10. England

Turen i Italien havde været forrygende. Det var snart lang tid siden, og Nicolai havde faktisk ikke snakket med Luigi siden de kom hjem. De var ikke uvenner, men det var ligesom om de havde fået nok af hinanden for en periode. Det er vel meget almindeligt. Sommeren var slut, og skolen var atter begyndt.

Hverdag som når man engang skulle leve et borgerligt liv. Op og på arbejde, ud at købe ind, hjem - gøre rent og lave mad, og afslapning foran tossen. Var det egentlig noget liv? Nicolai tænkte om det var måden de fleste levede på. Egentlig var det jo ikke noget at se hen til, og alligevel var der noget ved det, som han ikke rigtig kunne definere. Han kendte jo efterhånden flere som allerede havde det sådan. Nogen havde det godt, og andre kunne godt ligne nogen, der kunne få være ud af livet, og som måske også inderst inde tænkte på det.

Hvorfor ender det ofte på denne lidt kedelige måde? Hvorfor kan man ikke bare opretholde et liv, som er fyldt med oplevelser og nye indtryk, hvor man er sammen med masse er nye mennesker og oplever hvordan de lever livet. Man bestemmer det jo egentlig selv, tænkte Nicolai, og alligevel ender det ofte med en "Lilly" - for nogen, og for os andre ender det måske med en tur på rådhuset - men ellers er der måske ikke den store forskel.

Nicolai tænkte ofte på hvordan hans liv ville forme sig, hvis han efter han var færdig som læge pakkede sit kluns og drog ud i verden. Uden at vide hvorhen, men blot for at opleve. Læger er der jo altid brug for, og når man så ikke kunne holde stedet og sig selv ud mere - så bare videre til et nyt sted. Det må da kunne lade sig gøre, og alligevel er der jo usikkerheden. Hvad nu hvis man ikke kan få noget arbejde, og hvad nu hvis man ikke har flere penge, og hvad nu hvis der sker et eller andet.

Nå nej, det var jo faktisk fordi der skulle ske et eller andet, i forhold til derhjemme. Hvad kunne der egentlig ske? Ville det ikke bare være en oplevelse for livet, og hvem siger egentlig at man behøver at tage langt væk. Tyskland, Sverige - nej, ikke Sverige, der skal helst være lidt varmere end herhjemme. Men måske Frankrig eller Italien. Ja, Italien - det var måske da ikke så dårlig en idé - eller hva'?

Nå, nu er jeg jo ikke færdig med studiet endnu, så de tanker behøver ikke allerede nu at hobe sig op. Man kunne jo også tage ud med Mellemfolkeligt Samvirke, så var man sammen med andre i "samme båd" - eller er det det jeg ønsker. Tanken var der altså, og den var ikke så nem at fordrive. Men planer om fremtiden er da sjove nok, og hvorfor ikke allerede nu tænke lidt over hvad man kunne tænke sig i livet.

Den næste dag fik Nicolai allerede nye tanker. Der var et opslag på Uni om et ophold i England, hvor man kunne komme på et dissektionskursus i 4 uger, men billigt var det jo ikke ligefrem. Det kunne da være en meget cool oplevelse. Det måtte næsten være som at gå på arbejde. Selvfølgelig var det et kursus, men det var jo indenfor kirurgien, det var fagligt og særdeles relevant - han havde jo planer om at ende som kirurg engang.

Nicolai gik og tænkte lidt over tilbuddet. Der var begrænsede antal pladser - de var nok optaget. Og det næste øjeblik kunne han alligevel ikke glemme det. En aften han sad derhjemme skrev han ansøgningen. Hvis han fik tilbudt det måtte han se hvordan han kunne skrabe pengene sammen.

Der gik lang tid, og Nicolai havde faktisk glemt det igen - eller i hvert fald affundet sig med, at han ikke kom til Leeds. Men en dag dumpede der et brev ind af brevkassen. Han var blevet optaget. Han fik gåsehud. Jesus. Hva'nu? Og hvordan med pengene? Han havde nok ikke gennemtænkt det nok, og nu sad han pludselig der med optagelsen i hænderne. Han ville jo gerne af sted, så nu var gode råd også dyre.

