Del 1 af oleole13
Skolen lå i udkanten af en mindre by. Den var ikke så lille endda, altså skolen, to spor til sjette klasse, og tre spor i syvende til niende, hvor eleverne også kom fra nogle af de mindre skoler i landsbyerne. Jeg var ude for at se mig om efter et nyt sted, og det her var en af mulighederne. Jeg havde snakket med inspektøren, som også havde vist mig rundt på skolen, og han var vist ret tilfreds med mine papirer og det, at jeg godt ville have de store klasser.

Om han vidste noget om mulighederne for at leje sig ind et sted til en begyndelse?
Ved du hvad, sagde han, snak du med Bjarne, vores unge pedelmedhjælper, han ved normalt alt om, hvad der foregår her omkring.

Jeg traf Bjarne ude på idrætssanlæget, hvor han var i gang med at slå græs.

Er du bange for spøgelser, spurgte han, da vi havde snakket lidt sammen.

Næh, spøgelser, er det ikke nogle hyggelige væsner, men hvorfor spørger du om spøgelser?

Jo, jeg skal sige dig, at der er en gammel gård til salg, men ingen vil købe den, fordi man siger, at det spøger derude. Det var min afdøde onkels gård, og den var gået i arv i flere generationer. Dt er ellers en god gård, stuehuset er fuldt moderniseret og isoleret, og så er det sådan, at det er mig, der skal stå for et eventuelt salg, og den kunne godt lejes ud, indtil der viser sig en køber. Den har ikke godt af at stå ubenyttet, og man har kun en masse besvær med den. Har du lyst til at se den?

Jo, det kunne da være interessant, men jeg ved jo ikke engang, om jeg får stillingen.

Det gør du helt sikkert, der er ikke så mange, der søger hertil, og de mangler nogle unge lærer.

Vi aftalte at mødes klokken et, så var han færdig med græsset. Jeg fik en pizza inde i byen, havde endnu ikke bil og var kommet med toget.

Bjarne lånte sin mors bil, en lille Fiat, og vi kørte en tre fire kilometer lige vest ud fra skolen. Her drejede han ned ad en ret hullet markvej, vel en 3-400 meter, og her lå ret isoleret den omtalte gård. Altså tænkte jeg, ikke længere end en rask lille cykeltur, ret ideelt.

Stedet bestod af det tidligere stuehus og en enkelt længe, resten var for længst revet ned. Stuehuset var, som han havde sagt i fineste stand, termoruder, hulmursisolering og et tykt lag Rockwool på loftet. Længen indeholdt hvad der havde været en vognport, hhvor der stod forskellige redskaber, bl.a. en motorklipper, og der var god plads til en evt, bil. Til den ene side var der stadig resterne af en bås med krypt, den tidligere hestestald, forklarede Bjarne. Og så var der et brændeskur, eller altså et brænderum. Her var tidligere karlekammeret, sagde Bjarne, men de har nok revet nogle vægge ned, for så stort var det ikke dengang. Der lå godt med brænde, og desuden var der en savbuk og en huggeblok. Der var godt nok oliefyr, men også en fin brændeovn, så det kunne blive ret hyggeligt, det med brændet.
Gårdspladsen havde stadig den gamle belægning med toppede brosten, og ved den ene side stod ret dekorativt en faldefærdig hestevogn. Jeg nænner ikke at fjerne den, sagde Bjarne, det må de nye ejere gøre, hvis de vil

Markerne var solgt fra, men der var en pænt stor have, med en lige så stor græsplæne. Det så ganske velholdt ud.

Ja, man må jo holde det i orden, hvis der skulle dukke en køber op, lo Bjarne, så jeg kommer her normalt hver lørdag formiddag. Hvis du vil have det, kan vi sagtens aftale, at jeg bliver ved med at passe omgivelserne.

Jeg fik stillingen, og lejede gården til en meget rimelig pris, den var endda delvis møbleret, så det var let at supplere med mine egne få.

Det var allerede blevet en vane, at når Bjarne var færdig med plæne med mere, fik vi en øl, enten på terrassen eller indenfor alt efter vejret naturligvis.

Han havde fortalt, at han var 18 år og boede med sin mor i et lille hus tæt ved skolen, og der havde han boet hele sit liv, og altså også gået på skolen.

