Teenagerlove 1 (Jonas)

I starten syntes jeg, det var enormt træls, at min 15 års fødselsdag lå lige netop, mens vi skulle på lejrskole med klassen. Jeg er vant til at blive forkælet af min familie den dag, og det føltes ikke rigtig, som om det ville blive det samme. Måske også fordi jeg ikke er helt vild med min klasse. Det er en af de der drengeklasser, hvor der kun går tre piger, som i stedet er venner med dem i parallelklassen. Og tilbage er det her drengefællesskab, som mest af alt består af fodbold og højrøstet snak om piger på ikke særligt charmerende måder.

Jeg burde vel være interesseret i den snak, men det har ærlig talt aldrig rigtig været min stil. Måske er jeg bare for genert til at kaste mig ud i en vurdering af, om det mon er lækkert at køre sin pik af mellem Geografi-Gittes bryster. Men sådan går snakken i klassen...lidt for højrøstet. Ikke mindst på grund af Thor. Ja, hvem kalder sin søn for Thor? Det gjorde hans forældre så åbenbart, og det værste er, at han faktisk lever meget godt op til rollen. Han er den højeste i klassen, og ser ud som en, der har startet et unaturligt tidligt misbrug af anabolske steroider. Det er så primitivt, at det naturligvis gør ham til klassens leder - bare fordi han er alfahannen, der kan banke alle. Men det er vel, hvad der sker i en drengeklasse. Det bliver primitivt.

Ja, jeg ved det godt - at jeg også bare er en dreng. Men jeg prøver i det mindste at bevare et minimum af klasse og kultur. Hvilket naturligvis gør mig mere end upopulær, ja, nærmest ikke-eksisterende i klassen.

Der er kun to ting, der afholder mig fra at ende på den absolutte bund i klassens hieraki.

Den ene ting skyldes Michael Tange. I enhver ulveflok er der én, der udgør bunden af hierakiet, og som enhver anden ulv uden problemer kan kanøfle helt uden anden grund, end at det er deres ret. Vores underhund er Michael Tange, en lille duknakket tabertype, og fordi jeg kun er den næstlavest rangerede, så redder det mig heldigvis fra en stor portion daglig ydmygelse, afklapsning og psykisk/fysisk tortur.

Den anden ting, der redder mig, er Morten. Han er nemlig en populær type - sådan en alle bare instinktivt kan lide. Modsat Thor fører han sig ikke specielt frem, men han har en god, naturlig autoritet, som folk bare elsker ham for. Mig inklusive. Og han er heldigvis min bedste ven. Ikke at vi er sammen hele tiden, og faktisk taler vi ikke så meget i skolen. Men vi bor lige ved siden af hinanden, er vokset op sammen og kender bare hinanden rigtig godt. Eller det vil sige, jeg kan ikke rigtig blive klog på ham, føler jeg, men jeg tror, at han kender mig næsten bedre end mig selv. Nogen gange kigger han i hvert fald på mig på en måde, som om han tænker noget om mig, og jeg tør ikke spørge om, hvad det er. Fordi jeg er ret sikker på, at når det er hans tanke, så er den sandsynligvis sand. Men hvis det ikke var for ham, så ville jeg ikke nyde den særstatus, jeg har pt., hvor jeg bare bliver ignoreret af alle. Så ville der helt sikkert meget hurtigt blive tatoveret 'Michael Tange' i panden på mig.

Jeg forstår ikke rigtig, hvad der får ham til at holde fast i mig. Hver eneste dag går jeg ud fra, at miraklets holdbarhed er udløbet, og at det er gået op for ham, at han ikke gør klogt i tale med en af klassens udskud. Jeg ved jo, det må komme en dag. Og så står jeg der, og træder mig nervøst over tæerne, sveder klamt i håndfladerne og kan næsten ikke tvinge mig selv til at kigge op i hans blændende øjne. Men når jeg så endelig gør det, så møder jeg det der blik, lidt forundret og som ligesom kærligt siger "Hold kæft, hvor er du åndsvag", lige inden et gigantisk grin flækker hans ansigt midtover, og han slår mig på skulderen, så det banker helt ind i hjertet på mig.

Det er, som om Morten forstår alle hemmeligheder her i verden...man kan se det på det gådefulde smil, der ligesom smyger sig om hans læber, og som giver mig lyst til at lyne ham op og kravle ind i ham og tage ham på ligesom en alt for stor og dejlig tryg pelsfrakke. Så jeg kan dele den verden med ham. For jeg forstår nemlig ingenting. Jeg forstår ikke den måde, piger og drenge skal kommunikere med hinanden på, når de ikke, kun, skal være venner. Jeg forstår ikke rigtig mig selv, verden, og hvordan de to ting i al almindelighed nogensinde skal komme til at høre sammen på en meningsfuld måde. Det er derfor, jeg så desperat glæder mig til at blive ældre...til verden ikke længere behøver være et mysterie. Er det, fordi Morten er nogle måneder ældre end mig, at han forstår?

Derfor glæder jeg mig også så meget til at blive 15. Så er man ligesom voksen. Jeg ved godt, jeg ikke rigtigt er det før om 3 år. Og jeg ved også godt, at min far allerede for et år siden til min konfirmation mere end halvsnaldret forsøgte sig med både at stå OG tale på en gang - så det er vel forståeligt, at han i stedet kom til at sige, at jeg nu var kommet ind i de voksnes sprækker... Det grinede de meget af. Jeg syntes, det var flovt. Og de voksnes sprækker har jeg nu ikke set meget af. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvordan jeg skal bære mig ad med at komme i den situation, at man kan være alene med en pige og sådan en sprække.

Brutalt ærligt talt, så er jeg heller ikke fuldstændig sikker på, at jeg ville vide præcis hvad jeg skulle stille op med den i sådan en situation. Det virker så mærkeligt, ligesom teoretisk alt sammen. Men uanset hvad: Skulle jeg komme i sådan en situation, hvor jeg fandt mig selv i de voksnes sprækker, så er pointen, at når jeg først er blevet 15, så er det fuldt lovligt og voksent. Så jeg glæder mig til at blive 15.

Selv om det godt nok er træls at sidde her. På Bornholm. Med en klasse man hader. Og lejrturen stinker. Og jeg har fødselsdag i morgen. Jeg sidder alene og kigger ud over vandet lidt endnu, og tænker mit elendige liv igennem. Det er frygteligt at være teenager. Der er vel ikke andet at gøre, end at bide sammen og prøve at overleve.

