Homonoveller
Login

Scouts combat afsnit 1

kristian61 · ⭐ -
Scouts combat. Person: Mads 28 Ă„r. Sergent, FortĂŠller. Person: Casper 26 Ă„r. CivilĂžkonom. Person: Dan 24 Ă„r. Biologi studerende Person: Robert 29 Ă„r. Snedker Person: Villads 26 Ă„r. Fitness instruktĂžr Person: Alf 18 Ă„r. Mads lillebror Kap.1 Velkommen til Scouts Combat. Vi var 10 fyre der havde meldt os pĂ„ en reklame i et outdoor magasin. Reklamen lovede spejderlivet "som vi husker det fra smĂ„" men lĂžftet op i nutiden. Vi 10 var opdelt i 2 grupper som skulle forsĂžge at vinde over hinanden. Den vĂŠsentligste daglige udfordring var at finde rationen af mad. Der var kun en ration, dvs. den gruppe der klarede udfordringen fĂžrst, mĂ„tte beholde hele rationen og den anden gruppe mĂ„tte klare sig pĂ„ en nĂždration. Udfordringen var en kombination af orienteringslĂžb og geocaching. Kap.2 Det var fĂžrste dag og vi var lige ankommet til vores lejrplads, et sted langt fanden i vold inde i de svenske skove. Vi havde fundet lejrpladsen via nogle GPS-koordinater som vi havde fĂ„et udleveret kort efter at vi var blevet sat af bussen langt oppe i Sverige. PĂ„ lejromrĂ„det fandt vi et meget stort grĂžnt telt som vi selv skulle rejse, samt div. kogegrejer mv. Ligeledes var der en skriftlig instruktion som Villads greb og med myndig stemme begyndte at lĂŠse hĂžjt fra. Han lĂŠste op hvad der var forbudt og hvad der var tilladt og sĂ„ betydningsfuldt rundt pĂ„ os andre. Villads var vist begyndt at fĂžle sig lidt som en slags leder - NĂ„ ja sĂ„ lĂŠnge det ikke blev vĂŠrre end det sĂ„ gik det da an, vi andre valgte at overhĂžre signalerne. Villads fortsatte med at opfordre os til at rejse teltet. Nu og da gav han en hĂ„nd med men for det meste brugte han bare munden - ikke musklerne. Ikke desto mindre trak Villads sin sorte tanktop af, og afslĂžrede en solbrun sixpack og et velformet behĂ„ret bryst. Jeg hĂžrte Dan mumle et eller andet og sĂ„ at han betragtede Villads indgĂ„ende. Jeg betragtede Dan, en unfair sammenligning, men jeg kunne ikke lade vĂŠre. Hans lidt drengede krop var ikke sĂ„ gennemtrĂŠnet som Villads men han var en pĂŠn lille fyr. 165 cm. grĂžnne Ăžjne og brunt karseklippet hĂ„r. Han havde et pĂŠnt defineret hĂ„rlĂžst bryst og en flad, hĂ„rlĂžs og glat, mave, der animerede til at se nĂŠrmere pĂ„ hans lavt siddende marineblĂ„ cargo shorts. Dan var ikke muskulĂžs, som Villads, men han havde et sundt normalt udseende - jeg faldt pladask for ham. Teltet blev relativt hurtigt rejst, det var et stort grĂžnt kvadratisk militĂŠrtelt, og der kunne sagtens vĂŠre plads til mindst 12 personer. Vi var jo kun 5 sĂ„ der var plads nok. Jeg greb en sovepose og luftmadras samt min taske og lagde det hele i det hĂžjre hjĂžrne, lĂŠngst vĂŠk fra indgangen. Dan kom kort efter ind i teltet og spurgte om jeg ville have noget i mod hans selskab. Nejda, svarede jeg ham lidt ivrigt, det ville da vĂŠre helt fint med mig. Jeg fortsatte: SĂ„ kan de andre 2 trĂŠkkes med Villads. Dan smilede og nikkede. Robert og Casper aflurede hurtigt vores tanker, sĂ„ de samlede sig i modsatte hjĂžrne - SĂ„ kunne Villads fornĂžje sig med resten af teltet bare han blev i modsatte ende. Villads opfattede det som