Jeg ved ikke helt, hvad det er, der går galt, når min storebror har sine venner på besøg. Han hader mig for det. Og jeg bliver også forvirret over det selv. Men jeg kan simpelthen ikke styre mig. Det er noget, der er startet de sidste par måneder. Sådan havde jeg det ikke, da jeg var helt lille. Men der er et eller andet, der har ændret sig. Min far skyder skylden på min hypofyse. Jeg ved ikke helt, hvad det betyder.

Når de kommer, så sender min storebror mig et hadefuldt blik. Han vil bare have mig til at forsvinde helt væk. Og jeg prøver også at lade dem være i fred. Men når de kommer, så begynder det ligesom at kilde i hele kroppen. Jeg bliver helt elektrisk. Jeg vil bare have lov at være inde på værelset sammen med dem. Være tæt på dem. Jeg prøver at holde mig i skindet, men før eller siden bliver jeg nærmest helt dårlig, hvis jeg ikke kan være sammen med dem, og så finder jeg på en eller anden dum undskyldning.

Min bror siger, jeg gør ham flov. Men de andre plejer nu at sige, det er meget hyggeligt.

Nu står jeg her i døren igen. Jeg var egentlig snart på vej i seng, så jeg står i mine pyjamasbukser og ellers ingenting. Min storebror sender mig det onde blik.

"Jeg...jeg ville bare høre, om nogle af jer vil have noget saftevand?"
Jeg står med kanden i hånden. Det var det eneste jeg kunne finde på og sidste chance inden jeg røg i seng. Jeg ryster næsten ved tanken om, at de siger nej.

"Nej!" siger min storebror, lidt for hårdt.
"Hej Lasse," smiler Jonas til mig ovre fra sengen, som han bruger som sofa. De sidder 5 fyre derinde og skiftes til at spille et eller andet med vildt muskuløse mænd, der smadrer hinanden.
Jeg lyser op i et smil. Jonas er min ven i den her gruppe, det virker som om, det er ham, der bedst kan lide mig. Jeg kan også rigtig godt lide ham.
"Er du tørstig, Jonas? Hva? Er du?" Jeg håber indtrængende, at han er tørstig.
"Hm..." han kigger på min med et skævt smil. "Jo, jeg er nok lidt tørstig."

Min storebror sukker, og jeg styrter ind over dørtrinnet. Hælder saft op i deres glas, mens jeg skeler lidt bedende til dem på skift.
"Skal du hænge ud lidt, før du skal i seng?" Det er Jonas, der siger, de ord, jeg drømmer om. Jeg ville nogle gange ønske, at det var ham, der var min storebror. Han er rigtig rar. Jeg nikker.
"Så sæt dig her."
Jeg sætter kanden fra mig og helt jubellykkelig begynder jeg at kravle ind over sengen. Jeg er ligesom nødt til at kravle ind over ham, hvis jeg skal om på den side, hvor han klappede på sengen. Jeg smækker det ene ben hen over ham, så jeg sidder overskrævs på ham. Han hjælper mig, så han tager fat om livet på mig. Hans hænder er virkelig varme. Det sitrer i min krop og det får mig lidt til at gå i stå. Eller jeg mister noget af balancen og må gribe fat i ham. Mine hænder lægger sig på hans brystkasse, som er overraskende hård. Jeg kan mærke, jeg kort strejfer et eller andet, som jeg tænker må være hans brystvorte. Jeg ved ikke, hvorfor den tanke gør mig helt vild. Han smiler varmt til mig og hjælper mig på plads ved siden af ham. Jeg prøver at undgå min storebrors blik, som helt sikkert prøver at signalere mig ud igen lydløst men insisterende...

