7. Badeanstalten

Solen skinnede og Nicolai mærkede varmen igennem kroppen. Han havde været på vagt ude på sygehuset, og det havde været ret hektisk, ja faktisk var patienten død, og det i sig selv er lidt hårdt at komme igennem. Især når man ikke rigtig har rutinen og følelsen af at det er ens arbejde, og at det at dø er en naturlig ting. Det var heldigvis ikke en ung patient, men en mand der havde levet et langt og godt liv. De havde snakket sammen aftenen i forvejen, og også fra tidligere vagter, og nu var det altså slut. Lidt mærkeligt at tænke på.

Nicolai havde brug for at klare tankerne, og nød nu forårets varme morgensol langs vand-kanten ved Nordstranden. Han gik sig ofte en tur langs stranden, og lod tankerne flyve. Han kunne tit tage sig selv i, at han slet ikke havde set eller lagt mærke til nogen menne-sker på hele turen - i hvert fald kunne han ikke huske nogen af dem. Han gik bare i sine egne tanker, og lod en masse passere hjernen, for ligesom at få et øget overskud.

Det var en pragtfuld morgen. Der var ingen vind, og man kunne kun høre vandet risle i vandkanten. Der svømmede et par ænder lidt længere ud. De fulgtes ad, og lå også og nød den dejlige forårsmorgen. Det var ved at være yngletid, og de to ænder hørte sammen, det var der ikke tvivl om. De svømmede hele tiden ved siden af hinanden, og vendte når den anden vendte. Det var dejligt at se. Harmonisk.

Nicolai trak vejret dybt. Lod den klare forårsluft trænge ned i lungerne. Pragtfuldt. Hvad kunne man forestille sig bedre. Det at have mulighed for at opleve den rene natur, og den ro det hele omgav. At opleve fred og idyl omkring sig. Så havde man svært ved at forestil-le sig alle de forfærdelige ting der sker omkring i verden lige nu.

Der kom en mand i mod ham. Han havde sin hund med. Den løb løs, og den spurtede rundt på stranden. Også ned i vandkanten, så ænderne blev lidt opskræmte. Den gøede. Lidt irriterende, nu hvor der ellers var helt stille. Manden nærmede sig. Det var ikke en Nicolai kendte, men alligevel hilste han og sagde god morgen. Nicolai hilste igen. Et pænt træk. Hvorfor skal man kun hilse på dem man kender, så lærer man jo aldrig nye menne-sker at kende.

Der var bygget et stendige ud i vandet, eller hvad det nu hedder. For at beskytte stranden mod bølgernes kraft. Nicolai satte sig på en af de store sten. Den var endnu ikke varmet op af solen, og han blev hurtig kold bagi. Han sad og kiggede ud i horisonten. Det var som ren meditation. Alt og intet fløj igennem hovedet. Han sad bare og stirrede, og tænkte. Ænderne svømmede forbi, stadig sammen. De dykkede efter mad, og lå ellers bare og vuggede op og ned på de små dyndinger fra færgen der lige havde passeret.

Selvom Nicolai jævnligt gik en tur på stranden, så tænkte han alligevel over hvorfor man ikke oftere benyttede denne form for afstresning. Sådan en tur på stranden var jo ligeså godt som en nats søvn - måske. Det virkede da i hvert fald sådan lige nu.

Nicolai gik videre, og nærmede sig badeanstaltens grå bygninger, som om sommeren var omgivet af hujende badeentusiaster, som lå alle vegne og pludrede, snakkede, hviskede og betragtede de omkringliggende badegæster. Nu var der helt tomt, ikke et øje. Om somme-ren var badeanstalten et yndet sted, også for bøsserne. Her kunne man få sig et dejligt kig på hvad der var på markedet for tiden. Ikke fordi det kun var bøsser der kom her, men fordi det var legalt at ligge og glo. Ingen sagde noget til, at man kiggede og slet ikke når man havde solbriller på - så kunne alt næsten lade sig gøre.

