det var ikke kun de mange volt, der strømmede ud i pikken, blodet gjorde det også, den dunkede og pressede mod buksestoffet, og samtidig sivede forstanden langsomt ud i mørket.
Det var klart, Peter kunne mærke hans ophidselse, hvor nem han var, han nærmest rystede af liderlighed.

Han havde fat i styret. Vi drejer lige her ind sagde han. Jeg kender et sted. Der kommer ikke andre på denne tid af dagen, eller rettere natten.
Foruden den asfalterede sti var der nogle små stier, nærmest bare jord. Drengene cyklede på dem, legede cros. De bugtede sig både ud og ind mellem buske og træer, og så var der mange huller og små toppe, som kunne give et pænt hop, hvis man havde fart nok på.
Nu var det næsten mørkt, men Peter styrede ham med en langefinger presset mod røvhullet. Mere skulle der ikke til, men det var også mere end John havde oplevet i hele sit foregående liv, altså noget med sex med andre end sig selv.
Vi stiller lige cyklen ved det her træ.
Nogle få skridt længere inde. Vi drejer lige til højre her, pas på gennem buskene.
Med begge hænder banede John sig gennem buskene, og så var der en lille åben plads.
Manden, Peter, spildte ikke tiden. Først omfavnede han John og hviskede igen: dejlige, dejlige dreng. Havde det været lysere, ville man have kunnet se, hvordan John rødmede helt op til hårrødderne.
Så var den ene hånd igen i hans skridt, mens den anden langsomt kørte ned ad ryggen, til den landede på bagdelen.
Og så masserede han indholdet i bukserne, hvor han naturligvis straks mærkede den ophidsede tilstand.
Det her kan du vist lide, hviskede han, har du prøvet sådan noget før?
Øhhh, ahhh, nnneeejjj, nej aldrig, stammede han.
Vil det sige, at du aldrig har gnedet pik sammen med dine kammerater, eller bare en af dem?
Næh, nej, det har jeg bestemt ikke, mennn.
Længere kom han ikke, for nu havde Peter på mystisk vis ikke bare fået knappet hans bukser op, men også trukket lynlåsen ned, og hånden var kommet indenfor, så han nu klemte pikken direkte gennem trussestoffet, og nu mærkede han den let kildrende fornemmelse ved at pikvæsken sivede gennem pikken og ud i bukserne.
Peter mærkede det også.
Vi må hellere få dem her af, inden de bliver helt våde, sagde han, og med begge hændet trak han på en gang både cowboybukser og trusser af ham, så de dels havnede nede om anklerne, dels sad fast ved knæene.
Og pikken! Den sprang frem. Blodet dunkede, det gav nogle ryk i den, og i løbet af ingen tid stod den så hård og strittende som aldrig før.
Så havde han hånden om den. Holdt let om den og kørte huden prøvende frem og tilbage.
Johns knæ var ved at give efter. Peter skubbede ham blidt tilbage, så han humpede et par små skridt baglæns. Så mærkede han, en stamme mod ryggen. Det holdt ham oppe, og nu tog manden med den anden hånd om Johns nosser og nulrede dem forsigtigt.
Åhhh, åhhhh, neeejjjj, åhhhh, nejjj du mååå…..
Ja, jeg må, og det her er noget du kan lide, ikke? Det kan alle dejlige og sexede drenge som dig. Og nu skal du prøve… Han var nede på knæene foran John, holdt stadig om nosserposen med den ene hånd, og med den anden om pikroden.
Og så, og så åh himmel, så tog han pikhovedet i munden!
Aldrig havde John troet at sådan noget var muligt i virkeligheden. Havde hørt om det, ja, måtte han indrømme, også set billeder af en pige eller dame, der suttede på en pik, men alle sagde jo, at det var porno, og det havde ikke noget med det virkelige liv at gøre.
Men det her var virkeligt, eller var det noget, han drømte?
Nu havde han ikke bare pikhovedet i munden, han slikkede på det med tungen og stønnede :uhhhmmm og ahhhh. Og John måtte læne mere op ad stammen for ikke at synke sammen, sådan rystede ikke bare knæene, men hele kroppen.
Så klemte han med læberne om pikskaftet og begyndte at bevæge hovedet, så det virkede ligesom når han selv onanerede, men bare hundrede gange bedre: Det var varmt og fugtigt. Pikhovedet gned mod mandens gane, og hele tiden kildede han hovedet og undersiden af skaftet med tungen.
Det var mere, end John kunne tage, han var på nippet til at sprøjte sin sæd, og kunne ikke lade være med at hjælpe til med små bevægelser frem og tilbage med underlivet. Det mærkede manden nok, han slap sit tag om pikroden og førte hånden ind mellem Johns ben, som han helt refleksmæssigt spredte en lille smule, og pludselig mærkede han en finger direkte mod røvhullet.
Det gjorde det!
Han sprøjtede! Åhhh, åhhh, jaaahhh, jaahhh stønnede han vist ret højt, mens sprøjt efter sprøjt havnede i Peters mund.
John var forbavset, forskrækket, i den syvende himmel, og flov. Han havde sprøjtet, spermet i mandens mund. Hvad måtte han ikke tænke?
Men han holdt stadig Johns pik i munden, mens han med hænderne malkede de sidste dråber ud af skaftet lige fra roden bag nosserne og helt ud til spidsen, og han sugede det hele i sig!
Tak, sagde han, dejlige dreng, det var fantastisk. Kunne du lide det?
Jahhh, jooo, stammede han, var endnu ikke kommet til sans og samling efter den mest fantastiske orgasme, han havde oplevet.
Peter rejste sig op, slikkede sig om munden og tørrede efter med bagsiden af hånden. Børstede bukseknæene.
Jeg bor på Dalstrøget 10, sagde han, og så var han væk.