Det blev banken der måtte stå for tur. Han mente selv han var en god kunde, og i hvert fald ville han da blive det, når han engang blev læge. Banken var af en anden mening. "Har du ikke selv sparet lidt sammen?", spurgte de, men det havde han jo faktisk ikke. Kun lidt til den almindelige dagligdag som studerende. Han fortalte op og ned ad stolper, og fortalte at det var et enestående tilbud, som ikke alle fik, og at det var meget vigtigt for ham at kom-me af sted. Han fik lånet.

Tiden nærmede sig, og Nicolai begyndte egentlig at tænke lidt over hvorfor det var så spændende at tage til Leeds. Altså ud over at skulle deltage i det der kursus. Han kendte faktisk ikke ret meget til byen, andet end han havde hørt noget om deres fodboldhold - men nu var det jo ikke ligefrem hans interesse. Nå, men Leeds kaldte og han tog af sted i starten af november.

Han havde skrevet derover og var blevet henvist til én der lejede værelser ud til studeren-de. Og der var vist heller ikke andre der kunne få sig selv til at bo der. Kedelige og slidte. Grå, gamle møbler og højt til loftet. Hvad kunne man foretage sig her andet end at læse og glæde sig til man var færdig. Nå, men det er vel også derfor man læser, eller hvad?

Prisen var jo ikke speciel billig, og udlejeren brugte lang tid på at fortælle hvordan husorden var, og at det var forbudt at have besøg på værelserne efter klokken 22. Nicolai havde ikke andet med end en rygsæk og et par kufferter med tøj. Han fik pakket ud og lagde sig på sengen - eller skulle man kalde det en hængekøje. Helt dårlig kan den ikke have været for han faldt hurtigt i søvn.

Næste dag var det søndag. Han ville lidt rundt i området og se om han kunne finde ud af hvor de forskellige ting var. Hvor skulle han købe ind, hvor skulle kurset afholdes og andre nyttige oplysninger.

Han kom også forbi en badeanstalt eller sauna. Nicolai satte sig på en bænk i parken over-for. Han sad og betragtede de folk der kom ud fra badeanstalten. Hvad med bøsselivet her i byen. Et eller andet måtter der ske, det er jo ikke nogen helt lille by, og når der er et uni-versitet er der da også mange unge mennesker. Det var ikke de mest spændende folk der kom ud fra anstalten, og i hvert fald ikke nogen Nicolai drømte om - endnu. Men man kunne jo gå derind på et tidspunkt, og se om der skete andre spændende ting end blot skrubben og skuren.

Efter et stykke tid kom der en fyr og satte sig ved siden af Nicolai. Han havde en avis med, og begyndte at sidde og læse i den. Han måtte jo sidde og vente på nogen, for hvem gider gå ned på en bænk for at sidde og læse avis. Nå, jo hvis man bor på et af de værelser, så kan det jo godt være at det er et ganske godt alternativ. Nicolai havde lagt hovedet lidt tilbage for at nyde solen. Det var koldt, men når solen skinnede, var det faktisk meget behageligt. Ja, man kunne jo ikke sidde der i timer, men så længe solen skinnede - og man alligevel ikke skulle nå noget presserende.

Lidt efter kom der en anden fyr. De kendte hinanden. Ham på bænken rejste sig, og de snakkede om at gå hen et sted for at få noget brunch. Det lød jo ikke dårligt, men skulle han nu snige sig efter dem - ville det ikke være upassende. Men hvad pokker, han kender dem jo ikke, og hvis han kom til at snakke med dem, kunne han jo bare fortælle dem sandheden. Han var jo faktisk også lidt sulten, så ideen var ikke helt dum.

De gik af sted. Ind igennem parken. Solen var lige i ansigtet, så Nicolai havde svært ved at følge med i hvad de foretog sig. Han fulgte efter, og da de kom ud på den anden side af parken drejede de ned ad en gade og henover et torv. Der lå et lille sted. Det så da hyggeligt ud. Lidt mørkt måske, men der sad da folk derinde, så det kunne da ikke være helt værst.

Minsandten om ikke det var et "herre"-sted. Det første Nicolai mødte i Leeds var en bøssebar - eller i hvert fald et af stederne. Det var da herligt - det kunne blive stamstedet, hvorfor ikke? Nicolai satte sig i den anden ende af lokalet, men hvor han havde et godt udsyn - det gjaldt det jo altid om. Hvem gider, at sidde og kigge ind i en væg. Han kunne se, at de fleste var vant til at komme her. De kendte personalet, og de snakkede også med hinanden. Det var da positivt, men hvordan skulle han nu komme i kontakt.