Der var også enkelte der badede nøgne, men det var ligesom om det ikke var så moderne længere. Og det var nu heller ikke altid de mest interessante personer der spankulerede rundt og viste herlighederne frem. Men et par smarte badebukser og en flot krop gav jo også stof til lidt sund fantasi, og det er jo heller ikke af vejen.

Nicolai satte sig op ad en væg, hvor solen havde skinnet i nogen tid. Der var dejligt varmt, og han kunne mærke at varmen trængte langt ind i kroppen. Han havde været forbi bage-ren og han havde også fyldt den lille termokande med kaffe ude fra sygehuset inden han var gået. Nu sad han der med sit rundstykke og en kop kaffe. Dejligt, og en hyggelig måde at starte en ny dag på.

Ved badeanstalten var der en badebro, for der var en del sten inde ved strandkanten, og til tider kunne der også godt ligge en del tang. Ikke altid lige lækkert, men ellers var vandet fint og rent. Broen var blevet ødelagt sidste vinter, og den trængte til lidt vedligeholdelse, men det stod kommunen for, så hvem ved hvornår det blev lavet.

I det samme kom en mand gående. En nydelig mand i midten af halvtredserne, og i bade-kåbe. Det må være en vinterbader. Han hilste også på Nicolai, og gik videre ud ad broen. Lidt efter kom endnu en. Han var noget yngre, vel nogenlunde på Nicolais alder, også i badekåbe. Det var åbenbart badetid nu, selvom Nicolai ikke havde lyst til at hoppe i det kolde vand. De siger jo, at det er sundt, men alligevel, det kan da ikke være behageligt. Nicolai tænkte på første gang man skal i vandet om sommeren. Her er det da også altid så man gyser. Hvordan er det så ikke nu.

Den yngste mand kiggede hen på Nicolai, smilede og råbte om ikke han skulle en tur med i bølgerne. Nicolai rystede på hovedet, og råbte tilbage at han bedre kunne klare at se på.

Den unge mand indhentede den ældre og de fulgtes ad ud af broen. De gik og snakkede sammen og de kendte åbenbart hinanden. Måske mødes de hver morgen her for at bade. Det er jo også vigtigt at man ikke bader alene.

Nicolai var helt betaget af, at de skulle ud og bade. Vandet var jo ikke mere end et par grader varmt. De badede nøgne. Ude for enden af broen var der en badetrappe, og her lagde de hver deres badekåber, og steg ned i vandet. Han var en flot fyr - ham den unge. Han kiggede ind mod Nicolai, og vinkede. Nicolai vinkede igen. Og så hoppede de i van-det. De plaskede lidt rundt, op og ned i vandet. Kastede sig lidt på ryggen og plaskede med benene, og så op igen. De tog hurtigt badekåberne på og frotterede sig lidt inden de atter gik ind ad broen.

De gik og snakkede, og grinede. Nicolai kunne ikke høre hvad de snakkede om, men da de passerede ham råbte fyren til ham, at han gik glip at en dejlig ting her i livet. Nicolai trak på skulderne og smilede.

Så var der atter stille på stranden, bortset fra de to der var inde i omklædningsrummet bagved hvor Nicolai sad. De snakkede stadig ivrigt, uden at Nicolai kunne høre alt. De kendte i hvert fald hinanden godt, og han kunne da også høre at de snakkede om fortiden og om andre medlemmer af "Isbryderne" som vinterbadernes klub hedder.

Nicolai sad og kiggede, spiste sit rundstykke og drak sin kaffe, og pludselig kunne kan høre at de stadig var derinde. Han kunne høre lidt stønnelyde, og at der vist skete andet end almindelig omklædning. Nej, tænk sig. Hvis de havde noget kørende sammen. Hver morgen mødtes de måske, og fik samtidig lidt hyggeligt samvær. Var det sådan at være vinterbader, så var det måske alligevel ikke så tosset endda. Han kunne høre at den ene var ved at komme, og ja, nu skete det vist. En mærkelig fornemmelse at være lytter til lidt hyggesex på badeanstalten.