Hvad med dig, havde han spurgt.

Jo jeg var altså 27 år og singel.

Hvordan så, har du en kærreste eller lignende?

Det havde jeg jo ikke.

Så må du altså også klarer sagerne selv, grinede han. Hvor tit spiller du den af?

Jeg blev nok noget forbavset over et så indiskret spørgsmål, men jeg spillede med på spøgen og svarede, som sandheden var, sådan cirka en gang om dagen.

Kan du klare dig med det? Jeg må spille den af mindst to gange daglig. Tidligere havde jeg en ven, som jeg gjorde det sammen med, men han er rejst fra byen, og deter ikke nær så sjovt at måtte gøre det alene, vel?

Jeg var ikke helt klar over, hvad han var ude på, så jeg gled af på spørgsmålet i hvert fald for denne gang!

Da vi mæste lørdag havde snakket sådan om vind og vejr et stykke tid, spurgte han, om jeg kendte en af eleverne der hed Oliver, han gik vist i 9.b.

Jo, ham kendte jeg, om end ikke særlig godt. Jeg havde den klasse to timer til historie, og det var ikke alle elever, jeg endnu kendte ved navn, jeg havde en del klasser. Hvad er der med denne Oliver?

Jo, grinede Bjarne, man siger, at han har en rigtig hestepik, og at han bruger den flittigt.

Hvordan mener du, smilede jeg.

Jo, alle vil gerne se den, og han viser den hellere end gerne frem, men han kræver som betaling, at den, der får lov til atse den, også sutter ham af, og de siger, at det er der mange både piger og drenge, der gør. Nogle gange, måske de fleste, på et af skolens toiletter, men også andre steder. Jeg kunne også have lyst til at se den, også selv om jeg så måtte sutte ham af, og måske kunne vi gøre noget mere sammen, men det er nok ikke klogt, når jeg er ansat på skolen.
Og så siger de, fortsatte han, at han spiller pikken af i timerne, sådan helt ugenert, ligeglad med, at kammeraterne af begge køn kan se det, og måske ser læreren det også, men uden at reagere på det, ja, grinede han, det gør de nu sikkert, men altså uden at stoppe det.

Nu faldt det sig sådan, at jeg netop havde 9.b i de sidste to timer mandagen efter. Der var tre elever, der skulle fremlægge, hvad de havde fundet ud af om Kalmarunionen, og jeg havde vældig svært ved at koncentrere mig om, hvad de fortalte. Jeg havde hele tiden øjnene nede på Oliver, og det bemærkede han måske, i hvert fald smilede han til mig, og lidt efter, så jeg nogle bevægelser i hans ene arm, som kun kunne betyde en ting. Se, hvad der skete kunne jeg ikke for de elever, der sad foran, men det var helt klart, at de elever, der sad ud for ham, fulgte mere opmærksomt med i, hvad han foretog sig, end i Kalmarunionen,

Da han nåede klimaks, undslap der ham, nogle lydelige suk, og resten af klassen fnisede. Han så igen op på mig, og smilede et frækt smil, som viste, at han var helt med på, at jeg var klar over, hvad der var foregået.

Da timerne var forbi, og alle havde forladt lokalet, bemærkede jeg, at der lå noget på Olivers bord. Da jeg så efter, var det en klud, som ganske klart var fuld af hans sperm. Jeg fandt den plasticpose frem, som min madpakke havde været i, og efter at have snuset til kluden, og endda sat tungen ned i det våde, puttede jeg den i posen og snørrede den godt til.

Aldrig så snart jeg var hjemme, før jeg fiskede posen op af tasken og med en dunkende pik i bukserne gik jeg ud på badeværelset. Da bukserne var kommet af, og pikken strittede ud for fuld kraft, tog jeg kluden op, åbnede den, så den stadig slimede substans blev synlig, og efter endnu engang at have smagt på den, slog jeg den om min pik og smurte den godt ind i Olivers sperm, og på den måde fortsatte jeg, til jeg kun alt for hurtigt skød fire gode ladninger ud på kluden. Jeg foldede den forsigtigt sammen for ikke at spille noget, og så kom den ned i posen igen.

fortsættes
Kommentarfeltet virker ikke, skriv venligst en bemærkning til fritzole@gmail.com