Baggy jeans
Oleole13 · â -
Baggy jeans, del 1
Af: oleole13
Personer: Jan Olsen, Mona, Kim, Jeff, hans bror Mike, tysklĂŠrerinden frk. Terp og rektor.
Han hed Jan, Jan Olsen. Eller ogsÄ hed han noget andet, men i denne historie hedder han altsÄ Jan, Jan Olsen. Det var nok nÊrmest ved en fejltagelse, at han var begyndt pÄ det her gymnasium, men nu havde han fÄet nogle venner, og sÄ var der ogsÄ det med pigerne, sÄ han var til alles overraskelse, ikke mindst hans egen, rykket med op i 2.g.
Og sÄ var det kendt i klassen bÄde blandt drengene og blandt pigerne, at han havde klassens stÞrste pik. Drengene havde jo efter hver idrÊtstime set hinanden nÞgne i badet, og selvfÞlgelig havde de som alle drenge sammenlignet, og der var ingen tvivl, da slet ikke, nÄr den sommetider under de frÊkke samtaler hang blodfyldt, tung og truende. Pigerne havde godt nok ikke set den alle sammen, men nogle af dem havde haft fornÞjelsen af at have den i munden, og et par stykker ogsÄ i fissen, og netop de to var ogsÄ i stand til at kunne sammenligne den med i hvert fald nogle af de andre drenge i klassen.
Der havde vÊret problemer, selvfÞlgelig havde der vÊret det, og han havde flere gange vÊret kaldt til samtale med rektor. Mest om hans fravÊr og manglende aflervering af opgaver, men sÄ havde der ogsÄ vÊret det med bukserne.
Som de fleste drenge var han allerede i folkeskolen begyndt at gÄ med baggy jeans, du ved de her bukser med lav talje og hÊngerÞv. Ja, han havde vÊret en af de aller fÞrste pÄ skolen, og han fulgte straks med, nÄr der kom en ny model med endnu lavere talje. Sidste Är havde han eksperimenteret med forskellige mÊrker i underbukser, du ved dem, der skulle ses ovenfor taljen, og han havde eksperimenteret med farverne. Han havde opdaget, at nÄr han brugte nogle bestemte hvide, sÄ kunne man ret tydeligt se skyggen af det Þverste af hans mÞrke kÞnshÄr. Og der var noget at se pÄ. En stor mÞrk mÄtte skarpt afgrÊnset opad og smukt indrammende pikken. Det var noget, han var ret stolt af, og som ogsÄ blev beundret af pigerne og misundt af drengene.
”Jan Olsen til rektors kontor” havde sekretĂŠrstemmen lydt i hĂžjttaleren.
Rektor havde kigget ret interesseret pÄ bukser, underbukser og ikke mindst den mÞrke skygge.
”Jeg ser,” havde han sagt, ”at frk. Terp har ret, det ser noget provokerende ud.”
SelvfÞlgelig havde det vÊret frk. Terp, den noget stramtandede tysklÊrerinde, der havde meldt ham til rektor, de andre lÊrere havde bare smilet, nÄr de blev opmÊrksomme pÄ fÊnomenet.
”Det gĂ„r ikke Jan, vi kan ikke have, at du stiller i de der hvide underbukser. Er det forstĂ„et?
Det var det.
Nu var det sÄ efterÄret i 2.g. Han havde fÄet et par nye baggy jeans og fik lyst til igen at prÞve det med de hvide underbukser, og selvfÞlgelig med samme resultet, at han blev kaldt op til rektor, som ville vide, om han ikke havde forstÄet det med, at hvis han absolut skulle bruge den slags bukser, som hang nede om mÄsen, mÄtte han ikke stille i de hvide underbukser.
I spisefrikvarteret havde han som sÊdvanlig krammet med Mona, og hun havde haft sin ene hÄnd nede pÄ dusken mens de kyssede. Herligt!
”Hvad sagde rektor,” ville hun have at vide.
”At jeg ikke mĂ„tte komme i de her hvide underbukser, hvis jeg absolut skulle bruge bukser, der hang nede om rĂžven.”
”Sagde han det? Sagde han lige prĂŠcis det?”
”Jo, da.”
”Og hvad svarede du sĂ„?”
”Noget med, at det var jeg med pĂ„.”
