De næste par dage så jeg ikke meget til Stefan, for han var rundt i de andre afdelinger, hvilket nok var godt det samme, for hvordan skulle jeg starte en samtale med ham, efter vores sidste møde?

Det var blevet fredag og jeg skulle til et eftermiddags oplæg inden jeg kunne kalde det weekend. Vi var kun to der deltog, så fredags øllen var måske ikke lige det vi så frem til, da oplægget var slut. Min kollega skulle hente børn, så jeg driblede tilbage til kontoret, da det lige var lidt, der skulle kigges på. Efter en tre kvarter bankede det på døren, og jeg blev temmelig overrasket over, at der var andre end mig på kontoret. Der stod han, ham der Stefan. Jeg vinkede ham ind, og smilede til ham. Han smilede igen, kom ind og spurgte, om ikke jeg ville med ud og have en fredags øl, da han synes det var en god tradition. Vi aftalte at gå hen på baren to gader væk. Jeg har aldrig fået pakket så hurtigt færdig, ud på toilettet og se om alt sad som det skulle, og så var jeg klar.

Vi fik startet på lidt small talk og jeg fandt ud af, at Stefan var 34 år, færing, gift, tre børn, boede på Færøerne og var et stort konkurrence menneske. Efter et par øl, ville jeg gerne dreje samtale ind på vores første møde på toilettet. "Du Stefan, du må sku undskylde det der i mandags ude på toilettet, jeg havde bare så travlt med at få en plet væk." Stefan kiggede på mig, trak lidt på smilebåndet: "Det er helt ok du, så ud som om du havde nok at se til." Hmmm, hvordan svarer jeg lige tilbage på den, tænkte jeg, for han havde jo tydeligt kigget på min bule, og jeg ville da gerne vide, om han kunne lide synet. "Det er træls når man skal klare sådan noget, lige når man er mødt ind på arbejde, men jeg var kommet lidt for sent op, så kunne ikke nå at gøre noget ved det inden jeg mødte." Han kiggede på mig - forstod han hvad jeg sagde, eller? Der gik et par sekunder, og det føltes som år inden han svarede: "Det går vel nok også, bare ikke du bringer hele din vasketøjskurv med på job, haha..." sagde han og gav mig et lille klap på skulderen. Satans, tænkte jeg, han undveg og ja, han er jo godt gift, så. Vi talte lidt videre om hans måde at leve på, når han arbejdede her og konen og børnene var hjemme på Færøerne, og jeg kunne mærke øllene trængte sig på. Fik drukket det sidste, og sagde til Stefan, at jeg lige måtte ud og pisse. Jeg nød tydeligt hans selskab, og kunne derfor hive en halvfed, prespermet pik frem. Var ret overrasket over, at der var kommet så meget presperm, så da jeg havde pisset færdig, kørte jeg stille og roligt forhuden frem og tilbage henover det voksende hoved. Og ja, medens Jeg stod der, i min egen ekstase, ved urinalen - så skulle vi mødes på toilettet igen. Han trådte ind ad døren, stillede sig hen lige ved siden af mig, lynede op, stak hånden ind, og hev den frem. En flot, lidt tyk, ikke så lang, men dejlig pik. Han startede strålen op, og kiggede over på mig. Hans øjne fangede godt jeg kiggede, og derpå gled de ned på min næsten stive pik. Han sagde ikke noget, mit hjerte hamrede løs, og han blev bare ved med at kigge.

Han havde lige stoppet strålen og begyndte at dryppe af, da hans øjne mødte mine. Han nikkede anerkendende og jeg smilede. Han kørte nu forhuden frem og tilbage, temmelig hurtigt... Min souschef stod der, ved siden af mig, på toilettet, ved urinalerne og spillede sin pik af. Jeg måtte følge med. Stod der, to fyre og spillede den af. Vi kiggede meget på hinanden, hvordan vi gjorde og jeg kunne mærke, at jeg var temmelig ophidset ved synet, scenariet og jeg var klar til at skyde den af. Vi kom næsten samtidig, jeg med fem store sprøjt lige ind i urinalen, mens Stefans nærmest bare flød ud, som da han lige havde stået og pisset.

Jeg var helt flad, tømt og overrasket over vores fællesspiller. Vi fik pakket os sammen, vasket hænder og kom ud i baren igen. Vi sagde ikke så meget, smilede til hinanden, og bliv enige om, at vi nok hellere måtte tage videre, da han skulle nå sit fly.

Jeg nød vores oplevelse henover weekenden, fik spillet den af et par gange eller fem til billederne af ham, stå der og spille den af.. Hvordan mon vi skulle takle det på mandag, og hvad skulle jeg sige, når jeg mødte ham igen? Jeg vidste ikke helt, hvordan situationen skulle takles...