Han tog sit tøj og gik op til baren, hvor der var stole man kunne benytte - måske oftest i den mening, at man ventede på et bord. Det gjorde Nicolai ikke - men måske ville det være nemmere at komme i kontakt med folk, når man sad i baren - bare tænk på derhjemme - der går det jo også lidt nemmere. Det er ligesom om det er mere naturligt at snakke sammen i baren end ved et bord - og så kan man også nemmere komme væk derfra hvis det viser sig at være en katastrofe.

Nicolai kom hurtigt i snak med tjeneren. Han var fra Irak. Han var meget snakkesalig, og det gjorde jo ikke noget, for han kunne da fortælle mange interessante ting om Leeds - og det er jo netop det man har brug for som ny. Der gik heller ikke et kvarter før Nicolai allerede var introduceret til et par af de faste gæster, og inden han så sig om var han bæn-ket sammen med dem ved deres "stambord". En rigtig god start på dagen. De to andre Nicolai havde mødt i parken gik relativt hurtigt igen, men nu havde han jo også allerede et forhold til det her sted.

Nicolai fortalte hvorfor han var her i Leeds, og hvor han boede. De kendte godt stedet - og det havde ikke det bedste ry, men 4 uger det kunne man vel holde ud. De fortalte hvor der var bøsseliv i byen, og hvad man skulle passe på. Det var åbenbart ikke ligeså nemt at være bøsse i England som i Danmark. De spurgte også om han havde en kæreste - og det havde han ikke, fortalte han. Hverken Peter eller Luigi blev nævnt, man måtte jo nok hellere holde lidt lav profil.

Nicolai spurgte til badeanstalten, og fik at vide at der var aftenbad for herrer og at der kunne man godt være heldig, hvis det var det man søgte, men ellers var der andre steder i byen, som var mere attraktive og brugte blandt bøsserne.

- O -

Kurset gik fint. Nicolai lærte en masse spændende ting, og der var masser af øvelser på rigtige kadavere. Det var også nogle søde medkursister, som i øvrigt kom fra det meste af verden. Det er faktisk ret morsomt, at komme udefra og selv prøve at være "indvandrer", og se hvor svært det er at tilpasse sig til de lokale normer.

Nicolai var i team med Miguel, som kom fra Spanien. Han studerede et år i England, og havde så inden han skulle tilbage til Spanien fået dette kursus oveni. Han var ret velklædt. Hørte vist ikke til blandt de fattigste studerende, men han var nu meget jordnær og ikke blæret på nogen måde. Miguel var middelhøj og selvfølgelig med et dejligt kort kraftigt sort og let kruset hår. Han duftede dejligt når man passerede ham, ikke fordi det var for meget, men en karakteristisk duft, som kunne tænde "glødelampen" i Nicolai. Han var ikke på nogen måde bøsset og heller ikke den der machotype, som man efterhånden så ofte ser. Han var smukt velbygget uden at være et muskelbundt. Hans krop osede af sundhed og velvære. Han var charmerende og han vidste også godt selv, at han så godt ud. Hans øjne var mørke og havde et pragtfuldt glimt. Han var nem at snakke med, og det var ligesom om, at de havde kendt hinanden længe.

Miguel boede faktisk skråt overfor "The Moon", som den der brunchbar hed, som Nicolai havde gjort til sit stamsted. Det fandt han ud af engang hvor de skulle læse sammen, og hvor Nicolai skulle over til Miguel. Han boede i en lækker lejlighed. 4 værelser for at det ikke skulle være løgn. Lys og lækker, på 4. sal - næsten ligesom hjemme i Danmark.

Da Nicolai kom ind i lejligheden var der ingen tvivl. Enten var han bøsse eller også var den der ejede møblerne bøsse. Hele lejligheden var bare sådan, at man ikke kunne være i tvivl. Miguel var bøsse, de havde godt nok ikke snakket om det, men Nicolai var overbe-vist. Og det var hans møbler - bragt hertil fra Spanien, for man kunne da ikke holde ud at bo i andres ting i et helt år. Nicolai tænkte om det ikke var lidt hovskisnovski, men hvis man havde råd ville man nok gøre det samme selv.

Miguel var typisk spanioler. Åh, simpelthen bare så fræk at se på, og hans øjne kunne få én til at smelte. Da Nicolai ringede på gik der et stykke til. Han kunne høre musik der indefra, og efter tredje forsøg blev der lukket op. Miguel stod der i træningstøj. Lækre tights, en lille T-shirt og en brun krop. Sveden haglede af ham, men det gjorde kun huden skinnende blank og duften af let sved og en dejlig parfume - det kunne sætte diverse hormoner i gang.