Jeg går tilbage til vandrehjemmet, vi bor på. Det er i sådan nogle underlige mellemstore sovesale, hvor der kan sove 6 ad gangen i køjesenge stillet op mod hver væg. Så mange bor der nu ikke på vores værelse. Alle havde ligesom på forhånd planlagt deres værelser, og der var ikke rigtig nogen, der havde tænkt sig at vælge mig og Michael Tange. Men så valgte Morten at sove hos os, og så gik det hele op med værelserne. Jeg kunne se, det irriterede Thor. Jeg tror, han havde planlagt, at Morten skulle være blandt de udvalgte i hans følge på Kongeværelset. Jeg kunne næsten se det lyne i øjnene på ham.

Jeg kommer ind på værelset. Det er tid til at gå i seng, og jeg kan se på den ene overkøje, at Michael Tange allerede ligger under dynen. Klart også mere sikkert for ham at gemme sig her end at prøve at gå ud og begå sig blandt fyrene. Morten sidder på sin seng - ligesom i sine egne tanker. Vi sover begge i hver sin underkøje. Jeg smiler lidt klodset til ham, men han virker lidt distræt. Så jeg begynder at børste tænder. Mens jeg står derude og børster efter alle forskrifterne, kommer Morten derud. Han har bar overkrop, og jeg bliver lidt irriteret over, hvorfor jeg ikke bare kan være ham. Han har den pæneste brystmuskulatur. Men han går over for at tisse, så jeg kan ligesom ikke tillade mine øjne at blive ved med at dvæle ved alle de mange detaljer, der er ham. Det skvulper lystigt ovre fra kummen, og jeg prøver at få mine øjne til at kigge alle mulige andre steder hen.

Bagefter vasker han fingre ved siden af mig, og så kigger han ind i spejlet og ind i mine øjne. Han tøver med at sige noget, så jeg vil egentlig gerne slå øjnene ned - hvilket nu ikke lykkes. Efter lidt tid, så læner han sig ind til mit øre og hvisker helt stille:

"Du skal holde dig vågen til midnat. Så har du jo fødselsdag. Og jeg har en gave til dig..." Så går han ind og lægger sig under dynen.

Jeg har ikke problemer med ikke at sove. Jeg er helt vågen. En del af mig er jublende lykkelig over at blive husket, over at skulle have en gave. Men tankerne tonser også rundt i skallen på mig. Hvorfor skal det være på den her måde - om natten. Hvor går tiden dog langsomt.

Har jeg alligevel blundet? Jeg ved det ikke rigtig...måske. Jeg hører i hvert fald pludselig en lille bippende lyd, en meget stille version af alarmen på Mortens mobil. Den bliver lynhurtigt slået fra, og i mørket, som mine øjne på en måde har vænnet sig til, kan jeg se Mortens silhuet glide nærmest lydløst ud af sengen. Først lister han over til Michael Tanges seng, og står helt stille. Det virker, som om han lytter, så jeg er selv helt stille.

Da han ligesom har forvisset sig om, at han sover, så lister han hen mod min seng. Jeg skal til at sætte mig op og gøre plads til ham, men lynhurtigt lægger han en varm hånd på min brystkasse og holder mig tilbage. Så jeg bliver liggende. I stedet løfter han min dyne og kravler ned under den sammen med mig og lægger sit hoved med ansigtet ind mod mit på hovedpuden. Det føles meget underligt. Han sover kun i sine underbukser, og jeg har bare en bluse på og mine underbukser. Jeg er stiv i hele min krop og prøver at koncentrere mig om ikke at røre ham nogen steder.
Han ligger lidt og kigger på mig uden at sige noget. Så hvisker han:

"Tillykke med fødselsdagen."

Og lige pludselig ligger hans krop ind mod min, og hans læber kysser mine. Chokbølger raser som en tsunami gennem min krop og er ved at producere et skvulp af et udråb, men inden jeg når det, lægger han en hånd hen over min mund og siger bare:

"Shhhhhh".

Og smiler.

Jeg er helt i chok, og aner ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er sikker på, det her er ret forkert i forhold til den overordnede plan med mit liv og med det at blive 15, og jeg er også sikker på, at det er helt vildt farligt. Og jeg er også sikker på, at jeg bare har lyst til at presse min krop ind mod hans. Det sidste vinder.

Han kysser mig igen, og jeg kan mærke mine læber give efter og gøre et forsøg på at kysse igen, på at suge ham fast til mig, sluge ham i en mundfuld. Og endnu værre. Jeg kan mærke, at min pik begynder at snurre, og jeg ved, at om lidt vil den værre helt stiv. Jeg prøver at trække mig tilbage, men nu maser han sig ind mod mig med sit underliv, og der mærker jeg helt sikkert noget meget hårdt i hans underbukser. Følelsen sender en beruset følelse gennem min hjerne, og pludselig kan jeg slet ikke ænse andet end min trang til at støde min nu allerede helt stive pik tilbage mod ham. Samtidig med at det gyser, når hans hånd på min ryg kryber ind under blusen og op ad min ryg, for at nusse nogle små kontakthungrende hår oppe i nakken. Jeg kan slet ikke tænke mere på det mystiske. Det mest naturlige er at krænge blusen over hovedet, så han bedre kan komme til. Hvilket han gør. Hans fingre glider hen over min brystkasse og mine brystvorter, og det kilder bare helt vildt over det hele, så jeg skal kæmpe noget for ikke at fnise helt ukontrolleret. Jeg kender slet ikke reglerne for det her, men jeg tror godt, jeg må røre ham også. Så helt forsigtigt lægger jeg min hånd på hans side, og mærker hans varme krop med min sitrende hud. Jeg kan se i mørket, at han lukker øjnene, næsten som om han nyder det.

