Begyndelsen 1.
Da jeg var barn boede vi i nærheden af en golfbane der lå i et naturområde. Vi legede der tit, lavede huler og klatrede i træer (det vil sige mine kammerater gjorde - jeg indrettede hulen) Det var et spændende sted, for det var forbudt at færdes der hvis man ikke var medlem i golfklubben og så var det farligt da man jo kunne få en golfbold i hovedet hvis man var uheldig.
På trods af det, var vi der næsten hver dag efter skole, og når vi ikke legede et eller andet, så ledte vi i buskene efter golfbolde. Dengang fik man vist 50 øre pr golfbold man fandt i området omkring golfbanen og afleverede til pedellen i golfklubben, men udover pengene var der også stor prestige i at finde nogle specifikke bolde med sjældne farver som de andre ikke havde i deres samling.
En dag sad vi og lurede på nogle golfspillere fra en af hulerne – der var en stor bredskuldret mand der var mægtig dygtig som vi tit sad og kiggede på og lidt længere væk var der en gruppe damer som tydeligvis aldrig havde spillet golf før (det var vist en polterabend) og de skød med stor præcision boldene ind i buskene hver gang - mine kammerater besluttede sig for at snige sig derhen og samle boldene som de fløj ind. Jeg blev siddende og betragtede manden imens han øvede sit swing.
Hans golftaske stod ved siden af ham og pludselig kom han til at puffe til den så den faldt, og ud rullede alle hans golfbolde med stor fart. Greenen skrånede lidt nedad mod det sted hvor hulen var, og boldene stoppede kun et par meter fra buskadset hvor jeg sad. Jeg tænkte først at jeg hellere måtte stikke af, men så fik jeg øje på BOLDEN!! Det var en af de helt sjældne og ingen af mine kammerater havde lige netop denne bold - så jeg kravlede hurtigt ud af hulen i buskadset og de få meter hen til bolden. Just som jeg havde lukket min hånd om den eftertragtede bold ville kravle tilbage til hulen, så jeg til min store skræk en stor skygge på græsset, og da jeg kiggede op var det golfspilleren.
Aldrig havde jeg været så bange i mit næsten 14 årige liv, jeg rejste mig op og ville sige noget, men stod bare dumt og kiggede på manden. Jeg så i tankerne hvordan han ville sladre til mine forældre og jeg ville få stuearrest resten af livet - eller endnu værre han ville melde mig til politiet for tyveri. Jeg stod og afventede sagens videre forløb mens manden stirrede på mig - et øjeblik troede jeg han ville slå mig, men så bredte der sig pludselig et stort smil på hans læber og han sagde med en dyb røst " Det var sgu pænt af dig at hjælpe mig med at samle boldene op" og så grinede han højlydt så hele hans kæmpe krop vibrerede, ikke en ydmygende latter, men en varm hjertelig latter som indikerede at han for længst havde gennemskuet mig.
"Hvad hedder du?" spurgte han, "Casper" svarede jeg lettet men også lidt forvirret "Peter" sagde han, og stak sin kæmpestore hånd frem mod mig "Tak for hjælpen" jeg tog hånden, som helt omsluttede min og svarede tøvende "øhh selv tak" Det var meget underligt, jeg havde aldrig mødt en voksen mand før der talte til mig på den måde, det var rart, og jeg følte mig beæret og ret voksen. Vi snakkede lidt mere og han spurgte om jeg var interesseret i golf, jeg nikkede, og sagde at min fætter var cadi for en af de store golfstjerner, og at jeg gerne ville være cadi når jeg blev gammel nok til det. "Du kan da starte med at øve dig nu" sagde han og pegede på vognen - og sådan gik det til at jeg blev Peters "Cadi"
Jeg fortalte ikke mine forældre hvad jeg lavede efter skole, da de sikkert ville have syntes det var underligt at jeg tilbragte så meget tid med en voksen mand - det er jo forståeligt! Jeg mødte Peter to eller tre gange om ugen ude på banen - mine kammerater var begyndt at tage bussen ind til byen efter skole i stedet for at lege på golfbanen, så jeg var alene med Peter derude. Vi snakkede ikke meget, han var jo derude for at spille golf, så jeg brugte tiden til at betragte ham.
