Homonoveller
Login

Harry Potter og Det homoseksuelle eventyr

Anonym forfatter · ⭐ -
Harry Potter og Det homoseksuelle eventyr 1 [Hvis du ikke orker den lange intro, uden sex, sĂ„ spring til andet kapitlet] Efter Harry havde besejret Voldemort havde han intet at fokusere sin opmĂŠrksomhed omkring. Mens han gik op mod Hogwarts, spekulerede han over hvad han skulle bruge sin tid pĂ„. Han kunne ingen gang kĂŠmpe mod Malfoy lĂŠngere. Malfoy arvingen havde kun vĂŠret alt for glad for at slippe af med MĂžrkets herre. Harry kĂŠmpede ikke mod ham lĂŠngere, men et venskabeligt forhold havde de ikke. Malfoy stoppede bare med at bemĂŠrke Harry og det passede ham i begyndelsen. Harry havde hjulpet bĂ„de Draco og fru Malfoy under de magiske ransagelser. Han ville ikke lade dem blive sendt til Azkaban, da de var med til at rede hans liv. Selvom Malfoy fortsatte med at benĂŠgte, at han havde genkendt Harry efter at have set hans tryllestav dengang ved mĂŠrkets herre, men Harry vidste, at han mĂ„tte have genkendt ham. De havde trods alt vĂŠret ĂŠrkefjender siden de mĂždtes ved indgangen til storsalen inden fordelingsceremonien. Kun et ord og Harry Ron og Hermione ville vĂŠre blevet drĂŠbt. Men han havde reddet dem, med stor risiko for ham selv. Harry sĂ„ genkendelsen i hans Ăžjne da Malfoy sĂ„ pĂ„ ham. Selvom det bare havde vĂŠret 1 sekund vidste Harry at han var blevet genkendt. Fru Malfoy havde ogsĂ„ redet hans liv under den sidste kamp. Hun havde fortalt Voldemort, at Harry var dĂžd, hvilket havde givet ham en mulighed for at slippe af med Voldemort, en gang for alle. Men nu
 nu kede Harry sig. Han gik stadig i klasse med Ron, Hermione, men han havde indset, at han ikke lĂŠngere Ăžnskede at jage onde troldmand og farlige vĂŠsner. Han ville slappe af og have det sjovt. Hermione og Ron var opmĂŠrksom pĂ„ eliksirtimen, da de begge havde brug for gode karakterer til deres Ăžnskede karrierer. Harrys tanker var begyndt at vandre. Hermione havde besluttet, at hun ville vĂŠre healer. Hun elskede elleksi og helbredelse og Ăžnskede nu at hjĂŠlpe andre. Hun havde planer om at lave en praksis pĂ„ St Mungo, hvis hun kunne fĂ„ hĂžje nok karakterer. Hun og Ron havde stadig ikke indset, at de hĂžrte sammen, men Harry var sikker pĂ„ at der ikke ville gĂ„ lĂŠnge fĂžr det gik op for dem. Ron ville stadig have de to skulle vĂŠre aurorer. Harry hĂ„bede bare, at Ron en dag ville acceptere, at han havde fĂ„et nok af onde bastarder og ville lave noget andet. Draco havde forsĂžgt at glemme, at Harry havde hjulpet ham. Han ville ikke acceptere, at en Gryffindore havde redet ham og hans mor fra Azkaban - han havde problemer med dette i uger. Da Draco vendte tilbage til Hogwarts, forsĂžgte han at ignorere Harry. Efter nogle uger forstod han hvor voksen Harry var blevet. MĂ„ske skulle han begrave stridsĂžksen. Fornyeligt fandt han ud af, at han sĂ„ pĂ„ Harry pĂ„ en ny mĂ„de. Tanken var forvirrende for ham. Efter noget tid gik det op for ham, at han aldrig havde vĂŠret tiltrukket af Pansy pĂ„ den mĂ„de han troede han burde vĂŠre det. Ideen om at skulle have sex med hende eller andre kvinder, gav ham kvalme. Draco besluttede, at han ville vĂŠre venlig mod Harry, om han kunne lide det eller ej. Han var bare ikke sikker pĂ„ hvordan det skulle gĂžres. Draco sad i klassen og sĂ„ pĂ„ bagsiden af Harrys hoved og overvejede hvordan han skulle skabe fred med ham. Draco tĂŠnkte at han mĂ„ske bare skulle tale med ham og lade tingende udvikle sig derefter. ”Potter” sagde Malfoy hĂžjt. Harry vidste straks hvem det var, han kunne genkende stemmen hvor som helst. Han besluttede at hĂžre hvad Slytherin drengen havde at sige. Da Harry stoppede, kunne Draco ikke tro det; at han var ved at fĂ„ en chance for at tale med denne mand, der mĂ„ske havde reddet hans liv. ”Ja Malfoy” sagde Harry med nysgerrighed i stemmen. Han havde holdt sig vĂŠk fra Harry siden de kom tilbage fra helligdagene, sĂ„ hvad Draco ville havde han ingen anelse om. ”Jeg vil gerne tale med dig” mumlede Malfoy mens han fĂžrte Harry mod et tomt klasselokale. Da de begge var i klassevĂŠrelset, lukkede Draco dĂžren bag dem, han Ăžnskede ikke, at nogen skulle se dem sammen. Harry forsĂžgte at fokusere alt andet i lokalet end den anden mand i lokalet. Han kiggede pĂ„ vĂŠggene, kateteret