Men han slår dem op igen, og så løfter han sig ind over mig. Jeg ved ikke, hvad det er, han vil, men han sørger for, jeg ligger på ryggen, og så kryber han ned under dynen. Jeg tænker, han har fortrudt det hele igen, og er på vej tilbage i sin seng igen. Og jeg kan mærke en underlig blanding af skuffelse og lettelse brede sig i min krop. Men så opdager jeg, hvad der sker. Jeg kan ikke holde et lille udbrud tilbage, da han i en ubrudt bevægelse fisker min stive pik op ad underbukserne og tager den i munden. Et millisekund prøver jeg at stirre desperat over mod Michael Tanges seng, for at finde ud af, om han hørte noget, men så overmander følelsen mig. Det er ikke bare første gang et andet menneske rører min pik, men i samme omgang er det blide læber, der strammer rundt om hovedet på den og lader sig glide ned over skaftet. Følelsen er helt utrolig. Så glider læberne op igen, og følelsen ligesom risler med hele vejen op langs min rygsøjle. Jeg er lamslået. Så glider de ned igen, og denne gang bliver de, men pludselig mærker jeg noget andet utroligt. Hans tunge. Den ligesom smyger sig rundt om hovedet og kilder hele kanten, og det får hele min krop til at karte umotiveret rundt i sengen.

Det er som om hans behandling sender mig i et hovedkuls styrt bagover ned i en dyb, dyb afgrund, hvor en kildren i maven spreder sig ud som energi i hele kroppen, der med et sender en krafteksplotion hele vejen gennem kroppen og ud gennem min pik, som skyder mig endnu hurtigere tilbage.

Jeg falder gennem loftet, gennem øverste køje og lander i min egen seng. En hånd holder mig for munden, og jeg kigger ned langs armen og støder ind i Mortens funklende øjne. Han har stadig min pik i munden. Og prøver at smile. Med et svub lader han den klaske ned på min mave og skubber sig op til mig igen. Han lægger armene om mig, og lægger sig til ro ved min skulder med sit altid gådefulde smil på læben. Jeg stirrer op i madrassen over mig. Hvad skete der? Det er som om al angst og forvirring på et kort øjeblik er blevet sprunget i luften. Af noget, der er om muligt endnu mere skræmmende og forvirrende.

Vi er på vandring på vej igennem den bornholmske natur for at komme frem til det sted, hvor det er vores læreres geniale plan, at vi skal slå telt op ude i naturen og overnatte. Sikkert en desperat måde at retfærdiggøre, at vores biologilærer skulle med på turen. Vi er ikke en utrolig populær klasse blandt lærerne.

Jeg er slet ikke med på turen. Eller jeg går jo lige her, men i virkeligheden er jeg to andre steder. Det ene er inde i mit hovede, hvor jeg har sat mine tanker til at køre i et evigt loop rundt om i går aftes. Om din krop, om dine kys...om dine læber rundt om mig.

Og det andet sted er rent fysisk - defineret ved, at jeg er der, hvor Morten er. Jeg kan slet ikke styre det, og finder hele tiden på undskyldninger for at kunne være lige ved hans side. Engang i mellem kan jeg snige mig til ved et uheld at komme til at strejfe hans hånd hurtigt, og lige så snart jeg kan mærke varmen fra hans hud, så begynder min pik straks at snurre og bevæge sig igen. Hele formiddagen har den leget elevatortur med mig i en konstant bevægelse op og ned mellem småfed og knaldhård. Jeg prøver at skjule det, men jeg kan se, at Morten ved, hvad min underlige gangart handler om, og han er hele tiden ved at flække sammen af grin. Og så bliver jeg helt rød i hovedet.

Jeg tænker tilbage på at vågne i morges. Morten var kravlet tilbage i sin egen seng i løbet af natten. Jeg vågnede og følte, at alt var anderledes, men på en uventet måde ligesom faldet på plads. Michael Tange kunne helt klart mærke, at der var noget, han ikke blev indviet i. Han stirrede underligt på os, når vi sendte hinanden overstrømmende blikke, og pludselig uden varsel kunne knække sammen af grin. Jeg blev helt bange for, at han blev vækket i nat. Men det tror jeg ikke.

Da han gik i bad, så blev vi pludselig stille. I morgenlyset var det ikke det samme som det hemmelige, frelsende mørke. Man kan pludselig se enhver ansigtsbevægelse, og pludselig kan det ikke længere afskrives som en vidunderlig drøm. Jeg blev stille, og meget genert. Og Morten tøvede lidt. Jeg ved ikke, hvad han tænkte på. Men så smilede han smeltende og hev mig ind til ham. Og jeg fik travlt med at holde godt fast på ham og på den utrolige duft af ham, som jeg er blevet afhængig af hen over natten.

Vi er ved at slå vores lille tomandstelt op. Hvilket jo næsten er for godt til at være sandt - at jeg snart skal tilbringe en nat sammen med ham helt privat afskærmet for omverdenen af en hel millimeter saligt frelsende nylon.
Over alt omkring os roder drengene fra klassen rundt på jorden mere eller mindre indviklede i barduner og nylon. Bortset fra Thor, som naturligvis har folk til den slags. Han står bare og griner og mobber de to kammerater, der prøver at matche stænger og snore i deres tremandstelt. Det er en rigtig varm solskinsdag, så han har taget blusen af, og uanset hvad man synes om ham og om muskler, så er det svært ikke at blive fascineret af hans svulmende, kantede torso, der bare udstråler noget, der er ved at udvikle sig til så primitiv og rendyrket maskulin urmand, at man ikke kan lade være med at stirre lidt på ham i smug. Husker også fra idrætstimerne, at det er en ordentlig stor pik, han har hængende mellem benene. Hvordan mon den er som stiv? Åh...nu begynder min egen igen. Efter i nat så ser jeg helt anderledes på fyrene i klassen. Jeg må jo hele tiden have haft det sådan, men det er bare først nu, jeg giver mig selv lov til at være opmærksom på tankerne. Men Morten så det i mig, længe før jeg selv gjorde.

Jeg er selv for genert til at smide trøjen, men pga. varmen har Morten smidt sin for længst, og også bukserne, så han nu kravler rundt på jorden i sine store boksershorts med sin svedglinsende krop. Han ved godt, jeg ikke kan få øjnene fra ham, og under påskud af at bakse med teltet, så placerer han sig hele tiden i stillinger, hvor jeg lige kan skimte op i buksebenet eller sådan noget. Det er ærlig talt hårdt at stå her og samle lange, hårde jernstænger, der skal rejses inde i teltet...