Han var vel omkring 35år (det er svært at bedømme når man er barn, men han var meget ældre end jeg) Høj og bredskuldret, brun i huden af at gå ude mange timer, mørkt kort hår og med skægstuppe. Han gik altid i shorts, også når det var koldt og havde de største lægmuskler jeg havde nogensinde havde set. Jeg var dybt fascineret af manden, og meget stolt over at han gad være sammen med mig.
En dag, nogle måneder senere, var vi ude ved hul 7, det havde været overskyet hele eftermiddagen og pludselig begyndte det at øse ned. Vi løb hen til et skur hvor Greenkeeperen havde sit grej og hvor der var et halvtag. Det viste sig at døren var åben og vi gik ind. Det var et lille rum med div. maskiner og den slags, men der var også et lille bord og en briks hvor jeg kunne forestille mig at greenkeeperen fik en lille lur. Vi var blevet helt gennemblødte, og tog overtøjet af og hang det over stolene. Peters hvide skjorte var helt gennemsigtig, og den klæbede til hans brede brystkasse. Han knappede skjorten op og tog den af og det samme med bukserne. Jeg bare stirrede på manden - jeg havde kun set min gymnastiklære nøgen et par gange og han var en lille vissen mand - så jeg var dybt imponeret over det jeg så. "Hvad kigger du på?" sagde han pludselig og jeg vågnede brat op af min trance "Øhhh eehh ikke noget" sagde jeg flovt og rødmede kraftigt. Peter spurgte om jeg aldrig havde set en nøgen mand før, og jeg svarede tøvende. Han forklarede at det var helt naturligt at være nysgerrig - især når man var ved at komme i puberteten. Da flovheden havde fortaget sig, løsnede jeg lidt op og vi snakkede om pubertet og den slags. Jeg fortalte at nogle af drengene havde fået hår på dilleren og at nogle af dem engang havde fundet et pornoblad og at de havde pillet ved hinanden - altså bare for sjov...jeg blev mere ivrig og fortalte og fortalte....det var rart at tale med nogen om og han smilede og nikkede og fortalte mig ting som jeg aldrig havde vidst - jeg følte mig så tryg og sikker i hans selskab, at jeg fortalte ham det mest hemmelige jeg vidste. Jeg havde engang stukket en blyant op i numsen, og at det havde været rigtigt rart.
Hans ansigtsudtryk ændrede sig og han blev pludselig vældig interesseret - hvor jeg før havde ført ordet og han for det meste bare havde nikket og lyttet, begyndte han nu at spørge ind til emnet. Hvor stor var blyanten og om jeg havde prøvet at stikke andet op i numsen? Hans stemme blev også dybere og lidt sløret. "Var den ligesom den her?" spurgte han og viftede med en blyant der lå på bordet sammen med greenkeeperens kryds og tværs hæfte. Jeg nikkede og rødmede. Peter sagde at det var flot, men at han ikke troede på det. Jeg insisterede, og til sidst fløj det ud af mig "Skal jeg vise dig det??" JA!!
Jeg smed tæppet jeg havde haft om mig og smurte lidt spyt på blyanten og på mit lille bitte hårløse numsehul, bøjede mig forover og med den ene hånd pressede jeg blyanten mod hullet. Det var meget stramt, og pludselig gled mine fingre i spyttet, og jeg tabte blyanten. "Lad mig hjælpe" kom det med grødet stemme fra Peter, han satte sig bag mig og samlede blyanten op. Med benene let spredte stod jeg nu bøjet over bordet, og mærkede Peters kæmpe hænder nænsomt sprede mine balder og blyanten gled langsomt op i mig. Jeg bed mig i læben af smerte, men samtidig rystede jeg af lyst og var brændende varm inde i. Peter rejste sig op, og lod blyanten sidde i mit stramme hul, bøjede sig ind over mig, mens han pressede sit underliv mod mig, jeg mærkede hans varme ånde mod mit øre og han stønnede "Det er bare BEGYNDELSEN"