Så blev der atter stille, og lidt efter kom den unge fyr ud på stranden. Han kiggede på Nicolai og gik videre ned til vandkanten, hvor han satte sig på hug og sad og smed lidt sten ud i vandet. Nicolai kunne ikke lade være med at tænke på, at for fem minutter siden havde han været i gang med den anden mand, og nu sad han ligeså uskyldigt i vandkanten og smed sten i.

Fyren rejste sig, og gik op imod Nicolai. Han var vel midt i tyverne. Hans hår var lidt kruset, lyst og ret kort. Han var ikke specielt flot, men alligevel var der noget ved ham der virkede særdeles sympatisk. Han ansigt og hans måde at gå på. Der var noget ved ham, som ikke umiddelbart kan beskrives, men hvor der er noget meget tiltrækkende og char-merende.

Han spurgte om han måtte sætte sig. Nicolai kunne nu huske, at han havde set han inde på Rusticana. Jo, han havde været sammen med en del udlændinge en aften. Han havde siddet og talt engelsk, og Nicolai havde troet at han også var englænder eller i hvert fald udlæn-ding.

-Bader du her hver morgen, spurgte Nicolai.
-Ja, svarede han. Det har jeg gjort i de sidste 3-4 år. Det er en rar måde at starte dagen på.
-Boller i også altid bagefter, røg det ud af Nicolai. Hvorefter han blev enorm flov og skyndte sig at sige, at det selvfølgelig ikke kom ham ved.

Men fyren svarede høfligt, at det var ofte at de lige var sammen på en eller anden måde. Det var ikke sikkert at de bollede, men ind imellem suttede de den bare af på hinanden.
-Er det så altid den samme, eller kommer der andre interessante personer herned. Kender du ham den anden godt eller er det sådan mere eller mindre tilfældigt. Nicolai måtte vide mere om det her. Det lød jo ret spændende, og hvorfor ikke benytte lejligheden til at få mere at vide.

-Jo, jeg har tit været sammen med Knud. Han er gift, og far til tre børn, men han kan godt lide lidt af det andet også, og derfor kommer han også her på badeanstalten. Jeg har ikke noget imod at være lidt sammen med ham. Han er flink, og hvad så. Jeg får jo også lidt ud af det. Jeg hedder for resten Sebastian, hvad hedder du.

-Jeg hedder Nicolai. Men hvad så, fortsatte Nicolai. Hvad om sommeren. Så er der jo mange andre, så kan I sgu da ikke stå derinde og bolle eller sutte den af på hinanden, og slet ikke så man kan sidde herude og stort set høre det hele.

-Årh, svarede Sebastian, om sommeren er der lidt flere herude, men om morgenen er det alligevel ret begrænset, så der sker mere end du tror. Man kan jo også gå ind i et af om-klædningsrummene. Man behøver jo ikke at stå ude i bruserummet, som vi gjorde nu, men du ved så kan man jo lige blive skyllet af og sådan.

Nicolai var helt paralyseret af, at Sebastian sad ved siden af ham og fortalte så åbent at han lige havde bollet en mere eller mindre tilfældig fyr.