"Hey, det er vores tur til at spille". Jonas tager fat i mig. "Sæt dig her foran mig. Nej, mellem mine ben foran mig, så styrer vi ham sammen."
Jeg kan ikke finde ud af det spil, men han er sød nok til at få det til at se ud, som om det er mig, der styrer. Men han gør det. Jeg kan heller ikke koncentrere mig. For hans arme holder rundt om min bare overkrop, så han kan holde fast i controlleren. Han hviler armene i mit skød. Og der sker noget, jeg ikke aner, hvad jeg skal gøre ved. Den begynder at blive stiv. Det er noget, den er begyndt at gøre i de sidste måneder. Min pik, altså. Den bliver stiv. Det havde jeg ikke lige tænkt over, at den ville. Og han kan ikke undgå at bemærke det, for den gror frem lige der, hvor hans hænder hviler med controlleren. Jeg ved bare, jeg bliver fuldstændig rød i bærret. Hvor pinligt kan det lige blive. Jeg sidder helt stille. Men han lader sig ikke rigtig mærke med det. Jeg ved, han opdager det, for han lader vægten af sine hænder mase lidt ned på den. Jeg tror, det er fordi, han ikke vil have, at de andre skal opdage den. På den måde er han altså bare alletiders, ham Jonas. Han kunne have skubbet mig væk og lavet sjov med mig. Men i stedet dækker han over det, selv om han sikkert synes, det er vildt ulækkert.
Efter spillet er jeg temmelig flov. Jeg kravler tilbage og gemmer mig lidt, mens jeg desperat prøver at tænke på noget helt andet. Isbjerge. Dumme får. Den slags. Da jeg endelig kan mærke, den begynder at krympe lidt igen, så skynder jeg mig at sige godnat og smutte ind til mig selv. Min storebror virker meget overrasket over, at han ikke skal smide mig ud.

Jeg kan simpelthen ikke sove. Jeg kan høre drengene spille videre og snakke inde ved siden af til sent. Der er et par af dem, der smutter, men der er også nogle af dem, der beslutter sig for at overnatte. Der bliver stille derinde. Jeg ligger bare og tænker over, at min pik blev stiv. Og at han skubbede til den gennem pyjamasstoffet. Det var meget mærkeligt. Jeg ville ønske, han ville gøre det igen. Jeg hiver mine pyjamasbukser af og tænker, at jeg vil gøre det der, hvor jeg hiver lidt i den. Jeg hører en lyd. Der er nogen, der skrumler og står op inde ved siden af. Jeg hiver dynen op over min nøgne krop sådan helt automatisk. Jeg hører nogen gå forbi min dør og ud på toilettet. Tisser. Og går tilbage igen. Men denne gang stopper trinene uden for min dør. Stilhed. Jeg lytter med tilbageholdt åndedræt. Så skubber døren sig op. Jeg kigger mod døren og ser en silhuet. Bare en fyr uden andet tøj på end hans tights. Det ser mægtig imponerende ud. Tænk at man kan komme til at se sådan ud. Med markerede brystmuskler, en vildt flot mave. Stærke lår. Jeg glemmer helt at lade, som om jeg sover.

Det virker, som om han bare betragter mig lidt. Så beslutter han sig for at gå inden for. Han lukker døren bag sig og går over og sætter sig på min sengekant. Jeg kan slet ikke holde op med at stirre på ham. Og det kan han godt se i det skarpe månelys - jeg kan bare ikke finde ud af at lade være.

"Hej Lasse," hvisker han og smiler måneoplyst til mig. Jeg fniser bare noget uforståeligt tilbage.
Han fortsætter.
"Jeg kom til at tænke på..." Han tygger lidt på det og fortsætter. "Du er jo nok i en tid lige nu, hvor der sker en hel masse. Især med din krop. Jeg kunne forestille mig, du må være temmelig forvirret."

Jeg synker bare en hel masse spyt til svar.

"Jeg tænkte bare, at da jeg var i din alder, ville jeg ønske, jeg havde haft en bror, jeg kunne spørge til råds. Jeg var i hvert fald meget forvirret. Så derfor tænkte jeg, at jeg ville høre dig, om der var et eller andet, du ville spørge mig om? Jeg lover jeg svarer ærligt på det, uanset hvad det er."

Jeg aner ikke, hvad jeg skal sige. Jeg ville selvfølgelig gerne høre, om jeg er normal eller om jeg er underlig. Og om alt hvad der sker lige nu og hvad jeg kan forvente. I virkeligheden har jeg jo tusinde spørgsmål, men jeg kan ikke komme i tanke om noget lige nu. I stedet siger jeg noget helt bizart, som jeg ikke aner, hvor kommer fra, og hvor i alverden, jeg får modet fra til at spørge:

"Må jeg røre ved din brystvorte igen?"