et tegn pĂ„ respekt, at han fik hele den fĂžrste del af teltet for sig selv, sĂ„ han var godt tilfreds. Kap.3 Villads greb Instruktionen igen, som han havde lagt ned i sin baglomme, og lĂŠste hĂžjt: Nu skal vi lave et sikkert bĂ„lsted og vĂŠlge en campleader for et dĂžgn af gangen. Uden ord var vi blevet enige om at det var for svĂŠrt for os - sĂ„ det mĂ„tte Villads altsĂ„ vise os dumrianer hvordan det blev gjort. Om han fattede budskabet ved jeg faktisk ikke men han fik da lavet en ganske hĂŠderlig bĂ„lplads - helt alene. Villads blev mere og mere svedig, hvilket absolut gjorde oplevelsen af at se ham arbejde stĂžrre, hans lyse cargo shorts nĂŠrmest klĂŠbede sig til hans faste lille fodboldspiller rĂžv. Jeg sĂ„ rundt pĂ„ de 4 andre, havde ikke lyst til at blive valgt selv, sĂ„ jeg sagde bare: Villads hvad med at blive campleader for det fĂžrste dĂžgn ? Han nikkede ivrigt. De andre var ogsĂ„ lidt ligeglade sĂ„ de bifaldt valget - Villads var campleader for et dĂžgn. Han lĂŠste op fra instruktionerne: ca. 15o meter lĂŠngere omme af skovstien er der en lille skovsĂž, her kan I bade og vaske tĂžj, dog ikke med sĂŠbe. Undlad venligst at bruge sĂžen som toilet. Ligeledes er der et tillĂžb til sĂžen, her kan I fĂ„ frisk drikkevand. I finder jeres aftensmad der. Kap.4 Villads sagde: NĂ„ som campleader, mĂ„ jeg vel hellere skaffe mad i dag. Med beslutsomme skridt gik han i retningen mod skovsĂžen - med os andre lige bagefter. Dan faldt i trav ved siden af mig og spurgte: Har du det ikke varmt soldat ? Det var en slet skjult hentydning til min grĂžnne militĂŠrskjorte. Jeg knappede skjorten op og tog den af for sĂ„ at stoppe ĂŠrmerne ned bag livremmen pĂ„ mine grĂžnne cargo shorts. Dans Ăžjne gled hen over min krop, han sagde ikke noget, men smilede bare. Jeg ved det godt, sagde jeg, 4 kilo mindre ville vĂŠre godt. Dan smilede igen: Åh jeg ved nu ikke, de 4 kilo er da vĂŠldig godt pakket ind syntes jeg. Dan tog hĂ„nden ned og rettede lidt pĂ„ sin bule medens hans blik dvĂŠlede ved min trimmede ildrĂžde kropsbehĂ„ring. Vi nĂ„ede hurtigt skovsĂžen og sĂ„ os omkring - ingen mad i sigte. Dan pegede ud over sĂžen: Se der, sagde han. Ude midt i sĂžen lĂ„ en tĂžmmerflĂ„de hvorpĂ„ der stod endnu en stor kiste. Villads begyndte at fĂŠgte rundt med armene og pege pĂ„ os andre, som om han skulle til at udstede ordre. Klokken var efterhĂ„nden mange og vi var sultne og absolut ikke oplagt til nogen rundbordsdebat. Inden Villads helt nĂ„ede at tĂŠnke sig om indskĂžd jeg hurtigt: NĂ„ Campleader - skaf sĂ„ det mad ! de andre bakkede mig hĂžrligt op, og for Villads var der ingen vej uden om, hvilket han ogsĂ„, knap sĂ„ kĂŠphĂžj, indsĂ„ og begyndte at smide sandaler, strĂžmper og til sidst sine cargo shorts. Kun ifĂžrt sine hvide boxertights begyndte han at vade ud i det lune vand, for siden at svĂžmme det sidste stykke vej til tĂžmmerflĂ„den. Villads kravlede besvĂŠret op pĂ„ flĂ„den, sĂ„ ned i kisten og trak et reb op af den. Jeg binder rebet i flĂ„den, og sĂ„ kan vi trĂŠkke den i land, sagde han til os andre. Som sagt sĂ„ gjort, Villads bandt den ene ende af rebet til flĂ„den og stak den anden ende i munden for sĂ„ at svĂžmme tilbage til os igen. vel