-Giver du en tår kaffe, spurgte Sebastian.
-Ja, selvfølgelig. Bare tage. Jeg kan huske at jeg har set dig nede på Cafe Rusticana, fort-satte Nicolai. Du var sammen med nogle udlændinge. Jeg troede faktisk også du var turist. Hvad laver du egentlig.
-Jeg er selskabsguide ved et busselskab, og jeg sørger for at gæsterne oplever det de gerne vil. Dengang var det en flok udenlandske bøsser, der gerne ville opleve lidt at byens natte-liv og det siger man jo ikke nej til - når man oven i købet får penge for det.
-Bollede du så også med dem, eller var det bare ren forretning?
-Nej, svarede Sebastian. Nu boller jeg altså ikke bare med hvem som helst, selvom jeg godt kan lide det. De her var sammen og havde vist nok i sig selv, selvom jeg nu nok tror de skejede lidt ud den aften.
-Er toilettet åbent derinde, spurgte Nicolai, for efter hånden var der noget der trængte sig på.
-Ja, ja, svarede Sebastian, selvfølgelig. De kan da ikke forlange, at os vinterbadere skider eller pisser i vandet. Så lang tid er vi altså heller ikke under.

Nicolai rejste sig og gik derind. Kigger du lige efter mine ting imens, råbte han til Sebasti-an.

Mens Nicolai sad inde på toilettet funderede han over hvad Sebastian var for en type. Turguide, rejseselskab, bøssegæster og hvad mere mon. I det samme gik døren op - låsen virkede ikke og Sebastian stod udenfor, med pikken ud af bukserne.
-Hvad siger du, skal vi ikke også lige hygge os lidt.
Nicolai blev helt chokeret. Han havde dog alligevel tænkt, at det måske kunne føre til et eller andet eventyr, men lige efter at Sebastian havde bollet den anden. Det havde han nu ikke tænkt over.

-Kom med, sagde Sebastian. Jeg har nøglen ind til klubhuset. Der er lidt hyggeligere og også lidt varmere.

Da de kom ind, vendte Sebastian sig mod Nicolai. Holdt ham tæt ind til sig. Nicolai mær-kede straks hans kraftige pik. Den var allerede stiv og klar. De kyssede hinanden. Og Ni-colai kunne også mærke, at der var liv i hans underste regioner.

Sebastian holdt sig ikke tilbage. Han var hurtig nede i bukserne på Nicolai, og det var som om han var ret professionel. Han sank ned. Tog Nicolais pik i munden og begyndte at mundmassere. Han virkede meget kærlig og alligevel lidt maskinel. Han var jo sød nok, og det var jo egentlig meget behageligt. Hvorfor ikke ligeså godt nyde det, når man alligevel er nået så langt.

Nicolai tog fat omkring Sebastians hoved, og kørte fingrene igennem håret. Samtidig med at han holdt fast om hovedet og kørte pikken lidt frem og tilbage. Det var helt skønt.

Sebastian rejste sig, og begyndte at klæde Nicolai af. -Kom med herhen, sagde han og pegede på en sofa henne i hjørnet. Lad os lægge os lidt der, og kæle lidt for hinanden. Er det ok.

Ja, hvorfor ikke. Det her er da bare skønt og egentlig trængte Nicolai også til lidt kærlig omsorg.

De lagde sig og kælede lidt, men der gik ikke lang tid før Sebastian ville mere. Læg dig på knæ her ved sofaen. Jeg må simpelthen bolle dig. Du har den mest lækre røv jeg længe har set.

Nicolai havde egentlig også lyst til at blive bollet, så han protesterede ikke, men lagde sig blot til rette. Sebastian var hurtig. Han mærkede efter. Suttede lidt på fingrene. Mærkede efter igen, og komplementerede Nicolais evne til at tage imod. -Nå, sagde han. Helt ny i faget er du da ikke, eller også er du god til at slappe af på de rigtige steder.

Han gled hurtigt ind, og Nicolai kunne mærke, at han var ivrig. Han kørte frem og tilbage. Begyndte hurtigt at stønne, og der gik ikke lang tid før han kom i en gigantisk orgasme.

Der gik ikke lang tid før Sebastian var klar. Nu er det din tur min ven. Du skal da også mærke hvordan det er at være rigtig vinterbader. Nicolai havde da også stadig lyst til no-get. Sebastian satte sig over skrævs på Nicolai, og inden han så sig om, var han sunket ned over Nicolais dejlige pik.