”Ved du hvad,” grinede Mona, ”sĂ„ skulle du bare helt lade vĂŠre med at tage underbukser pĂ„ i morgen.”
”Hvad? mener du det?”
”Ja, det ville vĂŠre sejt,” sagde hun og krammede om dusken, sĂ„ det dunkede i Jans bukser, ”sĂ„ har du jo gjort prĂŠcis, som rektor sagde.”
”For fanden, ja, det gĂžr jeg sgu’. Hold da kĂŠft hvor bliver’ det fedt.”
SÄ snart han var hjemme pÄ vÊrelset, havde han gjort forsÞget. Det sÄ helt bestemt skide frÊkt ud. Han fik straks en halvhÄrd krabat i bukserne, hvilket fik det til at se endnu frÊkkere ud. Han skyndte sig ind i forÊldrenes sovevÊrelse, hvor der var et stort spejl. Han tog et par billeder i hel figur og et par stykke i nÊrbillede af det kritiske omrÄde.
Tilbage pÄ vÊrelset mailede ham dem til Mona, som kort efter udtrykte sin begejstring pÄ hans mobil.
”For fanden, Jan, det er vildt frĂŠkt, hold kĂŠft hvor vil frk. Terp glo for ikke at tale om rektor. Der er nogen, der siger, at han er homo.”
”Det tror jeg nu ikke,” sagde Jan, ”sĂ„ vidt jeg ved, er han gift og har to bĂžrn.”
”Derfor kan han godt vĂŠre homo, eller i hvert fald bi. Jeg har lĂŠst et eller andet sted, at nogle skjuler det ved netop at gifte sig. NĂ„ skidt med det, jeg glĂŠder mig til at holde om dusken uden de dumme underbukser!”
Skulle han ikke? Jo, selvfÞlgelig skulle han ogsÄ lÊgge billederne og ideen med at komme i skole uden underbukserud pÄ sin facebook,og i lÞbet af aftenen havde han fÄet ikke sÄ fÄ entusiastiske kommentarer.
Han startede nu ikke skoledagen uden underbukser, fĂžrst lige fĂžr tysktimen gik han ud pĂ„ et toilet og tog dem af. For at opnĂ„ den stĂžrste effekt, ventede han med at komme tilbage til klassen, til timen var begyndt, sĂ„ var han sikker pĂ„, at alle ville se forvandlingen, nĂ„r han kom ind. Og det gjorde de! Mona og nogle af de indviede drenge havde dog instrueret klassen, sĂ„ alle lod som ingenting, undtagen frk. Terp. Hun blev dybtrĂžd i ansigtet, kunne nĂŠppe trĂŠkke vejret men fik dog fremstammet: ”Nej, nu, nu gĂ„r det for vidt, har rektor ikke….?” og sĂ„ forsvandt hun ud af dĂžren.
Straks brÞd klassen ud i jubel, og Jan mÄtte op at stÄ og dreje sig rundt flere gange, sÄ alle fik set ham bÄde forfra og bagfra, og det var svÊrt at blive enige om, hvilken side, der var den mest indbydende, for hans i forvejen velformede rÞv sÄ nu endnu bedre ud, nu hvor man sÄ den Þverste del af revnen.
Der var sÄ megen snak og latter, at det var lige ved, at man ikke havde hÞrt beskeden i hÞjttaleren om, at Jan Olsen straks skulle melde sig pÄ rektors kontor.
SekretÊren undertrykte et lille smil, da Jan gik forbi hende, og ind pÄ rektors kontor. Her sÞrgede han for at stille sig lige foran rektor og helt op ad skrivebordet. PÄ den mÄde kiggede rektor lige pÄ det kritiske omrÄde, og bulen af den blodfyldte pik kunne tydeligt ses lige over bordkanten.
Det varede lige et Þjeblik for lÊnge, inden rektor kunne tage Þjnene fra udstillingen foren ham, og han mÄtte slikke sig om munden, inden han rÞmmede sig.
”Sig mig, hvad er meningen? Hvad er du ude pĂ„? Sagde jeg ikke i gĂ„r, at du skulle sĂžrge for at vĂŠre klĂŠdt ordentligt pĂ„?”
