Begyndelsen 2.

Det var holdt op med at regne, og jeg tog mit halvvåde tøj på igen. Jeg følte mig pludselig ubehageligt til mode, og sagde jeg skulle hjem og spise og skyndte mig ud. Jeg kom ikke på golfbanen de næste par uger, og følte mig meget forvirret, kunne ikke rigtig finde ud af hvad der var sket derude i greenkeeperens skur. Fornemmelsen af at alle kunne se hvad jeg havde gjort sad i mig, og spørgsmålet om jeg var bøsse lå også som en tyk mørk sky over mig, uden at jeg dog på det tidspunkt havde sat lige netop det ord på - men noget var i hvert fald galt.

Uger blev til måneder, og da det var kommet lidt på afstand begyndte lysten at melde sig, og jeg fandt blyanten frem. Jeg blev varm i kroppen hver gang jeg lå i sengen om aftenen og pressede den op i mit lille hul og tænkte på Peter. Jeg fandt en dag en fyldepen på min fars skrivebord, den var sort med guld på spidsen. Den var tykkere end blyanten, men den gled op alligevel, og følelsen af at have noget større oppe i numsen var overvældende - og det blev snart lidt af en besættelse at finde tykkere ting at stikke op. Det var næsten som en konkurrence og jeg vandt altid.

En dag jeg rodede i bunden af mit garderobeskab fandt jeg den golfboldt jeg havde fået af Peter den dag vi mødtes første gang. Jeg tog den i hånden og pludselig fik jeg lyst til at se om den kunne komme op i mig. Jeg trak bukserne ned og puttede bolden i munden, og suttede på den, hvorefter jeg pressede den mod åbningen. Det tog lang tid før jeg begyndte at føle at ringmusklen begyndte at udvide sig, det gjorde ondt, men jeg bed mig i læben og pressede til. Åhh...med et lille svup forsvandt bolden op i mit numsehul, og hullet lukkede sig stramt bag bolden. Jeg stod lammet af følelsen af bolden dybt oppe i mig, det dunkede og jeg følte som om at jeg skulle på toilettet, så jeg gik derud, og prøvede om jeg kunne presse den ud, men mit hul var stramt forseglet og panikken spredte sig.

Jeg prøvede alt, men den var og blev oppe i mig, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, så jeg tog ud til golfbanen for at finde Peter. Jeg ledte og ledte, men han var der ikke, da jeg kom forbi skuret så jeg døren stod på klem og da det var onsdag vidste jeg at greenkeeperen havde fri så jeg gik ind. Det gjorde ondt i maven nu, så jeg trak bukserne ned og lagde mig på ryggen på briksen med benene i vejret. Jeg lukkede øjnene og pressede så hårdt jeg kunne. Fornemmelsen af at bolden langsomt nærmede sig hullet fik mig til at presse endnu hårdere, og med et skød bolden ud af det stramme lille hul. Jeg blev liggende et par sekunder for at få vejret, og da jeg åbnede øjnene stod han der.