Han var ret ivrig, kørte op og ned. Faktisk behøvede Nicolai ikke bevæge sig ret meget, for Sebastian lavede hele arbejdet. Det var lidt underligt, men samtidig ret dejligt, og ikke mindst uforpligtende.

Nicolai fik lyst til noget mere. -Læg dig om på maven. Jeg har lyst til at tage dig bagfra. Inden han var færdig med sætningen, lå Sebastian allerede klar med røven i vejret.

- Ta' mig så. Vis mig hvad du kan. Giv mig hele armen, for jeg elsker at få en rigtig mand-epik, så jeg ser måner og stjerner.

Nå, tænkte Nicolai. Så skal han fandme også have så røven passer. Han trængte ind og stødte i bund, så han kunne høre Sebastian gav sig lidt. Han kørte ud og stødte helt i bund. Det var bare så dejligt. Ikke fordi han egentlig var specielt vild med det voldsomme og han var slet ikke til S/M. Men alligevel var det rart en gang imellem at få lov til at praktisere det der måske var lidt mere vildt.

Nicolai var godt kørende. Det var ikke fordi han var overophidset. Han kørte bare godt. Han havde styr på det, og kunne mærke at han kunne kontrollere det hele. Sebastian lå bare der, men rumpen i vejret, og Nicolai var helt oppe på mærkerne.

- Ka' du klare det, spurgte Nicolai.
- Ja, ja, da. Det er bare helt skønt - selvom det er lidt hårdt - altså at ligge her på gulvet.

Nicolai overhørte den bemærkning, for nu var det altså hans tur. Han fik Sebastian op på knæ, så han rigtig kunne tage ham bagfra. Han holdt om Sebastians hofter, og så fik han rigtig motioneret underlivet. Nu kunne han efterhånden mærke, at safterne begyndte at stige, og han kørte videre i lidt højere tempo. Han stødte helt i bund, og trak næsten pikken helt ud igen. Årv, hvor var det bare en skøn fornemmelse. Nu kom han. Han kunne mærke spermen komme hele vejen igennem pikken, og så bare direkte ud i Sebastian. Han kørte videre, han skulle have det hele med, og Sebastian gav sig efterhånden rimelig meget. Nicolai stønnede højere og højere. Det var bare så skønt.

Da de var færdige satte de sig i hver sin stol, hvor der var udsigt ud over vandet. De sad bare der, uden egentlig at sige noget til hinanden. Det var stadig lidt underligt. For en halv time siden havde Nicolai bare været på vej hjem fra arbejde, og nu havde han lige gen-nembollet en vildt fremmed fyr.

- Vil du med i bad, spurgte Sebastian. Jeg syntes jeg trænger igen, efter den behandling du har givet mig.
- Var jeg for voldsom, spurgte Nicolai. Og tænkte lidt over, at han faktisk havde været lidt mere vild end han plejede.
- Næh, svarede Sebastian. Det kan jeg godt lide, og det er langt fra alle der klarer det på samme pragtfulde måde, som jeg netop har oplevet med dig.
- Tak, ska' du have. Nicolai var lidt pinlig berørt. Nå, men lad os få det bad. Jeg syntes faktisk også vi trænger ganske enormt.

Da de kom ud i bruserummet og hver især stod under den varme bruser, kunne Nicolai ikke lade være med at betragte Sebastian, der stod på modsatte side, og vaskede sig ganske grundigt over hele kroppen. Nicolai tænkte lidt over hvad der var sket. Det var sgu' da egentligt en sjov måde at lære andre mennesker at kende på. Og man fik da også lidt ekstra erfaring, som han kunne få gavn af, når han igen var sammen med Peter.