"Jeg skal lige være færdig med programmet", sagde Miguel, men du kan jo komme med ind. Der var udstyr i et af værelserne, 4 store "maskiner", som måske mere passede til et motionscenter, men nu var de altså her. Miguel fortsatte hvor han var nået til, og Nicolai satte sig i én af de lækre lænestole der stod ovre ved vinduet. Han kunne dog ikke koncentrere sig om udsigten henover tagene, men derimod mere om udsigten over til Miguel.

Han knoklede på, og musikken spillede. Nicolai kunne ikke lade være med at forestille sig, hvad der gemte sig inde bag ved de tights. Musklerne spillede, og Nicolais fantasi manglede ikke noget. Hvordan mon hans pik så ud? Var den stor, tyk eller lille og tynd? Nej, helt lille kunne den ikke være, for man kunne tydelig skimte formen igennem bukserne. Miguel så pragtfuld ud når han lå der henover maskinerne og arbejdede med sin krop. Hans lyde, hvor man kunne fornemme hvordan han anstrengte sig kunne man tydelig forbinde med andre sjove oplevelser. Duften af sved var helt ophidsende. Også fordi det var ikke gammel sved der lugter, men sved der arbejdes ud af kroppen ved fysisk arbejde.

Nicolai kunne mærke hvordan han næsten kunne mærke Miguel kærtegne ham - ikke fordi han nogensinde havde gjort tilnærmelser - men det havde nu ellers ikke gjort noget. Mundvandet løb næsten, fantasien havde ingen grænser. De stramme tights, den lækre krop, duften af mand og ikke mindst lysten til at være sammen med ham forplantede sig dybt i Nicolai. Han sad faktisk ligeså stille og fik et kanon jern på. Det var helt pinligt, for han havde jo bare joggingbukser på, og det var svært at skjule.

"Kan du ikke lige tage de to lodder derovre ved væggen", kom det fra Miguel, og det var faktisk det eneste der ikke måtte ske lige nu. Så måtte han op og stå, og hvad nu med bulen? Han gik hurtigt hen til lodderne - kors hvor var de tunge. Han løftede dem én af gangen, og gik hen mod Miguel for at sætte dem op.

"Hold da op", kom det fra Miguel, samtidig med at han smilede charmerende til Nicolai. "Du spænder da musklerne i hele kroppen", hvorefter han ikke kunne lade være med at røre ved Nicolais bule i bukserne. Han tog faktisk fat om kalorius, og mærkede tydeligt at der var ganske godt gang i den. Nicolais vejrtrækning stoppede, ja, det var næsten som om hjertet hold op med at slå, og han var lige ved at tabe loddet, men han holdt igen.

"Jah", grinede Nicolai. "Du ser jo heller ikke helt værst ud, og når du så oven i købet lig-ger der og spiller med alt hvad du har at spille med, så er det vel ikke så sært", hvorefter de begge grinede.

Nu var kortene ved at blive spillet. Der var ikke så meget hemmelighedskræmmeri, og Miguel havde jo faktisk også allerede lukket godt op for posen. Hvad mon han var ude på? Ville han noget, eller var det blot et spil for galleriet?

Da Nicolai fortalte at han på det sidste havde haft lidt rygproblemer varede det ikke længe før Nicolai var spændt fast til et af de der torturinstrumenter. Han skulle lige prøve vægtene, og Miguel skulle vejlede. Miguel forklarede hvordan han kunne træne rygmusklerne - det vidste Nicolai egentlig godt, men Miguel havde taget et kursus i idrætsmassage og -skader, så han vidste nok lidt mere om tingene - mente han i hvert fald selv.

Da Miguel begyndt at røre ved Nicolai, kunne han mærke det igen - jernet. Han blev mere og mere ophidset, og kunne nu næsten ikke koncentrere sig om øvelserne. Pludselig lagde Miguel en hånd om Nicolais pik. "Er du sikker på, at det ikke er den her der har lidt problemer?, for at må vi hellere få løst dem også", kom det fra Miguel. Og inden Nicolai havde tænkt på følgerne, sad Miguel ovenpå lårene af ham.