Det er noget underligt noget. Jeg er simpelthen så forelsket i hans krop. Jeg har bare lyst til at mase mig op ad den, mærke den, gå på opdagelse på hver eneste milimeter af den. Jeg kan slet ikke holde ud, at jeg ikke bare kan overfalde ham her med det samme...

I løbet af dagen og om aftenen kan vi stort set gøre, hvad vi vil. Lærerne har slået telt op så langt væk fra os som muligt, og tilsyneladende vil de bare have det overstået. Dem ser vi ikke rigtig noget til. Om aftenen er der nogen, der laver lidt bål, men jeg kan ikke rigtig samle mig om det. Mine øjne bliver ved med at søge Morten på den anden side af flammerne. Endelig fanger jeg hans øjne, og stirrer desperat ind i dem. Han lader sig næsten ikke mærke med noget, men han laver bare en lille spørgende nik i retning af teltet, og jeg smiler.

"Ehj, hvor er jeg træt", undskylder han sig, siger godnat til de andre trods protester, og lusker over mod teltet. Jeg ved, jeg ikke behøver vente længe. Ingen opdager det alligevel, hvis jeg ikke er der, og jeg behøver ikke sige godnat.

Min hjerte springer et slag over, da jeg kravler ind i teltet. I nylonens blå skær ligger Morten nøgen og slænger sig oven på soveposerne. Hans pik stritter allerede sitrende op mod teltets loft. Jeg bliver med det samme ret genert igen, og ved ikke helt, hvad jeg skal. Jeg lægger mig bare ved siden af ham.

Han kæler for mit ansigt, lader håndryggen stryge helt blødt og langsomt ned over min kind. Hånden fortsætter ned på halsen, og begynder tålmodigt at knappe min skjorte. Men nu kan jeg slet ikke holde ud at have noget på. Jeg skynder mig at flå skjorten helt af mig, og hive shortsne ned. Jeg tøver et øjeblik, da jeg når til underbukserne. Jeg er stadig lidt flov over at vise min stive pik. Men jeg krænger dem lidt akavet af og lægger mig ned på siden igen, og fokuserer mere på et punkt på hans hage, end hans øjne. Men hagen kommer nærmere, helt tæt på, og så mærker jeg hans helt bløde læber mod mine. I samme øjeblik, som jeg mærker skaftet på hans pik lægge sig op mod min. Følelsen af den hårde, tændte kropsdel sender kuldegysninger gennem hele min krop. Som om alle mine kropsdele jubler over det utrolige held, at jeg får lov til at mase min hud op mod huden på den fyr, som jeg har forgudet så længe uden rigtig at vide det.

Hver eneste celle i min krop jubler af lykke, og de sender al denne energi ind i en ufattelig trang til at skubbe mit underliv ind mod ham. Det er utrolig svært at styre det, jeg har sådan et behov for at klynke og stønne, mens jeg støder ind mod ham og gnubber mig op ad ham. Jeg kan ligesom ikke få nok af at være helt tæt på ham, mærke hans varme og hans bløde hud.

Vi får drejet os, så han ligger på ryggen oven på soveposen og jeg sætter mig op et øjeblik. Jeg kigger på hans pik, der vokser ud af skødet på ham som den frækkeste, mest hemmelige ting i verden. Utroligt at den kan føles så fræk og eksklusiv, når jeg har en af samme slags selv.

Jeg overvinder den her generthed, jeg har, og tager den i hånden. Den er varm og blød på overfladen, på trods af at den er pumpet helt hårdt op. Jeg kigger lidt genert ind i hans øjne, der smiler opfordrende til mig, mens han sætter sig op på albuerne. Jeg prøver at sammenligne. Hans er større end min og fuldstændig lige. Noget mørkere i huden. Og så ruller hans forhud sig nemmere tilbage, når den har gnubbet sig lidt imod mig.

''Hvad tænker du på?" siger han og fanger mit blik med hans gennemborende øjne. Jeg var slet ikke klar over, at jeg tumlede med en tanke før nu.

''Hm...på den her,'' siger jeg med et smil og giver hans pik et klem. "Morten...hvad er det her...hvad er det, vi laver?"

Han rejser sig lidt mere op, og jeg kan ikke få øjnene fra den måde hans maves muskler ligesom helt naturligt organiserer sig i et boblende lille vaskebræt, fordi han anstrenger sig lidt for at sidde sådan. Han kigger vurderende på mit ansigt.

"Vi laver noget...som jeg tror, vi begge to har rigtig meget lyst til. Er det ikke rigtigt?"

Jeg kigger ned, bliver igen lidt flov men kan ikke længere skjule sandheden. Så jeg nikker ud i luften.

"Og hvis du har lige så meget lyst til det her, som jeg har, så er der ikke noget galt i det - vel?"

Hans argument virker så korrekt og rent, at jeg slet ikke kan finde på noget at sige imod det, selv om der et eller andet sted inde i min hjerne kører en film med sekvenser fra den sidste måned alene, hvor Thor siger sit yndlingsord om personer, han hader: Bøssesvin. Jeg tror faktisk, hans top tre er bøssesvin, røvknepper og lorteskubber. Jeg ved ikke, hvorfor de sekvenser har gemt sig lige der...måske fordi jeg hver eneste gang i al hemmelighed har følt mig lidt ramt og frygtet, at det var mig, han omtalte.

"Hør..." siger Morten i et lidt ændret, næsten hviskende toneleje. "Jeg ved ikke helt med dig, men jeg har så længe haft det sådan her med dig. Når jeg ser dig, så har jeg bare lyst til at tage alt tøjet af dig og bære dig over i en seng og gemme mig under dynen med dig. Jeg har lyst til at omfavne dig, kramme dig, beskytte dig. Og jeg kan næsten slet ikke styre trangen til det. På det sidste har jeg også haft på fornemmelsen, at du havde det på samme måde. Så nu tog jeg chancen. Fortryder du det?"

Jeg kigger igen ned på pikken i min hånd...en pik, som ikke er min egen. Og som peger op på et uendeligt smukt ansigt, med et hageparti, som afslører, at han er begyndt at barbere sig, og et par øjne, som funkler, og helt overdøver det spørgsmål, de stiller. Røvknepper. Ordet dukker op i mit hoved igen, og jeg forestiller mig, at jeg betragter ordet, som ligesom hænger og roterer i luften. Jeg prøver at pille skallen af ordet, prøver at fjerne den betydning, det er blevet sendt afsted med - og i stedet kigger jeg på ordet, bare som det er. Jeg får en tanke og kan ikke rigtig lade være med at lade et smil spille på mine læber, da jeg giver hans pik et nyt klem og prøver at være helt cool, og jeg svarer ham:

"Sig mig...tror du egentlig, at du ville kunne finde ud af at bruge den her...til at kneppe mig med?" Jeg kigger ned igen, hurtigt meget genert, men jeg når lige at se et overrasket, nærmest imponeret udtryk i hans ansigt.