ankommet til sĂžbredden rettede han sig lidt forpustet op og rakte enden pĂ„ rebet til Robert. Jeg sĂ„ Dan rĂžre lidt pĂ„ sig, jeg forsĂžgte at fĂžlge hans blik og fandt ud af at Dan stirrede pĂ„ Villads gennemvĂ„de hvide boxertights. Villads afslĂžrede, lidt ufrivilligt, en ret flot krop og hans vĂ„de boxertights mere end antydede et lysrosa pikhovede der pegede ligefrem. Enten var vandet koldere end jeg forventede det ville vĂŠre, eller Villads manglede i bukserne hvad han havde omkring overarmene - nemlig stĂžrrelse. Kap.5 Da vi igen var tilbage i lejren kunne jeg ikke lade vĂŠre med at smĂ„drille Dan. NĂ„, sagde jeg: Fik du set tilstrĂŠkkeligt af Villads, eller er der noget du savner ? Dan smilede skĂŠvt: Man kan godt samle appetit ude, men spise hjemme ved du nok. Jeg grundede lidt over hvordan han mente dette - Jeg havde absolut ingen anelse. Aftensmaden var forholdsvis beskeden, den bestod kun af nogle dĂ„ser pĂžlser og 10 kilo kartofler samt et pund salt. Vi besluttede os for at koge kartoflerne, og spise dem med spejderkniven. PĂžlserne blev hurtigt varmet op.. Tilbage i kisten var nu kun morgen dagens udfordring, og den mĂ„tte vi ikke begyndte pĂ„ at lĂžse fĂžr det gryede igen. EfterhĂ„nden var jeg godt trĂŠt, det var blevet mĂžrkt og lidt smĂ„koldt. Jeg besluttede mig for at gĂ„ i kast med at lave min sengeplads og gĂ„ til kĂžjs. Efter at have pustet luftmadrassen op, og lagt soveposen ud, kunne jeg se at det var en overordentlig god kvalitet - vi kom ikke til at fryse, eller ligge pĂ„ et koldt underlag. Jeg smed sandaler og sokker, trak mine cargos af og krĂžb veltilfreds ned i soveposen. Stille og roligt kom den ene efter den anden ind i teltet og gjorde sig ligeledes klar til natten, Villads var den sidste og vi lod den ene teltflap stĂ„ Ă„ben for at fĂ„ lidt lys fra det dĂžende lejrbĂ„l og lidt frisk luft. Kap.6 Jeg vĂ„gnede lidt brat, der havde lydt et gevaldigt brag efterfulgt af en masse lysglimt - det lynede og tordnede. Dan sad op i sin sovepose. Er du ok ? spurgte jeg Dan. Han nikkede og lagde sig ned igen. Der lĂžd et brag igen, Dan flĂžj op af skrĂŠk. I tusmĂžrket kunne jeg sanse hans rĂŠdsel, som soldat har man en fĂžling for den slags. Dan var rĂŠdselslagen for tordenvejr sĂ„ det ud til. LĂŠg dig bare ned igen, sagde jeg til ham, hvilket han lidt modstrĂŠbende gjorde. Dan lagde sig med ryggen til mig, og jeg rakte en hĂ„nd over og lagde den pĂ„ hans skulder. Jeg har 4 mindre brĂždre, sĂ„ jeg er ikke helt uvant med at give tryghed til andre. PĂ„ Dans spĂŠndte skulder kunne jeg mĂŠrke at han var alt andet end tryg, skulderens sitren afslĂžrede ham sammen med at hans vejrtrĂŠkning var hurtig og lidt for overfladisk. Jeg rettede mig lidt op, tog med begge hĂŠnder et godt greb i Dans luftmadras og trak den helt hen til min. Dan vente hovedet og sĂ„ lidt spĂžrgende pĂ„ mig. Det er ok Dan, sagde jeg stille til ham, lĂŠg dig ned og forsĂžg at sove. Dan vente igen hovedet og lagde sig med ryggen til, jeg krĂžb lidt tĂŠttere pĂ„ Dan og lagde sĂ„ min hĂ„nd pĂ„ hans skulder og lod armen hvile ned langs hans side. Jeg tror faktisk at Dan nĂŠsten var faldet i sĂžvn da der igen lĂžd et gevaldigt brag og nogle heftige