Han havde trukket Nicolais bukser lidt ned så pikken kom til syne. Han kælede lidt for den, og Nicolai vidste godt hvad han var ude på, men hvorfor ikke nyde det, når han nu oven i købet var ret charmerende. Han lod også en hånd glide hen over Miguels tights, og der var vist også et eller andet der spillede derinde. Han trak dem lidt ned, selvom det var lidt svært, men ud dukkede en dejlig spansk pik tilhørende en overlækker fyr, som lige netop sad placeret ovenpå Nicolai. Hvad kunne man forlange mere.

Miguel gled ned på gulvet, lagde sig på knæ og tog Nicolais pik i munden. Nicolai lå der og kunne ikke rigtig gøre noget. Fødderne var stadig spændt fast til maskinen, og alt imens Miguel var godt i gang. Han måtte bare nyde det. Tungen spillede ivrigt omkring pikhovedet. Han trak forhuden helt tilbage og legede samtidig med nosserne imens han slikkede på den glatte glans. Nicolai lå og gispede. Det var ikke lige det han havde tænkt på, da de skulle læse sammen - og alligevel måtte han jo nok indrømme at tanken havde strejfet ham. Hvem ville holde sig tilbage, når man har mulighed for det på denne lækre måde.

Miguel begyndte også efterhånden at stønne, og Nicolai kunne mærke at han ville mere end blot sutte. Han begyndte at føre fingrene ned omkring røvhullet, og Nicolai kunne også mærke at han havde lyst til mere end hvad denne motionsmaskine kunne levere.

Nicolai slap ud af læderstropperne og de gik ud i badeværelset. Et badeværelse de fleste drømmer om, men som de færreste opnår. Et badeværelse der som regel kun opleves i et af de mange magasiner, som besøger velhavere og deres millionærboliger. De flotteste rustikke fliser prydede væggene og gulvet var hvid marmor. Henne i hjørnet var der bygget et spabad op ad et par trin, og der hang de skønneste håndklæder overalt, som selvfølgelig matchede fuldstændig i farverne. Nå, nu var det altså her det skete, og det skulle nydes fuldt ud. Miguel stillede sig ind i en rund brusekabine, med glas næsten hele vejen rundt. Man kunne se ham tydeligt, og Nicolai stod et øjeblik og betragtede den "spanske" gudefigur. Så smed Nicolai også hurtigt tøjet, og stod kun lidt og ventede. "Kom bare", lød det fra Miguel. Nu stod de begge der under den varme bruser, og lod vandet fosse ned over deres liderlige kroppe.

Nicolai tog forsigtigt fat i Miguel's pik. Et dejligt stykke værktøj. En rigtig drømmepik, som også kun ses i bladene - de andre kulørte. Nicolai begyndte også at kæle lidt, tog pikken i munden. Så fyldte han munden med det varme vand og lod det spille omkring Miguel's pik. Han kærtegnede med lange bløde bevægelse store dele af Miguel's muskuløse krop. Helt oppe fra den flotte brystkasse, ned ad maven, ned igennem den kraftige kønsbehåring, forbi pikroden og ned omkring nosserne. Videre om bagpå, hvor de stramme veltrænede baller strammede om hans dejlige elskovskanal. Nicolai mærkede efter, og der var adgang, idet han stille pressede et par fingre indenfor. Det gik uden problemer, og han mærkede straks hvordan pikken reagerede på dette lille trick. Så førte han hænderne videre ned langs inderlårene, og videre ned ad benene til Miguel's fødder, og så videre opad igen. Det giver sådan en dejlig fornemmelse i kroppen, at mærke hvordan det hele kærtegnes samtidig med at pikken får den kærligste behandling man kan ønske sig. Nicolai suttede videre, kørte pikken let ud og ind, alt imens han legede let med på opvarmede nosser der hang der til skue. Miguel begyndte hurtigt at stønne, og der gik faktisk ikke ret lang tid før Nicolai kunne mærke hans varme sperm flyde ned over kinderne og ned på brystet.

Miguel omfavnede Nicolai, og kyssede ham blidt i ansigtet og til sidst et meget lidenskabeligt kys på munden. Tungen gled i og de spillede sammen. Hans læber var bløde og dejlige. Han kyssede godt. Så tog Miguel fat i Nicolais hånd og førte ham videre ind i den ikke overvarme sauna. Der var dejlig tilpas varm, selvom det jo ikke ligefrem var den indre varme de manglede. Han klemte sig atter ind til Nicolai, og Nicolai kunne mærke at han havde lyst til mere - også selvom han lige var kommet med det største sperm-pantomine-sprøjt han ikke længe havde oplevet.