"...Kunne du godt tænke dig det?"

Jeg ved, jeg er meget rød i hovedet, mens jeg intenst stirrer på hans knæ og alligevel ikke kan lade være med at nikke.

Han løfter sig helt op og omfavner mig, hårdt, og vidunderligt. Låser længe sine arme, med de fascinerende hår, som jeg ofte har stirret på, fast om mig. Så løfter han min krop og vender mig rundt, så det er mig, der ligger på ryggen på soveposen. Han troner over mig, og hans bryst og mave ser fantastisk ud herfra, som han løfter mine ben op og spreder dem ud til hver side, så han selv står mellem dem omrammet af mine ben.

Han roder med sin ene hånd nede i siden af teltet, hvor hans toilettaske ligger, og tager en håndcreme frem. Vi har ikke andet, og ærlig talt, så er det ikke ligefrem sexundervisningens råd om kondomer, der står længst fremme i bevidstheden lige nu. Han smører noget ud i hånden og fedter sin pik ind i det. Så tager han fat med hver hånd om mine ankler, og stiller sig til rette. Jeg kan mærke noget, spidsen af hans pik, der blidt begynder at skubbe sig ind mod mig mellem mine ben. Jeg har ingen anelse om, hvad jeg skal forvente. Først sker der ikke rigtig noget, men så er det pludselig, som om han kommer en lille smule ind. Straks kan jeg mærke min ringmuskel spænde sig hårdt sammen, og det strammer helt vildt. Koldsved springer nærmest straks frem på hele min krop, og en kuldegysning karter op og ned langs min rygsøjle.

Han kan se reaktionen i mit ansigt, og stopper lidt forskrækket. Jeg puster ud og prøver at tøjle en helt klar smerte og et instinkt, der siger, at han skal ud igen, og at det her er noget mærkeligt noget at gøre. Men jeg vil ikke. Jeg har bestemt mig for, at jeg vil bruge min krop sådan, at nu skal den kneppes af ham. Lige nu. Jeg nikker til ham. Han smiler lykkeligt, og skubber lidt mere. Kuldegysningerne går med det samme amok igen, og sveden glider isnende ned over hele min krop. Men jeg kan se i hans øjne, at det er helt fantastisk. Min røv klemmer sig sammen om ham, som om det er den eneste måde, jeg kan redde ham fra at falde ned fra et højt bjerg eller noget i den stil, og jeg kan se hans øjne funkle lykkeligt over denne opdagelse af en helt ny følelse. Og pludselig mærker jeg midt i denne ekstremt underlige og ubehagelige ekstase en lille bitte kerne af et eller andet, der faktisk er dejligt.

Mine øjne sluger den stramme spændte krop mellem mine ben, og tanken om, at det er hans pik, der nu er helt inde i mig, får mig til at føle mig helt utrolig fræk og sexet, og jeg kan også se det i hans øjne, der brænder med en sitrende, klar flamme. Og dernede, hvor hans pik nu langsomt begynder at glide sig frem og tilbage, der bølger der nu små hidsige bølger af fryd op langs min rygsøjle, og hver bølge skyller lidt af det underlige, ubehagelige væk. Jeg begynder at føle, at han hører hjemme dernede, og jeg skubber mig mere ind mod ham og bukker mig lidt op ved at stramme mine mavemuskler, så jeg kan nå ned mellem mine ben og lægge mine hænder på de frække hofter, der støder sig ind mod mig.

I det samme skærer en kniv himlen midtover. Den blå nylonhimmel over os bliver flået fra hinanden, og to stærke hænder griber fat omkring overkroppen på Morten og hiver ham helt ud. Jeg kan mærke hans pik svuppe ud af mig, og jeg føler, jeg har tabt ham ned i afgrunden.

En utrolig masse ting sker ekstremt hurtigt. Alle klassens drenge kigger måbende ind på mig gennem hullet i teltet, og i midten af det hele Thor, der stirrer på mig med afsky, men Michael Tange ved siden af ham siger: "...og de gjorde det også i går i sovesalen, de troede jeg sov..." - i en eksplosionsbevægelse har Thor skudt sin arm ind i teltet og låst sin jernnæve rundt om min ankel, hvorefter han flår mig ud og henover jorden, hvor jeg lander ved siden af Morten, der bliver holdt nede af to af Thors håndlangere, mast ned mod jorden. Jeg kan se, han trækker vejret heftigt. Jeg når slet ikke at tænke på at dække mig til eller føle mig flov eller på nogen måde gøre andet end at registrere alt dette vel vidende, at mit liv, som jeg kendte det, er slut.

"Hold kæft hvor er det klamt!", brøler Thor ud over os, og en hurtig tanke hos mig spørger, hvor lærerne bliver af, mens en anden tanke hurtigt afløser den og erkender, at dette har de naturligvis ingen interesse i at høre, for så ville de blive nødt til at bryde ind.

"I ligger der og er bøsserøve og knepper røv lige mellem os alle sammen!", brøler han videre, i det han sætter sin fod på min ryg og maser mig ned mod jorden med den. Så går han over og sparker Morten på samme måde ned i skidtet.

"I er krafteddeme færdige begge to!" Stemmen næsten knækker et øjeblik, nærmest som om han føler en sorg, han slet ikke kan tøjle som andet end raseri.

"Hvis I er sådan nogle perverse svin, så er I vel også vilde med det her." Jeg tør ikke bevæge mig, men kan fornemme ud af øjenkrogen, at han knapper sine bukser op og trækker sin kæmpe pik ud af bukserne. Jeg kan slet ikke gennemskue, hvad der skal ske nu. Men så mærker jeg den varme plasken på min ryg. Han pisser på os.