”Nej, det gjorde rektor ikke, rektor sagde, at jeg ikke mĂ„tte komme i de hvide underbukser, og derfor har jeg gjort prĂŠcis som rektor sagde.”
”Jamen,” sagde rektor og kunne i det samme se, hvordan han vart fanget i sine egne ord, sĂ„ han kunne ikke lade vĂŠre med at smile samtidig med, at hans Ăžjne igen var pĂ„ den mĂžrke mĂ„tte og bulen neden under.
OK, Jan, der fangede du mig, men det gĂ„r altsĂ„ ikke, at du stiller sĂ„dan, frk. Terp var lige ved at fĂ„ et slagtilfĂŠlde.”
Og sĂ„ var det han sagde, og det var jo nok bare tĂŠmkt som en spĂžg: ”Og hvad med pigerne, tĂŠnk dog pĂ„ dem, nĂ„r de ser dig sĂ„dan, drĂžmmer de nok om at se noget mere. AltsĂ„ ikke den pĂ„klĂŠdning igen i morgen!”
”Han er helt bestemt bĂžsse,” sagde Jan, da han i frikvarteret berettede for Mona og to af hans nĂŠrmeste venner, Kim og Jeff. ”Han er helt vild efter at smage min pik.”
”Du kunne da ikke tĂŠnke dig, at lade ham sutte din pik, kunne du?” udbrĂžd Kim.
”Jo, da,” grinede Jan, ”et blow job er et blow job, og sĂ„dan et kan jeg altid bruge, og gĂžr han det, sĂ„ er jeg sikret.”
”Hvad mener du?” sagde Kim.
”Sutter han min pik, kan han ikke bagefter smide mig ud af skolen, derfor.”
”For fanden, ja, hvad gĂžr vi sĂ„ nu?” sagde Mona, ”har du nogle bukser, der hĂŠnger endnu lĂŠngere ned, hvis det ellers er muligt,” grinede hun og tog med den ene hĂ„nd om mĂ„tten, sĂ„ det gav et sĂŠt i Jan.
”Nej,” gispede han, ”det har jeg ikke, og jeg ved ikke, om de overhovedet findes.”
”Det ved jeg,” sagde Jeff, ”min storebror har lige kĂžbt sĂ„den nogle i New York, og de er helt vilde. MĂ„ske kan du lĂ„ne dem.”
Om aftenen var de alle fire samt Jeffs storebror Mike samlet pÄ Jeffs vÊrelse. Mike var helt med pÄ at lÄne sine nye, endnu ikke brugte bukser til Jan, sÄ snart Jeff havde fortalt ham om episoderne pÄ skolen. Og at det handlede om at fÄ rektor i fedtefadet, gjorde det hele endnu bedre. Han havde selv gÄet pÄ skolen og havde haft sine sammenstÞd med rektor.
Jan begyndte at trĂŠkke af tĂžjet.
”Hov,” udbrĂžd Mike, ”der er damer til stede, eller i hvert fald Ă©n tĂžs.”
”Hold da op,” sagde Mona, ”som om jeg ikke har set den diller fĂžr. Smid du bare bukserne Jan.”
Det gjorde han, og snart havde han trukket de nye bukser pÄ. Og det var helt rigtigt, at man behÞvede selerne for at holde dem oppe, og at de var et nummer for store understregede bare behovet. De inspirerede ham alle grundigt, og man kunne virkelig se en del mere af revnen mellem ballerne, og ikke mindst kunne man ane det Þverste af pikskaftet. Var man helt tÊt pÄ, kunne man endda se ned i de lidt lÞse bukser og derned fÞlge pikken lÊngere ned. De var alle helt vilde af begejstring, og Mona stak hÄnden hen, krammede mÄtten og fÞrte hÄnden ned i den lÞse linning og krammede om pikskaftet, hvilket naturligvis fik blodet til at dunke i pikken. Da hun trak hÄnden op, kunne de alle sammen se, hvordan den blodfyldte pik pressede linningen ud, sÄ man oselv et stykke fra kunne se en del af pikken.
”AltsĂ„ sĂ„dan skulle I alle tage og gĂ„ klĂŠdt i fremtiden,” grinede Mona, ”sikken en fest for os piger.”
”Og sikken en fest, det bliver for rektor,” grinede Jeff, ”han bider pĂ„ den med det samme.”
FortsĂŠttes