Nicolai kunne fornemme at der var noget bedre under opsejling og pludselig hørte Nicolai Miguel hviske ham i øret. "Fuck me, please". Og han havde hurtigt lagt sig til rette på den nederste bænk i den hyggelige sauna. Nicolai vidste ikke rigtigt. Det var jo ikke fordi han ikke havde lyst, men det hele var bare gået lidt for stærkt. Nå, men lysten sejrede, og godt for det. Han lagde sig roligt hen over Miguel, og pikken kom hurtigt på plads i Miguel's varme elskovskanal. Det var dejligt, og Nicolai kunne mærke hvordan ophidselsen spredte sig i hele kroppen. Han havde lyst som han ikke havde haft i umindelige tider. Han stødte først forsigtigt, og han mærkede hvordan Miguel spillede med. Han nød det også - det var der ikke tvivl om.

Nicolai lænede sig helt ind over Miguel, og slikkede lidt af hans sved af skuldrene. Det var salt, og det var ophidsende. Han stødte i bund, og kunne mærke at det gjorde godt. Han satte tempoet lidt i vejret, og han var helt klar over at han var i topform. Han havde helt styr på tingene, og han nød det i fulde drag. Miguel stønnede af velvære, og Nicolai nød også hele denne seance fuldt og helt.

Han kunne mærke hvordan blodet pumpede op i pikken, og hvordan hver en bevægelse op i Miguel gjorde godt. Miguel stønnede endnu mere, og bad om at der skulle mere fart på. Nicolai øgede tempoet, og kunne nu mærke at tiden var begrænset inden han ville levere en tiltrængt mængde sperm langt op i Miguel. Han kærtegnede Miguel rundt på hele kroppen, og fornemmede hvordan sveden haglede af dem begge. Det virkede dejligt ophidsende. Han lagde sig helt ind over Miguel, og begyndte "opløbet". Han stødte pikken helt i bund, og han mærkede hvordan Miguel gav sig, men på en spændstig og nydende måde.

Han stødte godt til, og trak pikken længere ud. Den fik ikke for lidt, og han kunne mærke at nu var det lige op over. Det blev til 3-4 lækre stød inden Nicolai mærkede at nu kom han. Han kunne fornemme krampen i hele kroppen, og hvordan spermen sprøjtede i store kaskader op i Miguel. Han pumpede videre, han skulle have det hele med, og det var nu det skulle være. Miguel stønnede ivrigt, og Nicolai fornemmede hvordan de var sammen om det hele.

Nicolai lagde sig henover Miguel. Tog ham om skuldrene og kyssede ham på halsen. Åh, det havde bare været en skøn oplevelse, og især tiltrængt. Selvom han ofte onanerede så var naturen altså bedre til at klare disse ting. De lå lidt og slappede af, og efter et øjeblik "smuttede" Nicolai ud. Miguel vendte sig mod Nicolai, kyssede ham, smilede og fortalte at det havde været en rigtig lækker motionstime. Det kunne være de fremover skulle udvide læsetimerne til også at omhandle denne form for afstresning, hvor det jo viser sig at kroppen bagefter slapper helt af, og hvor man så opnår en helt anden form for energi.

De var enige om, at motion er en god ting, og at de sagtens kunne gentage succesen en anden dag. De lå og snakkede lidt. Miguel kyssede Nicolai rundt omkring på kroppen, og også ofte på munden. Han var en god kysser. Hans læber var bløde og nænsomme og han vidste hvad der gjorde godt.

De lå og snakkede om alt muligt. De lå stadig inde i saunaen, og heldigvis var den ikke varmere end de kunne holde det ud. Pludselig mærkede Nicolai, at Miguel's pik rørte på sig. Hvad nu? Var de ikke færdige eller hvad var han nu ude på? Miguel begyndte igen at kærtegne Nicolai, og det var jo i sig selv ganske dejligt. Ja, faktisk kan man jo ikke få nok af den slags. Han mærkede at Miguel blev ivrigere, og at han åbenbart også havde trang til at bolle. Det skulle han da så have lov til, for han var jo egentlig kommet ret hurtigt inde i motionsrummet. Nicolai spillede med. Han kærtegnede Miguel gensidigt og åndedrættet begyndte allerede at stige.