"Kom så, drenge!", skriger han skingert, og de andre fyre kommer tøvende over. Den første, der følger efter, er Michael Tange. Med et blik i øjnene, som om han fornemmer, han har fundet en oliekilde, flår han sine bukser op og hiver en utrolig tynd, ret lang pik frem, som han står og koncentrerer sig lidt med, før en gul stråle begynder at sile ned i nakken på Morten. Nu følger de fleste af de andre efter. Snart er der mere end ti drenge, der pisser på os og danner en mudderpøl, som Morten og jeg ligger i. Jeg prøver febrilsk at dække min mund, min næse, jeg prøver at værge bare lidt for mig. Morten ved siden af mig gør ingenting. Han ligger fuldstændigt lammet. Ilden i hans øjne fra før virker helt slukket nu i søen af pis, og han stirrer tomt frem for sig.

Michael Tange er flyttet ud af vores rum og ind på en af de andre sovesale. Og de snakker endda til ham. Status er helt forandret. Der er ingen tvivl om, at nu er det Morten og jeg, som tilhører bunden. Underligt nok, så lever jeg nogenlunde ok med det. Jeg har altid levet en millimeter fra at ende der, og vidst, at det var sandsynligt, jeg ville ende der før eller siden. Altså, det er jo ikke, fordi jeg nyder at blive stirret på, som var jeg angrebet af en frygtelig hudædende sygdom i ansigtet eller noget i den stil - hver eneste gang, jeg går ud af rummet. Og det er frygteligt at være stemplet på den måde. Men på en måde er der noget fatalt rart ved, at det værst tænkelige er sket, og det mest hemmelige er ikke hemmeligt mere. Der er også en underlig lettelse i det.

Desuden har det altid været sådan før, at ingen så mig, at jeg bare var luft. Nogengange kunne jeg godt blive i tvivl, om jeg overhovedet var der, eller bare var en imaginær ven, som nogen engang havde opfundet, og så glemt igen. Nu bliver jeg i det mindste bemærket, og jeg ved, at jeg findes. Så faktisk føler jeg mig en smule mere i live på en ny, tilsølet og lidt trodsig måde.

Det er værre med Morten. Han har ikke sagt et ord siden den nat. Man skulle tro, vi bare var glade for at få vores eget værelse i fred, men vi kan ikke finde på noget at sige, og Morten ligger for det meste og bare stirrer ind i væggen. Jeg tror faktisk ikke, han tidligere har tænkt over, at når han kom ind i et rum, så lyste alle op. Så smilede de til ham og kappedes om hans opmærksomhed. Måske var han slet ikke bevidst om sin høje sociale status - eller at der fandtes et hierarki. Jeg er ked af, at han skal helt ned i sølet til mig, før det går op for ham. Måske ligger han nu og tænker på, hvor meget han har mistet, som han slet ikke vidste han havde - bare fordi han skulle lave den fejl at rode rundt sammen med mig. Det er umuligt, at han ikke ligger derovre og tænker det netop nu. Hver gang, der kommer en lille bevægelse derovre, så bliver jeg hundeangst. Jeg tør ikke rigtig tale til ham. Jeg frygter bare det øjeblik, hvor han vil vende sig og fortælle mig, hvilken fejl vores venskab har været.

Jeg vågner med en underlig fornemmelse. Det er helt mørkt i rummet, stadig nat, men jeg ved næsten med det samme, at Morten ikke er der. Jeg kan ikke mærke ham. Jeg får sådan en ubehagelig fornemmelse, fordi han har været sådan efter teltturen, og jeg kan ikke slippe en frygt for, at han kunne finde på at gøre noget ved sig selv. Jeg prøver at samle mit bankende hjerte sammen, og får noget tøj på. Forsigtigt lister jeg ud af døren, mens jeg kæmper for at vænne mine øjne til at gennembore mørket og fortælle mig mere om verdenen omkring mig. Der er helt stille i huset, men hoveddøren står åben. Udendørs går det bedre med at se, for månen er fuld og meget klar, og nattelandskabet ligner natten i gamle cowboyfilm, som de tydeligvis har filmet om dagen og ændret lyset på. Jeg lister lydløst på mine bare tæer langs med huset, og pludselig hører jeg en bekendt og frygtet stemme fra rundt om hjørnet.

"Det er sateme din egen skyld..." Thors stemme er ikke sådan at tage fejl af. Den fylder mig altid med frygt og en bizar form for lyst på én gang. Jeg vover forsigtigt at kigge frem fra hjørnet af huset. Det er Morten, han taler til - Morten står overfor ham i bar overkrop og sine natbukser.

"Du var populær i klassen. Alle kunne lide dig. Og så dummer du dig på den måde. Det var sateme også klamt. Tænk at du kan lide at kneppe en røv."
Jeg kan ikke rigtig se Mortens ansigt, men Thors ord er et ekko af mine egne tanker på det sidste.

"...men jeg har tænkt lidt over det. Jeg tror faktisk godt, jeg kan redde dig..." Jeg kan ikke rigtig gennemskue, hvad det er han mener. "...altså - jeg vil mene, at jeg kan forklare drengene, at det bare var en misforståelse. Måske er Michael Tange bare en lille løgner, og måske var det i teltet bare en leg...en slåskamp... Det er måske lidt langt ude, men de gør jo alligevel alt, hvad jeg siger."

Jeg fornemmer i tusmørket, at Morten for første gang kigger på Thor, måske vejrer han en mulighed for at komme tilbage i sin gamle rolle?

"Det gør jeg gerne, Morten, for gammelt venskabs skyld, ikke?" Jeg bemærker først nu noget ukendt ved Thor. En slags nervøsitet, urolighed i hans krop.

"Du ved, jeg altid har haft respekt for dig, ikke?" Thor rømmer sig lidt, og ser ud som om, han har en sætning inde i hovedet, der ikke rigtig kan komme ud over læberne.

"Ehm...som sagt - jeg kan hjælpe dig. Men så må du også hjælpe mig, ikke? For helvede, der er kun pigerne fra vores klasse her, og de er klamme, og ellers er det kun bornholmere, ikke. Jeg mener...jeg er så pisseliderlig. Og for dig må det jo nærmest være en præmie at sutte på sådan en...og når jeg lukker øjnene, så kan jeg jo slet ikke mærke forskel....om det er dig eller en tøs..."

Mens han snakker, så knapper han sine bukser op og løfter sin lange og fede pik ud over buksekanten, så den hænger tungt i en bue og peger på Morten. Den er virkelig utrolig stor.