- Ska' jeg vaske dig på ryggen, spurgte Sebastian. Det er så forbandet svært selv at nå derom - og så er det faktisk også ret behageligt, at en anden hjælper lidt til. Er det ikke rigtigt?
- Jo, svarede Nicolai. Det må du gerne.
Sebastian tog sæben og smurte Nicolai ind på ryggen, og også længere ned på ballerne og imellem ballerne. Det var faktisk ganske rart, og Nicolai mærkede straks, at pikken igen begyndte at røre på sig. Han stod stille, alt imens Sebastian masserede hans ryg og baller, og helt ind omkring røvhullet. Sebastian satte sig på hug, og begyndte at massere Nicolai nedad benene. Det gjorde rigtig godt, og alt imens stod pikken igen lige ud i luften.

Sebastians hænder kom nu også om på forsiden af Nicolai, og hans hænder var nu pludse-lig over hele kroppen.

- Ja, du nyder det. Det kan jeg da konstatere, sagde Sebastian, og tog fat om pikken. Den må jeg vist også hellere behandle, så den kan holde lidt endnu, hvorefter han begyndte at køre frem og tilbage med forhuden.

Inden Nicolai så sig om, sprøjtede han endnu engang helt over på flisevæggen. Ja, hvorfor ikke kombinere det praktiske bad med lidt fornøjelse - det var jo ganske dejligt, og nyde det kan man jo, når hele arbejdet bliver gjort for én.

De blev færdige, og klædte sig på igen. De gik udenfor, og hen imod bænken hvor Nicolai havde siddet. Det stod kaffen og resten af rundstykkerne. Nå, ja. Det kan jo glide ned nu. Nu havde man jo fået lidt ekstra appetit.

- Det var ret dejligt, kommenterede Nicolai. Du er faktisk ret god til det der med massage. Er det noget du dyrker i din fritid?
- Ja, faktisk har jeg levet af det i flere år, svarede Sebastian.
- Nåh, de der små annoncer i Ekstra Bladet eller hvad?
- Nej, sgu' da ikke den slags. Nej, jeg arbejdede på et helsecenter, men der kommer faktisk også ret mange kunder der gerne vil have lidt mere end almindelig kropsmassage.
- Hvad gør du så?
- Ja, hvad tror du?
- Det ved jeg sgu da ik', svarede Nicolai.
- Jeg giver dem det de gerne vil have. De betaler jo for det, og så kommer de igen, svarede Sebastian, og grinede højlydt.
- Bollede du med kunderne? Nicolai var lettere chokeret. Det havde han ikke lige regnet med - og så på et helsecenter.
- Nej, jeg gjorde ej - det vil sige jo, nogle gange, men kun hvis det var rigtige flotte fyre, som jeg gerne ville gøre lidt ekstra for.
- Hvad så? spurgte Nicolai. Havde du så mange faste kunder? Det er jo en form for prosti-tution, når du får penge for det.
- Nej, helt ærligt. De betalte jo ikke til mig, men til centret, og jeg var jo på fast løn og delvis provision.

Nicolai syntes nu stadig at det var lidt underligt. Det var da en måde at sælge sig selv på, men der skete måske alligevel mere de steder, end han regnede med. Det var jo det samme i svømmehallen. Måske var han bare ret naiv.

- Nå, sagde Nicolai. Jeg må se at komme hjem. Jeg får gæster i aften, og lejligheden ligner en krigsskueplads. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige til Sebastian, for egentlig var han jo meget sød, og alligevel ikke lige sagen. Men hvorfor ikke holde kontakten ved lige - han ville egentlig også gerne kende lidt flere bøsser - også uden at man blev nød til at bolle sammen.

- Det kan være du skal være viking, sagde Sebastian. Så ses vi jo i hvert fald her, og ellers kan det jo være vi ses på Cafeen.

Og inden Nicolai havde tænkt sig om, var Sebastian på vej på sin cykel. Han vendte sig om, og råbte. - Det var ikke så ringe endda - og så på 15 minutter ...

Ja, de kære reklamer, tænkte Nicolai. Ja, måske var det slet ikke så ringe endda. Det var i hvert fald sjovt.