Han hviskede igen i Nicolais øre. "I wanna fuck you too, please", kom det fra Miguel, og hans bedede øjne kunne man ikke afslå. "Please". Han lagde sig tæt ind til Nicolai, og der gik ikke lang tid før han var trængt godt op i Nicolai. Han var veludstyret, men dog slet ikke for stor. Han pik var kraftig, men et stort hoved, hvor forhuden sad let omkring. Miguel var utålmodig og ivrig. Han pumpede hurtigt, samtidig med at han stønnede. Han kærtegnede Nicolai, som han havde kærtegnet Miguel ude i bruseren, og roste ham og hans krop til op over skyerne. Han elskede skandinavere. De er vilde og med på den værste sagde han. Hvordan vidste han det? Havde han været sammen med mange, eller var det noget han havde læst?

Han pumpede løs. Pikken kom næsten helt ud, og derefter helt i bund. Nicolai nød det, og det gjorde Miguel vist også. Der var i hvert fald ikke tegn på andet. Han pumpede og plud-selig trak han sig ud, og kørte resten for håndkraft. Han ville komme ud over Nicolai. Nicolai satte sig op. Kærtegnede Miguel's nosser og hans behårede bryst. Og så kom han. I indtil flere kolossale sprøjt ud over Nicolais bryst. Han stønnede og velværen lyste ud af ham. Spermen drev ned af Nicolai, og pludselig var Miguel i gang med at slikke spermen af Nicolais mave og brystkasse, ja helt ned omkring hans pik. En sjov fornemmelse, og Miguel fortalte at han fik en helt anden oplevelse når han efterfølgende lappede sin egen sperm i sig. Det var livsbekræftende på én eller anden måde. Og når man så samtidig kun-ne ligge og nyde en velskabt mandekrop, som man lige havde elsket til den store guldmedalje - og som man forinden selv var blevet elsket af - så kunne det ikke blive meget bed-re.

Spermen hang omkring munden på Miguel, og hans tunge slikkede det sidste indenbords, samtidig med at han udstødte et par veltilfredse lyde.

Efterfølgende satte de sig ud i den skønne spa. Miguel åbnede en kølig flaske champagne - det var næsten som på film. "Åh, hvor var det en dejlig oplevelse", kom det spontant fra Miguel, idet han gav Nicolai et hurtigt kys. "Jeg håber, at vi snart kan gøre det om igen, for jeg har brug for det - og det har du vel også?"

Nicolai kunne kun give ham ret. Han havde jo også nydt det i fulde drag, så hvorfor ikke gøre det lidt oftere. Det kunne vel ikke skade nogen. De sad længe i spa'en, og snakkede om alt muligt, og samtidig kunne de ikke lade hinanden være. Når ikke den ene var i gang med den anden, var det omvendt, og de begge nød hele denne seance fuldt ud. Miguel var en meget kærlig og omsorgsfuld person, og han kærtegnede hele tiden Nicolais hår, kroppen og ikke mindst hans dejlige pik.

Der gik jo heller ikke lang tid, for de to atter var klar til mere end kæleri, men det var jo kun dejligt i disse skønne omgivelser at kunne give sig fuldstændigt hen i fantasiens rammer.

I den efterfølgende tid "læste" de to ofte sammen. Det kunne tage adskillige timer at få færdiggjort et par af de opgaver der skulle forberedes inden næste dags forelæsninger. Men læsningen skulle jo også gerne underbygges med praksis. Godt nok var der ikke meget kadaver over "øvelsesdukkerne", men det kunne være med til at gøre hele kurset lidt mere tiltalende og udbytterigt. De to hyggede sig altså gevaldigt sammen, og i virkeligheden oplevede Nicolai lidt af Peter i Miguel - selvom han selvfølgelig var en helt an-den type. Der var noget dejlig beroligende over Miguel, og de timer de tilbragte sammen fløj af sted - også selvom de indimellem skulle være fagligt faglige. Bare det at være sammen, nær hinanden, kunne være en oplevelse i sig selv - og så det andet, ja, det er næsten ikke til at beskrive, det bør opleves - og det blev det så.

Miguel og Nicolai skiltes som gode venner, meget gode venner, og de aftalte at hvis én af dem kom til enten Danmark eller Spanien - så skulle der lige aftales lidt nærmere. Hvem ved måske kunne et sådan besøg blive til mere end blot en sightseeing.