"Du skal bare gøre mig den tjeneste...."

Det er nærmest i et millisekund, og det må skyldes mørket, og at han ikke mener, der er andre i nærheden - men hans stemme lyder næsten bedende. Mens han distræt stryger sin egen pik. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. En meget stor del af mig er knust over, at jeg om lidt skal se min Morten omfavne en anden pik end min - og en anden del af mig kan ikke få øjnene væk fra det utrolige lem, der stille og roligt bliver endnu tykkere og stiv for øjnene af mig.

Der er opstået en pause. Morten står lige så urørlig som før, og det er som om tiden er frosset et øjeblik. Men så sætter Morten sig i bevægelse. Han begynder at gå, forbi Thor og sætter så i løb og forsvinder ud i mørket. Thor kigger forbløffet efter ham, og mens han holder om sin pik, som var det et våben han kunne skyde ham med, så råber han ud i mørket: "Så er du kraftedeme også selv ude om det!"

Det varer ikke længe, før hævnen slår ned på os. Det er sidste dag på turen, og den er blevet brugt som en idrætsdag, hvor vi har spillet fodbold og lavet alt muligt andet sport. Vi har lånt sportsanlægget på en lokal skole, der ligger lige ved siden af. Dagen har været frygtelig. Det er som om Thor har spredt endnu mere galde om os begge mellem drengene. Jeg er vant til at benytte min evne til at være usynlig, når jeg bliver tvunget til sport - men i dag er det som om bolden konstant bliver spillet til mig. Og hver eneste gang bliver jeg lynhurtigt tacklet og må bide i græsset igen og igen. Det er næsten værre for Morten. Han kan godt lide sport, og han prøver rent faktisk at spille med. Men alle prøver at undgå, han overhovedet kan komme i nærheden af bolden, og hvis det endelig lykkes ham at komme tæt på, så er tacklingerne så voldsomme, at jeg flere gange er bange for, at han er kommet til skade. Jeg har bare lyst til at løbe over til ham og holde om ham. Men jeg tror ikke, han har lyst til, at jeg gør det - og det vil bestemt ikke hjælpe nogen af os.

Bagefter går vi i den fremmede skoles omklædning og bad. Jeg er rigtig utryg ved situationen. Jeg kan mærke på Thor, at noget er helt forkert. Han står med hele sin imponerende, svulmende krop i en sky af damp i badet og bare stirrer olmt på Morten, mens vanddråberne tordner mod hans hårde muskler. Jeg vil gerne hurtigt blive færdig og forsvinde ud af farezonen med det samme. Men Morten giver sig god tid. Netop som jeg skal til at skynde mig ud fra bruserne, så runger Thors stemme højt direkte over mod Morten:

"Nå, er det dejligt for dig?"

Der bliver helt stille. Alle kigger en smule forlegent ned i gulvet og ved ikke rigtig, hvad der skal ske. Morten lader sig ikke mærke med det.

"Det må da være lækkert - nu kan du rigtig nyde synet af en masse fyre. Har du tænkt over, at vi måske ikke bryder os om at stå model til det? At vi måske ikke gider være med i dine klamme fantasier? Det kan du sgu godt glemme - gå ud og knep din lille kæreste i røven i stedet for!"

Jeg er ikke i tvivl om, at det er mig, han mener, og jeg er ikke glad for at blive nævnt. Jeg prøver at snige mig længere væk med mit håndklæde. Morten trækker den endnu et sekund, og så går han ud af badet for at tørre sig.

"Hørte du ikke, hvad jeg sagde?!" Thor kommer til syne i åbningen ind til badet bag os, og hans krop dirrer. "Jeg sagde, du skulle røvkneppe din lille kæreste!"

Han sætter lynhurtigt af som en gigantisk, rasende tyr. Inden jeg har nået at indse, hvad der sker, så har han med den ene hånd taget et solidt tag i Mortens arm, mens han uden anstrengelse tvinger mig i gulvet med den anden.

"Hold ham!", brøler han, og utrolig hurtigt mærker jeg hænder omkring mine ben og arme, der holder mig nede med ansigtet mod gulvet. Jeg kan se ud af øjenkrogen, at Morten nu kæmper mod Thor, men det er utvivlsomt en unfair kamp. Med ren muskelstyrke tvinger han Morten ned og kaster ham oven på mig. Hans fod er lynhurtigt placeret på Mortens balle og maser ham ned mod mig i stød. Så sætter han sig ned og med sine hænder skubber han Morten ned mod mig, så hans hofter og hans pik og nosser bliver mast mod mine baller.

"Er du så glad nu, hva', når du kan kneppe den røv?! Dit svin! Knep ham så."

Jeg har ingen rigtig anelse om, hvor lang tid det tager. Thor bliver ved med at mase og skubbe, og skrige os direkte ind i ørerne. Morten kæmper imod som en vanvittig, og der er ikke så meget, jeg kan gøre, andet end prøve at æde ydmygelsen. Af en eller anden grund kan jeg ikke lade være med at have mit blik fikseret på Michael Tange, som står lidt bag de andre. Han har et vildt udtryk i øjnene - som er spilet op i noget, der ligner manisk ophidselse og begejstring. Han trækker vejret heftigt, og det er som om hans hånd hele tiden lige komme til at glide ned og give hans underlige tynde og lange pik et lille klem.

På et tidspunkt giver Morten op over for overmagten, og jeg kan mærke hans krop blive slap og blød oven på mig. Alle de andre drenge griner, da Thor tilsidst skubber med sin fod igen en masse hurtigt gange på Morten, mens han med en falsetstemme skriger en dårlig imitation af en pornoorgasme ud.

"Jeg håber, du nød det."

Så slipper han og dem os, og går smågrinende hen for at finde deres håndklæder. Jeg ligger og lytter til Mortens åndedræt og kan ikke rigtig afgøre, om det er forpustelse eller snarere en skælven i hans krop, jeg kan mærke. Ligesom jeg ikke ved, om det er dråber fra hans hår eller fra hans øjne, der drypper ned i min nakke.