 Draco kunne ikke forstĂ„ hvorfor Harry ikke ville se pĂ„ ham, men han ville ikke give op. Han havde brug for at tage chancen, mĂ„ske var Harry ogsĂ„ homoseksuel og alle spĂŠndingerne imellem dem, havde altid vĂŠret uforlĂžste seksuelle frustrationer. Den tanke gjorde Droca glad. ”Ja” sagde Harry hĂžjt, da det var tydeligt, at Draco ikke ville sige noget. Indtil Harry kiggede op forblev Draco tavs. ”Potter! Kig pĂ„ mig for fanden da, jeg vil ikke bide dig”. Det var mĂŠrkeligt, at Harry sĂ„ pĂ„ ham og lo, og sagde noget Draco ikke havde ventet: ”Hvem siger, at jeg ikke vil have dig til det?”. Dette fik Draco til at blusse op og Harry grinede i rĂŠdsel ved sit eget svar. Han kunne ikke flirte med malfoy; kunne han? Var han overhovedet homoseksuel. Harry holdte Ăžjenkontakten og mistede sig selv til havet i de grĂ„ Ăžjne. Hans tanker var fyldt op med beskidte ting, han ville gĂžre med Slytherin drengen, men han havde ingen ide om, hvor det kom fra. ”Jeg er ked af det. Jeg har handlet som idiot i lĂžbet af de sidste par uger, og jeg vil gerne fortĂŠlle min mor og jeg er dig evig taknemmelig for du redet os fra Azkaban”. Draco fĂžlte sig ubehageligt til mode og bemĂŠrkede pludselig at han og Harry var alene i rummet. Han kunne jo bare kysse Griffendore drengen og alt der kunne ske var, at Harry ville skubbe ham vĂŠk. Han kunne altid benĂŠgte det, hvis Harry skulle fortĂŠlle det til nogen. ”NĂ„r det var alt hvad jeg ville sige” sagde Draco i et venskabeligt og lidt nervĂžst tonefald. Harry sĂ„ stadig pĂ„ ham og havde ikke sagt noget under hele seancen. Harry bekendtgjorde at de stod lige og nu kunne nedlĂŠgge vĂ„benhvile. Draco kunne danse af glĂŠde ved at hĂžre det ord. ”Betyder det vi kn vĂŠre venner nu” spurgte Draco. ”Vi fĂ„r se” svarede Harry. De gav hinanden hĂ„nden og ved berĂžringen af Dracos fingre sitrede det i hele Harrys krop. Efter Harrys mĂŠrkelige mĂžde med Malfoy fĂžlte han sig meget begejstret og overvejede de mange ting han ville gĂžre med denne mand. Alle disse tanker kunne han ikke fĂ„ ud af hovedet og han havde ingen ide om hvem han kunne spĂžrge til rĂ„ds; hvem pĂ„ skolen kendte han, som var Homoseksuel. Han indsĂ„ der var noget han kunne gĂžre, for at fĂ„ alle de frĂŠkke tanker ud af hovedet - han ville skrive dem ned. MĂ„ske ville han stoppe med at tĂŠnke sĂ„ meget pĂ„ Malfoy pĂ„ den mĂ„de, og mĂ„ske en da vĂŠre venner med ham. Det var som om Draco Ăžnskede at vĂŠre hans ven. Hvorfor vidste han ikke, men han var tilfreds med at tro, at Draco ikke bare ville vĂŠre hans ven, fordi han var kendt. Det ville vĂŠre en god ting, isĂŠr nĂ„r Ron og Hermione indsĂ„ hĂžrte sammen. SĂ„dan besluttede Harry potter sig for at blive en erotisk gay fiction skribent. Han besluttede han ville tale med Hermione. Han vidste, at hun ville vĂŠre i stand til at hjĂŠlpe ham. Han var bare bekymret for, om hun ville dĂžmme ham, pĂ„ hans seksuelle prĂŠferencer. Da han fandt Hermione sad hun med en bog i Griffendores opholdsstue og han besluttede sig for at bede om hendes hjĂŠlp. ”Hej Hermione” sagde Harry, og pigen med det buskede hĂ„rd sĂ„ op fra sin bog. ”Hej Harry, hvad sĂ„?” sagde hun, og Harry var bekymret for hun vidste noget. Harry fortalte han havde snakket med Malfoy og de havde indgĂ„et en vĂ„benhvile og at han havde takket Harry for at have hjulpet ham. ”Fedt nok” svarede hun og kiggede ned i sin bog fĂ„r et Ăžjeblik. ”Vidste du, at han er homoseksuel” tilfĂžjede hun. Harry var chokeret, men det gjorde ham ogsĂ„ meget lettet. NĂ„r han var afklaret omkring hans egen seksualitet, ville han gĂ„ hen og tale med Draco. MĂ„ske skulle han bare gĂ„ hen til Draco og tale med ham om hvordan han fandt ud af det. MĂ„ske var han jo bare bi eller nysgerrig, tĂŠnkte Harry.
fĂžrste gang skolesex unge