lysglimt. Dan for sammen og sprĂŠllede nĂŠrmest med bĂ„de arme og ben af rĂŠdsel. Jeg flyttede hurtigt min arm ned om Dans brystkasse og hev ham over mod mig. Han lĂ„ nu helt tĂŠt op af min krop og jeg holdt ham stramt fast. Det er ok, Dan sagde jeg i hans Ăžre. Der sker ikke noget. I mellemtiden havde han grebet hĂ„rd om min arm som holdt om ham. I lang tid lĂ„ vi sĂ„dan, vi lĂ„ nĂŠrmest i ske men i hver sin sovepose, jeg talte beroligende til Dan og til sidst kunne jeg mĂŠrke at hans greb i min arm lĂžsnedes. Det begyndte nu at regne, sĂ„ tordenvejret var nok overstĂ„et, og vi faldt begge i sĂžvn. Hen pĂ„ den tidlige morgenstund blev jeg vĂ„gen ved at noget kradsede mig pĂ„ mit ene ben. Jeg greb ned fĂ„ at klĂž lidt pĂ„ stedet, men fik fat i et ben der ikke var mit ! Med et blev Jeg lysvĂ„gen og sĂ„ mig omkring. Dan lĂ„ ved min side og sov - men hvorfor kunne jeg pludselig mĂŠrke hele hans varme krop i mod min ? jeg forstod ikke helt, men sĂ„ fik jeg Ăžje pĂ„ det. Dan havde formĂ„et at lyne vores soveposer sammen sĂ„ det blev til en stor sovepose, derved kunne han ligge helt tĂŠt op af mig og jeg kunne mĂŠrke denne lille fyrs kropsvarme og blĂžde hud. Jeg mĂ„ virkelig have sovet tungt for jeg havde ikke opdaget noget. Jeg lagde hovedet ned igen og lukkede Ăžjnene - dette var for rart til at det skulle afbrydes. Dan rĂžrte pĂ„ sig og skubbede sig endnu tĂŠttere pĂ„ mig - min sjover lĂ„ frisk og mobil i mine boxershorts, lige i hans varme sprĂŠkke. Jeg lagde min arm om Dan igen og lagde derved mĂŠrke til at han faktisk kun sov i en jockstrap. Jeg knappede mine boxershorts op og hev sjoveren ud, lagde mig igen tĂŠt op af Dan og stiverten fandt igen sin plads op af hans rĂžvsprĂŠkke. Det rykkede lidt i den og Dan lĂ„ lidt urolig men flyttede sig ikke. Med denne herlige varme fĂžlelse omkring min pik lykkedes det mig efter nogen tid at falde i sĂžvn igen. Kap.7 Nogle timer senere vĂ„gnede jeg igen. Dan lĂ„ pĂ„ ryggen, stadig helt tĂŠt pĂ„ mig, og sĂ„ pĂ„ mig. Jeg sĂ„ mig omkring - de andre sov endnu - Jeg kunne se at Robert havde en arm om Casper, sĂ„ de havde nok ogsĂ„ haft deres udfordringer med tordenvejret. Godmorgen sagde Dan stille, tak for at du hjalp mig i nat, det var meget pĂŠnt af dig. TĂŠnk ikke pĂ„ det, svarede jeg ham og fortsatte, men hvordan er du havnet i min sovepose ? Du var rar ved mig i nat da jeg var bange, svarede Dan, og jeg fĂžler mig tryg i din nĂŠrvĂŠr, I store militĂŠrfolk er vĂŠldig gode sovedyr, og jeg hĂ„bede at det ikke gjorde noget - Dan smilede forsigtigt. Er du klar over at du er skyld i den ondeste mogenboner jeg har haft lĂŠnge ? sagde jeg i en pĂ„taget plaget tone. Dan smilede nu over hele 5-Ăžren: Åh jo, det bemĂŠrkede jeg skam godt da jeg vĂ„gnede, han klukkede lidt. Jeg kildede ham lidt pĂ„ maven, Vi soldater sover ikke altid, advarede jeg ham med et smil. Dan trak forsigtigt i elastikken i mine boxershorts og sagde sĂ„: Vi biologer er altid forberedte pĂ„ slanger og andet der kommer krybende - han undertrykkede et fnis. Vi lynede forsigtigt vores soveposer op og ,uden at vĂŠkke de andre, gik som vi var til skovsĂžen for at fĂ„ en morgenskyller.
analsex bareback gruppesex natursex oralsex unge