Men så kan jeg også mærke noget andet. Mellem mine baller begynder hans pik at vokse. Han skyder sine hænder over hovedet, hvor de møder mine, og han holder hårdt fat i dem. Han pik bliver hurtigt større, og hvor forfærdelig vores situation end er, så kan jeg ikke styre det, og jeg kan også begynde at mærke min pik skubbe mod gulvet. Jeg ved simpelthen ikke, hvilke tanker der flyder gennem hans hovede lige nu, men pludselig mærker jeg, at han lader sin krop glide mere tilbage, præcis nok til at hans pik lægger sig tilrette det helt rette sted, mod åbningen mellem mine baller. Og så begynder han bare helt stille og roligt at mase sig mere og mere ind mod mig med den. Jeg ved, jeg burde stoppe det og bare komme op og videre, men jeg kan ikke lade være med selv at skubbe lidt imod ham, og jeg tænker kun på at åbne mig for ham. Da han pludselig glider indenfor, kan jeg ikke lade være med at gispe - mens jeg mærker, at han glider hele vejen ind, langsomt og fylder mig helt ud. Lyden får dem alle til at kigge over mod os, og et eller andet sted i baggrunden hører jeg en stemme forsvinde bort, mens den siger: "For helvede..."

Det er ekstremt at have Morten i mig på den måde, og min pik stritter og gør ondt mod gulvet. Jeg er nødt til at løfte mig lidt op, mens Morten er begyndt langsomt at lade sin pik glide frem og tilbage i mig. Jeg kan stort set mærke alles blikke på min stive pik, da jeg løfter mig op fra gulvet, og en eller anden del af mig er begejstret for at have deres blikke der. En anden del af mig skriger for at redde sit liv, for at komme ud af denne situation. Men den bliver tøjlet og pakket væk af min krop og denne ekstremt perverse følelse, der har overtaget styringen. Morten rækker ned under mig og griber om min pik, så en klynkende lyd glider ud over mine læber. Jeg forventer straks at få et spark i mellemgulvet - men alle drengene i klassen står paralycerede og stiger på os. Som om de ingen anelse har om, hvordan de skal håndtere situationen.

Jeg kan ikke lade være med at stirre dem direkte i øjnene, tvinge deres øjne til at stirre på min krop, der totalt har underkastet sig Morten og deres blikke. Jeg kan høre Morten trække vejret tungt bag mig, og hans stød er blevet hårde og lange. Hver eneste gang han skubber sig ind i mig er der en ekstrem skælven, der rasler gennem min krop.

Pludselig er der en af drengene, der holder op med at kigge på mig, og det går op for mig, hvad det er, han har fået øje på. Som en træstamme står Thors pik direkte ud fra hans krop, og det er som om, han først opdager det selv samtidig med alle de andre. Jeg kan se en panik brede sig i hans øjne. Men så kigger jeg om bag dem på Michael Tange, hvis pik slynger sig op i en bue et godt stykke op over hans navle. Og når jeg ser mig omkring er der flere af de andres, der følger med.

Det er, som om en underlig kile har skudt sig ind i virkeligheden, og har skabt et sært vakuum her, hvor alle regler en kort tid er ophævet. Morten sætter farten op, og knepper mig nærmest som i et raserianfald. Samtidig med at hans hånd kører hurtigt op og ned på min pik. Vi står på knæ nu, så min forkrop er vent mod drengene med fuldt udsyn til min pik, og min overkrop, der vrider sig af vellyst. Flere af drengene klistrer deres blikke til mig, og de er begyndt at lege med deres jern.

Først står Thor helt frosset i panik og i en mangel på evne til at navigere i dette rum. Men så overgiver han sig, og hans næve finder monsterpikken. Jeg nyder at se det gigantiske pikhoved blive blottet og svulme i hånden på ham. De kommer nærmere, og snart står de i en rundkreds om os og stønner og pruster, mens deres hænder kører som stempler i en maskine på deres glitrende pikke. Jeg skyder mig tilbage og kaster mig med ryggen ind mod Mortens muskuløse mave og mærker de bølger i hans krop, der får underlivet til at tordne mod mig og i mig. Jeg koncentrerer mig om den lykkelige følelse af hans pik, der bevæger sig i mig, og stirrer på alle mine frække klassekammerater.

Pludselig er der en af dem, der nærmest kollapser, og en tyk stråle af sperm klasker mod mit bryst. Det sætter en kædereaktion i gang, lynhurtigt regner det ned over mig. Jeg hører Michael Tange næsten skrige, da han skyder afsted, og lige foran mig pruster Thor som en hest og bevæger sig tydeligvis på kanten. Samtidig har Morten sat tempoet helt vildt op, og pludselig brøler han, som om han er ved at løbe frem for at vælte en hel port. Og jeg kan mærke ham sitre og skælve over hele kroppen, mens jeg mærker hans pik nærmest vibrere og fylde mig op. Jeg lader mig kaste bagover, mens spermen overdækker mig fra alle sider. Det sortner for mig, det overstiger enhver fantasi, og det er, som om det er mig selv, jeg skyder ud gennem min pik, som en kanon, som flyver gennem luften og klasker ud over Thors brystkasse.

Det er, som om virkeligheden og en ekstremt bizar erkendelse dukker op i os alle i takt med at stivelsen glider ud af pikkene omkring os. Der er helt stille et øjeblik, men så begynder drengene uden et ord at skynde sig over til deres tøj og begynder langsomt at sile ud af omklædningsrummet. Thor tørrer hurtigt min sperm af hans brystkasse, kaster sig i tøjet og forsvinder ud gennem døren med blikket stift rettet mod gulvet. Jeg ligger oven på Morten i en sø af klistret sperm, og endnu med ham oppe i mig. Nu er vi helt alene.

Vi bliver liggende lidt endnu. Jeg ligger og lægger alle billederne på plads inde i hovedet og gemmer dem et god sted. Så lader jeg Morten glide ud af mig, rejser mig og tager fat i hans hånd. Jeg tager ham med ud i bruseren igen. Under vandet kigger han først ned, men så løfter han blikket. Jeg kaster mig dybt ind i hans øjne. Jeg skubber mit underliv mod hans og lader os smelte sammen. Mine hænder finder hans og de griber hinanden. Så lægger jeg mit hoved på hans bryst, lytter til ham.

"Tak", hvisker jeg næsten uhørligt til hans ene brystvorte.

Og jeg mærker hans varme hænder og arme lægge sig rundt om min overkrop og holde mig fast.


----------------------------------


Skriv en kommentar, hvis du har lyst ;o)