Jeg bliver næsten ramt af skræk, da jeg hører min egen stemme sige det. Men han skælder mig ikke ud. Han smiler en anelse forbløffet. Så tænker han sig om et øjeblik og siger:

"Tja, god idé. Se her - jeg har en krop, som din vil ligne om et par år. Så kan du se, hvad du kan forvente. Så bare rør. Det er ok, så kan du lære den lidt at kende."

Jeg stikker min hånd ud fra under dynen. Det er som om at halvmørket og månen gør mig lidt mere modig. Jeg når hen til hans brystvorte, som er helt stiv i det. Den virker utrolig. Jeg kan ikke lade være med at nive lidt i den, og han kigger forbløffet på mig. Jeg lader min hånd vandre lidt videre. Hen over brystet og forbi den anden brystvorte. De der så flotte brystmuskler. Dem er jeg vild med. Han kigger på mig, mens jeg gør det. Det er som om, jeg er nødt til at søge tilbage til hans øjne hele tiden for at sikre mig, at det stadig er ok. Hans øjne kigger lidt vurderende på mig, men de beder mig ikke stoppe. Jeg fortsætter ned på hans mave. Selv om han sidder ned er der slet ikke deller. Kun sådan nogle muskel-deller. Dem er jeg også lidt vild med. Dernede ved navlen er der hår, der begynder, og som fortsætter ned under kanten på hans tights. Han kigger længe ind i mine øjne, men så slår han et eller andet fra derinde, rejser sig en smule fra sengen og trækker tightsne ned om anklerne og skubber dem væk. Han mener det. Jeg må gerne undersøge. Og der er den. Tænk, der er en pik lige der. Den er godt nok meget større end min. Og der er godt nok også mange flere hår på hans, end der er på min. Tænk at man får så mange. Jeg stikker hånden frem igen. Og denne gang rejser den ind over hårene, og pludselig holder jeg sådan en faktisk ret tung pik i hånden. Jeg kan ikke lade være med at ae den og veje den i hånden. Han kigger mig stadig direkte ind i øjnene.

Stille og roligt sker det også for ham. Den vokser. Det føles som en vildt trylleri, at den bare kan gro så meget. Det er utroligt. Jeg bliver fuldstændig sitrende elektrisk ved, at den bare er så stor og stiv, der i min hånd.

Så mærker jeg noget varmt under dynen. Det er hans hånd, der lægger sig på min dunkende lille pik. Det får mig til at røre mig. Jeg kan ikke lade være, jeg er pludselig nødt til at kravle på ham. Jeg bider al generthed i mig. Jeg kravler ud af dynen og overskrævs på hans ben igen, ligesom tidligere. Jeg holder rundt om ham. Og så presser jeg mine læber mod hans. Jeg er bare nødt til at gøre det.

Først sker der ikke noget. Men så skiller hans læber sig ad. Hans tunge kommer frem og jeg finder ud af at gøre det samme. Lader min tunge danse med hans. Jeg ved ikke hvor længe. Men jeg ved, at jeg hele tiden kan mærke, hvordan jeg sidder oven på hans enorme pik. At jeg kan mærke blodet dunke i den. At det er vildt, at noget kan blive så hårdt og mase sådan under min egen pik. Mine nosser ligger oven på hans pik, og den fortsætter ind under mig.

Men så sker der noget ved hans blik. En tåge af en slags forsvinder, og han kigger mere klart på mig. Han ryster en smule på hovedet. Så lægger han mig ned i sengen igen. Begynder at tage sine tights på, selv om der slet ikke er plads til pikken i dem.

"Ehm...ehj altså. Men, jeg vil bare sige...at hvis du har nogle spørgsmål eller noget. Bare kom til mig..."

Hans stemme er grødet og han virker tøvende, men han er på vej væk. Jeg ser hans muskuløse ryg og skarpe runde baller i tightsne på vej ud af døren.

"Jonas?"

Han stopper og vender sig om.

"Ja?"

"Jonas... Jeg synes, du er alletiders."

Han smiler.

"Tak... I lige måde."



Skriv en kommentar, hvis du kunne lide historien ;o)